Skulle købe sodavand: Tyv cyklede med hele kassen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mand stjal fredag aften fra kassen i en lokal brugs i Odense. Det er anden gang på et halvt år, at brugsen oplever tyveri.
Fredag aften var den igen gal i LokalBrugsen på Sankt Jørgens Gade i Odense. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen.
- En ukendt gerningsmand laver tyveri fra kassen, forklarer vagtchefen.
Det er ikke første gang, at brugsen i det centrale odense oplever kriminalitet. I foråret oplevede brugsen en lignedene episode, da en mand stjal fra kassen i butikken.
Tyv lavede kassedyk i lokal brugs: Politiet efterlyser vidner
En mand har torsdag aften røvet dagens omsætning ved et kassedyk i LokalBrugsen på Sankt Jørgens Gade i Odense.
Omkring klokken 20 torsdag aften kommer en mand ind i LokalBrugsen på Sankt Jørgens Gade i Odense.
Manden distraherer den ansatte og laver et såkalt kassedyk, hvor han stikker hånden i kassen og løber med dagens omsætning. Det meddeler Fyns Politi.
Gerningsmanden forlod stedet i en lille hvid bil.
Efterlyst af politiet
Fyns Politi efterlyser nu vidner til røveriet, eller andre der har set manden.
Han beskrives som værende dansk og mellem 180 til 185 centimeter høj, kraftig af bygning og med skæg langs kæben.
Han var desuden iført en sort North Face t-shirt med en rød firkant på ryggen og lyse cowboybukser.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du ringe til Fyns Politi på 114.
Skulle købe sodavand
Ifølge Thomas Bentsen foregav tyven at skulle købe sodavand i butikken.
- Han vandrer lidt rundt og går så op til kassen for at købe to sodavand, oplyser vagtchefen.
Kassen står åben, og manden beslutter sig for at lave "kassedyk".
- Han tager kontanter fra kassen, forklarer Thomas Bentsen.
Ifølge Fyns Politi er manden fortsat på fri fod, men politiet har et godt signalement af gerningsmanden.
Han er dansk af udseende og omkring 180 centimeter høj samt almindelig af bygning. Derudover er han skaldet eller kronraget, har brune øjne og taler dansk uden accent.
På gerningstidspunktet var han iført en sort dynejakke med blå streger.
Gerningsmanden flygtede fra brugsen på en speciel cykel.
- Hele forhjulet er plastret til i reflekser, oplyser Thomas Bentsen.
Vidner kan kontakte Fyns Politi på telefon 1-1-4.
Røveri: Mand revet omkuld, sparket og slået efter bytur
En 62-årig mand blev natten til lørdag overfaldet og frarøvet sin pung og telefon. Politiet leder efter vidner, der kan have set noget.
Hvad der skulle have været en god tur i byen, endte natten til lørdag med en ubehagelige oplevelse for en 62-årig mand i Svendborg.
Det oplyser Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Manden var omkring midnat mellem fredag og lørdag på vej hjem fra en bytur i Svendborg.
- Han bliver revet omkuld og lander på jorden, hvor han bliver sparket og slået, siger Thomas Bentsen.
Frarøvet pung og telefon
Gerningsmændene vælger at frarøve manden hans tegnebog samt mobiltelefon. Pungen indeholdte angiveligt et mindre kontant beløb.
- Manden får nogle smårifter og overfladiske skrammer, oplyser Thomas Bentsen.
Episoden fandt sted på et åbent areal mellem Nyborgvej og Nordre Havnevej.
Den 62-årige mand kunne ifølge Thomas Bentsen godt fornemme, at der var noget på færde op til røveriet:
- Han kunne godt fornemme, at der var nogle bag ham.
På grund af tumult kan den 62-årige ikke give noget signalement af gerningsmændene. Han har til politiet oplyst, at de talte dansk med accent.
Fyns Politi har derfor brug for hjælp til at finde gerningsmændene.
- Hvis der er nogle, der har set noget, så er det interessant for os, understreger Thomas Bentsen.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.