Masser af danskere bruger høreapparater, men ikke alle får ordentlig udbytte af dem. Samtidig spilder samfundet masser af penge på tilpasning af apparater, som i værste fald ender i skuffen.
Det skal det hidtil største projekt herhjemme på området nu gøre op med. Universiteter, høreapparatsproducenter og andre eksperter er involveret i et stort femårigt forskningsprojekt, der skal gå de danske høreapparater efter i sømmene.
Der skønnes at være omkring 300.000 danske brugere af høreapparater. Tallet er dog ikke sikkert. Til gengæld ved man, at der hvert år tilpasses omkring 130.000 høreapparater i Danmark. Det alene koster statskassen godt 400 millioner kroner i tilskud.
Samtidig har en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderet, at produktionstab som følge af ubehandlede høretab blandt erhvervsaktive årligt koster samfundet 2,7 milliarder kroner.
Hvis man har problemer med hørelsen, får man typisk foretaget en høreprøve, der resulterer i et såkaldt audiogram. Men det er langt fra dækkende for alle.
- Det giver en relativ forsimplet beskrivelse af, hvordan ens hørelse fungerer, siger professor Dorte Hammershøi fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet (AAU).
Hun er leder af samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Delta, de store danske høreapparatproducenter Oticon, Widex og GN Resound samt universitetshospitalerne i Odense og Aalborg.
Ture Andersen, forsker ved Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Odense Universitetshospital, deltager også i projektet.
- Jeg håber og tror, at vi kan komme et godt stykke hen ad vejen mod bedre høreapparater og ikke mindst bliver bedre til at differentiere dem til den enkelte bruger, siger han.
Problemet omkring høreapparatstilpasning er velkendt gennem mange år. Der er lavet mange forsøg med alternative målemetoder. Men uden at man er kommet i mål for det hidtil ikke er fundet en én bestemt medtode, som er bedst.