I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.

Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.

- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.

- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.

Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.

Som at vinde i lotteriet

Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.

Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.

- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.

- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.

Padde lukkes ud igen

Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.

- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.

Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.

Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.

- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.

Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen. 

Kommune: Vi undersøger henvendelsen

Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.

- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.

Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.

- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området. 

Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager. 

Odense Letbane er havnet i en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense. 

For Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Det fremgår af den halvårsrapport, som Odense Letbane har offentliggjort i sidste uge.

Og det kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende. 

Det siger Mogens Hagelskær, der er direktør for Odense Letbane, til fyens.dk, der dog ikke vil oplyse, hvad kravet fra Comsa lyder på.

Af halvårsrapporten fremgår det, at Odense Kommune ikke mener, at hovedentreprenørens krav ikke er "tilstrækkeligt dokumenterede"'.  

- Vi har en drøftelse med vores entreprenør om det, og vi tror på, at vi nok skal lande det. Men vi forbereder os også på det, som står i halvårsrapporten (at striden kan ende som en voldgiftssag, red.). Hvis ikke vi kan lande det selv, så må andre instanser afgøre det, siger Mogens Hagelskær til avisen. 

Voldgiftssager skal via voldgiftsnævnet bidrage med at løse konflikter inden for bygge- og anlægsbranchen, når parterne er enige om det.

Rådmand: Det kan gå ud over velfærden

For Christoffer Lilleholt (V), der er by- og kulturrådmand i Odense, er det ikke nyt, at der var en strid mellem Odense Letbane og Comsa.

Det var han og resten af økonomiudvalget tidligere blevet orienteret om. Men at kravet fra Comsa var større end reserverne er nyt.

- Vi er orienteret om, at der var en strid og det kunne få økonomiske konsekvenser. Men vi var orienteret om, at alle scenarier var indenfor reserverne, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn. 

Ifølge rådmanden kan det betyde, at politikerne skal lave besparelser. 

- Problemet er jo, at letbanen tager penge fra vores velfærd. Det er meget, meget alvorligt, og kan potentielt betyde, at vi måske skal skære i vores velfærd til blandt andet børn og ældre, forklarer Christoffer Lilleholt. 

Odense Letbane skriver i halvårsrapporten, de på nuværende tidspunkt forventer, "at de samlede omkostninger kan holdes indenfor det samlede anlægsbudget inklusiv de endnu ikke frigivne centrale reserver". 

Odense Letbane siger, at de forventer, at kunneholde budgettet - også medregnet reserverne. Må du ikke stole på det?

- Jeg har adskillige gange fået at vide, at budgettet holdt, hvorefter det er overskredet massivt. Når letbanen siger, at økonomiske overskridelser kan ske, så sker det som regel, lyder det fra by- og kulturrådmanden.

Han har nu skrevet til Odenses stadsdirektør Stefan Birkebjerg for at få svar på en række spørgsmål. 

- Det her er ny information, og derfor forventer jeg svar på størrelsen på det økonomiske krav, om det har konsekvenser for, hvornår letbanen kører, og hvad de økonomiske konsekvenser bliver for Odense, siger han. 

I halvårsrapporten fremgår det desuden, at Odense Letbane vil indlede en proces med bidragsyderne omkring en eventuel frigivelse af de centrale reserver, når de økonomiske konsekvenser kendes. Det er forventningen, at det bliver i efteråret 2021.