Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi efterlyser unge - måtte springe for livet i vild ulykke

Fyns Politi efterlyser lørdag morgen tre unge mennesker, der måtte springe for livet, da en lille bil pludselig bragede over fortovet mellem Skt. Annes Plads og Mageløs i Odense. 

Det skete natten til lørdag klokken cirka 00.40.

Bilen, som var en hvid Citroën C1 påkørte herefter en taxa.

- Vi vil rigtig gerne snakke med de tre unge mennesker, der måtte springe for livet. Deres vidneudsagn er et vigtigt element i sagen, siger vagtchef ved Fyns Politi Erik Skov.

Politiet anholdt den 22-årige fører efter ulykken, oplyser vagtchefen.