Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Spritny OB-trøje udsolgt på få timer - ny bestilling på vej

Odense Boldklub spiller i morgen første hjemmebanekamp i sæsonen og altså første hjemmekamp efter nedrykningen til Nordic Bet Ligaen.

Fredag formiddag klokken 11 kunne OB-fans erhverve sig klubbens nye opvarmningstrøje, som er lavet i samarbejde med tøjbutikken Dr. Adams, der holder til i Odense centrum.

Det skulle dog vise sig, at der ikke skulle gå mere end et par timer, før trøjen blev fuldstændig udsolgt. 

OB har meldt ud på deres Facebookside, at hvis man ikke nåede at få fat i trøjen, skal man ej frygte. En ny sending er på vej, og den lander i butikkerne hos Unisport til september.