Odense skal være CO2-neutral i 2030: Sådan skal målet nås
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune skal begrænse CO2-udledningen frem mod 2030. Tirsdag præsenterer byrådet kommunens klimahandlingsplan.
Giv Odense en grøn fremtid, står der på forsiden af Odense Kommunes Klimahandleplan 2022. Det er kommunens udspil til, hvordan den lever op til sin ambition om at være klimaneutral i år 2030, og der er sat 50 millioner kroner af til arbejdet i budget 2022.
I december 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om ny Klimalov for Danmark. Her er ambitionen lidt mindre, nemlig et mål om 70 procents reduktion i CO2-udledning på landsplan i 2030 og fuld klimaneutralitet i 2050.
Men Odense Kommune har ambitioner om at opnå fuld klimaneutralitet allerede i 2030.
Det mål skal opnås gennem syv overordnede indsatser:
1. Klimavenlig energi
Odense Kommune vil reducere CO2-udledningen fra energiområdet med samlet 300.000 ton frem mod 2030.
Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
Det skal blandt andet ske igennem såkaldt CO2-fangst, hvor man vil undersøge teknologiske løsninger til lagring og bortskaffelse af den indfangede CO2, udfasning af olie- og gasfyr samt brug af vedvarende energi i form af solceller på både offentlige og private bygninger.
2. Bæredygtig mobilitet
CO2-udledningen fra transportområdet i Odense reduceres med samlet 150.000 ton frem mod 2030.
Det svarer til, at den samlede fossile trafik reduceres med 57 procent, svarende til 2,5 millioner kilometer i døgnet mindre end nu.
Her er ambitionen, at flere skal cykle, flere skal bruge den kollektive trafik i Odense, der skal være flere nulemissionskøretøjer i byen og lavere hastigheder på vejene. Andelen af elbiler skal være 40 procent i 2030. Nu er tallet under fire procent.
3. Et grønnere Odense
Odense Kommune sætter med Klimahandleplan 2022 et mål om, at CO2-optaget fra naturen i Odense øges med samlet 20.000 ton frem mod 2030.
Hastigheden sættes op på Fynske Motorvej
Vejdirektoratet hæver hastigheden på en del af Fynske Motorvej fra 110 til 130 kilometer i timen.
Torsdag kan du helt lovligt træde en anelse mere på speederen, når du kører på Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad.
Vejdirektoratet hæver nemlig hastigheden på den cirka ti kilometer lange strækning fra 110 til 130 kilometer i timen.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Siden foråret 2019 har vejarbejdere udbygget motorvejsstrækningen fra fire til seks spor, og da udbygningen var færdig i december sidste år, lagde Vejdirektoratet klimavenlig asfalt. Nu er asfalten kørt til, og hastigheden kan sættes op for de godt 75.000 bilister, der hver dag passerer strækningen.
- På den klimavenlige asfalt opstår der en tynd membran, der skal slides af, før der er optimalt vejgreb. Vejdirektoratet har løbende hen over sommeren tjekket asfalten, og nu er membranen slidt af, og der er ikke risiko for en glat overflade på motorvejen. Derfor hæver vi nu hastigheden, siger Robin Højen Madsen, der er projektchef i Vejdirektoratet.
Vejarbejdet fortsætter
Vejarbejdet fortsætter dog på Fynske Motorvej, hvor Vejdirektoratet stadig arbejder på udbygningen fra fire til seks spor fra Gribsvad til Nørre Aaby. Her er man nu nået til sidste etape.
Det forventes, at den sidste strækning åbner i udgangen af 2022.
Når udbygningen på den i alt 24 kilometer lange strækning er helt færdig, sparer bilister cirka 28 timer om året mellem Nørre Aaby og Odense V. Det svarer til otte minutter om dagen.
Odense vil fordoble sit skovareal fra 2009 til 2030. Der skal også udtages lavbundsjord, der fastholder CO2, og så skal der plantes ålegræs i Odense Fjord.
4. Odense Kommune som virksomhed
Odense Kommune vil med Klimahandleplan 2022 gå foran i forhold til at skabe en omlægning af Odense Kommune som virksomhed og forpligte sig til at arbejde aktivt med at nedbringe kommunens samlede CO2-udledning mest muligt frem mod 2030.
Kommunen vil blandt andet gå forrest i forhold til brug af elbiler, affaldssortering, energioptimering af egne bygninger, grønne udbud og indkøb og løbende tjek af organisationen for at arbejde bæredygtigt.
5. Cirkulær tænkning
Visionen i rammeaftalen ”Klimaneutral 2030” er, at Odense som by skal være klimaneutral senest i 2030.
Malene sagde sit job op: - Lønnen afspejler ikke ansvaret
Der er akut mangel på respiratoriske hjælpere som Malene Bonde, der dog sagde op, fordi hun ikke følte, at lønnen og ansvaret passede sammen.
Der er akut mangel på hjælpere til borgere, der trækker vejret med hjælp fra en respirator.
Torsdag fortalte TV 2 Fyn, hvordan Claus Langaa har været indlagt i 76 dage, til trods for, at han burde være hjemme. Det kan dog ikke lade sig gøre, fordi en borger med respirator i hjemmet skal overvåges døgnet rundt.
En af dem, der har kvittet jobbet som respiratorisk hjælper, er 48-årige Malene Bonde fra Tåsinge.
- Jeg følte mig ikke set. Jeg følte mig ikke anerkendt. Jeg følte mig ikke værdsat, siger Malene Bonde, der sagde op i februar.
Liv og død mellem hænderne
Hun forstår udmærket, hvorfor det kan være svært at finde folk til at dække vagterne som hjælpere ind.
- Det er en kombination af arbejdsvilkårene og lønnen. Lønnen afspejler ikke ansvaret, og man kan ikke være sikker på at kunne få fri, når man skal have fri, forklarer Malene Bonde.
- Sætter du det hele på spidsen, står du med liv og død i hænderne. Bliver du ikke afløst til fyraften, må du ikke gå. Det er ligegyldigt, om du har en aftale efter arbejde. Den må du aflyse, fortæller hun.
Koster samfundet kassen
Det er en dyr løsning for samfundet, når patienter som Claus Langaa skal være indlagt i stedet for en ordning med hjemmerespirator.
En ordning med hjemmerespirator koster samfundet 4.100 kroner i døgnet. Til sammenligning koster en plads på intensiv omkring 20.000 kroner i døgnet.
Indlæggelser af denne type har i mange år ligget stabilt på cirka 30 om året frem mod 2020, hvor det steg til 58. Alene i de første otte måneder af 2021 er antallet steget markant til 96, oplyser Region Syddanmark.
Carelink: Indlæggelser er sidste udvej
Malene Bondes tidligere arbejdsgiver, Carelink, overtog i 2020 sammen med tre andre virksomheder driften af respiratoriske hjælpeordninger i Region Syddanmark.
Han ærgrer sig over, at antallet af indlæggelser er stigende, men forklarer, at årsagen til den akutte mangel på hjælpere skyldes mange sygemeldinger og coronakrisen.
- Indlæggelse er den absolut sidste udvej. Inden da har man afsøgt alle muligheder, siger Brian Rosenberg.
Fra 160 kroner til 130 kroner i timen
Da Carelink tog over, måtte ufaglærte som Malene Bonde gå fra omkring 160 kroner i timen til 130 kroner i timen.
Fagforbundet FOA mener ikke, at man har været for dårlig til at forhandle løn fra forbundets side, når akutte hjælpere som Malene Bonde kun får 130 kroner i timen.
- Jeg er helt sikker på, at vi har gjort, hvad vi overhovedet kunne. Nogle gange er det bedre at tegne en dårlig overenskomst end ingen overenskomst, siger Louise Brandstrup, der er sektorformand i Sundhed og Service hos FOA på Sydfyn.
Hun håber, at politikerne vil prioritere eksempelvis lønnen til såkaldte velfærdsmedarbejdere, så det bliver nemmere at rekruttere.
Tilfreds med jobskifte: Nu kan jeg få fri
Tilbage til Malene Bonde.
Hun arbejder i stedet for i hjemmeplejen. Selv om hun stadig kun får 130 kroner i timen, er hun alligevel tilfreds med jobskiftet.
- Jeg kan gå hjem, når jeg får fri, og jeg står ikke med et kæmpe ansvar og balancerer med liv og død, siger Malene Bonde.
Der er cirka 80 borgere med en hjemmerespiratorordning i Region Syddanmark.
Task Force Klimaneutral 2030 anbefalede, at Odense reducerer CO2-udledningen med 20.000 ton CO2 årligt tilsammen gennem Odense Kommunes egne aktiviteter og en række tiltag, eksempelvis udledning fra spildevand, landbrug og erhverv.
Der skal mere cirkulær tænkning i Odense, og kommunen skal blive bedre til at være innovative og finde nye veje, så ressourcerne udnyttes bedre.
Det betyder, at der smides mindre ud, og alle skal genbruge mere.
6. Klimavenlig adfærd
Odense Kommune vil gøre den grønne dagsorden synlig, blandt andet ved at etablere et klimahus, der skal motivere kommunens borgere til at foretage flere klimavenlige valg i hverdagen.
Der skal etableres bilfri zoner i områder omkring skolerne i Odense, og der skal laves borgerklimaråd, der involverer odenseanerne.
7. Partnerskaber
Selvom Odense Kommune som organisation kun står for en lille del af kommunens samlede CO2-udledning, er det vigtigt, at kommunen går forrest.
Men for at nå ambitionen om at være klimaneutral, er det afgørende, at man indgår partnerskaber mellem kommune, borgere og erhvervslivet.
Kommunen vil lave klimapartnerskaber med uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forsyningsselskaber.
Endelig skal borgerne inddrages, og kommunen skal være med til at få odenseanerne til at være aktive medspillere i klimaindsatsen.
Du kan læse hele Klimahandleplan 2022 her:
