- Det er sgu da pissefedt. Det kan da godt være, at der er nogen, der får ondt i røven over, at jeg får sådan et skilt. Men det er jeg ligeglad med, siger provokunstneren Jens Glaschiøt og slår en latter op, mens han står i sit værksted.
Omgivelserne og manden selv er det, der får Vejdirektoratet til at sige god for, at han inden sommerferien får et brunt skilt op lige inden afkørsel 48 på den fynske motorvej. Direktoratets udvalg, bestående af embedsmænd og politikere, lagde vejen forbi og fandt, at det lever op til kravene for at være en særlig attraktion, man må henvise til.
- Det er lige ved afkørslen ved Tietgenbyen. Og ved du hvad? Jeg må skilte hele vejen derfra og igennem byen. Det er altså god reklame. Det er det, slår Galschiøt fast.
Han kommer selv til at betale de 80.000 kroner det koster at få produceret og sat op. Dermed får trafikanter på motorvej E20 lejlighed til at se ham på lige fod med attraktioner som Nyborg Slot og H.C. Andersens Odense.
- Jeg regner med, at det kommer op før sommerferien næste år. Det er ihvertfald, hvad Vejdirektoratet siger. Først skal vi lige selv komme med et bud på, hvordan det skal se ud. Og det er ikke helt nemt, for der må naturligvis ikke være for meget på. Og der er ting, som for eksempel Svinehunden og Den Rygende Frihedsgudinde jeg godt vil have med. Men vi må se, hvordan det går. Vi er jo vant til at lave plakater, siger kunstneren.
At han både har søgt om at få et skilt og selv skal betale for det, kan godt få kritikere til at mene, at der er gået borgerlig købmandsskab i den.
- Ja. Det bliver så fedt. Der er garanteret nogen der blive pissesure over at jeg kommer på et skilt. Og så siger de "det er fandeme også for meget med ham provokunstneren". Men det er fint. Det gør ikke noget. Men om jeg bliver borgerlig? Nej, det tror jeg sgu ikke, der er nogen chancer for, funderer Jens Galshiøt.
Økonomisk er det at få gæster i galleriet endnu ikke den store forretning.
- Ved du hvad. Den anden dag havde vi vel 100 gæster i løbet af dagen. Det var rigtig fedt. Men da vi gjorde kassen op, havde vi kun solgt for 1.500 kroner. Det er jo ikke godt. Men jeg ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre. Jeg vil ikke sælge is og candyfloss. Men hvem ved, måske vil folk donere noget, håber Jens Galschiøt, som under alle omstændigheder ser frem til at blive en attraktion på linje med keramikmuseet Clay i Middelfart, Egeskov Slot og Vikingemuseet i Ladby.
- Det er ikke dårligt. Det er faktisk rigtig god reklame, er Jens Galschiøt sikker på.
