SDU-professor sat i spidsen for Scandinavian Star-undersøgelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
159 mennesker omkom for 31 år siden. Nu ser taskforce på økonomiske forhold vedrørende færge.
En ekspert i søret fra Syddansk Universitet er udpeget til at lede forsøget på at opklare de økonomiske forhold omkring færgen "Scandinavian Star", som brændte for 31 år siden.
159 mennesker mistede livet. Færgen var netop indsat på sejlads mellem Frederikshavn og Oslo, da katastrofen skete i april 1990.
Lokale vil have stort boligbyggeri stoppet efter fund af fredet dyr
Byggeriet af et højhus i Strib skal stoppes omgående, mener modstanderne af projektet, der i weekenden har fundet et fredet dyr i området.
I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.
Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.
- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.
- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.
Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Som at vinde i lotteriet
Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.
Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.
- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.
- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.
Padde lukkes ud igen
Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.
- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.
Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.
Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.
- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.
Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen.
Kommune: Vi undersøger henvendelsen
Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.
- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.
- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området.
Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager.
Professor mso, dr.jur. Kristina Siig skal være formand for den taskforce, som et bredt flertal i maj blev enige om at nedsætte.
Arbejdet indledes formelt i næste uge, fremgår det af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet mandag.
Desuden deltager en erfaren tidligere efterforsker i task forcen. Det er tidligere politikommissær Ove Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Samtidig er to advokater udpeget. Den ene er Jakob Buch-Jepsen, der tidligere har været specialanklager i Københavns Politi. Det fjerde og sidste medlem af gruppen er advokat Peter Giersing.
De fire skal koncentrere sig om reder-, ejer og forsikringsforhold vedrørende skibet.
Forsikring satte skub i ny undersøgelse
Tidligere har såvel norsk, svensk som dansk politi udført efterforskninger, men arbejdet har gennem årene udløst kritik.
I 2020 satte en dansk-norsk dokumentarserie på DR fokus på blandt andet en række økonomiske forhold.
Kun én uge før branden blev der tegnet en forsikring til det dobbelte beløb af en tidligere forsikring, kom det frem.
Da netop dette spørgsmål tilsyneladende aldrig er blevet undersøgt ordentligt, besluttede regeringen og partierne i Folketinget at sætte skub i en undersøgelse, som skal være uvildig.
I en pressemeddelelse citeres en række partiers repræsentanter for udtalelser om, hvor vigtigt det er for ofrene og de efterladte, at der nu kommer en grundig gennemgang af forløbet.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at myndighederne har svigtet, og at efterforskningen var mangelfuld.
- Det er en retspolitisk skandale, siger Søren Søndergaard fra Enhedslisten om det faktum, at der ikke har været en efterforskning af en mulig forbindelse mellem brand og ejer-, reder- og forsikringsforholdene.
- Branden på "Scandinavian Star" står som en af de mest tragiske hændelser i Danmarks historie, udtaler Britt Bager fra Konservative.
Task forcen skal aflevere en redegørelse om halvandet år. Den skal vurdere, om der er grundlag for, at politiet iværksætter en yderligere efterforskning.
Letbanen i økonomisk strid: Rådmand frygter, det ender med besparelser
En økonomisk strid mellem Odense Letbane og hovedentreprenøren kan ramme økonomien for letbaneprojektet hårdt. Rådmand frygter, at det vil gå ud over velfærden.
Odense Letbane er havnet i en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense.
For Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Det fremgår af den halvårsrapport, som Odense Letbane har offentliggjort i sidste uge.
Og det kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende.
Det siger Mogens Hagelskær, der er direktør for Odense Letbane, til fyens.dk, der dog ikke vil oplyse, hvad kravet fra Comsa lyder på.
Af halvårsrapporten fremgår det, at Odense Kommune ikke mener, at hovedentreprenørens krav ikke er "tilstrækkeligt dokumenterede"'.
- Vi har en drøftelse med vores entreprenør om det, og vi tror på, at vi nok skal lande det. Men vi forbereder os også på det, som står i halvårsrapporten (at striden kan ende som en voldgiftssag, red.). Hvis ikke vi kan lande det selv, så må andre instanser afgøre det, siger Mogens Hagelskær til avisen.
Voldgiftssager skal via voldgiftsnævnet bidrage med at løse konflikter inden for bygge- og anlægsbranchen, når parterne er enige om det.
Rådmand: Det kan gå ud over velfærden
For Christoffer Lilleholt (V), der er by- og kulturrådmand i Odense, er det ikke nyt, at der var en strid mellem Odense Letbane og Comsa.
Det var han og resten af økonomiudvalget tidligere blevet orienteret om. Men at kravet fra Comsa var større end reserverne er nyt.
- Vi er orienteret om, at der var en strid og det kunne få økonomiske konsekvenser. Men vi var orienteret om, at alle scenarier var indenfor reserverne, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.
Ifølge rådmanden kan det betyde, at politikerne skal lave besparelser.
- Problemet er jo, at letbanen tager penge fra vores velfærd. Det er meget, meget alvorligt, og kan potentielt betyde, at vi måske skal skære i vores velfærd til blandt andet børn og ældre, forklarer Christoffer Lilleholt.
Odense Letbane skriver i halvårsrapporten, de på nuværende tidspunkt forventer, "at de samlede omkostninger kan holdes indenfor det samlede anlægsbudget inklusiv de endnu ikke frigivne centrale reserver".
Odense Letbane siger, at de forventer, at kunneholde budgettet - også medregnet reserverne. Må du ikke stole på det?
- Jeg har adskillige gange fået at vide, at budgettet holdt, hvorefter det er overskredet massivt. Når letbanen siger, at økonomiske overskridelser kan ske, så sker det som regel, lyder det fra by- og kulturrådmanden.
Han har nu skrevet til Odenses stadsdirektør Stefan Birkebjerg for at få svar på en række spørgsmål.
- Det her er ny information, og derfor forventer jeg svar på størrelsen på det økonomiske krav, om det har konsekvenser for, hvornår letbanen kører, og hvad de økonomiske konsekvenser bliver for Odense, siger han.
I halvårsrapporten fremgår det desuden, at Odense Letbane vil indlede en proces med bidragsyderne omkring en eventuel frigivelse af de centrale reserver, når de økonomiske konsekvenser kendes. Det er forventningen, at det bliver i efteråret 2021.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.