16. feb. 2019 kl. 19:01
Masoud Jafari Pouia

Succes: Flere hundrede valfartede til nørdekomsammen i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag blev den allerførste Geek Gathering afholdt på Kulturmaskinen i Odense, og mere end 200 selverklærede nørder deltog.


Flere end 200 rollespillere, cosplayere, tegneserie-entusiaster og meget andet strømmede til Kulturmaskinen i Odense i løbet af lørdagen.

Det er allerførste gang at Geek Gathering, nørdekomsammen, blev afholdt i Odense. Og det var en stor succes. Det mener Anders Skov Andersen, der er projektleder og idémand til arrangementet.

Læs også: Banebrydende opfindelse: Knuds produkt kan potentielt opbevare atomaffald
Gå tilbage Del
16. feb. 2019 kl. 17:08

Banebrydende opfindelse: Knuds produkt kan potentielt opbevare atomaffald

Andreas Jarvel

Knud Møller Jensen fra Søndersø har brugt de sidste ti år på at udvikle et produkt, som potentielt kan opbevare farligt radioaktivt affald.


I ti år har 68-årige Knud Møller Jensen fra Søndersø på Nordfyn arbejdet på en opfindelse, som skal gøre vores opbevaring af giftigt materiale, og måske også atomaffald, langt bedre og sikrere, end den er i dag.

- Jeg tror ikke, at nogen mennesker er interesseret i at forgifte vores jord, men de aner ikke, hvor de skal gøre af det. Der er jo ingen løsninger. Der er ingen, der arbejder med det, og det synes jeg er skuffende, siger han.

Derfor måtte Knud Møller Jensen selv opfinde en løsning på problemet, og det har han gjort nu. Opfindelsen kalder han for “X’eren”, og det er et kemisk produkt med en enorm modstandsdygtighed.

Penge ikke en motivation

Den skal fungere som et beskyttende lag mellem de to metaltønder, hvor giften opbevares. Hvis metallet går i stykker, sikrer “X’eren”, at det giftige affald ikke siver ud i jorden.

- Hvis det var sket ude i virkelighedens verden, så ville giften rende ud, når metallet er væk. Det vil sige, at tromlen godt kan ruste væk, men “X’eren” vil altid stå tilbage. Den beskytter giften, så den ikke kommer ud, selvom emballagen ruster op, siger Knud Møller Jensen til TV 2/Fyn.

Selvom der potentielt kan være store penge at tjene på opfindelsen, så har det aldrig været motivationen for Knud Møller Jensen.

- Det er kun for miljøet og menneskers skyld, at jeg har gjort det her. Og fordi jeg kan lide det, og fordi jeg synes, det er spændende at løse, siger han.

Mangler en investor

Knud Møller Jensen har selv testet opfindelsen flere gange - blandt andet ved at lade en tønde falde fra 50 meters højde. Andre tønder har han ladet ætse op, men “X’eren” holder indtil videre.

Men hvis “X’eren” skal blive andet end bare en opfindelse på et værksted i Søndersø, skal Knud Møller Jensen have en partner i foretagendet. Det er indtil videre ikke lykkedes at finde, men opfinderen er fortrøstningsfuld.

- Jeg håber, at vi kan finde nogle samarbejdspartnere. Nogle store internationale firmaer, som kan få det ud i verden, siger han.

- Det er gået over al forventning. Vi har fået så meget nørde-kærlighed og accept tilbage. Det er helt vildt. Vi havde ikke troet, at det havde vokset sig så stort, som det har, med over 200 deltagere, siger han.

Deltagerne kommer fra hele landet, og i løbet af lørdagen kan de deltage i mange forskellige aktiviteter på “nørdemessen”. Der findes allerede lignende arrangementer i Aarhus og København, men det er første gang i Odense.

Speeddating og foredrag

I løbet af dagen har der blandt andet være foredrag, brætspilscafé og speeddating for cosplayere - hvor deltageren optræder som en specifik figur kendt fra for eksempel tegneserieverdenen eller computerspil.

Én af dem er cosplayeren Anne Sofie Bacher fra Gentofte, som i denne verden går under cosplay-navnet “Anso Cosplay”.

Læs også: Teater med smage og lugte: - Når vi spiser, lever vi i nuet
Gå tilbage Del
15. feb. 2019 kl. 15:32

Teater med smage og lugte: - Når vi spiser, lever vi i nuet

Ida Brodtkorb

Forestillingen "Synapser" spiller i disse dage i Svendborg Forsamlingshus. Her kommer sanserne på arbejde, når sART Danseteater sætter fokus på mad - og sanseoplevelserne ved et måltid.


12 forskellige rum, som hver indeholder lys, lyde, smage, dufte og forskellige objekter, som stimulerer følesansen. Det er konceptet for forestillingen "Synapser", som i disse dage spiller i Svendborg Forsamlingshus. Alle rum har dog én ting til fælles: mad.

- Jeg oplever, at det er, når vi spiser, vi for alvor tager os tid til at være i nuet og snakke med de mennesker, vi er omgivet af, fortæller Sofie Christiansen, når man spørger hende, hvordan hun fik ideen til forestillingen.

Sofie Christiansen er kunstnerisk leder af danseteateret sART, som står bag sanseforestillingen. Publikum bevæger sig frit rundt i de forskellige rum, og man bestemmer selv, hvor lang tid man vil bruge.

- Så det er faktisk nærmere en udstilling, selvom vi kalder det en forestilling, tilføjer hun.

Mad er ikke bare noget, man spiser for at blive mæt

Udover at skærpe publikums sanser sætter forestillingen også fokus på den skam, nogle kan opleve ved at spise. Kostumerne er lavet af en dug, som skuespillerne har plettet til med kaffe, kakao, flødekager og is. For det bør ikke være en skam at spise. Det bør være en sanseoplevelse, som samler os og skaber gode minder.

- Jeg vil gerne vække minder hos folk gennem de sanseoplevelser, man får, når man spiser. Så jeg håber, publikum bliver taget gennem memory lane.  

Forestillingen "Synapser" spiller frem til 2. marts

- Det er rart at møde andre folk, der har samme interesse, for man kan godt føle sig lidt alene, når man sidder der som den eneste i byen, der laver det her. Det med at kunne møde andre og snakke omkring de fælles problemstillinger man har. “Åh, min paryk sidder dårligt” eller et eller andet, det er super duper rart, siger hun.

Geek Gathering startede lørdag klokken ti og afsluttes med en fest for alle deltagere over 18 år, som slutter natten til søndag klokken to.

 
Video: Masoud Jafari Pouia
For 32 minutter siden
Tophistorie
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

For 43 minutter siden
Tophistorie

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

For 2 timer siden
Tophistorie

Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.

Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.

Læs også: Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Gå tilbage Del
I går kl. 11:02

Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden

Alexander Aagaard

Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.


Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.


Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.


TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.


Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.


I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.


Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.

TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.

Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.

Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.

Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.

Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.

En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.

Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto
I dag kl. 9:17
Tophistorie
Fyn
Alex Syrik

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

For 3 timer siden
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

For 4 timer siden
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

For 5 timer siden
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.


Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.


Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.


- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.


- Stol på mig

Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.

Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.

- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.

De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.

- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.

Ditte Lunde

Elever evakueret efter melding om brand på skole

LYT
Del
Link
kopieret!

Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.

Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.

Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.

Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.

I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.

Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.

I dag kl. 7:17
Fyn
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.


Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".


- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.


“Meget alvorligt”

Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.

- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.

Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.

En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.

Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.

- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.

I dag kl. 6:23
TV 2

"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.


Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.


Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her