Stor udgravning: Arkæologer finder 1500 år gamle stolper
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæologer graver på andendagen i Tietgenbyen efter fund, der skal hjælpe med at forstå Fyns historie.
Med skovl og gravko er arkæologer i fuld gang med udgravninger i Tietgenbyen øst for Odense. Formålet er at gøre Fyn klogere på dets historie.
- Det, vi er i gang med at grave ud nu, er stolpehuller fra huse, som har stået her for omkring 1500 år siden, fortæller museumsinspektør ved Odense Bys Museer Jakob Bonde.
Arkæolog piller Nyborgs historie fra hinanden
Arkæolog Claus Sørensen er lige nu i gang med - helt bogstaveligt - at pille en del af Nyborgs historie fra hinanden.
Midt i den gamle kongeby Nyborg står en 110 meter lang middelaldermur.
Det længste stykke bevarede rest af en middelalderlig bymur i Danmark. Sådan står der på et officielt skilt ved muren, som skal lokke folk til at komme på sporet af Nyborgs fortid.
Men nu viser det sig, at den historie ikke holder.
- Det passer ikke, konstaterer Claus Sørensen, der er middelalderarkæolog på Østfyns Museer.
Han er manden, der - skrab for skrab, penselstrøg for penselstrøg - har pillet historien om Nyborgs bymur fra hinanden.
Et hul, som han begyndte at grave i, afslørede nemlig, at der ikke bare var én - men hele to mure.
- Den her mur er altså sat om, fortæller Claus Sørensen og fortsætter:
- Her kommer vi om til en væsentlig ældre mur fra 16-1700-tallet, men den er selvfølgelig ikke middelalderlig, som der stod henne på skiltet.
Genstande fra nutiden
De genstande, som Claus Sørensen har fundet, da han begyndte at grave, tyder heller ikke ligefrem på, at der er tale om genstande fra Middelalderen.
En toilettaske med en Colgate-tandpasta og en hårklemme.
- Den er fundet her lige inde bag toppen af den 'middelalderlige' bymur. Så det var lidt en overraskelse, fortæller Claus Sørensen.
Men de lidt aparte arkæologiske fund stopper ikke her. I modsætning til de normale fund, der ofte er i stykker, så fandt Claus Sørensen også et helt intakt Jägermeister-glas.
- Så det er jo ikke fordi, det er helt så gammelt, som vi havde gået og troet. Den er simpelthen sat om af flere omgange, den her mur, siger arkæologen.
Helt skidt er udgraveningen dog ikke. For mellem toilettasker og Jägermeister-glas fandt Claus Sørensen også mere traditionelle fund - nemlig potteskår.
- Det ser jo ikke ud af meget, men det er alligevel sådan noget her, der er fantastisk daterbart for os, siger Claus Sørensen.
Selv om muren altså ikke er så gammel, som man gik og troede i Nyborg, er der planer om at gøre den mere synlig. Det kan ligefrem betyde, at den gamle Rosenbækken atter bliver synlig med rindende vand.
- Dengang byggede man sine huse af store træstolper, som man ligesom havde inde i husene til at bære taget. Det er sporene af de stolper, vi kan se nu som mørke aftegninger i jorden.
Udgravningerne i området skyldes, at 30 hektar skal udlægges til erhvervsarealer. Af dem skal arkæologer udgrave de 15 for fund fra fortiden.
Skal gøre os klogere på sammenhænge
Med udgravningerne håber museumsinspektøren, at vi bliver klogere på sammenhænge ved at passe den nye viden fra udgravningerne ind i et større billede.
- Det er sådan set det, der rykker noget på den måde, man forklarer samfundet på, forklarer Jakob Bonde.
Unikt fund: Jordklump gemmer på særlig sølvskat
En jordklump, der gemmer på en ganske unik sølvskat, er ved at blive undersøgt af arkæologerne fra Odense Bys Museer. Museumsinspektøren kalder fundet for ganske unikt.
Inde i et hvidt rum midt på et bord ligger en stor jordklump. Over klumpen hænger en røntgenmaskine klar.
“Den jord, vi har taget op, har ligget i fuldkommen uberørt tilstand”
For de fleste vil jordklumpen på bordet ikke betyde noget, men for konservator Jannie Amsgaard Ebsen fra Odense Bys Museer betyder jordklumpen et væld af historier, der bare venter på at blive afsløret.
- Det bliver spændende at se, hvad jordklumpen gemmer på. Vi har kunnet se lidt sølv i overfladen, så det er meget spændende, hvad der ligger længere nede, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Inden billederne af jordklumpen kan skydes, bakser Jannie Amsgaard Ebsen en røntgenplade under den store jordklump, og så er hun klar til at afsløre jordklumpens hemmeligheder.
Helt unikt fund
Med en stor, sikker dør lukket forsvarligt er Jannie Amsgaard Ebsen klar, og de første billeder afslører præcis, hvad både hun og også museumsinspektør Mogens Bo Henriksen havde forventet
- De første billeder viser allerede flere genstande, der ligner mønter og et afklip måske også fra en mønt, så det tegner rigtig godt, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
- Vi har en helt unik situation med den her jordklump, for den jord, vi har taget op, har ligget i fuldkommen uberørt tilstand. Dermed får vi noget, der er langt mere interessant end selv genstandene, nemlig sammenhængen mellem genstandene, siger Mogens Bo Henriksen og fortsætter:
- Det er sammenhængen, der for alvor giver os ny arkæologisk viden.
Mønterne skaber sammenhæng
Sammenhængen mellem mønterne kan arkæologerne i Odense Bys Museer afgøre blandt andet ved at datere dem præcist.
“Det er en fantastisk situation, men også en fantastisk oplevelse selv for en gammel rotte i faget som mig”
Og da mønterne ikke er blevet rørt ved, siden de blev lagt eller efterladt i jorden, siger det noget om, i hvilken sammenhæng mønterne er blevet brugt.
- Mønterne kan fortælle os noget om datidens handelsveje. De fortæller, hvor man fik det sølv fra, som var det grundlæggende i vikingetidens økonomi. Det var også det sølv, man brugte til at lave smykker, siger Mogens Bo Henriksen.
Og netop fordi et fund som dette er så unikt, har museumsinspektøren også en klar opfordring til hobby-arkæologerne på Fyn.
- Hvis man på nogen måde har en fornemmelse af, at man har fat i en skat, der ikke er blevet rørt af en plov, så må man under ingen omstændigheder røre det. Man skal kontakte museet med det samme, siger han og tilføjer:
- Hvis man i det hele taget tror, at man er på sporet af en skat, så skal man kontakte museet.
- Fantastisk oplevelse for en gammel rotte i faget
Resten af dagen kommer til at gå med at gennemfotografere den store klump jord for at afgøre, præcis hvor mange sølvskatte der gemmer sig der.
- Vi skal til at gennemfotografere præparatet fuldstændig fra ende til anden, så vi systematisk kan få afdækket, hvad klumpen gemmer på, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Og om en halv dags arbejde vil hun være klar til et mere præcist billede af den skat, jordklumpen gemmer.
- Det ser heldigvis ud til, at størstedelen af fundet har ligget bevaret i 35 centimeters dybde fuldstændig uberørt. Det er en fantastisk situation, men også en fantastisk oplevelse selv for en gammel rotte i faget som mig, siger Mogens Bo Henriksen.
Tidligere har arkæologerne også lavet udgravninger syd for området, hvor de graver i dag. Her var også masser af bopladser ligesom ved den nuværende udgravning.
- Det tyder på, at man kunne se fra den ene bebyggelse til den anden. Altså, der er sådan et net af små landsbyer, kan man sige, som jo nok har haft en eller anden form for kontakt også. Det er jo så det, vi underbygger og udbygger her ved den gravning, vi har gang i nu her.
Et stort projekt
Arkæologerne startede med at være i området tilbage i 2017. Her blev gravet render for at få en idé om, hvorvidt der var fund i området, før arkæologerne for alvor gik i gang med udgravningerne.
- Vi har på forundersøgelserne fundet spor efter omfattende bopladser og også gravpladser med vebevarede urner. I tid strækker vi os helt tilbage fra bronzealderen og så helt op til vikingetid og middelalderen, fortæller Jakob Bonde.
Den Sorte Død: Arkæologer graver i fynske baghaver
For at blive klogere på, hvordan pesten hærgede i fynske landsbyer i middelalderen, er arkæologistuderende i gang med at grave i folks haver i Hågerup.
Arkæologer er i disse uger i gang med at grave i jorden i nogle haver i Hågerup for at blive klogere på udviklingen i landsbyen i middelalderen.
I løbet af juni vil arkæologistuderende fra Aarhus Universitet grave firkantede huller i de fynske baghaver for at lede efter spor i jorden. De er på jagt efter noget, der kan fortælle, hvordan landsbyen på Midtfyn har forandret sig gennem historien.
- Projektet går ud på at undersøge en historisk landsby, og hvordan den har forandret sig gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet.
- Det fortæller os, hvor stor landsbyen har været, og hvordan landsbyen har løst de udfordringer, der har været i lokalområdet, men også på nationalt plan, fortæller hun.
Blive klogere på Den Sorte Død
Arkæologerne graver forskellige steder i Hågerup huller på en kvadratmeter i haverne. De forsøger at finde ud af, hvordan Hågerups udstrækning og placering har forandret sig gennem tiden og dermed indirekte, hvordan indbyggertallet er gået op og ned.
- Ved at datere det, vi finder, kan vi se, om der har boet folk i nærheden, så vi kan se, hvordan landsbyen har trukket sig sammen eller udviklet sig. Det ved vi ikke noget om gennem tiden, siger Mette Svart Kristiansen.
Arkæologerne ved til gengæld fra lignende britiske undersøgelser, at begivenheder som Den Sorte Død i midten af 1300-tallet har påvirket befolkningstallet betydeligt, og det er blandt andet dette, som man gerne vil undersøge i Hågerup.
Fakta om Den Sorte Død
I 1349 eller 1350 blev Danmark ramt af pesten. Pesten, eller Den Sorte Død, var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op gennem Europa fra syd og flere steder slået op imod 40 procent af befolkningen ihjel.
I Danmark har man ikke megen direkte viden om pestens hærgen, men man regner med, at også Danmark blev hårdt ramt.
Kilde: Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk
- Der trækker landsbyerne sig pludseligt sammen, og det kan vi se skyldes Den Sorte Død, forklarer Mette Svart Kristiansen.
Hvad siger folk, når I banker på og siger, at I gerne vil grave i deres have?
- De er overraskende begejstrede. Der er selvfølgelig nogle, der ikke synes, det er sjovt, men mange synes, det er rigtig interessant, fortæller Mette Svart Kristiansen, der har det indtryk, at de lokale ofte er interesseret i at lære deres bys historie at kende.
Når de arkæologistuderende graver i folks baghaver, leder de typisk efter keramik, for det kan arkæologerne tidsbestemme.
Graver i 20-30 haver
I løbet af de næste to uger graver de studerende i 20-30 haver samt på marker langs landsbyen.
De arkæologistuderende har i forlængelse af coronaviruspandemien fået ekstraordinært lov til at lave udgravningerne, fordi det er en del af deres uddannelse, at de skal ud i virkeligheden og lære at være arkæolog, og det kan ikke lade sig gøre på samme måde med fjernundervisning på et kollegieværelse.
Projektet udføres som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Øhavsmuseet Faaborg.
Fakta om middelalderen
I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra omkring 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.
Danmark var i middelalderen et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen boede i de byer, der voksede frem i perioden. I byen levede byens borgere af handel og håndværk. De blev beskyttet af kongen og nød godt af de privilegier, han gav.
Middelalderen var også byernes tid i Danmark. Det var i denne periode, at næsten alle de byer opstod, som eksisterer i dagens Danmark. De var centre for håndværk og for handel, og arkæologiske fund vidner om vidtstrakte handelsforbindelser, om smukt håndværk og om byernes brogede sociale liv.
Kilde: Nationalmuseet
I går startede så selve udgravningerne i området, og arkæologerne regner med at være der et stykke tid. Selv mener museumsinspektøren for Odense Bys Museer, at der kommer til at være aktivitet langt ind i 2021, men præcis hvornår det sidste spadestik finder sted vides endnu ikke.
- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at være et projekt, der kommer til at løbe over lang tid, og som kommer til at kaste rigtig mange gode fund af sig.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.