Voldelig pengeafpresning af hjemløse, salg af hård narko, skyderi og knivstikkeri.
Det er noget af den voldsomme kriminalitet, som trækker tråde til nogle af de otte familier, der står højst på Odense Kommunes udgiftsliste.
Som TV 2 Fyn mandag kunne fortælle, har familierne i alt kostet kommunekassen 226,8 millioner kroner siden 2009. Et beløb svarende til, at kommunen kunne ansætte 49 ekstra pædagoger i de odenseanske børnehaver de næste ti år.
Og ifølge flere kilder med kendskab til miljøet, som TV 2 Fyn har talt med, er der ingen tvivl:
Flere af familierne er enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense.
Der er nemlig et klart overlap mellem de 10 mest kriminelle familier på Fyn, som Fyns Politi oplistede i et ministersvar for godt en måned siden, og de otte familier, der altså indtil videre har kostet kommunen næsten en kvart milliard siden 2009.
Det fortæller flere kilder med direkte kendskab til den organiserede kriminalitet i Odense til TV 2 Fyn.
Der er tale om familier, hvoraf nogle af dem er tidligere eller fortsat aktive medlemmer af bander som for eksempel NBV (Nyborgvej, tidligere Korsløkkegruppen) bestående af primært arabere og statsløse palæstinensere, 9hunna bestående fortrinsvist af somaliere, og som nu er mere eller mindre opslugt af den berygtede gruppering LTF, og ikke mindst det tidligere Black Army, der for år tilbage sad tungt på den organiserede kriminalitet i Odense.
Der er med andre ord tale om familier, hvor alvorlig kriminalitet er en stærk og drivende modus - i hvert fald for enkelte medlemmer af nogle af familierne.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ægteskaber på tværs af familier
TV 2 Fyn erfarer, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
I tre tilfælde har familierne seks eller flere børn. Syv af familierne har mindst tre børn.
Og det er netop disse børn, som flere lokal- og landspolitikere mandag stod på tæer for at få lov til at tvangsfjerne fra de bandeaktive storebrødre og fædre.
Fødekæden skal kappes, inden de kriminelle storebrødre eller fædre kan nå at sluse børnene ind i den forkerte løbebane, lyder det. En tilgang som eksperter dog stiller stort spørgsmålstegn ved.
Kriminelle mindreårige driver udgifter op
Den drivende motor i de økonomiske udgifter til de otte familier er dog i forvejen netop anbringelser uden for hjemmet af familiernes børn og unge under 18 år.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er en overvejende del af børnene anbragt uden for hjemmet på dyre anstalter, netop fordi de selv har begået kriminalitet, men altså er under 18 år.
Der behøver nemlig ikke nødvendigvis at være en bandekriminel far i familien, før familien er endt på kommunens liste over dyre problemfamilier.
I nogle tilfælde er der tværtimod tale om lovlydige forældre, med andre problemer som arbejdsløshed, dårlige danskkundskaber og fysisk handicap og altså børn, der begår sig i bandekriminalitet.
Desuden er der også eksempler blandt familierne på, at de dyre regninger til kommunen skyldes noget andet end familiens kriminelle tilknytning.
Det kunne for eksempel være handicap eller andre velfærdstunge opgaver i familien, som er nødvendig også i familier udenfor den kriminelle underverden.
For de kilder, som TV 2 Fyn har talt med, er det dog også vigtigt at påpege, at det ofte kun er nogle af familiernes medlemmer, der er bandekriminelle - og at der blandt andet ses eksempler på familiemedlemmer, der skifter efternavn for at slippe for bandemistanken.