Odenses første Pride:
- Kampen er ikke forbi endnu, der er stadig langt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På lørdag vil Odense Pride for første gang indtage de odenseanske gader. En demonstration og parade i Kongens Have, der støtter det fynske LGBTQIA+-miljø.
- Vores vision er at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve frit og i tryghed.
Sådan skriver arrangørerne bag Odense Pride og Demonstration på Facebook, der lørdag vil fylde Kongens Have med boder, kunstnere og musik.
En af dem der står bag arrangementet er 23-årige Ronja-Helena Riis Nielsen, der til dagligt bor og studerer i Odense.
Ronja-Helena Riis Nielsen identificerer sig som nonbinær transkønnet og bruger de/dem frem for hun/hende eller han/ham, hvilket vil fremgå i artiklen.
Nonbinær transkønnet
Ronja-Helena Riis Nielsen definerer sig selv som nonbinær transkønnet. Det betyder, at deres kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med det køn, der blev tildelt ved fødslen - og desuden ikke passer ind i en binær kønsforståelse. Altså, at de hverken identificerer sig som mand eller kvinde.
Ronja-Helena Riis Nielsen bruger derfor de kønsneutrale pronominer: de/dem/deres.
Kilde: LGBT+ Danmark
For dem er Odense Pride meget mere end en festdag. For selvom de mener, at det er vigtigt at fejre LGBTQIA+-miljøet på Fyn, handler det i lige så høj grad om at kæmpe for et mere inkluderende samfund.
- Pride er først og fremmest en demonstration. For selvom vi er kommet langt i kampen for lige rettigheder, bedre vilkår og et bedre samfund for LGBT-personer, så er kampen ikke forbi. Vi har stadig langt igen, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
“Som transkønnet nonbinær person, har jeg ikke særlig meget repræsentation i det offentlige”
Og for dem er netop Odense Pride en særlig begivenhed. For udover at være den første Pride i Odense nogensinde, er det også den første Pride Ronja-Helena Riis Nielsen skal deltage i.
- Det er vigtigt for mig at deltage i Odense Pride. For som en transkønnet nonbinær person, har jeg ikke særlig meget repræsentation i det offentlige, fortæller de og fortsætter:
- Odense Pride kan være med til at skabe en dialog om ting, der har brug for mere repræsentation i samfundet generelt. For eksempel personer, der definerer sig som nonbinær eller intersex eller (personer, red.), der lever som polyamorøse, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
Forvirring: Er krav om mundbind ophævet?
Flere borgere er i tvivl om, hvorvidt kravet om brug af mundbind er blevet ophævet, skriver Sundhedsministeriet.
Er der ikke længere krav om at bruge mundbind?
Det spørgsmål har en række borgere stillet de seneste dage – ikke bare til TV 2 Fyn, men også til Sundhedsministeriet.
Det helt korte svar er jo.
- Sundhedsministeriet modtager i øjeblikket mange henvendelser med spørgsmål om, om mundbindskravene generelt er ophævet. Det er ikke tilfældet, skriver ministeriet på sin hjemmeside.
I skrivelsen på hjemmesiden understreger ministeriet også, at godt nok er en række bekendtgørelser blevet ophævet, men de er blevet videreført i en række nye bekendtgørelser i den nye epidemilov.
Blandt de bekendtgørelser, som er blevet ophævet, og som mange fynboer har undret sig over ikke er blevet omtalt i medierne, er bekendtgørelsen om brug af mundbind på serveringssteder, i detailhandlen, på skoler, uddannelser med videre.
Og man skal da også holde tungen lige i munden for at gennemskue udviklingen.
For fredag den 7. maj er ”en bekendtgørelse om ophævelse af visse bekendtgørelser efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme trådt i kraft”, skriver ministeriet.
Bekendtgørelsen ophæver formelt en række andre bekendtgørelser, der var udstedt efter den tidligere gældende epidemilov, herunder reglerne om krav om brug af mundbind.
Reglerne fra de ophævede bekendtgørelser er videreført i nye bekendtgørelser, der er udstedt efter den nye epidemilovs regler.
Hvis du er forvirret, er det forståeligt.
Med andre ord betyder det, at de gamle regler om mundbind er erstattet af nye, der grundlæggende siger fuldstændig det samme.
Der er derfor fortsat krav om mundbind, når du skal handle, ud at spise, i teatret og så videre.
Ikke mange muligheder på Fyn
Med Odense Pride håber Ronja-Helena Riis Nielsen og de resterende arrangører at skabe bedre muligheder for LGBTQIA+-kulturen på Fyn.
For selvom Odense er Danmarks tredje største by, mener Ronja-Helena Riis Nielsen ikke, at byen rummer mange muligheder for queer-folk.
- Jeg håber, at der fremtidigt vil komme mange flere LGBT-centrerede aktiviteter på Fyn generelt. Det kan være alt fra gay-barer til ungdomsklubber eller sportsforeninger, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
Hvad står LGBTQIA+ for?
LGBTQIA+ er en betegnelse for personer med anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Det vil sige alle personer, der ikke identificerer sig som heteroseksuel kvinde/mand.
L: Lesbisk
Homoseksuel kvinde.
G: Bøsse
Homoseksuel mand.
B: Biseksuel
Person, der er tiltrukket af både mænd og kvinder.
T: Transkønnet
Person hvis kønsidentitet i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen.
Q: Queer
Betegnelse der dækker over kønsminoriteter og seksuelle minoriteter.
I: Interkøn
Personer der ikke entydigt kan defineres som hankøn eller hunkøn. Betegnelsen dækker over flere forskellige variationer i kønskarakteristika.
A: Aseksuel/Akønnet/Allieret
Person, der ikke oplever seksuel tiltrækning til andre/Person, der ikke definerer sig med noget køn/Cishetereoseksuel person, der arbejder for lgbt-personer.
+: Alle grupper, der ikke er repræsenteret i de forgående bogstaver.
Personer, der ikke placerer sig indenfor ovenstående betegnelser. Det er for eksempel personer der er dobbeltkønnet, androgyn eller demigirl- eller guy.
Kilde: LGBT+ Danmark
De mener ikke, at det bør være nødvendigt for LGBTQIA+-personer at søge væk fra Fyn, hvis man ønsker at deltage i Pride eller andre queer-orienterede aktiviteter.
- For mig betyder det meget at være en del af et større fællesskab og samfund med LGBT-personer. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at Odense får sin egen Pride. På den måde kan vi gøre det mere normalt at være LGBT-person, siger Ronja-Helena Riis Nielsen.
Drama i Odense Zoo: Skytte blev tilkaldt til voldsomt chimpanseslagsmål
En gruppe chimpanser røg i totterne på hinanden søndag eftermiddag og skabte så voldsomt et slagsmål, at dyrepasseren måtte tilkalde en skytte.
Søndagsgæsterne i Odense Zoo fik sig lidt af et chok, da en gruppe chimpanser ved 15-tiden kom i et form for opgør eller jagt af hinanden i deres anlæg midt i Zoo.
Slagsmålet var så voldsomt, at dyrepasseren bad gæsterne trække sig væk fra anlægget og tilkaldte en skytte, der i værste udfald kunne aflive de involverede chimpanser.
- Chimpanser kan godt finde på at slås. Jeg kan tit høre fra mit kontor, at de råber over noget, men som regel er det små bagateller. I dag var voldsommere end normalt, siger Bjarne Klausen, der er administrerende direktør i Odense Zoo.
Han forklarer, at chimpanserne har et stramt hierarki.
“Chimpansen ville simpelthen synke til bunden og drukne, hvis den falder i. Men nogen gange kan eneste udvej for en chimpanse, der for eksempel bliver jagtet, være at hoppe i vandet”
- Biologisk set er det skidesmart, fordi man så slipper for at diskutere. Men sådan et hierarki kan blive udfordret, og der diskuterer chimpanserne altså i et lidt højere lydniveau og med blottede tænder, forklarer direktøren.
Så du slagssmålet?
Var du i Odense Zoo og så slagsmålet mellem chimpanserne - og har du optagelser af det? Så send gerne din video til redaktionen@tv2fyn.dk.
Drukneulykke i 2017
Rundt om chimpansernes ø i Zoo løber der en bred voldgrav med vand, som sørger for at holde chimpanserne inde i anlægget. Chimpanser kan nemlig ikke svømme.
- Det er af hensyn til gæsterne, for vi kan ikke risikere, at der kommer farlige dyr ud til gæsterne, siger Bjarne Klausen.
For knap fire år siden faldt en chimpanse ved navn Ricardo i vandgraven i Odense Zoo og druknede, og netop deres manglende evne til at svømme var en del af årsagen til, at skytten blev tilkaldt.
- Chimpansen ville simpelthen synke til bunden og drukne, hvis den falder i. Men nogen gange kan eneste udvej for en chimpanse, der for eksempel bliver jagtet, være at hoppe i vandet, forklarer Zoo-direktøren.
Aflivning kan derfor være eneste udvej, da bedøvelsen kan tage lang tid om at sætte ind og kun efterlade chimpansen forsvarsløs midt i slagsmålet.
Dog blev det ikke nødvendigt for skytten at aflive nogen af chimpanserne, da dyrepasseren fik ro på chimpanserne.
- Men så er de også anderledes tilgivende en mennesker bagefter, forklarer Bjarne Klausen.
LGBT-kultur vedrører alle
Odense Pride er - udover at være en parade og demonstration - også en organisation, der kæmper for lige rettigheder til LGBTQIA+-personer på Fyn. Organisationen blev stiftet i december 2020 af tidligere og nuværende medlemmer af Socialistisk Ungdomsfront.
Odense Pride er politisk, men partipolitisk uafhængig.
“Det skal være acceptabelt at være queer”
En af dem er 18-årige Laura Klarskov. Ligesom Ronja-Helena Riis Hansen er hun bestyrelsesmedlem og frivillig i organisationen Odense Pride.
Laura Klarskov identificerer sig som ciskønnet heteroseksuel kvinde. Det betyder at hun identificerer sig som det køn hun blev tildelt ved fødslen og bruger derfor pronominerne hun/hende.
Vaccinationskalenderen skrider igen: Se, hvornår du kan blive vaccineret
De fleste ældre og det meste af sundhedspersonalet er vaccineret, men i de kommende måneder bliver der skruet op for tempoet. Millioner af danskere skal have første og andet stik i maj, juni og juli.
I de kommende måneder skal millioner af danskere vaccineres, og det første stik er allerede givet til over en million danskere.
På Fyn er der to regionale steder, hvor vaccinen bliver givet: på Athenevænget i Odense og på Ryttervej i Svendborg. Der findes også en række kommunale vaccinationssteder.
Fynboerne kan dog også risikere at skulle til Jylland for at få vaccinen, da Region Syddanmark også har vaccinationscentre i eksempelvis Vejle og Kolding.
Opdatering
Vaccinationskalenderen er blevet opdateret 10. maj. Flere aldersgrupper er blevet skubbet en uge tilbage. Det skyldes en nedjustering af prognoserne for den kommende Curevac-vaccine. Vaccinationskalenderen er igen blevet opdateret 1. juni. De sidste står nu til at blive færdigvaccineret i september.
Hvem er allerede blevet vaccineret?
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en rækkefølge for, hvornår danskerne får vaccinen.
Da vaccinen blev rullet ud i december, var det ældre på plejehjem og sundhedspersonalet, der fik de første vacciner.
Forrest i vaccinekøen har desuden stået ældre på plejehjem, ældre over 85 år, sundhedspersonale, udvalgte patienter med øget risiko, udvalgte pårørende samt borgere, der modtager personlig pleje.
Det skal du vide om vaccinerne
Godkendte vacciner
Pfizer/BioNTech blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Moderna blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Frivillige vacciner
AstraZeneca blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Johnson & Johnson blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Den er taget ud af det danske vaccineprogram. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.
Fra slutningen af maj er vaccinen blevet givet til de danskere, der ønsker den under en frivillig ordning. Det kræver i modsætning til vaccineprogrammet en samtale med en læge inden vaccinationen.
Kilde: Ritzau
Hvem skal ikke vaccineres?
Langt de fleste er blevet tilbudt en vaccine, og det sidste af frontpersonalet i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren vil blive tilbudt vaccinen i april, maj og juni.
Vaccinen skal gives ad to omgange, og der er skal gå mellem tre og seks uger mellem første og andet stik - afhængig af vaccinetypen. Din vaccinationsdato kan ændre sig løbende og afhænger af vaccineleveringen.
Derudover er der befolkningsgrupper, der ikke står til at modtage vaccinen. Det gælder blandt andre børn under 16 år samt gravide og ammende.
Hvilken vaccine får jeg?
Efter planen skulle der i maj have været fire forskellige vacciner i spil, men på grund af mistanke om yderst sjældne bivirkninger er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af det danske vaccineprogram.
Syv ofte stillede spørgsmål om vaccinen
Kan jeg selv vælge, hvilken vaccine jeg får?
Nej.
Hvor mange gange skal jeg vaccineres?
To gange - for at få fuld beskyttelse mod covid-19.
Hvornår får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?
Du modtager en invitation fra Statens Serum Institut via e-Boks eller brev, hvis du er digitalt fritaget.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er flere ledige tider?
Du må væbne dig med tålmodighed. Alle, der er inviteret, får mulighed for at bestille tid på et tidspunkt, så vend tilbage senere.
Hvor skal jeg vaccineres?
Langt de fleste borgere skal vaccineres på regionale eller kommunale vaccinationscentre. På Fyn ligger de store, regionale vaccinationscentre i Odense og Svendborg. Fynboerne kan dog vælge lokale centre i de enkelte kommuner eller vaccinationscentre i hele Region Syddanmark. Man kan derfor også blive vaccineret i eksempelvis Kolding eller Vejle.
Hvad skal jeg medbringe, når jeg skal vaccineres?
Dit gule sundhedskort og et mundbind.
Hvordan foregår vaccinationen?
Du får vaccinen i musklen på overgangen mellem skulder og overarm. Det er en læge, der har ansvaret for vaccinationen, men det kan være en anden sundhedsperson, der vaccinerer dig.
Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, vacciner.dk
De skrottede vacciner er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og kan blive givet til danskere, der ønsker det. Planen for det ligger ikke klar.
Hvornår bliver jeg indkaldt?
Du vil modtage en invitation til vaccination via e-Boks eller et brev med posten, hvis du er digitalt fritaget. Hvem der skal vaccines, vælges ud fra dit cpr-nr. Vaccination er naturligvis frivillig.
Når du har modtaget invitationen, skal du selv bestille tid - både til dit første og andet stik - på www.vacciner.dk.
Når du bestiller tid, kan du også se, hvor du skal vaccineres.
Ifølge Region Syddanmark vil det inden for de enkelte aldersgrupper være de ældste, der får tilbud om vaccinen først. Det vil sige, at en 64-årig som udgangspunkt vil få tilbuddet før en 63-årig. Hvis man er digitalt fritaget og får et brev med posten, kan der gå længere tid end sammenlignet med dem, der får invitationen med e-Boks.
Sådan går det med vaccinerne i Region Syddanmark
Der bor cirka 1,2 millioner mennesker i Region Syddanmark. Status per 3. maj 2021 er:
• 290.479 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 23,7 procent af regionens befolkning.
• 135.052 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 467.150 doser covid-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut
De sidste i det danske vaccinationsprogram forventes færdigvaccineret 29. august, men datoen er flere gange blevet rykket.
Hun mener, at det er vigtigt, at også personer udenfor LGBT-miljøet - såsom hende selv - viser deres støtte.
- Det er vigtigt, at også heteroseksuelle ciskønnede mennesker støtter op om Odense Pride, siger Laura Klarskov og fortsætter:
- Jo mere normalt det bliver at de her mennesker er her og eksisterer og skal accepteres, jo bedre bliver levevilkårene og mulighederne for LBGT-personer.
Laura Klarskov fortæller, at et af Odense Prides formål er at få mere politik til byen. Med tiltag som Odense Pride håber hun, at flere politiske initiativer fødes på Fyn i fremtiden.
Fik nej til at bygge boliger i skov: Nu fælder de træerne alligevel
En del af træerne i Åløkkeskoven i Odense bliver nu fældet af Olav de Linde, som tidligere på året fik nej til at bygge boliger på området.
Opdatering
Sagen om et omdiskuteret, mislykket byggeprojekt i Åløkkeskoven i Odense tager nu en ny drejning.
For byggefirmet Olav de Linde, der ejer grunden i skoven, har nu besluttet at starte motorsaven i næste uge og fælde cirka 20 procent af træerne på den såkaldte cirkusplads, som Olav de Linde ejer.
Over for Fyens.dk bekræfter Lars Friis Christensen, afdelingsdirektør for Olav de Linde i Odense, at de allerede i næste uge vil fælde træerne i Åløkkeskoven.
- Det bliver i næste uge på et tidspunkt mellem mandag og onsdag afhængigt af vejret. Vi regner med, at det tager cirka én dag, siger Lars Friis Christensen.
Planerne om at fælde træerne startede i 2016, hvor Olav de Linde meldte ud, at de ville bygge boliger på cirkuspladsen. Men det fik kritik fra en lang række lokale beboere i området, som ville bevare skoven.
Efter flere års stridigheder mellem bygherren og lokale borgere afviste Odense Kommune i marts måned 2021 at godkende Olav de Lindes byggeplaner.
Men over for Fyens.dk afviser Lars Friis Christensen dog, at der ligger et hævnmotiv bag planerne om træfældningen.
- Vi passer vores skov
Til TV 2 Fyn fortæller Lars Friis Christensen, at beslutningen bunder i, at man vil have ryddet op i området.
- Vi fjerner træerne af tre årsager. Den første er sikkerhed. Den anden er skovdrift, og den tredje er, at vi vil have forskønnet området og gjort det mere skarpt, siger han.
Olav de Linde har fået en skovfogeds vurdering af deres skovområde, og det er blandt andet med udgangspunkt i den, at man vælger at fjerne træer. Vurderingen viser, at flere træer i området er svækkede eller døde og derfor kan være i fare for at vælte.
Han understreger samtidig, at man ikke berører træer, hvor der lever flagermus.
- Vi rydder pænt op. Vi passer vores skov. Det handler om, at vi gerne vil bruge vores område, og så tilpasser vi det med respekt for arealet derude, siger han.
Der har forud for beslutningen ikke været dialog med lokale borger i området.
- Vi har valgt at holde en linje, der hedder, at alt, vi gør, er kommunen orienteret om, og at det er den måde, vi orienterer på, siger Lars Friis Christensen.
Rådmand rystet
Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), er chokeret over, at byggefirmaet nu vil fælde træer i dele af skoven.
- Jeg er dybt ærgerlig. Jeg er uforstående over for, hvordan selskabet på ingen måde har lyttet til de politiske intentioner og er politisk tonedøve over for kommuneplanen, der betegner grunden som en del af det grønne Danmarkskort, der betyder, at området har en særlig naturværdi for Odense, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.
Ifølge rådmanden er det ikke muligt for kommunen at gøre noget, da det er Olav de Linde, der ejer området i skoven.
De kan derfor gøre med det, hvad de vil, konkluderer rådmanden.
- Jeg har spurgt forvaltningen, og det lader desværre ikke til, at der er særlig meget at gøre. Jeg er glad for, at vi ikke gav lov til at bygge boliger på grunden. Men resultatet bliver det samme, og en del af skoven vil ikke længere være skov, siger Venstre-rådmanden.
Hun forventer at Odense Pride vil bidrage med noget positivt til det fynske samfund. Særligt for fynboere, der er en del af LGBTQIA+-miljøet.
- Drømmescenariet er, at der er flere borgere i Odense og på Fyn, der vil acceptere, at det er sådan her, der er nogen mennesker, der føler sig, siger Laura Klarskov og fortsætter:
- Jeg synes det er vigtigt at oplyse borgerne i hele landet, så vi kan finde en større forståelse for de forskellige seksualiteter og kønsudtryk. Det skal være acceptabelt at være queer.
Corona restriktioner
Odense Pride er en demonstration, hvorfor de gængse corona restriktioner ikke er gældende. Odense Pride opfordrer til at deltagerne overholder afstandskrav, bruger mundbind og anvender håndsprit hyppigt.
Frivillige i Odense Pride vil deltage i arrangementet og sikre, at deltagerne holder afstand. Der vil desuden stå håndsprit ved alle boderne.
Odense Pride starter på lørdag i Kongens Have i Odense C og starter klokken 13:00. Alle er velkomne til at deltage.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her