SDU med opsigtsvækkende projekt: Vil sende dufte med mobilen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fremover skal vi både kunne se, høre og lugte hinanden, når vi taler i telefon. Det vil et projekt fra Syddansk Universitet gøre muligt.
Forskerne vil udvikle teknologi, der kan sende og modtage dufte over distancer.
- På en telefon har vi en mikrofon, som fanger lyden. Vi har også en højttaler, der modtager den lyd og sender den ud. Det kommer til at fungere på samme måde med vores duftpakker, siger forsker bag projektet Roana de Oliveira Hansen i pressemeddelelsen.
Hvis teknologien lykkes, bliver det dog ikke i år eller næste år, at man kan sende dufte til hinanden, siger Roana de Oliveira Hansen.
- For at blive i billedet fra før har vi mikrofonen klar. Nu mangler vi bare højttaleren.