Skolebestyrelser i fælles opråb:
- Det er skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan mere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere skolebestyrelser i Odense slår alarm og afviser at underskrive budgettet for næste skoleår.
Flere skoler i Odense er så presset økonomisk, at det begynder at påvirke elevernes indlæring og trivsel.
Sådan lyder det fra Camille Leicht, der er forperson i skolebestyrelsen på Munkebjergskolen.
“Vi står som samfund et sted, hvor folkeskolen skal prioriteres, for ellers har vi ikke længere en folkeskole”
Hun har sammen med en lange række andre skolebestyrelser i Odense Kommune sendt et åbent brev, der kritiserer budgettet for næste skoleår.
- Det er skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan mere, siger Camille Leicht.
Derfor har 24 ud af 32 skolebestyrelser i Odense Kommune valgt at afvise budgettet på grund af den økonomiske tildeling til kommunes skoler.
- For os handler det om at sende et klart og tydeligt signal, forklarer Camille Leicht.
I brevet fremgår det, at der ikke længere er råd til at erstatte nedslidte møbler, råd til nyt og tidssvarende undervisningsmateriale, og at lejrskolen enkelte steder må aflyses.
- Når en høvlebænk til sløjd går i stykker, er hele budgettet næsten ved at vælte, tilføjer Camille Leicht.
Disse 24 skolebestyrelser har afvist budget 2024/2025:
Tingkærskolen
Enghaveskolen
Hunderupskolen
Sct. Hans Skole
Agedrup Skole
Tingløkkeskolen
Paarup Skole
Næsby Skole
Ubberud Skole
Skt. Klemensskolen
Tarup Skole
Provstegårdsskolen
Rasmus Rask Skolen
Hjalleseskolen
Munkebjergskolen
Korup Skole
Risingskolen
Nørrebjergskolen
Rosengårdsskolen
Stige Skole
Seden Skole
Lumby Skole
Søhusskolen
Kroggårdsskolen
Spiralen skal vendes
Det er helt korrekt, at skolerne i Odense mangler penge. Sådan lyder det fra Susanne Crawley, der er rådmand i børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune.
- Vi står som samfund et sted, hvor folkeskolen skal prioriteres, for ellers har vi ikke længere en folkeskole, siger Susanne Crawley.
Rådmanden udtaler, at hun vil arbejde for, at der kommer flere penge til skolerne, og hun håber på, at skolerne vil blive prioriteret ved dette års budgetforhandlinger.
Skolebestyrelserne nævner, at de ikke kan leve op til folkeskoleloven, og de kan ikke sikre alle børns faglige og sociale trivsel. Hvad siger du til det som ansvarlig politiker?
- Det ansvar tager jeg på mig ved at gøre mine kollegaer opmærksom på, at vi bliver nødt til at prioritere folkeskolen, siger Susanne Crawley og fortsætter:
- Vi ser en masse tendenser, der handler om stigende mistrivsel blandt eleverne. Vikardækning, som ikke er meget kvalificeret. Møbler, der er for gamle. Mange symptomer på, at vi har en folkeskole, som ikke har været tilstrækkelig prioriteret.
Ifølge Susanne Crawley har man prioriteret så godt, man kunne indenfor det budget, de havde, og de omstændigheder der har været.
- Jeg tror, at det bliver svært at vende den spiral, hvor folk vælger folkeskolen fra. Det er nu, det skal ske, og det håber jeg bare, at alle mine byrådskollegaer vil være med til.
Opsigtsvækkende brev
Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, kalder det åbne brev for opsigtsvækkende.
- Det er da opsigtvækkende, men det er desværre ikke et enestående tilfælde. Den her type af opråb ser man opstå i andre byer også, siger han.
Nu er der lagt ny strategi for børnene i Odense
I går blev der vedtaget en ny strategi på Børn- og Ungeudvalgsmødet i Odense Kommune, som handler om, at børn i Odense i højere grad skal opleve fællesskab og opnå en følelse af at være forbundet med omverden.
Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.
- Jeg fornemmer et behov i tiden for, at børn kan fordybe sig og mærke nærvær og fællesskab omkring sig. Det vil jeg gerne styrke dem i - ligesom jeg gerne vil styrke dem i følelsen af at være forbundet med verden omkring sig så som naturen, kulturen og samfundet, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).
Strategien bliver lagt oven på den i forvejen eksisterende dannelsesstrategi, der blev vedtaget i 2017, og som fremhævede nogle vigtige indre egenskaber at styrke hos Odenses børn og unge: Nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenneskelighed.
Egenskaberne er siden hen blevet en del af dagligdagen i dagtilbud, skoler og der, hvor familier får en ekstra hånd i ryggen.
Handlingsplanen forventes at blive vedtaget i juni.
Ifølge folkeskoleeksperten vil det påvirke elevernes trivsel og læring, hvis man trækker ressourcer væk fra lærere og pædagoger, så deres opgave i klasseværelset bliver vanskeligere.
- Fagene og kvaliteten i undervisningen er det afgørende. Hvis man begynder at spare på for eksempel undervisningsmaterialet, aflyse timer og stigende udgifter til vikarer, så påvirker det, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han tilføjer, at slidte bygninger og omgivelser givetvis også betyder noget, men det kommer i anden række. Ressourcer taget fra undervisningen gør mest ondt, forklarer han.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.