Skole åbnede for otte dage siden - nu forbereder man sig på nedlukning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nyåbnede Odinskolen i Vollsmose forbereder sig på en lukke ned, fordi smittetallene i sognet er så høje, at en nedlukning snart kan komme på tale.
88 personer i Vollsmose er i løbet af den seneste uge testet positiv for coronavirus. Dermed ligger sognet på et incidenstal på 886,6. Hvis det tal kommer over 1.000, skal sognet lukkes ned.
Det vil betyde blandt andet hjemsendelser af folkeskoleelever, nedlukning af foreningsliv, og et gymnasium vil være nødsaget til at lukke.
For skolelederen på Odinskolen i Vollsmose er situationen nu så alvorlig, at han er begyndt at forberede sig på en eventuel nedlukning.
- Jeg holder lidt vejret, vil jeg sige. Det var bestemt ikke det, vi havde regnet med. Det var jo en glædens dag i onsdags, hvor eleverne vendte tilbage fra sommerferie og vendte tilbage efter et år, hvor der har været rigtig meget nedlukning, siger skoleleder Allan Feldskou.
- Jeg tror, at vi allesammen havde en opfattelse af, at nu kunne vi have en almindelig skoledag igen, siger han.
Fynsk forening sælger syge hunde og lyver adfærdsvanskelige hunde bedre i annoncer
Smitsomme sygdomme, falske annoncer og en ejer, som ikke tror på kunderne. Det er nogle af oplevelserne med den fynske forening New Hope, som importerer hunde fra Portugal.
Historien begyndte en tidlig morgen den 30. maj i år foran en hal ved et hestestutteri i Aabenraa.
Jessica Ceglarek fra Aabenraa havde ventet i sin bil det meste af natten. Hun havde betalt 4.880 kroner til nonprofitforeningen New Hope for at adoptere en hvalp, som ankom i en lastbil fra Portugal med 46 andre hunde.
Dermed skrev hun sig ind i en voksende statistik af danskere, som køber en hund fra udlandet. Fra 2015 til 2020 er antallet af importerede hunde fra udlandet til Danmark steget med fra 1.224 til 4.487. Det er en stigning på 266 procent. Det viser tal fra Dansk hunderegister.
TV SYD har i en helt ny dokumentarserie undersøgt New Hope, hvor der tegner sig et dystert billede af en forening, som ikke har styr på sagerne.
Du kan se den helt gratis lige her.
Efter at have ventet i sin bil i fem timer modtog Jessica Ceglarek sin hund. Men problemerne var kun lige begyndt.
En lille sort og brun hvalp med brune øjne og hvide poter. Den fik navnet Bella.
- Poterne var gule og pelsen var fyldt med afføring. Men dens anus var hævet og rødt. En frivillig fra New Hope fortalte mig, at det var kommet på grund af stress på rejsen, siger Jessica Ceglarek.
Bella havde også dårlig mave, så tre dage senere tog Jessica til dyrlægen på Aabenraa Dyrehospital, hvor der blev taget en prøve på Bella. En uge senere kom svaret.
Af det fremgår det, at hunden Bella testede positiv for den smitsomme parasit giardia, store mængder af bakterien Clostridium, indvoldsorme, circovirus og coronavirus.
- Hunden havde et voldsomt angreb af giardia og clostridium perfringens. Virusserne forværrede dens tilstand, så hunden var medtaget, siger dyrlægen ved Aabenraa Dyrehospital, som tilså Jessicas hund.
Dyrlægen ønsker ikke at stå frem med sit navn af personlige årsager, men TV SYD er bekendt med dennes identitet.
Problemet var bare, at Jessica betalte New Hope for, at hendes hund blev testet for blandt andet giardia inden afrejsen fra Portugal.
Det er et lovkrav fra Fødevarestyrelsen, at hunde tilses af en dyrlæge indenfor 48 timer før afrejse. New Hope skriver også selv i deres kontrakt mellem forening og adoptant, at hunde med giardia ikke må rejse.
Artikelserie: De syge gadehunde
I en artikelserie sætter TV SYD fokus på foreningen New Hope, som importerer gadehunde til Danmark.
Salget af hunde i Danmark er steget eksplosivt de seneste år, men hvad betyder det for markedet, adoptanterne af hundene og ikke mindst dyrene?
Ingen dokumentation
Derfor kontaktede Jessica New Hope og foreningens ejer Silke Dior Sommer for at fortælle, at hendes hund var syg.
- Men de troede ikke på mig. Silke Dior Sommer ville ikke anerkende, at min hund havde giardia. Så bad jeg om dokumentation for, at min hund var undersøgt, siger Jessica.
Men New Hope kunne ikke dokumentere, at Jessicas hund var testet for giardia. Ejeren Silke Dior Sommer sendte forkerte dokumenter, giardiatests fra andre hunde og påstod til sidst, at Jessicas hund var smittet i Danmark.
Men det afviser dyrlægen, som tilså Jessicas hund.
- Der er ingen tvivl om, at hunden havde giardia, før Jessica fik den. New Hope vidste, at der var noget galt, men de sendte alligevel hunden, siger dyrlægen ved Aabenraa dyrehospital.
Dyrlægen synes, det er et stort problem, at der importeres hunde med smitsomme sygdomme som giardia.
- Giardia rammer især unge hvalpe og kan give kroniske skader på tarmen, som kan påvirke dens vækst og påvirke den resten af livet. Derudover kan den potentielt smitte mennesker og brede sig til den danske hundepopulation, siger dyrlægen videre.
Hanne Knude Palshof er også dyrlæge og formand for Den Danske Dyrlægeforening. Hun er enig med dyrlægen fra Aabenraa Dyrehospital.
- Da der er en inkubationstid, er det usandsynligt, at smitten er kommet i Danmark, siger Hanne Knude Palshof.
Efterfølgende er mindst fire andre hunde fra samme transport også testet positive for giardia. Alle hunde som adoptanter har betalt for tests og undersøgelser inden afrejse i Portugal og som skulle være tilset af dyrlæge inden afrejse. Men det har New Hope altså ikke levet op til.
Tilbage i Aabenraa sidder Jessica med sin hund Bella. Hun elsker sin nye hund, men hun er skuffet over reaktionen fra New Hope.
- Jeg er vildt ked af forløbet. Jeg ville gøre noget godt, men støttede en lorteorganisation og tog sygdom med til Danmark. Det værste er New Hopes opførsel overfor mig, hvor de ikke troede på mig, siger Jessica Ceglarek.
Giver Trustpilot.dk det korrekte indtryk?
Hvis man slår New Hope op på Trustpilot.dk, virker det til at være en forening med tilfredse kunder. 88 procent kalder foreningen for fremragende. Ni anmeldelser er negative, hvor brugerne skriver, at de har fået dårlig behandling af New Hope og ejeren Silke Dior Sommer.
Men New Hope har indrapporteret 29 andre negative anmeldelser, som efterfølgende er blevet fjernet. Trustpilot fortæller, at i december 2020 blev New Hope udelukket fra at rapportere anmeldelser i 14 dage, fordi de rapporterede for mange.
TV SYD har yderligere talt med 22 utilfredse kunder, som har købt en hund hos New Hope. Deres oplevelser tegner et billede af en ejer og organisation, som ikke tror på sine kunder, når de henvender sig og siger, at de har fået en hund med en anden personlighed, end de var blevet lovet.
Falsk annonce
En af dem, som blev lovet en sød hund, er Sarah Dreyer Eskekilde fra Næstved.
Igennem New Hopes Facebookside så hun hvalpen Noa den 15. januar. Hun faldt for hunden, som New Hope beskrev som ”legesyg, kærlig, afbalanceret, tillidsfuld, kontaktsøgende, tryg ved mennesker og opvokset i privat pleje”. Sarah Eskekilde havde brug for en hvalp, som hun kunne opdrage til at bo med hende og hendes 12-årige datter og 18-årige søn.
Hun underskrev kontrakt med New Hope og betalte 4.880 kroner for hunden, som hun skulle have haft den 22. marts. Men den hund, hun modtog to en halv måned senere, opførte sig slet ikke som var beskrevet.
- I begyndelsen knyttede han sig hurtigt til mig, men efter en uge farer han pludselig imod min datter med tænderne fremme og ørene tilbage. Der sker igen næste dag, hvor jeg lige når at gribe fat i ham. Min datter blev så bange, at hun gik i chok, fortæller Sarah Eskekilde.
Hun prøvede at få hunden under kontrol, men det udviklede sig til, at hunden søgte datteren i sådan en grad, at hun måtte låse sig inde på et andet værelse i huset. Han bed også ofte Sarah og snappede ud efter andre.
Sarah kontaktede hundeopdrættere, dyrlæger og andre hundeejere, men gav til sidst op. Hun blev så stresset af at have Noa, at hun tabte sig otte kilo på tre uger.
- Jeg synes ikke, at den tekst, som New Hope solgte hunden med, passede på virkeligheden. Men da jeg henvendte mig til New Hope, fik jeg bare at vide, at jeg skulle slappe af, siger Sarah Eskekilde.
Efter en del tovtrækning frem og tilbage underskrev Sarah en ny kontrakt med New Hope om at omplacere hunden.
Men dagen efter så hun et opslag på New Hopes facebookside.
New Hope forsøgte nu at sælge hendes hund med stort set samme salgstekst. Ord som ”afbalanceret, tryg og glad for mennesker” gik igen. Derudover skrev New Hope, at det var den nuværende familie, altså Sarah Eskekilde, som beskrev hunden som ”sød og kærlig”.
Men det afviser Sarah Eskekilde.
- Jeg blev helt dårlig. De skulle skrive, at han (hunden, red.) skulle ud til en familie uden børn og med erfaring med hundetræning. I stedet skrev de, at vi afgav ham af personlige årsager og i øvrigt, at vi beskrev ham som sød og kærlig. Det ville jeg ikke lægge navn til, siger Sarah Eskekilde.
Hun kontaktede New Hope igen, og kort efter blev opslaget fjernet.
Sarah Eskekilde afleverede sin hund tilbage til New Hope på en landejendom lidt uden for Odense fredag den 18. juni. Lidt under tre uger efter hun fik den.
- Det virker på mig til, at det bare handler om penge. Jeg har ingen tiltro til New Hope. De lyver hundene yngre og bedre, end de er og udnytter, at nogle godhjertede mennesker køber hundene, siger Sarah.
Sarah Eskekilde erkender også, at der var en vis risiko ved at købe en gadehund fra Portugal. Men netop derfor købte hun også en hvalp, som havde levet i en plejefamilie og var vant til mennesker.
- Jeg ville aldrig købe en klassisk gadehund, fordi der ved man ikke, hvad man får. De kan have dybe skader, og jeg ville aldrig have en hund, jeg ikke kunne stole på, siger hun.
New Hopes ejer afviser kritik
TV SYD har spurgt New Hope og ejer Silke Dior Sommer om at stille op til interview. Det blev først afvist, men foreningen er senere vendt skriftligt tilbage.
TV SYD har blandt spurgt New Hope om:
Hvordan kan hunde, som ejerne har betalt tests for, ankomme til Danmark med giardia?
- Vi kan dokumentere, at samtlige hunde er laboratorietestet med 99 procent svarsikkerhed. Hundene testes typisk 1 uge til 1 måned før afrejse, skriver New Hope.
TV SYD har bedt om at se dokumentationen, men New Hope er ikke vendt tilbage.
Fakta om New Hope
New Hope skriver selv på deres hjemmeside:
New Hope Denmark er en dansk nonprofitorganisation, der har til formål at hjælpe hunde fra Portugal med at finde et kærligt og blivende hjem i Danmark.
- Stiftet 28. juli 2018.
- Hovedsæde i Odense.
- Tilladelse fra Fødevarestyrelsen til at importere 560 hunde om året.
- Har importeret omkring 900 hunde siden stiftelse.
- Drevet af Silke Dior Sommer og frivillige.
- Pris for at adoptere en hund: 4.880 kroner.
- Pris for at adoptere en ældre hund: 2.980 kroner.
Kilder: newhopedenmark.dk og virk.dk
Hvordan vurderer I hundene i forhold til adfærd og fysisk sundhed, og på hvilken baggrund skriver I salgsopstillingerne for hver enkelt hund?
- Vi beskriver dem, som de vurderes at være i adfærd og af sind i Portugal. Det vil sige af hundekyndige personer samt dyrlæger. Hertil fortælles samtlige adoptanter om den konkrete hunds eventuelle udfordringer ved godkendelsessamtalerne. Hertil adopterer NHDK som fast procedure ikke hunde, som vi er bekendt med har tydelige adfærdsmæssige udfordringer såsom meget angste eller udadreagerende, skriver New Hope.
TV SYD har talt med flere tidligere frivillige i New Hope, som fortæller, at de bevidst løj for adoptanter for at sælge flere hunde.
Se dokumentarserien ’De døde gadehunde’ på TV SYD Play.
Har du oplevelser med New Hope, som du vil dele med TV SYD? Så send en mail til journalist Alexander Klemp via alkl@tvsyd.dk.
Mere afstand
Hvis smitten bliver ved at stige i Vollsmose, som den har gjort de seneste 14 dage, så er det dog ikke en almindelig skoledag, der venter. I det tilfælde skal sognet lukkes ned fra næstkommende hverdag.
Odinskolen er blevet varslet om, at en nedlukning af Vollsmose sogn kan komme på tale.
- Det har vi faktisk allerede handlet på fra i mandags, hvor vi kunne se, at tallene gik den forkerte vej. Det, vi har gjort, er, at vi er meget påpasselige med at have børn samlet i store grupper. Vores morgensamling har vi lavet om, så vi har den opdelt årgangsvis, og vi sidder med større afstand, fortæller han.
Smittesituationen i Vollsmose.
Incidenstallet, der viser andelen af smittede per 100.000 indbyggere, er steget støt i området de seneste dage og uger. For 14 dage siden lå incidenstallet på 210,2 for sognet. På det tidspunkt havde der været 21 smittede i løbet af en uge.
Grunden til, at en stigning i incidenstallet kan skubbe sognet ud i en nedlukning, er, at det opfylder de to øvrige kriterier for nedlukning.
Det ene kriterie er antallet af smittede set over en uge. Her ligger grænsen på 20 personer. I Vollsmose er 88 personer den seneste uge testet positiv. Det andet kriterie er den såkaldte positivprocent, som viser hvor stor en andel af de testede i området, der er testet positiv. Her ligger tallet for Vollsmose 19. august på 9,11 procent.
Hvis et sogn er under grænseværdierne i en uge, skal det åbnes igen.
Derudover har man indskærpet de klassiske råd mod smittespredning som at hoste i ærmet, holde afstand og vaske hænder.
Lærerne på skolen er også informeret om, at en ny nedlukning kan komme på tale i sognet.
- Jeg har forberedt dem mentalt på, at vi kan komme i en situation, hvor vi er nødt til at lukke ned og gøre klar til fjernundervisning, siger Allan Feldskou.
- Vi er jo i god træning, vi har gjort det før, og vi har en række erfaringer, men jeg har forberedt dem på, at det kan blive scenariet inden for kort tid.
Forbereder computere til hjemmeundervisning
Odinskolen er en ny skole, der åbnede for første gang efter sommerferien. Skolen er en sammenlægning af H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. De fysiske rammer er den nu tidligere Abildgårdskolen.
Efter sammenlægningen er eleverne fra H.C Andersen Skolen gået fra at bruge iPads til at bruge pc'er i undervisningen, og der arbejdes nu på højtryk for at få computerne klar, så man vil kunne holde onlineundervisning ved en eventuel nedlukning.
HF-elever protesterer i mavebluser efter crop top-forbud i Vejle
Elever på HF Flow i Odense mødte torsdag op i crop tops. Det sker i kølvandet på, at en skole i Vejle forbød eleverne at gå i de korte bluser.
Det har skabt stor debat, at skoleledelsen på Firehøjeskolen i Vejle har givet forældre og elever besked om, at pigerne i udskolingen ikke må iføre sig såkaldte crop tops i skoletiden.
Det er der ingen planer om på HF Flow i Odense, men alligevel gør en gruppe elever torsdag opmærksom på, at de selv vil have lov at bestemme deres påklædning.
Det fortæller Maria Nimann Vandling, der står bag demonstrationen på HF Flow.
- Jeg synes bare, at alle kvinder og mænd skal have lov til at gå i det, som de selv har lyst til, siger Maria Nimann Vandling,
Stor debat
Efter den vejlensiske skole har bedt eleverne om ikke at gå i crop tops med begrundelsen, at det fjerner fokus fra undervisningen, har det mødt kritik fra flere sider.
Flere forældre har kritiseret forbuddet, og blandt andre har tv-vært Sofie Linde og satiriker Anders Morgenthaler lagt billeder på sociale medier, hvor de selv er iført crop tops i solidaritet med eleverne.
For Maria Nimann Vandling er det et forkert fokus, når man regulerer påklædningen.
- Da jeg hørte om skolen i Vejle, så blev jeg virkelig vred. Det kan ikke beskrives, hvor vred jeg blev. Vi piger skal have lov til at gå i lige præcis det, vi vil. Det skal ikke være sådan, at man skal gå og gemme sig væk. Heller ikke i sommermånederne, hvor det er varmt. Derfor lavede vi den her støtte begivenhed, siger hun.
Eleverne på HF Flow er ikke de eneste, der har gjort opmærksom, at de ikke er enige i den vejlensiske skoles håndtering af mavebluserne. En elev fra Katedralskolen i Aarhus har oprettet et Facebook-event, hvor hun opfordrer til, at man møder på arbejde eller i skole i crop top i solidaritet med eleverne.
På sociale medier har flere også udtrykt deres holdning til forbuddet under hashtaggene #skindetfrem og #Deterbaremaver.
197 tilmeldt
Ifølge Maria Nimann Vandling havde 197 både mandlige og kvindelige elever på tværs af linjerne på skolen tilkendegivet inden demonstrationen, at de ville være med
- Jeg vil ikke have, at der er en eller anden pervers type, der skal tænke noget om mig, bare fordi jeg har bar mave. En mave er en mave. Vi har alle sammen en, ligesom alle har en arm eller et ben, siger Maria Nimann Vandling.
Hun mener, at det er vigtigt, at folk har lov til at se ud, som de har lyst til - både i skolen og fritiden.
- Jeg er en enormt glad person, men jeg føler, jeg ville blive meget nedtrykt, hvis der er nogen, der skulle bestemme, hvordan jeg skulle se ud. At jeg ikke kunne være den, jeg var, siger hun.
Lektor skyder forbud ned
Faktisk holder argumentationen for Firehøjeskolens forbud mod crop tops slet ikke vand.
Det mener ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen. Til danskekommuner.dk siger han, at skolen i sin reguleringsiver efter hans vurdering har bevæget sig for langt ind i privatsfæren.
Og reelt er der faktisk slet ikke lovmæssigt grundlag for skolen til at indføre et sådant forbud, mener lektoren.
– Jeg har yderst svært ved at se, at der er hjemmel til det her forbud, og jeg savner, at skolen kan påvise et konkret behov for at regulere generelt som sket. Det er faktiske ganske vidtgående, det skolen har gjort. Det virker mere som en idé, der er opstået. Man kan lave en henstilling, men et forbud er der altså ikke grundlag for, siger Klaus Josefsen.
Selvom skolelederen har indstillet sig på en nedlukning, vil han helst være den foruden.
- Der var en elev, der sagde til mig i dag: "Det er rigtig nederen, hvis vi skal lukkes ned igen." De var rigtig glade for at komme i skole igen, så derfor er vi allesammen ærgerlige over, hvis det ender med, at sognet lukker ned.
Det gør kommunen ved smitten i Vollsmose
Ved Odense Kommune er man klar over problemet, og man har derfor sendt en pressemeddelelse ud, hvor man nævner de måder, man vil afhjælpe problemet.
Kommunen nævner disse fem punkter som indsatsområder i Vollsmose:
Skolelederne på skoler i og omkring området er blevet orienteret om smitteudviklingen og øger opmærksomheden omkring forebyggende tiltag på skolerne.
Intensiv vaccinekommunikation med fokus på drop-in vaccine i uge 33 og 34. Blandt andet et velbesøgt foredrag i Vollsmose Torv med overlæge Morten Sodemann fra indvandrermedicinsk klinik i Odense.
Samarbejde med foreninger og moskeer i området. De orienterer deres menigheder om smittestigningen ved såvel fredagsbøn, som på digitale platforme og kanaler.
Boligforeningerne i området er orienteret og kommunikerer direkte ud til beboerne med orientering om smittestigning og appel om at udvise god corona-adfærd.
Gadeplansindsats i og omkring Vollsmose Centeret, der består af dialog med de handlende, ligesom der tages kontakt til forretningsdrivende i centreret og orienteres om smittestigningen.
Kilde: Ritzau
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her