Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense Letbane kører normalt trods storm

Odense Letbane kører som udgangspunkt normalt. Det oplyser Flemming Pedersen, Kommunikationschef ved Odense Letbane. 

- De tidligere erfaringer med voldsomt vejr har vist, at anlægget godt kan holde til det, fortæller han. 

De er dog opmærksomme på, at der er andre faktorer, der spiller ind. 

- Vi holder dog meget øje med genstande, der kan blæse ind på sporet, og det er letbaneførerne opmærksomme på, fortæller Flemming Pedersen yderligere. 

I Aarhus er situationen en anden, her aflyser de nemlig letbanen torsdag aften. Det oplyser Midttrafik. 

Odense Letbane følger tæt med i stormens udvikling og justerer letbanens drift efter omstændighederne.