Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
25 steder i det centrale Odense skal der placeres sensorer, som skal indsamle data om, hvordan borgerne bevæger sig rundt i byen. Det skal på sigt være med til at forbedre bymiljøet.
Hvordan, hvornår og hvor bevæger borgerne sig rundt i Odense centrum?
Det vil By- og Kulturforvaltningen gerne vide for at kunne forbedre både oplevelsen af byen og trafikken.
Ambitiøs målsætning: Odense skal være klimaneutral om ti år
Et samlet Odense Byråd har indgået en aftale om at være en klimaneutral kommune i 2030.
Det er en ambitiøs plan, som torsdag formiddag er blevet præsenteret af Odense Kommune.
Inden for ti år skal kommunen nemlig være CO2-neutral. Det har partierne i byrådet forpligtet hinanden til med en ny aftale.
- Det er et ambitiøst mål, som vil kræve store beslutninger og ændringer i den by, vi kender i dag. Nå̊r vi lykkes med disse ambitioner, bliver Odense en både sundere, grønnere og mere attraktiv kommune at bo i. Sådan bliver vi en storby med omtanke, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Siden 1990 har Odense Kommune nedbragt CO2-udledningen markant. For 30 år siden udledte Odense 1.435.000 ton CO2. I 2019 var udledningen reduceret til 765.000 ton CO2.
Skovrejsning og bæredygtigt byggeri
Uden nye tiltag forventes udledningen i 2030 at være på 491.000 ton CO2 årligt, men det skal endnu længere ned, hvis det står til byrådet.
Den klimaneutrale ambition skal realiseres med en række tiltag. I 2022 udfases kul på Fjernvarme Fyn. Derudover rummer aftalen fokus på mere kollektiv trafik, skovrejsning, bæredygtigt byggeri og fokus på madspild.
Ifølge Odense Kommune vil der være “væsentlige udgifter” forbundet med at indfri de mange ambitioner.
Fire centrale punkter i aftalen
Bæredygtig mobilitet
Bedre og mere grøn kollektiv trafik, bedre muligheder for cyklisme og færre personbiler.
Forventet bidrag til at mindske CO2-udledningen: 250.000 ton
Klimavenlig energi
Lavere energiforbrug hos private og virksomheder, energirenoveringer og mere bæredygtigt byggeri. Forventet bidrag til at mindske CO2-udledningen: 200.000 ton
Et grønnere Odense
Flere grønne områder, kraftige investeringer i skovrejsning og mere bæredygtigt landbrug. Forventet bidrag til at mindske CO2-udledningen: 50.000 ton
Odense Kommune som virksomhed
Mere miljørigtige indkøb, nøjsomt forbrug, mindre energiforbrug og fokus på madspild.
Forventet bidrag til at mindske CO2-udledningen: 5000 ton
Kilde: Odense Kommune
- Den konkrete økonomi afhænger af, hvordan den endelige handleplan udformes. Parterne bag denne aftale forpligter sig imidlertid på at sikre, at der i forbindelse med kommende års budgetforhandlinger tilvejebringe de nødvendige finansieringskilder til at sikre udmøntningen af handleplanen.
En konkret klimahandlingsplan for Odense Kommune skal vedtages i foråret 2021.
Derfor vil forvaltningen opsætte 25 sensorer i gågaden og yderligere 100 sensorer i udvalgte lyskryds i Odense centrum.
Sensorerne skal indsamle såkaldt 'Smart-City' data. Det betyder, at de i alt 125 sensorer i byen skal overvåge biltrafik, cyklister og fodgængere i centrum. Indtil nu har kommunen brugt personer, der manuelt har stået og talt.
- Hvis vi har de her kameraer, som tæller hele tiden, hele døgnet, så vil vi bedre kunne sammenligne og trække nogle data på fodgængerne. Vi kan simpelthen trække data ud i forhold til det, vi måtte ønske at vide noget om, siger Anne Ramborg, Landskabsarkitekt i By- og kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Overvågningen er nødvendig for fremadrettet at forbedre trafikstyringen i byen samt at forbedre byoplevelsen i centrum af Odense.
Klimaneutral i 2030: Bilerne i Odense skal køre på el
Odense Kommune har sat et ambitiøst mål om at være klimaneutrale i 2030. For at nå det mål vil den særligt fokusere på at få flere elbiler i Odense.
Om blot ti år vil Odense være klimaneutral.
“Punkterne i aftalen er meget ambitiøse”
Det har partierne i byrådet forpligtet hinanden til med en ny aftale, som de præsenterede på et pressemøde torsdag.
- Jeg taler på vegne af hele byrådet, når jeg siger, at vi er stolte af, at vi nu kan præsentere denne klimaaftale. Aftalen handler i høj grad om de unge og deres fremtid, siger Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på dagens pressmøde.
Vil udfase fossilt brændstof
Forud for aftalen undersøgte kommunen, på hvilke områder der udledes mest CO2, og her kunne det konkluderes, at det særligt er på transportområdet og privatpersoner, der udleder mest CO2.
Et af kommunens mål er derfor, at 60 procent af bilerne i Odense er elbiler i 2030.
- Punkterne i aftalen er meget ambitiøse. Vi har eksempelvis en ambition om, at 60 procent af bilerne i Odense er elbiler i 2030 sammenlignet med Energistyrelsens ambition på 30 procent. Kommer vi med de rette incitamenter, der gør det svært at køre benzindrevne biler i byen, så skal vi nok nå i mål, siger Pee Locher (Å), der er formand for Verdensmål Udvalget i Odense.
- Vi skal være aktive i at sikre, at der er en ordentlig elinfrastruktur, å Odense bliver en by for elbiler og ikke en by for biler der kører på fossile brændstoffer, supllerer borgmester Peter Rahbæk Juel.
Borgerne står for at ændre adfærd
Den nyligt indgåede aftale vækker glæde hos formændene for alle partierne, der også samtidig anerkender, at det er en ambitiøs målsætning, der kun kan nås gennem samarbejde.
- Jeg ser faktisk, at vi sagtens kan lykkedes med vores målsætning. Det er ambitiøst, men vi skal også være ambitiøse, for vi står på en brændende platform, siger Christoffer Lilleholt (V) umiddelbart efter pressemødet.
- Det er en meget stor ambition, og vi har også en ærlig erkendelse af, at det ikke er en opgave, vi som kommune kan klare alene, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Vi kan vedtage nok så mange ting i kommunen, men adfærdsforandringen ligger et andet sted.
Det handler blandt andet om at vurdere, hvor mange borgere, der benytter sig af kulturelle arrangementer i byen, hvorhenne folk bevæger sig og på hvilke tidspunkter. Det fremgår af dagsordenen for det kommende møde i By- og Kulturforvaltningen den 23. juni.
- Vi vil jo rigtig gerne bruge sensorerne til at holde øje med det liv og byliv, der er i byen, og se om det virker, det som vi arbejder med, fortæller Anne Ramborg.
Ikke tale om overvågning
Sensorerne, som opsættes i Odense centrum, består af et videokamera, en computer, et modem og en strømenhed. Systemet kaldes 'edge-computing', og det betyder, at optagelser fra Odense centrum bliver analyseret i den enkelte kamerasensor, hvorefter det kun er det rå data i anonymiseret form, som videregives til borgmesterforvaltningen.
2100 børn på venteliste: Stor mangel på tandlæger på Fyn
En stor gruppe børn og unge under 18 år står i kø til at få en tandbehandling. Det kan betyde varige men til 200 børn, hvis ikke de får den nødvendige hjælp.
I alt 2100 børn og unge på Fyn står på en venteliste for at få ordnet deres tænder, og det er en kraftig forværring i antallet af patienter siden 2019.
Tandreguleringscenter Fyn (TRCF) har ikke mulighed for at behandle patienterne, og ventelisterne vil fortsat blive længere.
Det bekymrer Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, der har sat sagen på dagsordenen til Børn- og Ungeudvalgets møde 23. juni.
- Vores børn og unge kan ikke være tjent med den lange venteliste, vi har - og som desværre er forværret under covid-19-nedlukningen. Det er ikke rimeligt over for de unge, at de får bøjle på i en sen alder, og at deres behandlinger bliver mere besværlige og længerevarende - og dermed dyrere - end nødvendigt, siger børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley (R).
Kendt problematik
Den store mangel på børnetandlæger tandlæger og specialtandlæger har længe været et problem. Men siden oktober 2019 er der kommet 20 procent flere patienter på ventelisten.
- Det er en gammel problematik, men når vi ser, at ventelisten er vokset og gået i den negative retning, skyldes det, at vi ikke har specialtandlæger nok på landsplan og ikke nok i forhold til vores normering. Ventelisterne er så ekstra forlænget af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning, siger sundheds- og forebyggelseschef i Odense Kommune, Sonja Serup Hansen til TV 2/Fyn.
“Lige nu og her er der behov for at skrue op for aktiviteten i Tandreguleringscentret - og så må landspolitikerne også på banen og hjælpe med, at vi får uddannet flere tandlæger.”
Hun fortæller, at nye behandlinger ikke kan igangsættes, mens de, som allerede er i gang, bliver forsinket.
200 kan få varige men
Blandt de mange børn og unge på ventelisten er særligt to typer patienter udfordret.
Det gælder de patienter, der har høj skaderisiko og behov for behandling omgående. Hvis ikke de får deres behandling, kan de får varige men.
Dertil er der de ældste patienter, der ikke kan nå at få igangsat en behandling, før de fylder 18 år. Jo ældre patienterne er, jo længere og dyrere bliver behandlingsforløbet. Selvom patienterne når at få igangsat behandlingen, før de rammer deres 18-års fødselsdag, skal behandlingerne færdiggøres i kommunalt regi.
Børn og unge i højrisiko og med høj alder er blot en lille del af ventelisten. Mange hundrede børn kan risikere at få længere og dyrere behandlinger, fordi de ikke kan få en tid hos deres tandlæge, mens skaden er genoprettelig.
- Lige nu og her er der behov for at skrue op for aktiviteten i Tandreguleringscentret - og så må landspolitikerne også på banen og hjælpe med, at vi får uddannet flere tandlæger, siger Susanne Crawley.
Tilførsel af ekstra penge
På ventelisten er der en tilvækst på cirka 25 patienter om måneden, der fylder 16 år. Desuden forventes der cirka 15 procent patienter, der findes ved visitationer i årgang '02 og '04 i løbet af efteråret 2020. Det betyder, at der i alt vil stå godt 350 16-18-årige unge med behov for tandlægebehandling ved udgangen af 2020, hvis ikke behandlingerne igangsættes nu.
“Ventelisterne er så ekstra forstærket af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning.”
Der skal en fælleskommunal indsats til at for at nedbringe ventelistne. I Odense indstiller forvaltningen nu til, at Børn- og Ungeudvalget træffer beslutning om tilførsel af ekstra økonomi til at dække Odense Kommunes andel i form af 5,6 millioner kroner årligt fra 2021 ttil 2027.
- Det kræver ekstra økonomi, hvis vi skal kunne spille på flere strenge. Det, som forvaltningen lægger op til, er, at det beløb, vi vurderer, der er behov for, skal findes inden for forvaltningens nuværende budget, siger Sonja Serup Hansen.
Politisk pres
I starten af maj sendte Susanne Crawley på vegne af alle kommuner på Fyn et brev til medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg, hvor hun oplyste om den akutte mangel på kommunale børnetandlæger
Den henvendelse har resulteret i, at rådmanden nu får foretræde for Sundhedsudvalget den 30. juni.
- Der er for få tandlæger at rekruttere fra. Det er Odense Kommune og de øvrige fynske kommuner ikke selv herre over. Vi har brug for, at landspolitikerne tager et medansvar for at løse det problem. Jeg fornemmer en vis erkendelse hos dem. Det er den løsning, der skal hjælpe os i fremtiden, siger Susanne Crawley.
Hvis Tandreguleringscenter Fyn ikke får adgang til flere penge, vil der komme endnu flere børn og unge på ventelisterne i takt med, at skaderne på tænderne bliver tilsvarende værre. Det kan være skæve bid, der kan påvirke både tænder og mundens øvrige funktioner som at synke, tale og tygge.
Dermed lever brugen af kamerasensorerne op til gældende lovgivning om databeskyttelse. Sensorerne vil heller ikke blive brugt til overvågning eller politiarbejde.
- Det er ikke overvågning. Det kan sidestilles med eksisterende tællestationer eller trafiktællesystemer, der er i allerede eksisterende lyskryds. Der bliver ikke gemt nogen personhenførebare data. Det er i princippet tællinger, der kommer videre, siger digitaliseringskonsulent Steffan Skoubo Elcer.
De nye kamerasensorer bliver finansieret med midler, der er afsat til bedre trafikovervågning i Odense Kommune.
Fakta
Forslaget om at opsætte sensorer i Odense centrum skal behandles på et møde i By- og Kulturudvalget den 23. juni.
Bliver forslaget vedtaget, skal der opsættes 125 kamerasensorer i Odense centrum. 25 på gågaden og 100 i udvalgte trafikkryds.
For at de 25 sensorer kan opsættes på facader på gågaden, kræver det dispensation fra lokalplan 0-786.
By- og Kulturudvalget indstiller, at udvalget giver dispensationen på mødet den 23. juni.
Den enkelte husejer kan beslutte, hvilken farve sensoren skal males i, så den passer til husfacaden.
Fyns Politi har givet sit samtykke til opsætningen af sensorerne.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald (S), er netop blevet ekskluderet fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn nu afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
De ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har valgt at udelukke ham. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, og at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter eksklusionen.
- Jeg fastholdte, at jeg synes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den synes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald.
- Jeg synes absolut ikke, at jeg har tabt. Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han videre og tilføjer, at borgerne må tage stilling til hans videre deltagelse i kommunalpolitik, når der er kommunalvalg i november.
Opdateres …
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her