Rejsegilde: Topmoderne faciliteter skal få OB til tops
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Byggeriet af OB's nye klubhus i Ådalen er nu så langt, at der fredag eftermiddag var rejsegilde. Når det er færdigt, skal spillere og trænere forvente topmoderne faciliteter.
Med mad, taler og en masse fremmødte gæster blev der fredag holdt rejsegilde for Odense Boldsklubs nye, moderne superligahus i Ådalen.
Første spadestik til de nye faciliteter blev taget tilbage i august, og lige siden har alle i og omkring klubben glædet sig til et nyt klubhus, der passer til en superligaklub.
Nyt superligahus: OB-eliten får 817 kvadratmeter luksus i to etager
Tilladelserne er givet og tegningerne er så langt i processen, at opførelsen af et nyt superligahus inden længe kan sendes i udbud. Det betyder, at OB i 2020 kan tilbyde klubbens superligapillere topmoderne faciliteter i Ådalen.
Det skriver Odense Sport & Event i en pressemeddelelse.
“Her fastholder vi klubkulturen med amatørafdelingen, hvor hjertet virkelig banker for klubben”
Det kommende superligahus vil blive opført ved siden af den nuværende indendørshal, og bygningen skal udover spillere også huse folkene omkring superligatruppen samt administrative medarbejdere.
OB-elite kommer til at boltre sig på 817 kvadratmeter fordelt to etager. Her vil der være alt, hvad et topprofessionelt mandskab behøver: trænerkontorer, omklædningsfaciliteter, taktikrum, fitness-lokale samt kontorer.
Fakta
Den 1. september 1968 flyttede OB fra Munke Mose og ind i Ådalen.
Der er siden bygget om og bygget til, men ikke med så store ændringer, som der venter i det kommende år.
Samtidig rykker en række administrative medarbejdere, der tidligere har haft til huse ved Odense Congress Center, ind i Ådalen.
- Det nye superligahus har længe været en strategisk prioritet, og jeg tror, at jeg har arbejdet med opførelsen igennem de seneste fire år. Selve placeringen af superligahuset har været et af de store spørgsmål, men efter afklaringen med kommunen om etablering af nye kunstbaner i Ådalen og græsbaner på Falen har der ikke været tvivl om, hvor vi skal være, siger sportsdirektør Jesper Hansen i en pressemeddelse og tilføjer:
- Det er derfor dejligt, at vi nu endelig kan præsentere planerne for det kommende hjem for Odenses superligatrup. Vi er nødt til at investere i fremtiden, og derfor har det også været nødvendigt at investere i nye faciliteter.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Det nye klubhus rummer moderne faciliteter, der styrker spillertruppens muligheder for restitutionstræning, fysisk træning og afslapning mellem træningspassene. Huset er udformet og placeret, så al aktivitet henvender sig mod træningsbanerne i Ådalen.
- Med gode faciliteter og omgivelser i dagligdagen forbedres spillernes mulighed for at præstere kamp efter kamp. Det bliver et fantastisk anlæg placeret som en perle centralt i byen. Her fastholder vi klubkulturen med amatørafdelingen, hvor hjertet virkelig banker for klubben, siger Jesper Hansen.
Han pointerer samtidig, at projektet kun er lykkedes med hjælp fra OB’s amatørafdeling.
- Når der er gode faciliteter for superligatruppen, smitter det også af på de øvrige afdelinger. Det er vigtigt for klubben, at vi er en enhedsklub, hvor de unge spillere kan møde superligaspillerne, når både amatørafdelingen og den professionelle afdeling er samlet et sted, siger formanden for OB’s amatørafdeling Claus W. Eder i pressemeddelsen.
OB på vej mod flere kunstgræsbaner
Udover det kommende superligahus er der i løbet af de seneste år blevet etableret tre nye kunstgræsbaner i Ådalen.
Fra sommeren 2020 vil OB desuden råde over yderligere to kunstgræsbaner ved Røde Stjerne, så klubben i alt har fem baner til rådighed ved Falen.
- Det er en rigtig, rigtig stor dag for OB. Det er nye faciliteter til vores superligaspillere, og vi vil gerne skabe rigtig gode rammer, siger Enrico Augustinus, der er administrerende direktør for Odense Sport & Event, som står bag fodboldklubben OB.
OB flyttede ind i klubhuset i Ådalen 1. september 1968 fra Munkemose. Siden dengang har der kun været bygget om og bygget til ad flere omgange, men denne omgang er den største opgradering af faciliteterne i Ådalen.
Skal sikre top-seks placering
Der har i lang tid været kritik af superligaklubbens faciliteter i Ådalen, men når det nye superligahus efter planen står klar i foråret 2020, så er det med topmoderne faciliteter, der skal optimere forholdene til træning og kamp.
Det bliver 800 kvadratmeter med nye trænerkontorer, omklædningsrum, taktikrum og fitnessrum. Derudover kommer der også kontorer til en del af de administrative medarbejdere, der tidligere har siddet på Odense Congress Center og Nature Energy Park.
Og de gode faciliteter skal være med til at fastholde OB i den sjove ende af tabellen.
- Når vi har en ambition om top-seks, så skal alle faciliteter og alt, hvad der i øvrigt er omkring klubben, passe til top-seks. Når vi står sidst i maj, så har vi alle de faciliteter, der skal til for at sikre, at vi også er en fast bestanddel af top seks, siger Enrico Augustinus.
Ud over det nye superligahus er der også opgraderet andre steder. OB får en ny træningsbane, der kommer nye baner ved fodboldklubben Røde Stjerne, og så har amatørafdelingen fået forbedret caféen.
OB-ejer håber på nyt superligahus inden 2020
Der har længe været kritik af superligaklubbens faciliteter i Ådalen. OB har da også tidligere udtalt, at der skal gøres noget ved det.
Ifølge OB's storaktionær Niels Thorborg vil klubben senest i 2020 have et klubhus og omklædningsfaciliteter, der er en superligaklub værdigt. Det udtaler han i et længere interview med podcast-mediet Stemmer fra Ådalen.
Supermoderne superligahus
- Vi er så langt, at vi har færdige tegninger til et helt nyt supermoderne superligahus. Vi er nu i ansøgningsprocessen for at få det godkendt. Det er jo ikke det nemmeste sted i Danmark at bygge, siger Niels Thorborg, der hentyder til det naturområde, som OB's anlæg ligger i, og hvor det fortsat skal ligge. Langs åstien i Hunderup-kvarteret, hvor han selv bor.
- Jeg håber, at vi kan stikke spaden i jorden her i foråret. Hvis man kan det, forventer jeg, at vi kan være færdige, inden vi skriver 2020. Det er vores ambition.
Niels Thorborg kommer også ind på hele situationen om Odense Stadion - eller Nature Energy Park - som det hedder lige nu.
Hjemmebanen er i dag en af de ældste og mest utidssvarende hos de danske superligaklubber. Det erkender Niels Thorborg også, men understreger samtidig, at det er kommunen, der ejer stadion, og OB lejer sig ind. - endda til en ifølge Niels Thorborg meget høj leje i forhold til andre klubber i Danmark.
Bygge på stadion
- Det er set fra min stol en stor bekymring; Hvad kan man over tid gøre for at forbedre de forhold? Vi taler meget om at få lukket hjørnerne, og vi taler meget om, om man kan bygge til. Det er en svær politisk ting især i en periode, hvor vi ikke har performet godt nok som fodboldklub og i en by, hvor der også er andre fodboldklubber, siger Niels Thorborg og nævner samtidig, at der er muligheder for både at bygge i de åbne hjørner eller eventuelt lukke af med en lettere konstruktion.
- Der bliver nok nogle snakke (med Odense Kommune, red.), vi skal have i de kommende år, for vi kan jo ikke fortsætte sådan her.
Niels Thorborg nævner samtidig det skrækscenarie, det vil være, hvis OB for eksempel skal spille europæiske kampe i Vejle for at opfylde Uefas regler.
Fodbold er som narko
Niels Thorborg kom ind i OB's bestyrelse i 2000 og blev formand i 2002. Han havde i øvrigt ikke den store interesse for klubben eller for fodbold inden da. Men det blev hurtigt ændret.
- Fodbold er lidt ligesom narko. Når man først har fået de første tre-fire skud og begynder at se, hvad der sker med bolden, og hvor interessant det er, og man bliver passioneret for det, så kan man slet ikke undvære det, siger Niels Thorborg.
Du kan høre hele interviewet fra Stemmer fra Ådalen her.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Her kan der være glatte veje fredag morgen
Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.
Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt
I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.
Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.
Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her