17. jan. 2022 kl. 20:40
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (øverst) / Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (nederst)

SDU klar til at indfri statsministerens nytårsønske: Grønt flybrændstof på vej

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

På Syddansk Universitet udvikles grøn brændstof til fly. Planerne blev mandag præsenteret for klimaministeren.


- Vi skal gøre det grønt at flyve.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.

Hun henviste til, at flytrafikken er skadeligt for vores klima og ytrede et ønske om, at Danmark kan være med til at løse det problem.

Læs også: Ny teknologi skal fange CO2: I fremtiden bliver fjernvarmen klimaneutral
Gå tilbage Del
17. jan. 2022 kl. 16:00
Fyn

Ny teknologi skal fange CO2: I fremtiden bliver fjernvarmen klimaneutral

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

480.000 ton C02 fanget, lagret og omdannet til ressourcer. Det er målet med den undersøgelse, som Fjernvarme Fyn og finske Fortum nu igangsætter for på sigt at gøre fjernvarmen klimaneutral.


I fremtiden bliver det meget grønnere at tænde for radiatoren, hvis du bor i Odense og Nyborg.

Det er i hvert fald ambitionen med et nyt samarbejde mellem Fjernvarme Fyn og den finske Fortum-koncern.

- Vi ser en mulighed for at levere klimaneutral fjernvarme til borgerne på Fyn og på samme tid bidrage markant til at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor går vi og Fortum-koncernen nu forrest med en ambition om at hjælpe Odense Kommune med at blive klimaneutral i 2030 og yderligere bidrage til den nationale klimastrategi, siger Fjernvarme Fyns administrerende direktør, Jan Strømvig, i en pressemeddelelse.

De to selskaber vil i gang med at indfange CO2 og lagre det under jorden, så det på sigt kan blive en bæredygtig ressource. Håbet er, at den indfangede CO2 kan udnyttes i for eksempel genanvendt plastik eller som brændstof til transport og i industrien.

Et års undersøgelse

I første omgang indebærer det nye samarbejde en forundersøgelse, som forventes færdig inden årets udgang.

Her vil man undersøge, om det er muligt at indfange CO2 fra Fjernvarme Fyns anlæg i Odense og fra Fortums anlæg i Nyborg, der miljøbehandler farligt affald fra industrivirksomheder og forsyner nyborgenserne med fjernvarme.

“Vi tager her et stærkt skridt i retningen af et klimaneutralt Odense”

— Tim Vermund, klima- og miljørådmand, Odense Kommune

I Odense Kommune er man glade for det nye projekt, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vurderer vil være med til, at kommunen når sit mål om at være klimaneutrale allerede i 2030.

- Teknologien omkring CO2-fangst, som vi nu udforsker nærmere, har potentiale også i et større klimaperspektiv, hvor kulstof og brint ikke alene kan blive til bæredygtigt brændsel, men hvor selve processen også bidrager til udvikling og grønne arbejdspladser. Uanset typen af teknologi er det allermest afgørende, at vi finder frem til de bedst mulige klimaløsninger for netop vores by, siger Peter Rahbæk Juel i pressemeddelelsen.

Det er han ikke alene om at synes.

- Vi tager her et stærkt skridt i retningen af et klimaneutralt Odense. Potentielt fjerner vi her 40 procent af vores CO2. Vores bekymrende børn og unge skal vide, at vi er i gang med konkrete og reelle løsninger, der ikke bare får betydning for Odense. Når vi går foran og viser, at vi kan lykkes, vil de erfaringer og resulter, vi skaber, gøre det lettere for andre lande at følge med, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S), i pressemeddelelsen.

480.000 ton CO2 i 2030

På trods af at Fjernvarme Fyn allerede i et stort omfang har udfaset kul, så har de to selskaber i Odense og Nyborg tilsammen en CO2-udledning på knap en million ton. Med den nye teknologi forventer man i Odense at kunne indfange godt 340.000 ton CO2, mens man i Nyborg forventer at indfange knap 140.000 ton inden 2030.

Hvis det lykkes, så svarer det til cirka tre procent af løsningen på den danske klimaudfordring.

Efter 2030 håber de to selskaber på, at det på sigt er muligt at fange helt op mod 900.000 ton CO2, som kan lagres eller omdannes til bæredygtige ressourcer. 

De cirka 200.000 borgere i Odense, der i dag modtager varme fra Fjernvarme Fyn, vil fortsat få fjernvarme. Det samme er tilfældet for fjernvarmekunderne i Nyborg. Den eneste forskel er, at hvis CO2’en fra forbrændigsprocessen indfanges, så vil fjernvarmen blive klimaneutral.

På sit anlæg i Oslo i Norge har det finske selskab Fortum allerede haft succes med CO2-fangst i mindre skala.

Og det kan vi. I hvert fald ifølge Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet i Odense.

Instituttet arbejder på en CO2-neutral type brændstof, og mandag præsenterede de arbejdet for klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Faktisk er de så langt med forskningen, at de nu kan tage de indledende øvelser frem mod en produktion, fortæller Henrik Wenzel.

Hør professor på Institut for Grøn Teknologi forklarer, hvordan det grønne brændstof produceres.
Video: Fotograf: Redigering:

Fra CO2 til brændstof til ingen CO2

Brændstoffet, der laves fra CO2 og brint, vil være CO2-neutralt ved indenrigsflyvninger, som også er de flyvninger statsministeren havde fokus på i sin nytårstale. 

Professor Henrik Wenzel forklarer, at udenrigsflyvningerne ikke kan gøres CO2-neutrale, fordi der udover CO2-udledningen ved brændstof - som vil blive fjernet - også udledes CO2 på grund af de flystriber, der dannes efter flyet. Disse flystriber vil den grønne brændstof ikke fjerne, men dog mindske, så CO2-niveauet på flyvninger til udlandet vil falde.

Flyene ved indenrigsflyvninger flyver i så lavt et luftlag, at flystriber ikke dannes.

Hvad er flystriber?

Flystriber indeholder vanddamp og forbrændingsprodukter, som dannes i flymotorers udstødning. De dannes typisk imellem 8 og 13 kilometers højde.


Kilde: DMI

Dyrere at være grønnere

Det vil koste penge at gøre flyvninger mere grønne - både for udviklerne, flyselskaberne og passagererne.

- Hvis man skal gøre det grønt og bæredygtigt, så kan det også være noget, der kommer til at afspejle sig i flybilletten, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Det forventes, at flybilletterne vil blive mellem 20-25 procent dyrere. Professor Henrik Wenzel lægger dog vægt på at billetpriserne de seneste år har været faldende, og at vi derfor vil ende med en pris, vi tidligere har betalt for at komme ud og flyve.

- Vi kan altså flyve grønt på sådan noget brændstof og flyve billigere, end vi gjorde i 2013, siger han.

Samtidig fortæller professor Henrik Wenzel, at han forventer, at selve brændstoffet vil komme til at koste det dobbelte af det fossile brændstof - i begyndelsen af produktion måske tre gange så dyrt.

Minister Dan Jørgensen var begejstret for forskningen og fortæller, at der allerede er sat penge af til udvikling af brændstoffet. Samtidig mener Henrik Wenzel, at regeringens italesættelse af grøn flytrafik har forsikret investorerne nødvendigt.

På trods af udsigterne til større regninger, har Dan Jørgensen en forventning til fremtiden:

- Vi håber, at brændstoffet på sigt kan blive konkurrencedygtigt. At det på sigt faktisk kan blive billigere, end det er at flyve i dag, siger ministeren.

-  Det kan lyde helt som science fiction, men i virkeligheden er det bare science. Vi ved godt, hvordan man gør. Nu skal det op i skala og ned i pris.

Mikkel Skov Svendsen
Minister Dan Jørgensen sad på forreste række til præsentationen af det grønne flybrændstof.

Klar til at imødekomme efterspørgsel fra 2025

Henrik Wenzel forventer, at danskerne kan sætte sig i et indenrigsfly med grønt brændstof i 2025. På linje med statsministerens forventninger om at give danskerne mulighed for at flyve grønt i Danmark senest i 2025.

Professor Henrik Wenzel kalder efterspørgslen for brændstoffet internationalt gigantisk.

- Når sådan noget som det her kommer på banen, så er det sælgers marked i nogle årtier frem. Der vil være virkelig stor efterspørgsel efter det, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen ønsker, at indenrigsflyvning i Danmark skal være fuldstændig grønt senest i 2030.

For 43 minutter siden

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

I går kl. 16:20
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her