29. apr. 2020 kl. 21:49

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra foråret 2021 kommer 20 nye el-busser på gaden i Odense.


Den kollektive trafik i Odense bliver nu grønnere, og såvel buspassagerne som odenseanerne kan se frem til nye og mere støjsvage, miljøvenlige busser i byen.

Det er FynBus, som på vegne af Odense Kommune har forlænget aftalen med operatøren Keolis, og som et led i aftalen kommer 20 el-busser ud på vejene til foråret 2021. Busserne skal erstatte de ældste af dieselbusserne, der lige nu kører i Odense.

Læs også: Formand slår alarm:
  • Den værste økonomiske krise nogensinde for Fynbus
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 11:56
Fyn

Formand slår alarm:
  • Den værste økonomiske krise nogensinde for Fynbus

Ole Holbech / Redigering: Morten Urup Skov

Inden udgangen af 2020 kan Fynbus have mistet 100 millioner kroner i billetindtægter. Formand frygter, at passagererne også holder sig væk i fremtiden. 


Siden store dele af samfundet lukkede ned i midten af marts, har buspassagererne i høj grad holdt sig væk fra busserne på Fyn.

“Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på”

— Morten Andersen, formand for FynBus

Formand for Fynbus Morten Andersen, der også sidder som Nordfyns borgmester, fortæller, at busselskabet har tabt flere end 30 millioner kroner på billetindtægter, siden landet lukkede ned som følge af coronaviruspandemien.

- På nogle tidspunkter, da det var allerværst, var det omkring 90 procent af de forventede billetindtægter, der ikke var der. Det rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen til TV 2/Fyn.

Han forventer, at inden året er omme, har Fynbus tabt i omegnen af 100 millioner kroner på Fyn som følge af coronakrisen.

Den største økonomiske krise nogensinde

Selv om han vurderer, at Fynbus nok skal klare sig igennem krisen, er der en stor regning, der skal betales.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det uden sammenligning er den største økonomiske krise nogensinde, at Fynbus har været udsat for, og det er ikke, fordi der ikke har været udfordringer i Fynbus igennem tiden, men det her rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen.

- Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på, fortæller formanden.

Fynbus har i løbet af de seneste år bøvlet med lukning af ruter og færre passagerer i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane, der har skabt forsinkelser i de odenseanske gader.

Økonomisk hjælp fra staten

Formanden lægger ikke skjul på, at Fynbus tjener sine penge på, at busserne er fyldt med passagerer, og at fyldte busser på den ene rute kan være med til at sikre, at en anden rute med knap så mange passagerer fortsat kan holdes i drift.

Hvis der dog skal holdes afstand, og der generelt er risiko for coronasmitte i den kollektive trafik, kan det ødelægge måden, bussernes drives på.

- Det kan være, at folk ikke vil stige ind i en bus, der ser ud til at være godt fyldt, og det kommer til at ramme os. Det betyder færre billetindtægter. Skal man ændre på det, skal man sætte flere busser ind på flere afgange, og det kommer også til at koste, forklarer Morten Andersen.

Han vurderer, at det i fremtiden ikke kan lade sig gøre at drive busselskabet under disse betingelser, og derfor håber han på økonomisk hjælp fra staten.

- Mange synes nok, den kollektive trafik er presset i forvejen. Jeg vil ikke engang sige, det er et trusselsbillede eller et skræmmebillede. Det er et virkeligt scenarie, vi kigger ind i, hvis ikke der tilføres flere penge, indtil vi får normale tilstande igen, siger Morten Andersen.

Fjernes en afgang, fjernes fleksibiliteten

En mulighed er at køre med færre busser og færre afgange i denne periode, hvor passagererne alligevel fravælger bussen, men det kan på længere sigt give andre problemer.

Hvis man først mister buspassagerer i den kollektive trafik, viser erfaringerne, at det er svært at få dem igen, fortæller Fynbus-formanden.

- Hver gang vi fjerner en afgang på en rute, fjerner vi en form for fleksibilitet, fastslår han og nævner et eksempel:

Hvis en bus afgår klokken otte, ni og ti, og man fjerner afgangen klokken ni, viser erfaringer fra tidligere, at passagererne ikke nødvendigvis vælger de andre afgange, men helt fravælger den kollektive trafik.

Fynbus ejes af ni fynske kommuner samt Region Syddanmark. Den eneste fynske kommune, der ikke er en del af selskabet, er Ærø Kommune, der selv varetager den offentlige buskørsel.

- Vi bidrager til at skabe et bedre klima, og vi får nedbragt støj og forurening. Jeg er sikker på, at både passagerer, cyklister og beboere, hvor de kommer forbi, vil glæde sig over, at man får en lydløs transportform, som samtidig også er med til at gavne miljøet, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) til TV 2/Fyn.

Rådmanden fortæller, at selvom el-busserne er en smule dyrere end de normale busser, så kommer de samlede udgifter til bytrafikken ikke til at stige.

Der venter med andre ord ikke dyrere busbilletter - i hvert fald ikke på baggrund af de kommende el-busser, forklarer Jane Jegind.

- Og oven i det betyder det også, at vi kan begynde at udfase nogle af de busser, der støjer og forurener allermest, siger Jane Jegind.

Fra Kina

De 20 nye busser kommer fra den kinesiske producent Yutong. Busserne er 12 meter lange og med plads til 66 passagerer - heraf 33 siddepladser. Alle 20 busser er udstyret med elektriske handicapramper.

Hos FynBus er direktør Carsten Hyldborg Jensen godt tilfreds med indkøbet af de 20 nye el-busser.

- Det betyder, at den kollektive trafik fremover vil belaste klimaet og nærmiljøet betydeligt mindre end i dag, og at vi er ét skridt nærmere den grønne omstilling og en realisering af regeringens klimamål. Vi arbejder sammen med Region Syddanmark og de øvrige fynske kommuner på at omstille den øvrige bustrafik fra omkring 2023, siger Carsten Hyldborg Jensen.

Læs også: Særlig bybus i Odense markerer redning af kz-fanger i Nazityskland
Gå tilbage Del
20. apr. 2020 kl. 10:05
Fyn

Særlig bybus i Odense markerer redning af kz-fanger i Nazityskland

dehvidebusser.dk

På Hitlers sidste fødselsdag, 20. april 1945, blev tusindvis af fanger kørt i hvide busser fra kz-lejre i Nazityskland til Danmark. Det markeres i Odense med en hvid bybus.


Det er 75 år siden, at mellem 17.500 og 20.000 fanger blev reddet ud af koncentrationslejre i Nazityskland i hvide busser under Anden Verdenskrig.

Alene mellem 19. og 20. april hentede danske og svenske hvide busser 4.255 fanger hjem i løbet af ét døgn.

Det markerer Røde Kors ved at omdanne almindelige bybusser i Odense til hvide busser den 20. april - Adolf Hitlers fødselsdag - hvor flest fanger blev reddet hjem.

Ole Holbech
Sådan ser den hvide bybus ud i Odense anno 2020. 

Helt almindelige danskere

De særlige bybusser, der også kører i Aalborg og København, bliver til rullende oplevelser, hvor man kan se historien på skærme og skilte, og de vil køre i de odenseanske gader de næste fire uger.

Buschaufførerne, der kørte busserne for 75 år siden, var helt almindelige buschauffører, der blev ringet op om eftermiddagen og var i Tyskland dagen efter.

- Helt almindelige danskere samlede sig og blev til en bevægelse af medmenneskelighed, der lykkedes med at gøre det, alle troede var umuligt. Det er budskabet, som kan inspirere os i dag. At vi kan gøre det umulige, hvis vi står sammen om medmenneskeligheden og tør at handle på den, siger Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.

- De hvide busser var ikke beskyttet af andet end et Røde Kors-mærke. Med det på taget og på siden bevægede de sig ind i en krig, forklarer han.

Danske jøder reddet i Theresienstadt

De hvide bussers redningsaktioner foregik fra 5. december 1944 til 26. april 1945 i den sidste del af Anden Verdenskrig. Der var altså ikke tale om en lang konvoj af busser i en enkelt operation, men en lang række operationer og et utal af små og store konvojer til et utal af tugthuse, fængsler, kz-lejre og udekommandoer.

Den mest kendte del af operationen er formentlig redningen af de danske jøder i koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet mellem den 12. og 19. april. 423 danske og statsløse jøder blev kørt tilbage til Padborg og derfra videre til Sverige.

Adolf Hitler begik selvmord i Berlin den 30. april 1945, og kort efter sluttede Anden Verdenskrig i Europa. Danmark blev befriet fra den tyske besættelse 5. maj 1945. Omkring 75 millioner mennesker blev dræbt i krigen.

Du kan læse mere om de hvide busser på Røde Kors' hjemmeside dehvidebusser.dk. 

Når letbanen i Odense efter planen kører i slutningen af 2021, skal antallet af busser reduceres. Busflåden vil derefter bestå af 20 el-busser, 18 hybridbusser og 14 dieselbusser, som overholder den nyeste miljøstandard.

De kommende el-busser skal oplades på garageanlægget på Gammelsø, og der skal derfor ikke etableres ladestationer i bybilledet ved endestationerne.

I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

For 52 minutter siden
Tophistorie
Anton Kranf

Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.


Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.


Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.


Han nægtede sig skyldig.


Flere knivstik

I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.

En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.

Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.

Læs også: Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Gå tilbage Del

Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

Dørene blev lukket

Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.

Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.

Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.

Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.

Dermed blev dørene lukket.

For 2 timer siden
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 3 timer siden
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 5 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her