Skærmtiden skrider for de helt små: Nu må vi voksne vågne op, mener sundhedsplejerske
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En kommende undersøgelse fra Syddansk Universitet om små børns skærmbrug bekræfter det billede, som en sundhedsplejerske i Odense oplever: Skærmtiden stiger og nærværet er i fare. Nu må vi vågne op, mener hun.
Anette Birkenfeldt har været sundhedsplejerske i 30 år og igennem sit arbejde mødt hundredvis af småbørnsforældre. Og i den tid har begrebet skærmtid aldrig fyldt mere, end det gør lige nu.
Tiden skrider nemlig let, når der er skærmtid for de mindste.
Det hører Anette Birkenfeldt tit, når hun taler med småbørnsforældre.
- Mange fortæller, at der lige er brug for en pause, når man kommer hjem fra børnehaven eller vuggestuen. Så får børnene en skærm at kigge på, mens forældrene laver noget andet. Måske tjekker deres egen skærm. Og så fortæller de, at tiden pludselig skrider og siger: "Hov, hvor blev de timer lige af?"
- Jeg kan jo se, at forældrene har dårlig samvittighed.
I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på brugen af mobiler og skærme under temaet mobilfri, og netop udviklingen i børns brug af skærme bekymrer den erfarne sundhedsplejerske. Især når det gælder børn under to år, der parkeres foran en skærm - uanset om det er tv, tablet eller mobiltelefon.
- De har brug for deres forældres opmærksomhed - både øjenkontakt og fysisk nærvær. Uden de ting overser forældrene det lille barns signaler og behov, siger sundhedsplejersken, der har sin gang i Sundhedscentret i Odense-bydelen Vollsmose.
Hun mener, at tiden er kommet til at danske sundhedsmyndigheder nu helt fraråder brug af skærme til de 0-2 årige. Lige som de norske sundhedsmyndigheder gjorde sidste år.
- Jeg synes, vi skal det give meget, meget mere opmærksomhed. Vi skal til at vågne op nu, lyder opfordringen fra Anette Birkenfeldt.
Fjern skærmen helt fra de mindste
Det synspunkt deles af Aida Bikic, der er psykolog og forsker i børn og skærme på Syddansk Universitet.
- De 0-2-åriges hjerner er meget påvirkelige. Der er så meget, de skal nå at udvikle og lære i den korte periode. Og vi begynder nu at se bekymrende udenlandske studier om negative konsekvenser med et højt skærmbrug hos de mindste børn, siger Aida Bikic, lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.
- Nye udenlandske studier viser, at børn under to år, som ser på en skærm to timer om dagen, senere i barndommen kan få problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning.
Aida Bikic håber derfor, at en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen nu vil følge i Norges fodspor og skærpe skærmanbefalingerne.
- For selvom der stadig er brug for mere viden på området, bør vi fraråde skærme til de 0-2 årige som et forsigtighedsprincip, mener Aida Bikic.
Ekspertgruppens vurdering ventes i midten af oktober.
Nye danske anbefalinger?
I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne i dag, at man begrænser skærmtiden for børn under fem år. Men kommer ikke med et minuttal for, hvad der er passende skærmtid.
De norske myndigheder ændrede sidste år deres anbefalinger, så børn mellem tre og fem år højest bør have én times skærm dagligt, mens børn under to år slet ikke bør bruge tid foran skærmen.
Rådene er baseret på verdenssundhedsorganisationen WHOs anbefalinger, som udkom i 2019 og 2020.
En ekspertgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen lægger i disse dage sidste hånd på det, der måske bliver til nye skærpede skærmanbefalinger til danske forældre.
"Eksperterne skal vurdere, om Danmark skal følge WHO og en række andre landes anbefaling om, at fraråde skærm til børn under to år (blandt andet Norge, Frankrig, Australien, New Zealand, Canada, USA).
Eksperterne er bredt repræsenteret med viden om blandt andet småbørns syns- og sprogudvikling, fysiologisk, socioemotionel samt neurologisk udvikling, og de skal medvirke til at rådgive om, og kvalificere Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. de mulige konsekvenser, der kan være forbundet med at eksponere 0-2årige børn for en skærm".
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
Odense-undersøgelse på vej
Aida Bikic har selv lige færdiggjort en undersøgelse af 1.500 odenseanske børns skærmvaner. Den er ikke endnu offentliggjort og konkrete tal må derfor ikke refereres.
- Men jeg kan sige så meget, at når det gælder de to - og fem-åriges skærmtid, så overskrider størsteparten af børnene anbefalingen fra WHO (Verdens sundhedsorganisationen) om maksimalt én times daglig skærmtid, siger Aida Bikic, psykologisk lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning.
Hun mener, at mange forældre i dag har svært ved at begrænse deres små børns skærmbrug, fordi det giver anledning til konflikter.
- Mange oplever, at børnene reagerer meget aggressivt, når skærmen skal slukkes. Spil og børneserier er netop lavet, så de hele tiden giver belønninger og dermed fastholder børnenes opmærksomhed. Den konflikt skal man som forældre lære at håndtere, siger Aida Bekic.
Internationale undersøgelser
En undersøgelse af 437 børn fra februar 2023 lavet af National University of Singapore, viste at:
Etårige, der dagligt i gennemsnit kiggede to timer på enten fjernsyn, tablet eller mobiltelefon fik målt afvigelse af hjernebølgeaktiviteten og påvirkning af deres opmærksomhed inden de var fyldt to år.
Niårige havde problemer med hukommelse, koncentrationen og regulering af deres adfærd.
Jo mere skærmtid, jo større ændringer i hjerneaktiviteten var der på EEG-målingerne.
Et amerikansk studie af 7.097 japanske børn, publiceret i det amerikanske tidsskrift JAMA Pediatrics i juni 2023 viser, at 1-4 timers skærmforbrug dagligt i et-årsalderen medførte dårligere talefærdigheder, finmotorik og sociale færdigheder, når børnene nåede børnehavealderen.
Hvis det står til sundhedsplejerske Anette Birkenfeldt fra Odense, så bør skærmene slet ikke bruges af børn, før de begynder i skolen som 5-6 årige.
- Skærmlivet kan både overstimulere dem og gøre dem passive. Bagefter har de en masse ophobede følelser, de skal af med, forklarer hun og slutter med en løftet pegefinger:
- Skærmene, også de voksnes, er en bombe under vores sundhedssystem, hvis vi ikke stopper op. Vi blive mere afstumpede som mennesker. Vi er slet ikke skabt til at være så meget på.
8 skærmråd fra Børns Vilkår
Uddrag af Børns Vilkårs Skærmguide, udgivet den 21. september 2023.
1. Ingen skærmbrug for børn under to år:
Børn under 2 år lærer at forstå verden gennem fysisk kontakt med både ting og mennesker. De har brug for at røre, lugte, lytte og smage samt at spejle sig i voksne. Det kan de digitale medier ikke tilbyde.
2. Begræns skærmbrug for børn på to år
2-årige børn har et stort behov for menneskelig og fysisk kontakt, og de har meget at lære om den fysiske verden. Det er vigtigt, at dette ikke bliver erstattet af skærmbrug. Hvis barnet er på skærm, anbefaler vi mindst muligt skærmbrug og så kort tid ad gangen som muligt. Derudover anbefaler vi, at du prioriterer skærmbrug, hvor barnet er aktiv eller kreativ højere end skærmbrug, hvor barnet er passiv forbruger. Med hensyn til skærmtid, kan en tommelfingerregel være maks. en halv time om dagen og maks. fire timer om ugen.
3. Børn på to år skal være sammen med en voksen, hvis de bruger skærm
Hvis børn på 2 år skal se skærm, skal det så vidt muligt være sammen med en voksen. Vær sammen om aktiviteten, og tal om det, der sker. Dit barn har brug for dig for at forstå, hvad det oplever. Og du kan på den måde følge med i, om indholdet passer til dit barn.
4. Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, skærmbrug kan igangsætte
Dit barn har brug for, at du hjælper det med at komme gennem de frustrationer, der ofte opstår, når skærmen skal slukkes. Vis, at du forstår barnets følelser, og tilbyd i stedet en fælles aktivitet.
5. Brug ikke skærm som trøst eller afledning fra følelser
Det kan være fristende at bruge skærmen, når dit barn er ramt af svære følelser. Det er dog vigtigt, at barnet lærer at håndtere og udholde alle slags følelser. Det sker ved at blive mødt og forstået. Ikke ved at blive afledt af en skærm.
6. Hold skærmfri tid under måltider
Under måltider er der god mulighed for at tale om dagen. Om hvad der skal ske, eller hvad der er sket. Barnet har også brug for at lære at mærke efter, hvad der sker i kroppen under et måltid, fx at kunne genkende sult og mæthed. Det kan en skærm under måltidet forstyrre.
7. Undgå skærmbrug før sengetid og ved putning
Skærmbrug om aftenen gør det sværere at falde i søvn og forstyrrer nattesøvnen. Derfor er det bedst helt at undgå skærm efter aftensmaden.
8. Undlad eller begræns digitale spil for børn på to år
Overvej altid om skærmbruget, fx digitale vendespil, puslespil eller bøger, kan foretages uden brug af skærm.
Se hele Skærmguiden fra Børns Vilkår her : https://bornsvilkar.dk/skaermguiden
TV 2 FYN PLAY | Mobilfri: Når skærmen går i sort
2023 September 20, 2023
Social uden SoMe (1)
Nye venskaber er på spil, når eleverne på Faaborgegnens Efterskole møder ind til den første skoledag. Derfor får de taget deres mobiltelefoner i tre uger, og det er ikke lige nemt for alle.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her