Odense Håndbold scorer Champions League-stjerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra næste sæson ifører den hollandske håndboldstjerne Nycke Groot sig den orange spillertrøje i Odense Håndbold.
I sæsonerne 2016/2017 og 2017/2018 vandt hollandske Nycke Groot guld i Champions League med det ungarske storhold Györ. Nu skifter hun til Odense Håndbold.
Den hollandske bagspiller har underskrevet en toårig kontrakt og trækker i den orange trøje fra sæsonen 2019/2020.
Lykkelige omstændigheder: Odense Håndbold må undvære endnu en venstrehåndet profil
Odense Håndbold må undvære den brasilianske højre fløj Jessica Quintino i resten af sæsonen. Fløjprofilen er gravid.
I lørdagens Champions League-kamp mod København Håndbold spillede Odense Håndbolds fløjprofil Jessica Quintino sin sidste kamp i denne sæson.
Den brasilianske venstrehåndsspiller er i lykkelige omstændigheder og skal føde til efteråret.
Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, er først og fremmest glad på Jessica Quintinos vegne, men indrømmer også, at de giver grund til sportslig hovedpine for klubben.
- Vi glæder os selvfølgelig på Jessicas vegne. Det er klart, at det er stort at blive forælder.
- Vi er dog kede af at skulle undvære en profil som Jessica i en enormt vigtig periode rent sportsligt. Med en skadet Mette Tranborg og med Maja Jakobsen, som også er ude på grund af graviditet, er det klart, at vi bliver ramt på ressourcer, som gør, at vi alle må rykke tættere sammen for at nå sæsonens mål, fortæller Lars Peter Hermansen.
Intakte ambitioner
Ifølge direktøren har Odense Håndbold en så stærk og bred trup, at de ikke ser grund til at skrue ned for ambitionsniveauet på trods af skader og nu hele tre gravide spillere i truppen.
- Det viste spillerne også i lørdagens kamp mod København Håndbold, hvor de leverede en sublim holdindsats og spillede os i kvartfinalen i Champions League, siger Lars Peter Hermansen.
Jessica Quintino er 27 år og har spillet i den orange trøje siden 2016. Udover Jessica Quintino er også norske Maja Jakobsen og Susan Thorsgaard ude på grund af graviditet.
Odense Håndbolds cheftræner, Jan Pytlick, glæder sig til, at den 30-årige håndboldspiller træner med i Odense Idrætshal.
- Jeg er utrolig glad for, at vi har lavet en aftale med så dygtig og rutineret en spiller. Det betyder meget for vores hold, og det er klart, at det også betyder noget for vores ambitioner, både nationalt og internationalt at få en spiller med Nycke Groots kapaciteter ind i truppen, udtaler Jan Pytlick i en pressemeddelelse.
Tilbage til Danmark
Odense Håndbold bliver det tredje danske hold, Nycke Groot spiller for.
Inden hun rykkede til Györ i Ungarn, har hun spillet for både FCM Håndbold og TTH Holstebro. Her blev hun i 2013/2014 og 2014/2015 kåret som årets spiller. Bagspilleren har også været kåret som årets pokalfighter tre gange i sæsonerne 2009/2010, 2011/2012 og 2013/2014.
Efter rædselssæson på isen: Markante Bulldogs-profiler stopper karrieren
To af Odense Bulldogs vigtigste spillere har valgt at stoppe deres iskarrierer. En skal i livgarden, mens en anden bliver i Odense.
To af Odense Bulldogs mest rutinerede spillere stopper deres ishockeykarrierer.
Det skriver klubben på sin hjemmeside fredag.
De to Bulldogs-backs har valgt at droppe livet på isen i Odense og istedet satse på en anden karriere.
24-årige Martin Larsen, der stort set hele sin iskarriere har været i Odense bortset fra en lille tur til Sverige, er én af de to. Han har besluttet sig for at søge en karriere inden for forsvaret, og han er optaget i Den Kongelige Livgarde, hvor han fra august blandt andet skal hjælpe til med at passe på hendes majestæt Dronning Margrethe.
Martin Larsen har ellers været den fynske trups kaptajn den forgangne sæson.
- Martin har efter at have afprøvet andre uddannelsesretninger nu besluttet sig for at søge karrierevejen inde ved Forsvaret, og det har vi respekt for, hvorfor vi er blevet enige med Martin om at opløse kontrakten, som egentlig også var gældende for den kommende sæson, siger direktør Allan Hoffmann i en pressemeddelelse.
- Efter otte års ishockey i Bulldogs, har jeg valgt at afprøve nye muligheder. Jeg sætter stor pris på de oplevelser, jeg har fået undervejs, og på den baggrund vil jeg med sikkerhed aldrig miste min lidenskab for klubben, siger Martin Larsen selv og fortsætter:
- Det vigtigt for mig over for supportere og sponsorer at understrege, at jeg ikke stopper med ishockey og forlader Bulldogs i vrede eller på grund af mistrivsel. Jeg stopper udelukkende fordi, der er nogle andre ting, jeg gerne vil prøve af, inden det bliver for sent.
Bliver i Odense
Den anden, der nu har valgt at sige farvel til Odense Bulldogs, er den 32-årige Mads Schaarup. Han er startet i et nyt job hos Orifarm, som også ligger i Odense. Mads Schaarup har haft svært ved at balancere det nye job med sit halvtidsjob som professionel ishockeyspiller, og derfor har han nu valgt at satse på sin civile karriere.
- Mads er bundrutineret og har foruden indsatsen på isen været en vigtig spiller i omklædningsrummet og som forbillede for vores unge spillere. I den forgangne sæson var Mads assisterende kaptajn, og med hans overblik var han med til at skabe tryghed i hele truppen, siger cheftræner Pelle Svensson.
- Denne beslutning har været ekstremt svær at tage. Jeg har levet og åndet for sporten lige så længe jeg kan huske, men nogle gange i livet skal man tage et valg – for mig skete det valg nu. Derudover føler jeg, at jeg kan trække mig tilbage vel vidende, at jeg har oplevet det meste, fra Herning til Sønderjyske til Odense, og på den måde ”udtjent min værnepligt”. Jeg glæder mig nu til at være der mere for min hustru og familie, som altid har støttet op omkring min sport, siger Mads Schaarup.
Han er oprindeligt fra Herning og efter et mellemophold i Vojens, har han de sidste ni sæsoner tørnet ud for Bulldogs.
Fremtiden ser lys ud
Selvom der er tale om to af Odenses meget rutinerede spiller, så mener begge spillere ikke, at det bliver noget problem for klubbens fremtid.
- Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne pointere at jeg tror på, at Bulldogs er i gode hænder og igen vil blomstre i fremtiden. Der er dygtige unge spillere, den rette trænerstab ved roret og en fornyet ro i kulisserne. Jeg vil i hvert fald være der til at støtte drengene, når de går på isen igen i efteråret, siger Mads Schaarup.
Også den lidt yngre Martin Larsen tror på klubbens fremtid.
- Jeg er også på klubbens vegne fortrøstningsfuld for Bulldogs fremtid, når jeg ser på det arbejde, som trænerteamet og mine holdkammerater gør.
Klubben oplyser, at den allerede er i fuld gang med at finde to nye spillere til truppen.
- Jeg glæder mig til at skulle tilbage til Danmark. Jeg har tidligere haft en god tid i Danmark, og jeg kunne allerede mærke sidste år, at jeg savnede den danske kultur og de venner, jeg har fået i Danmark, fortæller hun.
Høje ambitioner
Nycke Groots ambitioner er tårnhøje efter i en længere årrække at have været en fast del af det hollandske landshold. Med landsholdet har hun vundet flere EM- og VM-medaljer - senest i december, hvor Holland vandt bronze.
- Odense Håndbold er en god og stabil klub, og deres ambitioner matcher de ambitioner, som jeg selv har. Odense Håndbold går efter at være med i toppen af Europa, og jeg håber, vi til næste år kan nå Final4 og drille nogle af de store hold, siger Nycke Groot.
Inden Nycke Groot flytter til Danmark, skal hun og resten af Györ møde Odense Håndbold i kvartfinalen i denne sæsons Champions League.
Györ topper gruppe to i hovedrunden i den prestigefyldte, europæiske turnering.
Odense Håndbold er videre i Champions League efter drama
Der var spænding til det sidste, da Odense Håndbold spillede sig videre i Champions League med en sejr på 25-23 hjemme over København Håndbold.
Odense Håndbold er klar til kvartfinalerne i kvindernes Champions League.
Det skete med en sejr på 25-23 over København Håndbold lørdag eftermiddag i Odense i næstsidste runde af gruppespillet. Kampens afgørelse faldt i de sidste 38 sekunder.
Ved pausen var Odense foran med 13-11 efter en nervøs affære med masser af fejl og forcerede afslutninger.
Men kampens betydning var heller ikke til at tage fejl af, og med nederlaget er København Håndbold uden mulighed for videre avancement.
Skadesplaget Odense-hold
Odense mødte endda til kamp uden fire landsholdsspillere. Højre back Mette Tranborg, playmaker Nadia Offendal, venstre back Stine Jørgensen og målmand Althea Reinhardt sad alle ude af forskellige årsager.
I duel med Odenses eneste kampklare keeper, Tess Wester, startede København-målmand Emily Stang Sando bedst, og nordmanden, som tidligere har spillet for Odense, var en væsentlig årsag til, at København kunne skyde sig på 6-3 efter ni minutter.
Odense-cheftræner Jan Pytlick kaldte herefter til timeout for at tale stressen ud af sit forjagede angreb.
Et par københavnske stolpeskud og fem minutter senere var Odense foran 7-6. Og det på trods af, at Susanne Madsen og Ingvild Bakkerud på backerne brændte en del.
Til gengæld var Københavns direkte og flydende angrebsspil gået i stå, og Susanne Madsen hævede niveauet og bankede Odense lidt overraskende på 11-9 efter 21 minutter.
Ved pausen havde de to hold tilsammen brændt 25 skud og lavet ni tekniske fejl.
København startede anden halvleg bedst
Også anden halvleg startede meget nervøst. Meget sigende kom København på 13-13 efter først at have lavet en teknisk fejl i overtal og derefter scoret i tomt mål fra egen halvdel, efter Kelly Dulfer snuppede bolden fra en Odense-spiller.
Gæsterne nåede også at komme foran, før det hårdt kæmpende Odense-hold åd sig tilbage i teten, og København-spillerne fortsat lavede for mange fejl.
Måske lå det i baghovedet, at København ikke havde vundet over Odense i de tre forsøg i denne sæson.
Fynsk scoringskrise
Men tre på stribe fra Mai Kragballe sendte gæsterne på 18-16, og Odense havde kun scoret tre mål på 13 minutter i anden halvleg.
Derudover kunne trætheden også snart forventes i spil, men med fem minutter tilbage hang Odense på via 22-22.
Gæsternes Debbie Bont fik en udvisning tre minutter før tid, og Trine Østergaard udlignede på straffekast til 23-23.
38 sekunder før tid havde Odense bolden efter en afviklet timeout. Først et mål af Bakkerud og siden af Kathrine Heindahl bragte stor jubel i Odense.
Da de to klubber mødtes i deres første opgør i Champions League-gruppen, endte det uafgjort 24-24.
I den sidste runde i gruppespillet skal begge de danske klubber på svære opgaver. København tager imod Metz, mens Odense skal møde Rostov på udebane.