Om få uger går forhandlingerne om en ny udligningsreform i gang på Christiansborg.

Men allerede nu er flere borgmestre udenfor hovedstadsområdet i gang med at påvirke politikerne på Christiansborg til at lave et mere fair system for udligning kommunerne imellem.

Udligningsreformen har til hensigt at skabe lige forudsætninger for kommunerne, uanset hvor de befinder sig i landet, så borgerne kan forvente den samme kommunale service, men sådan forholder det sig ikke længere, lyder det fra flere borgmestre.

Torsdag var repræsentanter fra sammenslutningen Bedre Balance på besøg hos social- og indenrigsudvalget for at gøre opmærksom på, hvorfor de mener, at der er brug for et nyt system.

- Det klareste budskab er, at vi er ét land og man skal have samme muligheder for at levere kommunal velfærd, uanset om man bor på Fyn, i Jylland eller i hovedstadsområdet. Det giver ordningen ikke mulighed for i dag,og det er dét, vi skal have ændret på, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Udover sit borgmesterhverv er han også formand for Bedre Balance. Sammenslutningen består af otte kommuner, herunder Assens Kommune. Og 63 kommuner udenfor hovedstadsområdet - herunder de øvrige fynske - bakker op om initiativet.

De ønsker et ensartet udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har.

 Efter mødet var Jesper Frost Rasmussen fortrøstningsfuld.

- Der er ikke nogen håndslag på noget som helst. Men den ordning, der er i hovedstaden, hvis man bredte den ud til hele landet, så havde alle kommuner jo nogenlunde lige muligheder, siger Jesper Frost Rasmussen

- Det vil jo betyde, at nogle kommuner vil have store ændringer i de beløb, de arbejder med i dag. Det kræver nok en overgangsordning, og nogle skulle sætte skatten op, andre skal sætte den ned, så det må Folketinget jo også være med til at finde en måde at indfase på.

Den fynskvalgte MF'er Rasmus Helveg Petersen var med til mødet, og han kan godt forstå de fynske og jyske kommuners ønske.

- Den ordning, København har lige nu, den gør, at nogle af hovedstadskommunerne bliver fordelt før resten af landet. Det vil sige, at det er lettere strukturelt at være en svag, økonomisk kommune i hovedstaden end det er at være en svag, økonomisk kommune udenfor hovedstaden.

- Det vil de gerne have lavet om på, og det synes jeg er et meget rimeligt ønske, de kommer med, siger Rasmus Helveg Petersen (RV).

Det kan være svært at forstår komplekse politiske reformer, og udligningsreformen er en af dem, det er svært at finde hoved og hale i. TV 2/Fyns Christiansborgredaktør, Katrine Fuglsang, forklarer her, hvad det er, hvorfor den er så vigtig og hvorfor den er så pokkers svær at finde rundt i.

Hvorfor er udligningsreformen vigtig?

- Det her er vigtige penge, som borgerne ude i de fattige kommuner kan mærke mangler. Udligning handler simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.

- I dag fordeles cirka 18 milliarder kroner hvert år mellem kommunerne i den kommunale udligning, og et skøn er, at en tredjedel ender i de - så at sige - forkerte kommunekasser med det nuværende system.

- Så selvom ordet "udligningsreform" ikke er særligt sexet, så skal man ikke lade sig snyde. Hvis man som helt almindelig borger det her forår skal fordele sin opmærksomhed mellem flere forskellige politiske emner, er udligningsreformen sandsynligvis dét, der kommer til at have allerstørst indflydelse i ens hverdag - hvis det vel at mærke lykkes politikerne på Christiansborg at få landet reformen.

Hvorfor er det svært?

- Det er svært, fordi ingen er tilfredse i dag. Og uanset, hvordan en reform bliver sammensat, så bliver meget få kommuner tilfredse trods alle anstrengelserne.

- I dag mener de rige kommuner, at de afleverer for mange penge, og de fattige kommuner mener, de modtager for få. En rundspørge fra 2019 viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at de får flere penge med den nye udligningsreform, og det siger sig selv, at det kommer jo helt matematisk ikke til at ske, medmindre den sidste tredjedel får en kæmperegning.

- Og så er der hele sammensætningen af en ny udligningsreform. Det her er allerede gået galt én gang, hvor den tidligere regering forsøgte sig med en udligningsreform i 2018, men måtte give op, da man simpelthen ikke kunne blive enige.

- Nu er det så en socialdemokratisk regering, der skal forsøge sig. Det gør nærmest kun problemerne endnu større, for i landets fire største byer er borgmesteren socialdemokrat, og dermed kan Mette Frederiksen let havne i en sprængfarlig position mellem partiets mest magtfulde borgmestre og de udkantskommuner, hun gik til valg på at ville hjælpe.

- Det er også derfor, det er vigtigt, at de to store borgmesterpartier, altså både Venstre og Socialdemokratiet, kan se sig selv i aftalen. Det vil være uholdbart og åbne en alt for stor flanke, hvis regeringen blot laver en reform med støttepartierne.

- Den tidligere VLAK-regerings forsøg på en reform faldt da også netop på, at man ikke kunne enes med Socialdemokratiet.

Hvor vigtig er timingen?

- Hvis det her lykkes, så vil det være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen i 2007.

- Regeringen kommer i næste måned med et udspil til, hvordan en udligningsreform kan se ud, og når forventningen som nævnt er, at der bliver ballade uanset hvad … ja, så kan man i det mindste time, hvornår dén ballade rammer.

- Det er afgørende at være i god afstand af kommunalvalget, som vi jo bekendt skal til næste år. Men det bliver sprængfarligt, og det er også derfor, mit budskab til fynboerne er: Sørg for at interessere jer for det her, for det handler om jeres hverdag, dér hvor I bor – også selvom det hedder noget så ucharmerende som udligningsreform.

Omtrent 100 politikere og embedsfolk var tirsdag samlet til seminar i Assens.

Dagens emne var det såkaldte udligningssystem, der kort fortalt går ud på, at rige kommuner giver penge til fattige. Men systemet fungerer ikke.

Det mener i hvert fald flere fynske borgmestre, der peger på, at pengene bliver fordelt skævt. En af dem er Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, som har indbudt til seminaret.

- Det vil være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen, hvis man får lavet en reform, hvor man får rettet op på de påviselige fejl, der er i det, siger han.

Borgmestrene i henholdsvis Svendborg og Langeland Kommune har ligeledes kritiseret systemet.

- På Fyn har jo både socialdemokrater, en SF-borgmester og Venstre-borgmestre, og vi arbejder sammen, for det er fuldstændigt de samme skismaer, vi arbejder med, siger Søren Steen Andersen.

Vigtigt for fynske kommuner

Det forventes, at regeringen i februar kommer med et nyt bud på, hvordan et udligningssystem kan skrues sammen, og der er meget på spil for flere af de fynske kommuner.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det mener Arne Ullum, der har fulgt debatten om en ny reform tæt. Han er chefredaktør på mediet NB Økonomi og holdt oplæg på dagens seminar.

Ifølge ham vil en ændring kunne mærkes hos den enkelte borger.

- Det er meget, meget kontant afregning. Det handler simpelthen om, hvor god skal dagplejen være, hvor meget ældrepleje, hvor tit skal de ældre have gjort rent, hvor gode vilkår skal du have i folkeskolen, skal der være penge til lejrskoler?

- Sådan som jeg ser spillet og det, der foregår på Christiansborg i øjeblikket, så vil man fokusere på at hjælpe formentlig de 15-25 fattigste kommuner. Der er mange data, der tyder på, at en del af de fynske kommuner vil ryge med i den gruppe. I hvert fald hvis det er de 25 fattigste, siger han.

Større sandsynlighed for bred aftale

Under den tidligere regering forsøgte man sig også med at reformere udligningssystemet, men i april 2018 opgav regeringen og den daværende indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøl-Bille, at nå til enighed med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Arne Ullum vurderer dog, at der er større sandsynlighed for en bred aftale i denne omgang.

- Der er en helt afgørende forskel. Det er, at det ikke er Liberal Alliance og Konservative, der svinger taktstokken, siger han.

- Dybest set var den daværende VLAK-regering dybt uenige internt. Venstre stod slet ikke bag ved det udspil, der kom, og derfor tror jeg, at man begår en stor fejl analytisk, hvis man tror, at det udspil, vi så sidste gang, var udtryk for Venstres politik.

Selv med en ny aftale, tror redaktøren dog ikke på, at man har hørt det sidste til debatten om udligningssystemet.

- Kommunerne er så økonomisk pressede, at de kommuner, som ikke får nogen penge - og det, tror jeg, ender med at være mellemgruppen af provins- og landkommuner - vil stadig være meget utilfredse. Det er en sag, vi kommer til at høre mere om, men jeg tror også, at regeringens strategi er at blive enige med Venstre hurtigt og fremlægge et forslag, som der reelt er flertal for, få det gennemført og så få balladen overstået i god tid inden de kommende kommunevalg og folketingsvalg.