Drabet på Nelli Gossmann er stadig uopklaret – men det kan måske meget snart ændre sig.
Knap syv år efter stenkastersagen forventes Folketinget på tirsdag at vedtage et lovforslag, der kan give efterforskerne helt nye opklaringsmuligheder.
Mange husker dagen, hvor en stadig ukendt gerningsmand lod en 30 kilo tung sten falde fra en motorvejsbro ved Blommenslyst og dræbte tyske Nelli Gossmann og efterlod hendes mand stærkt invalideret.
Indtil nu er sagen uopklaret.
- Det her er en af de store milepæle i drabsefterforskning, siger Martin Wittrup Enggaard, der er drabsefterforsker.
Han har stillet et borgerforslag, som vil give politiet adgang til at bruge genetisk slægtsforskning til opklaring af drabssager. Det lovforslag, som ventes stemt igennem Folketinget tirsdag.
Martin Wittrup Enggaard er drabsefterforsker ved Københavns Politi, men det er udelukkende som privatperson, han har fremstillet borgerforslaget.
Han kan ikke udtale sig om konkrete sager, og har ikke indsigt i stenkastersagen.
Dobbeltdrab opklaret
Metoden bliver brugt i Norge, Sverige og USA, hvor den har hjulpet med at løse mordgåder, som har samlet støv over flere årtier.
I Sverige blev et 14 år gammelt dobbeltdrab løst ved hjælp af genetisk slægtsforskning.
En mor og hendes søn blev overfaldet og dræbt af en ukendt mand, som efterlod DNA i form af blod og et hårstrå.
Men efter over 7.000 afhøringer og 5.000 DNA-test var gerningsmanden stadig på fri fod.
Politiet var havnet i en blindgyde.
Men i 2020 henvendte en slægtsforsker sig til politiet og tilbød sin hjælp. Han havde hørt om, hvordan flere sager i USA var blevet opklaret ved hjælp af genetisk slægtsforskning.
Gerningsmandens DNA blev kørt igennem en amerikansk slægtsforskerdatabase, hvor millioner af mennesker har indleveret deres DNA helt frivilligt og givet samtykke til at politiet må bruge det til efterforskning.
Her fandt han 900 personer, som var beslægtet med gerningsmanden og så skulle et puslespil lægges.
Ved hjælp af kirkebøger tog det ham tre måneder via stamtræer at finde frem til et brødrepar. Og rigtigt nok. Den ene bror var et perfekt match på det DNA, som politiet havde på gerningsmanden.
Støtte og skepsis
Flere partier har allerede tilkendegivet, at de støtter op om borgerforslaget, men der er også kritiske røster, som ikke mener, at politiet skal have adgang til de oplysninger om danskerne. Men Martin Wittrup Enggaard er klar i mælet.
- Jeg hører jo, at det er, fordi man ikke er fuldt oplyst, siger han.
Han fortæller, at personer, som har sendt deres DNA ind til de her databaser, har gjort det af egen fri vilje, og at man også giver samtykke til, at politiet må bruge ens DNA til efterforskning.
Enhedslisten har allerede nu udtalt, at de stemmer nej til borgerforslaget. De er bekymrede for retten til borgenes privatliv, og at politiet får adgang til alle DNA-profilerne.
- Det er ikke tilfældet. Politiet får ikke adgang til nogens DNA i de her databaser, fortæller Martin Wittrup Enggaard.
Faktisk bliver den her metode brugt hver evig eneste dag, og alle personer har adgang til at bruge metoden.
Det er den metode, som man anvender, hvis man er donorbarn og skal finde frem til den person, som har doneret sæd. Det er også den samme metode, som millioner af mennesker verden over bruger hver dag for at slægtsforske i deres egen slægt.
- Det eneste spørgsmål der er, er om metoden skal bruges i drabssager, siger Martin Wittrup Enggaard.
Måske en opklaring
Ligesom politiet i Sverige er Fyns Politi også havnet i en blindgyde i stenkastersagen.
I løbet af de tre første år har Fyns Politis efterforskere afhørt omkring 600 personer i sagen og indhentet DNA-profiler ind fra omkring 300 personer.
Politiet har en DNA-profil på gerningsmanden, og hvis efterforskerne fra på tirsdag får lov til at bruge den nye metode, kan en sag som denne måske være opklaret inden længe.
Fyns Politi har ikke ønsket at svare på, hvad der skal ske med stenkastersagen, hvis borgerforslaget bliver stemt igennem.
Du kan gense TV 2 Fyns dokumentar om stenkastersagen her.