11. mar. 2019 kl. 15:52
Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Odense Håndbold scorer Champions League-stjerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra næste sæson ifører den hollandske håndboldstjerne Nycke Groot sig den orange spillertrøje i Odense Håndbold.

I sæsonerne 2016/2017 og 2017/2018 vandt hollandske Nycke Groot guld i Champions League med det ungarske storhold Györ. Nu skifter hun til Odense Håndbold.

Den hollandske bagspiller har underskrevet en toårig kontrakt og trækker i den orange trøje fra sæsonen 2019/2020.

Læs også: Lykkelige omstændigheder: Odense Håndbold må undvære endnu en venstrehåndet profil
Gå tilbage Del
5. mar. 2019 kl. 13:10

Lykkelige omstændigheder: Odense Håndbold må undvære endnu en venstrehåndet profil

Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Odense Håndbold må undvære den brasilianske højre fløj Jessica Quintino i resten af sæsonen. Fløjprofilen er gravid.

I lørdagens Champions League-kamp mod København Håndbold spillede Odense Håndbolds fløjprofil Jessica Quintino sin sidste kamp i denne sæson.

Den brasilianske venstrehåndsspiller er i lykkelige omstændigheder og skal føde til efteråret.

“Vi glæder os selvfølgelig på Jessicas vegne. Det er klart, at det er stort at blive forælder”

— Lars Peter Hermansen

Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, er først og fremmest glad på Jessica Quintinos vegne, men indrømmer også, at de giver grund til sportslig hovedpine for klubben.

- Vi glæder os selvfølgelig på Jessicas vegne. Det er klart, at det er stort at blive forælder.

- Vi er dog kede af at skulle undvære en profil som Jessica i en enormt vigtig periode rent sportsligt. Med en skadet Mette Tranborg og med Maja Jakobsen, som også er ude på grund af graviditet, er det klart, at vi bliver ramt på ressourcer, som gør, at vi alle må rykke tættere sammen for at nå sæsonens mål, fortæller Lars Peter Hermansen.

Intakte ambitioner

Ifølge direktøren har Odense Håndbold en så stærk og bred trup, at de ikke ser grund til at skrue ned for ambitionsniveauet på trods af skader og nu hele tre gravide spillere i truppen.

- Det viste spillerne også i lørdagens kamp mod København Håndbold, hvor de leverede en sublim holdindsats og spillede os i kvartfinalen i Champions League, siger Lars Peter Hermansen.

Jessica Quintino er 27 år og har spillet i den orange trøje siden 2016. Udover Jessica Quintino er også norske Maja Jakobsen og Susan Thorsgaard ude på grund af graviditet.

Odense Håndbold
30-årige Nycke Groot skifter til Odense Håndbold fra næste sæson.

Odense Håndbolds cheftræner, Jan Pytlick, glæder sig til, at den 30-årige håndboldspiller træner med i Odense Idrætshal.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har lavet en aftale med så dygtig og rutineret en spiller. Det betyder meget for vores hold, og det er klart, at det også betyder noget for vores ambitioner, både nationalt og internationalt at få en spiller med Nycke Groots kapaciteter ind i truppen, udtaler Jan Pytlick i en pressemeddelelse.

Tilbage til Danmark

Odense Håndbold bliver det tredje danske hold, Nycke Groot spiller for.

Inden hun rykkede til Györ i Ungarn, har hun spillet for både FCM Håndbold og TTH Holstebro. Her blev hun i 2013/2014 og 2014/2015 kåret som årets spiller. Bagspilleren har også været kåret som årets pokalfighter tre gange i sæsonerne 2009/2010, 2011/2012 og 2013/2014.

Læs også: Efter rædselssæson på isen: Markante Bulldogs-profiler stopper karrieren
Gå tilbage Del
8. mar. 2019 kl. 13:14

Efter rædselssæson på isen: Markante Bulldogs-profiler stopper karrieren

To af Odense Bulldogs vigtigste spillere har valgt at stoppe deres iskarrierer. En skal i livgarden, mens en anden bliver i Odense.

To af Odense Bulldogs mest rutinerede spillere stopper deres ishockeykarrierer.

Det skriver klubben på sin hjemmeside fredag.

De to Bulldogs-backs har valgt at droppe livet på isen i Odense og istedet satse på en anden karriere.

“Efter otte års ishockey i Bulldogs, har jeg valgt at afprøve nye muligheder. Jeg sætter stor pris på de oplevelser, jeg har fået undervejs, og på den baggrund vil jeg med sikkerhed aldrig miste min lidenskab for klubben”

— Martin Larsen, afgående ishockeyspiller

24-årige Martin Larsen, der stort set hele sin iskarriere har været i Odense bortset fra en lille tur til Sverige, er én af de to. Han har besluttet sig for at søge en karriere inden for forsvaret, og han er optaget i Den Kongelige Livgarde, hvor han fra august blandt andet skal hjælpe til med at passe på hendes majestæt Dronning Margrethe.

Martin Larsen har ellers været den fynske trups kaptajn den forgangne sæson.

- Martin har efter at have afprøvet andre uddannelsesretninger nu besluttet sig for at søge karrierevejen inde ved Forsvaret, og det har vi respekt for, hvorfor vi er blevet enige med Martin om at opløse kontrakten, som egentlig også var gældende for den kommende sæson, siger direktør Allan Hoffmann i en pressemeddelelse.

- Efter otte års ishockey i Bulldogs, har jeg valgt at afprøve nye muligheder. Jeg sætter stor pris på de oplevelser, jeg har fået undervejs, og på den baggrund vil jeg med sikkerhed aldrig miste min lidenskab for klubben, siger Martin Larsen selv og fortsætter:

- Det vigtigt for mig over for supportere og sponsorer at understrege, at jeg ikke stopper med ishockey og forlader Bulldogs i vrede eller på grund af mistrivsel. Jeg stopper udelukkende fordi, der er nogle andre ting, jeg gerne vil prøve af, inden det bliver for sent.

Bliver i Odense

Den anden, der nu har valgt at sige farvel til Odense Bulldogs, er den 32-årige Mads Schaarup. Han er startet i et nyt job hos Orifarm, som også ligger i Odense. Mads Schaarup har haft svært ved at balancere det nye job med sit halvtidsjob som professionel ishockeyspiller, og derfor har han nu valgt at satse på sin civile karriere.

“Denne beslutning har været ekstremt svær at tage. Jeg har levet og åndet for sporten lige så længe jeg kan huske, men nogle gange i livet skal man tage et valg – for mig skete det valg nu”

— Mads Schaarup, afgående ishockeyspiller

- Mads er bundrutineret og har foruden indsatsen på isen været en vigtig spiller i omklædningsrummet og som forbillede for vores unge spillere. I den forgangne sæson var Mads assisterende kaptajn, og med hans overblik var han med til at skabe tryghed i hele truppen, siger cheftræner Pelle Svensson.

- Denne beslutning har været ekstremt svær at tage. Jeg har levet og åndet for sporten lige så længe jeg kan huske, men nogle gange i livet skal man tage et valg – for mig skete det valg nu. Derudover føler jeg, at jeg kan trække mig tilbage vel vidende, at jeg har oplevet det meste, fra Herning til Sønderjyske til Odense, og på den måde ”udtjent min værnepligt”. Jeg glæder mig nu til at være der mere for min hustru og familie, som altid har støttet op omkring min sport, siger Mads Schaarup.

Han er oprindeligt fra Herning og efter et mellemophold i Vojens, har han de sidste ni sæsoner tørnet ud for Bulldogs.

Fremtiden ser lys ud

Selvom der er tale om to af Odenses meget rutinerede spiller, så mener begge spillere ikke, at det bliver noget problem for klubbens fremtid.

- Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne pointere at jeg tror på, at Bulldogs er i gode hænder og igen vil blomstre i fremtiden. Der er dygtige unge spillere, den rette trænerstab ved roret og en fornyet ro i kulisserne. Jeg vil i hvert fald være der til at støtte drengene, når de går på isen igen i efteråret, siger Mads Schaarup.

Også den lidt yngre Martin Larsen tror på klubbens fremtid.

- Jeg er også på klubbens vegne fortrøstningsfuld for Bulldogs fremtid, når jeg ser på det arbejde, som trænerteamet og mine holdkammerater gør.

Klubben oplyser, at den allerede er i fuld gang med at finde to nye spillere til truppen.

- Jeg glæder mig til at skulle tilbage til Danmark. Jeg har tidligere haft en god tid i Danmark, og jeg kunne allerede mærke sidste år, at jeg savnede den danske kultur og de venner, jeg har fået i Danmark, fortæller hun.

Høje ambitioner

Nycke Groots ambitioner er tårnhøje efter i en længere årrække at have været en fast del af det hollandske landshold. Med landsholdet har hun vundet flere EM- og VM-medaljer - senest i december, hvor Holland vandt bronze.

- Odense Håndbold er en god og stabil klub, og deres ambitioner matcher de ambitioner, som jeg selv har. Odense Håndbold går efter at være med i toppen af Europa, og jeg håber, vi til næste år kan nå Final4 og drille nogle af de store hold, siger Nycke Groot.

Inden Nycke Groot flytter til Danmark, skal hun og resten af Györ møde Odense Håndbold i kvartfinalen i denne sæsons Champions League.

Györ topper gruppe to i hovedrunden i den prestigefyldte, europæiske turnering.

Læs også: Odense Håndbold er videre i Champions League efter drama
Gå tilbage Del
2. mar. 2019 kl. 18:05

Odense Håndbold er videre i Champions League efter drama

Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Der var spænding til det sidste, da Odense Håndbold spillede sig videre i Champions League med en sejr på 25-23 hjemme over København Håndbold.

Odense Håndbold er klar til kvartfinalerne i kvindernes Champions League.

Det skete med en sejr på 25-23 over København Håndbold lørdag eftermiddag i Odense i næstsidste runde af gruppespillet. Kampens afgørelse faldt i de sidste 38 sekunder.

Ved pausen var Odense foran med 13-11 efter en nervøs affære med masser af fejl og forcerede afslutninger.

Men kampens betydning var heller ikke til at tage fejl af, og med nederlaget er København Håndbold uden mulighed for videre avancement.

Skadesplaget Odense-hold

Odense mødte endda til kamp uden fire landsholdsspillere. Højre back Mette Tranborg, playmaker Nadia Offendal, venstre back Stine Jørgensen og målmand Althea Reinhardt sad alle ude af forskellige årsager.

I duel med Odenses eneste kampklare keeper, Tess Wester, startede København-målmand Emily Stang Sando bedst, og nordmanden, som tidligere har spillet for Odense, var en væsentlig årsag til, at København kunne skyde sig på 6-3 efter ni minutter.

Odense-cheftræner Jan Pytlick kaldte herefter til timeout for at tale stressen ud af sit forjagede angreb.

Et par københavnske stolpeskud og fem minutter senere var Odense foran 7-6. Og det på trods af, at Susanne Madsen og Ingvild Bakkerud på backerne brændte en del.

Til gengæld var Københavns direkte og flydende angrebsspil gået i stå, og Susanne Madsen hævede niveauet og bankede Odense lidt overraskende på 11-9 efter 21 minutter.

Ved pausen havde de to hold tilsammen brændt 25 skud og lavet ni tekniske fejl.

København startede anden halvleg bedst

Også anden halvleg startede meget nervøst. Meget sigende kom København på 13-13 efter først at have lavet en teknisk fejl i overtal og derefter scoret i tomt mål fra egen halvdel, efter Kelly Dulfer snuppede bolden fra en Odense-spiller.

Gæsterne nåede også at komme foran, før det hårdt kæmpende Odense-hold åd sig tilbage i teten, og København-spillerne fortsat lavede for mange fejl.

Måske lå det i baghovedet, at København ikke havde vundet over Odense i de tre forsøg i denne sæson.

Fynsk scoringskrise

Men tre på stribe fra Mai Kragballe sendte gæsterne på 18-16, og Odense havde kun scoret tre mål på 13 minutter i anden halvleg.

Derudover kunne trætheden også snart forventes i spil, men med fem minutter tilbage hang Odense på via 22-22.

Gæsternes Debbie Bont fik en udvisning tre minutter før tid, og Trine Østergaard udlignede på straffekast til 23-23.

38 sekunder før tid havde Odense bolden efter en afviklet timeout. Først et mål af Bakkerud og siden af Kathrine Heindahl bragte stor jubel i Odense.

Da de to klubber mødtes i deres første opgør i Champions League-gruppen, endte det uafgjort 24-24.

I den sidste runde i gruppespillet skal begge de danske klubber på svære opgaver. København tager imod Metz, mens Odense skal møde Rostov på udebane.

27. dec. 2024 kl. 12:21
Tophistorie
Fyn
Morten Albek

Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads

LYT
Del
Link
kopieret!

Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.

- Ah...

Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.

Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.

- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.

Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.

- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.

Skal begraves ved kone og søn

Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.

- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.

- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.

Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

27. dec. 2024 kl. 13:16

Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.

27. dec. 2024 kl. 11:27
Natacha Djervad

Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.

Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.

Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.

Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.  

27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.

Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.

På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:

  1. noreply@brobizz.com

  2. noreply@info.brobizz.com

  3. postmaster@brobizz.com

  4. kundeservice@brobizz.com

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her