Stor udgravning: Arkæologer finder 1500 år gamle stolper
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæologer graver på andendagen i Tietgenbyen efter fund, der skal hjælpe med at forstå Fyns historie.
Med skovl og gravko er arkæologer i fuld gang med udgravninger i Tietgenbyen øst for Odense. Formålet er at gøre Fyn klogere på dets historie.
- Det, vi er i gang med at grave ud nu, er stolpehuller fra huse, som har stået her for omkring 1500 år siden, fortæller museumsinspektør ved Odense Bys Museer Jakob Bonde.
Arkæolog piller Nyborgs historie fra hinanden
Arkæolog Claus Sørensen er lige nu i gang med - helt bogstaveligt - at pille en del af Nyborgs historie fra hinanden.
Midt i den gamle kongeby Nyborg står en 110 meter lang middelaldermur.
Det længste stykke bevarede rest af en middelalderlig bymur i Danmark. Sådan står der på et officielt skilt ved muren, som skal lokke folk til at komme på sporet af Nyborgs fortid.
Men nu viser det sig, at den historie ikke holder.
- Det passer ikke, konstaterer Claus Sørensen, der er middelalderarkæolog på Østfyns Museer.
Han er manden, der - skrab for skrab, penselstrøg for penselstrøg - har pillet historien om Nyborgs bymur fra hinanden.
Et hul, som han begyndte at grave i, afslørede nemlig, at der ikke bare var én - men hele to mure.
- Den her mur er altså sat om, fortæller Claus Sørensen og fortsætter:
- Her kommer vi om til en væsentlig ældre mur fra 16-1700-tallet, men den er selvfølgelig ikke middelalderlig, som der stod henne på skiltet.
Genstande fra nutiden
De genstande, som Claus Sørensen har fundet, da han begyndte at grave, tyder heller ikke ligefrem på, at der er tale om genstande fra Middelalderen.
En toilettaske med en Colgate-tandpasta og en hårklemme.
- Den er fundet her lige inde bag toppen af den 'middelalderlige' bymur. Så det var lidt en overraskelse, fortæller Claus Sørensen.
Men de lidt aparte arkæologiske fund stopper ikke her. I modsætning til de normale fund, der ofte er i stykker, så fandt Claus Sørensen også et helt intakt Jägermeister-glas.
- Så det er jo ikke fordi, det er helt så gammelt, som vi havde gået og troet. Den er simpelthen sat om af flere omgange, den her mur, siger arkæologen.
Helt skidt er udgraveningen dog ikke. For mellem toilettasker og Jägermeister-glas fandt Claus Sørensen også mere traditionelle fund - nemlig potteskår.
- Det ser jo ikke ud af meget, men det er alligevel sådan noget her, der er fantastisk daterbart for os, siger Claus Sørensen.
Selv om muren altså ikke er så gammel, som man gik og troede i Nyborg, er der planer om at gøre den mere synlig. Det kan ligefrem betyde, at den gamle Rosenbækken atter bliver synlig med rindende vand.
- Dengang byggede man sine huse af store træstolper, som man ligesom havde inde i husene til at bære taget. Det er sporene af de stolper, vi kan se nu som mørke aftegninger i jorden.
Udgravningerne i området skyldes, at 30 hektar skal udlægges til erhvervsarealer. Af dem skal arkæologer udgrave de 15 for fund fra fortiden.
Skal gøre os klogere på sammenhænge
Med udgravningerne håber museumsinspektøren, at vi bliver klogere på sammenhænge ved at passe den nye viden fra udgravningerne ind i et større billede.
- Det er sådan set det, der rykker noget på den måde, man forklarer samfundet på, forklarer Jakob Bonde.
Unikt fund: Jordklump gemmer på særlig sølvskat
En jordklump, der gemmer på en ganske unik sølvskat, er ved at blive undersøgt af arkæologerne fra Odense Bys Museer. Museumsinspektøren kalder fundet for ganske unikt.
Inde i et hvidt rum midt på et bord ligger en stor jordklump. Over klumpen hænger en røntgenmaskine klar.
“Den jord, vi har taget op, har ligget i fuldkommen uberørt tilstand”
For de fleste vil jordklumpen på bordet ikke betyde noget, men for konservator Jannie Amsgaard Ebsen fra Odense Bys Museer betyder jordklumpen et væld af historier, der bare venter på at blive afsløret.
- Det bliver spændende at se, hvad jordklumpen gemmer på. Vi har kunnet se lidt sølv i overfladen, så det er meget spændende, hvad der ligger længere nede, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Inden billederne af jordklumpen kan skydes, bakser Jannie Amsgaard Ebsen en røntgenplade under den store jordklump, og så er hun klar til at afsløre jordklumpens hemmeligheder.
Helt unikt fund
Med en stor, sikker dør lukket forsvarligt er Jannie Amsgaard Ebsen klar, og de første billeder afslører præcis, hvad både hun og også museumsinspektør Mogens Bo Henriksen havde forventet
- De første billeder viser allerede flere genstande, der ligner mønter og et afklip måske også fra en mønt, så det tegner rigtig godt, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
- Vi har en helt unik situation med den her jordklump, for den jord, vi har taget op, har ligget i fuldkommen uberørt tilstand. Dermed får vi noget, der er langt mere interessant end selv genstandene, nemlig sammenhængen mellem genstandene, siger Mogens Bo Henriksen og fortsætter:
- Det er sammenhængen, der for alvor giver os ny arkæologisk viden.
Mønterne skaber sammenhæng
Sammenhængen mellem mønterne kan arkæologerne i Odense Bys Museer afgøre blandt andet ved at datere dem præcist.
“Det er en fantastisk situation, men også en fantastisk oplevelse selv for en gammel rotte i faget som mig”
Og da mønterne ikke er blevet rørt ved, siden de blev lagt eller efterladt i jorden, siger det noget om, i hvilken sammenhæng mønterne er blevet brugt.
- Mønterne kan fortælle os noget om datidens handelsveje. De fortæller, hvor man fik det sølv fra, som var det grundlæggende i vikingetidens økonomi. Det var også det sølv, man brugte til at lave smykker, siger Mogens Bo Henriksen.
Og netop fordi et fund som dette er så unikt, har museumsinspektøren også en klar opfordring til hobby-arkæologerne på Fyn.
- Hvis man på nogen måde har en fornemmelse af, at man har fat i en skat, der ikke er blevet rørt af en plov, så må man under ingen omstændigheder røre det. Man skal kontakte museet med det samme, siger han og tilføjer:
- Hvis man i det hele taget tror, at man er på sporet af en skat, så skal man kontakte museet.
- Fantastisk oplevelse for en gammel rotte i faget
Resten af dagen kommer til at gå med at gennemfotografere den store klump jord for at afgøre, præcis hvor mange sølvskatte der gemmer sig der.
- Vi skal til at gennemfotografere præparatet fuldstændig fra ende til anden, så vi systematisk kan få afdækket, hvad klumpen gemmer på, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Og om en halv dags arbejde vil hun være klar til et mere præcist billede af den skat, jordklumpen gemmer.
- Det ser heldigvis ud til, at størstedelen af fundet har ligget bevaret i 35 centimeters dybde fuldstændig uberørt. Det er en fantastisk situation, men også en fantastisk oplevelse selv for en gammel rotte i faget som mig, siger Mogens Bo Henriksen.
Tidligere har arkæologerne også lavet udgravninger syd for området, hvor de graver i dag. Her var også masser af bopladser ligesom ved den nuværende udgravning.
- Det tyder på, at man kunne se fra den ene bebyggelse til den anden. Altså, der er sådan et net af små landsbyer, kan man sige, som jo nok har haft en eller anden form for kontakt også. Det er jo så det, vi underbygger og udbygger her ved den gravning, vi har gang i nu her.
Et stort projekt
Arkæologerne startede med at være i området tilbage i 2017. Her blev gravet render for at få en idé om, hvorvidt der var fund i området, før arkæologerne for alvor gik i gang med udgravningerne.
- Vi har på forundersøgelserne fundet spor efter omfattende bopladser og også gravpladser med vebevarede urner. I tid strækker vi os helt tilbage fra bronzealderen og så helt op til vikingetid og middelalderen, fortæller Jakob Bonde.
Den Sorte Død: Arkæologer graver i fynske baghaver
For at blive klogere på, hvordan pesten hærgede i fynske landsbyer i middelalderen, er arkæologistuderende i gang med at grave i folks haver i Hågerup.
Arkæologer er i disse uger i gang med at grave i jorden i nogle haver i Hågerup for at blive klogere på udviklingen i landsbyen i middelalderen.
I løbet af juni vil arkæologistuderende fra Aarhus Universitet grave firkantede huller i de fynske baghaver for at lede efter spor i jorden. De er på jagt efter noget, der kan fortælle, hvordan landsbyen på Midtfyn har forandret sig gennem historien.
- Projektet går ud på at undersøge en historisk landsby, og hvordan den har forandret sig gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet.
- Det fortæller os, hvor stor landsbyen har været, og hvordan landsbyen har løst de udfordringer, der har været i lokalområdet, men også på nationalt plan, fortæller hun.
Blive klogere på Den Sorte Død
Arkæologerne graver forskellige steder i Hågerup huller på en kvadratmeter i haverne. De forsøger at finde ud af, hvordan Hågerups udstrækning og placering har forandret sig gennem tiden og dermed indirekte, hvordan indbyggertallet er gået op og ned.
- Ved at datere det, vi finder, kan vi se, om der har boet folk i nærheden, så vi kan se, hvordan landsbyen har trukket sig sammen eller udviklet sig. Det ved vi ikke noget om gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen.
Arkæologerne ved til gengæld fra lignende britiske undersøgelser, at begivenheder som Den Sorte Død i midten af 1300-tallet har påvirket befolkningstallet betydeligt, og det er blandt andet dette, som man gerne vil undersøge i Hågerup.
Fakta om Den Sorte Død
I 1349 eller 1350 blev Danmark ramt af pesten. Pesten, eller Den Sorte Død, var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op gennem Europa fra syd og flere steder slået op imod 40 procent af befolkningen ihjel.
I Danmark har man ikke megen direkte viden om pestens hærgen, men man regner med, at også Danmark blev hårdt ramt.
Kilde: Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk
- Der trækker landsbyerne sig pludseligt sammen, og det kan vi se skyldes Den Sorte Død, forklarer Mette Svart Kristiansen.
Hvad siger folk, når I banker på og siger, at I gerne vil grave i deres have?
- De er overraskende begejstrede. Der er selvfølgelig nogle, der ikke synes, det er sjovt, men mange synes, det er rigtig interessant, fortæller Mette Svart Kristiansen, der har det indtryk, at de lokale ofte er interesseret i at lære deres bys historie at kende.
Når de arkæologistuderende graver i folks baghaver, leder de typisk efter keramik, for det kan arkæologerne tidsbestemme.
Graver i 20-30 haver
I løbet af de næste to uger graver de studerende i 20-30 haver samt på marker langs landsbyen.
De arkæologistuderende har i forlængelse af coronaviruspandemien fået ekstraordinært lov til at lave udgravningerne, fordi det er en del af deres uddannelse, at de skal ud i virkeligheden og lære at være arkæolog, og det kan ikke lade sig gøre på samme måde med fjernundervisning på et kollegieværelse.
Projektet udføres som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Øhavsmuseet Faaborg.
Fakta om middelalderen
I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra omkring 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.
Danmark var i middelalderen et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen boede i de byer, der voksede frem i perioden. I byen levede byens borgere af handel og håndværk. De blev beskyttet af kongen og nød godt af de privilegier, han gav.
Middelalderen var også byernes tid i Danmark. Det var i denne periode, at næsten alle de byer opstod, som eksisterer i dagens Danmark. De var centre for håndværk og for handel, og arkæologiske fund vidner om vidtstrakte handelsforbindelser, om smukt håndværk og om byernes brogede sociale liv.
Kilde: Nationalmuseet
I går startede så selve udgravningerne i området, og arkæologerne regner med at være der et stykke tid. Selv mener museumsinspektøren for Odense Bys Museer, at der kommer til at være aktivitet langt ind i 2021, men præcis hvornår det sidste spadestik finder sted vides endnu ikke.
- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at være et projekt, der kommer til at løbe over lang tid, og som kommer til at kaste rigtig mange gode fund af sig.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.