Spillede høj musik midt om natten: Ung mand anholdt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En beruset ung mand fornærmede politibetjentene, der var i dialog med folkene bag festen om, at der skulle skrues ned for musikken.
En 25-årig mand er blevet anholdt natten til lørdag i forbindelse med en privatfest i Odense. Det oplyser vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.
200 år gammelt byhus ramt af voldsom brand
Et af de gamle sammenbyggede byhuse i Svendborg blev ved 15-tiden fredag ramt af en brand. Huset ligger på hjørnet af Kullinggade og Skattergade og Beredskab Fyn fik hurtigt kontrol over ilden, så den ikke bredte sig til nabo-ejendommene.
Vagtchef ved Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen oplyser til TV 2/Fyn, at ingen personer kom til skade.
- Men i forhold til flammerne er der formentlig sket store materielle skader, siger vagtchefen.
Ifølge Fyns Amts Avis stod der store flammer op gennem taget. Sidst på eftermiddagen blev der stadig efterslukket og indsatsleder Kenneth Hørdum oplyser til avisen, at der vil være brandvagt på stedet natten over.
Ifølge avisen stod det mere end 200 år gamle byhus foran en totalrenovering og var derfor ubeboet.
Politiet blev kaldt ud til Buchwaldsgade i Odense klokken 01.20, hvor der blev spillet høj musik for åbne vinduer.
Da betjentene kommer frem til festen, kommer de i dialog med folkene bag festen om, at musikken er for høj.
- Det går egentlig udmærket, men en anden spirituspåvirket person kommer til stedet og blander sig i samtalen, siger Thomas Bentsen.
Fornærmede politiet
Den 25-årige mand blander sig så meget i samtalen og skaber så meget uro på stedet, at han bliver anholdt og taget med ind på politigården.
I forbindelse med anholdelsen fornærmer den 25-årige mand betjentene flere gange.
- Han kommer med nogle bevingede ord, siger Thomas Bentsen.
Den unge mand, der ikke har nogen kendt adresse, kan se frem til en bøde. Han er blevet løsladt igen lørdag morgen.