Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 43-årig mand har tirsdag forklaret i retten, at han mener, der var tale om ren forelskelse imellem ham og den 91-årige demente kvinde, han er tiltalt for at have voldtaget.
Rettelse
- Det hele var bare ren forelskelse.
Sådan forklarer en 43-årig mand om sit forhold en 91-årig dement kvinde, som han ifølge anklagemyndigheden gentagne gange har udnyttet seksuelt.
Manden nægter sig skyldig i anklagerne, der blev præsenteret under en straffesagen ved Retten i Odense tirsdag.
Formodet seksuel udnyttelse af dement 91-årig ryster Alzheimerforeningen
En 42-årig mand skal tirsdag for retten i Odense i en sag, hvor han er tiltalt for at have seksuelt udnyttet en dybt dement 91-årig kvinde. Sagen ryster Alzheimerforeningen.
Rettelse
Tirsdag begynder retssagen mod en 42-årig mand, der er anklaget for at have seksuelt udnyttet en dement 91-årig kvinde på et plejehjem i Odense.
Sagen vækker stor bekymring hos Alzheimerforeningen.
- Jeg er dybt, dybt rystet over, at det overhovedet er muligt på et plejehjem, siger Birgitte Vølund, der er formand for Alzheimerforeningen.
Anklagemyndigheden mener blandt andet, at manden har voldtaget kvinden samt tvunget hende til andet seksuelt forhold end samleje.
Den 91-årige kvindes tilstand beskrives som "mixed dement af svær grad". Det vil ifølge Nationalt videnscenter for demens sige, at hun har symptomer fra flere demenssygdomme.
Hvis det er foregået, som anklageskriftet beskriver, er det stærkt rystende, mener formanden for Alzheimerforeningen.
- Jeg tænker, at det virkelig må mane til eftertanke om, hvordan vi egentlig tager os af mennesker, som har svær demens, siger Birgitte Vølund.
Rejser flere spørgsmål
Ifølge anklageskriftet har manden fra april til juli i år mindst tre gange udnyttet kvinden seksuelt.
At det overhovedet kan ske, får Birgitte Vølund til at stille spørgsmålstegn ved bemandingen på de danske plejehjem.
- Det rejser nogle grundlæggende spørgsmål; er der hænder nok, er der personale nok, siden det kan foregå? Og ovenikøbet tre gange mindst.
DET SIGER STRAFFELOVEN
Paragraf 218: Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering, skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil fire år. Ifølge paragraf 225 gælder loven også for andet seksuelt forhold end samleje.
- Er der de mennesker, der skal være - og har de de kompetencer, de skal have? Bliver der drøftet etiske spørgsmål om, hvordan vi forholder os til fremmede mennesker eller andre mennesker i den enkeltes bolig, spørger formanden.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er den sigtede nu 43-årige mand pårørende til en anden beboer på plejehjemmet.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi mener, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 218, der handler om at udnytte en persons sindstilstand. Dertil kommer en overtrædelse af paragraf 225. Det kan give fængsel i op til fire år.
Derfor nævner vi ikke plejehjemmet
Ved retssagen begærede dommeren og to domsmænd, at plejehjemmets navn ikke må nævnes. Det skyldes et hensyn til de ansatte, institutionen samt den 91-årige kvinde. På grund af kvindens tilstand er hun blevet videoafhørt. Offentligheden må af hensyn til kvindens privatliv ikke høre optagelsen. Det samme gør sig gældende for den optagelse, som er lavet på kvindens værelse.
Under retssagen forklarede manden, at han i løbet foråret begyndte at indlede et forhold til den 91-årige kvinde. På det tidspunkt var han 42 år gammel.
- Hun er et sødt og dejligt menneske at snakke med, forklarede den nu 43-årige mand.
Først efter anholdelsen af manden har en undersøgelse kortlagt, at den 91-årige lider af svær demens.
Jeg kunne ikke høre eller mærke, at hun havde svær demens. Hun var kvik at tale med, forklarer manden og tilføjer:
- Hvis jeg havde vidst, at hun var dement, så havde jeg ikke haft sex med hende.
Skulle besøge sin morfar
Manden kom på det fynske plejehjem i forbindelse med besøg hos sin morfar. Under et besøg i foråret falder manden hurtigt i snak med den 91-årige kvinde.
- Hun kaldte mig solstrejf, skønhed og smuk mand, forklarede han i retten.
I løbet af kort tid begyndte de to ifølge tiltalte at indlede et kærestelignende forhold med ugentlige besøg, som stod på mellem april og juli 2019.
Det er under tre af disse besøg, at manden ifølge anklagemyndigheden har seksuelt udnyttet kvinden.
Tiltale: 91-årig kvinde seksuelt udnyttet af 42-årig
Ifølge anklageskriftet har en 42-årig mand gentagne gange seksuelt udnyttet en 91-årig dement kvinde på et plejehjem i Odense.
Rettelse
Mindst tre gange har en en 42-årig mand angiveligt forgrebet sig på en 91-årig svært dement beboer på et kommunalt plejehjem i Odense.
Det fremgår af anklageskriftet til en straffesag, der skal for retten i Odense tirsdag.
Ifølge anklageskriftet har manden fra april til juli 2019 ved mindst tre lejligheder udnyttet kvindens demens seksuelt.
Anklagemyndigheden mener blandt andet, manden har seksuelt udnyttet kvinden samt tvunget hende til andet seksuelt forhold end samleje.
Hendes tilstand beskrives som "mixed dement af svær grad". Det vil ifølge Nationalt videnscenter for demens sige, at hun har symptomer fra flere demenssygdomme.
Det siger straffeloven
Paragraf 218: Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering, skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil fire år. Ifølge paragraf 225 gælder loven også for andet seksuelt forhold end samleje.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er den tiltalte mand pårørende til en anden beboer på plejehjemmet. Han har ingen familiær knytning til sit offer.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi mener, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 218, der handler om at udnytte en persons sindstilstand. Dertil kommer en overtrædelse af paragraf 225.
Ældre Sagen: Sagen er chokerende
Hos Ældre Sagen er man chokeret over den mulige forbrydelse fra Odense.
- Vi synes, det lyder som en dybt tragisk sag for den berørte kvinde. Det burde ikke kunne ske, fortæller Nina Bruun, der er konsulent hos Ældre Sagen med særlig fokus på plejehjem.
Ifølge konsulenten har Ældre Sagen ikke kendskab til lignende sager.
- Ansvaret for handlingen ligger selvfølgelig hos gerningsmanden. Desværre kan man nok aldrig gardere sig helt, mener hun.
Alligevel mener hun, at den alvorlige anklage mod den 42-årige mand taler ind i debatten om normeringer på danske plejehjem.
- Mange steder er bemandingen presset, siger hun og tilføljer:
- Når en tiltalt i mindst tre tilfælde angiveligt har kunnet udnytte en borger, så peger det på en bemanding, som ikke er tilstrækkelig.
Søren Windell (K), rådmand for Ældre- og handicapforvaltningen i Odense, ønsker ikke at kommentere sagen, inden retssagen er afsluttet.
Retssagen begynder klokken 9.30 i Retten i Odense.
TV 2/Fyn har forsøgt at høre mandens advokat til, hvordan den nu 43-årige mand stiller sig i forhold til tiltalen. Advokaten er ikke vendt tilbage.
- Jeg var forelsket i hende, fortæller manden.
I løbet af retssagen har flere ansatte og andre med fast tilknytning til plejehjemmet afgivet forklaring. Flere fortæller, hvordan de ofte så manden være på plejehjemmet.
Har du set ham sammen med sin morfar?
- Nej, aldrig, forklarer en ansat på plejehjemmet.
Ifølge de ansatte var man siden juni opmærksom på, at en fremmed mand besøgte plejehjemmet.
Skyldig: 42-årig udnyttede dement 91-årig kvinde til sex
En 42-årig mand er tirsdag blevet kendt skyldig i seksuel udnyttelse af en 91-årig dement kvinde.
Det var seksuel udnyttelse, da en mand i foråret med egne ord indledte et forhold til en 91-årig dement kvinde på et plejehjem i Odense.
Det har Retten i Odense afgjort ved en straffesag i dag.
- Det er vores opfattelse, at tiltalte burde vide, at hun var i den tilstand af demens, understregede dommer Niels Feilberg Jørgensen, der var flankeret af to domsmænd.
Fra marts til juni besøgte den dømte gentagne gange den 91-årig kvinde på det kommunale plejehjem. Mindst tre gange udnyttede han den demente kvindes tilstand til at have sex med kvinden på hendes værelse.
Ved to af episoderne udnyttede han ligeledes kvindens demens til et andet seksuelt forhold end samleje.
Ansatte vidste, at kvinden var dement
I løbet af retssagen forklarede den nu dømte, hvordan han havde indledt et forhold til kvinden.
DERFOR NÆVNER VI IKKE PLEJEHJEMMET
Ved retssagen begærede dommeren og to domsmænd, at plejehjemmets navn ikke må nævnes. Det skyldes et hensyn til de ansatte, institutionen samt den 91-årige kvinde. På grund af kvindens tilstand er hun blevet videoafhørt. Offentligheden må af hensyn til kvindens privatliv ikke høre optagelsen. Det samme gør sig gældende for den optagelse, som er lavet på kvindens værelse.
- Hun er et sødt og dejligt menneske at snakke med, sagde han i retten.
Manden mødte første gang kvinden, da han skulle besøge sin morfar på plejehjemmet. I den forbindelse skulle han være faldet i snak med kvinden.
- Hun virkede meget kvik. Hun lignede ikke en med svær grad af demens, fortalte han i retten og beskrev sit forhold til kvinden som ”kærestelignende”.
Opdatering
Ifølge flere af de ansatte ved plejehjemmet har kvinden været dement i mindst fem år.
- Vi ved, at hun er lettere dement på det tidspunkt (april til juni, red.), forklarede en ansat.
Kvindens demente tilstand bliver bakket op ad en demensundersøgelse foretaget i august. Den beskriver, hvordan hun har svært ved at løse selv meget simple opgaver, som eksempelvis at kigge på gulvet og derefter loftet.
- Hun har over de senere år opbygget Alzheimers, hedder det blandt andet i undersøgelsen, der beskriver, at kvinden er ”fuldt plejekrævende”.
Dømte: Jeg vidste ikke, at hun var dement
Tesen om fremskreden demens bliver bakket op ad en leder på plejehjemmet.
- Man kan ikke føre en almindelig samtale med hende, fortalte lederen under retssagen.
Ifølge den dømte var blandt andet samtaler med kvinden, som gjorde, at han indledte et forhold.
- Jeg var forelsket i hende, understregede han i retten.
Det var ifølge den dømte derfor, at han udnyttede kvinden.
- Hvis jeg havde vidst, at hun var dement, så havde jeg ikke haft sex med hende, fortalte han i retssagen.
Inden afgørelsen af skyldspørgsmål understregede han, at han ikke udnyttede kvinden:
- Jeg har ikke udnyttet hende på nogen måde. Vi har kun været kærlige med hinanden.
Den påstand bliver bakket op ad forsvarsadvokat Andres Bruun.
- Vi har med to voksne, myndige mennesker, som er frivilligt sammen. Det er ikke kriminelt, forklarede advokaten under restmødet.
Ansatte var opmærksomme
Allerede i starten af juni bliver de ansatte på plejehjemmet opmærksomme på den dømtes færden på plejehjemmet.
- Han var der ofte, når jeg mødte ind på aften klokken 23, lød det blandt andet fra en ansat i Odense Kommune, som blandt andet er tilknyttet den 91-åriges plejehjem.
Det siger straffeloven
Paragraf 218: Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering, skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil fire år. Ifølge paragraf 225 gælder loven også for andet seksuelt forhold end samleje.
Flere andre ansatte fortæller om lignende oplevelser med den dømte.
Derfor vælger de ansatte af opsøge den dømte mand. Han forklarede ifølge de ansatte, at han kom på plejehjemmet for at besøge sin morfar.
- Har du set ham sammen med sin morfar, spurgte anklageren under retsmødet en ansat.
- Nej, aldrig, forklarede den ansatte.
I løbet af juni finder de ansatte manden på kvindens værelse, hvor døren er låst.
- Hun (den 91-årige kvinde, red.) låser aldrig sin dør, forklarede en ansat.
Optaget af skjult kamera
I starten af juli indgiver kvindens læge en anmeldelse til Fyns Politi, der med rettens ord får tilladelse til at opsætte videoovervågning på kvindens værelse.
På baggrund af videomaterialet ved man, at manden besøgte kvinden den 6. juli om eftermiddagen.
Offentligheden havde grundet lukkede døre ikke mulighed for at se optagelserne, men anklager Maria Christina Blomsterberg mener, at optagelserne viser, hvordan tiltalte forsøgte at skjule sin gerning.
- Han kigger mod vinduet 11 gange, og han låser døren. Han er objektivt set bekymret for, om nogen skal se, hvad der foregår. Hvis det her en ægte kærlighedssituation, så ville han efter min vurdering ikke tage de her forholdsregler, fastslog hun under retsmødet.
Den konklusion bestrider mandens forsvarer.
- Tiltalte skjuler efter min opfattelse ikke sit forhold. Fuldstændig åbenlyst har han ifølge ansatte to gange kysset hende. Hvorfor skulle man vise et sådant kærtegn, hvis man ønskede at skjule relationen, spurgte forsvareren.
Undervejs i retssagen blev der for første gang sået tvivl om mandens psykiske tilstand på gerningstidspunktet.
- Jeg hørte stemmer i hovedet, forklarede manden, der oplyser, at han er blevet henvist til psykiatrisk afdeling på OUH.
Det betyder, at mandens strafudmåling først vil finde stede ved et senere retsmøde, når han er blevet mentalundersøgt.
- Det er en løsladelse ud fra proportionalitetshensyn.
Den kendelse er kæret af anklager.
Manden blev anholdt i begyndelsen af juli og har siddet varetægtsfængslet frem til i dag.
En mand afgik ved døden i en sammenstyrtningsulykke i Munkebjerg Park i Odense M fredag eftermiddag.
Manden, der er fra Fyn, arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., da en svalegang på fjerde sal kollapsede. Yderligere to ansatte kom lettere til skade.
Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.43.
Arbejdsulykken er den tredje på blot to måneder, hvor en eller flere personer mister livet.
Fem døde
I november døde tre mænd, da taget på en silo styrtede sammen på Flemløse Biogas på Vestfyn.
I januar kunne TV 2 Fyn på baggrund af en aktindsigt afsløre, at arbejderne var nervøse for at fortsætte arbejdet, da de kunne se, at taget var nedbøjet med op mod tre centimeter.
En ingeniør fortalte dog, at det var sikkert at fortsætte. Ti minutter senere kollapsede taget.
I december omkom endnu en mand i en arbejdsulykke på en gård på Heldagergårdsvej i Svendborg. Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn, at det har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
TV 2 Fyn samler her trådene og giver dig et overblik over arbejdsulykken i Munkebjerg Park.
Hvem er den omkomne?
Fyns Politi har været yderst sparsomme med informationer om den afdøde. Ikke engang mandens alder ville det ud med, hvilket er ganske usædvanligt i dødsulykker.
- Det vil jeg ikke komme ind på, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn fredag aften.
Vi ved, at han er fra Fyn, og at han arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co.
Hvem er de øvrige tilskadekomne?
Også her ville Fyns Politi ikke afsløre meget. Vi ved, at personerne arbejder for samme tømrervirksomhed, og at de kom “meget let til skade”.
Er de pårørende underrettet?
Alle pårørende er underrettet, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Har der været flere involverede i ulykken?
Ikke flere personer kom til skade i forbindelse med sammenstyrtningen, men indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, oplyste til TV 2 Fyn fredag, at han og flere personer fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll og tømrervirksomheden Færch og Co. var til stede på selvsamme etage, da ulykken indtraf.
Hvor skete ulykken?
På adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M. En byggeproces, hvor en fjerde etage skulle opføres, var ved at blive afsluttet, da etagens svalegang kollapsede.
Hvordan kunne det ske?
Også her har Fyns Politi været sparsomme med informationer. Det skyldes mest af alt, at Fyns Politi og Beredskab Fyn endnu fredag aften er ved at klarlægge, hvad der kunne føre til svalegangens kollaps. Vi ved dog, at ulykken skete i forbindelse med byggeriarbejde på stedet.
Kan nogen stilles til ansvar for ulykken?
Det er endnu for tidligt at sige noget om. De kommende dages efterforskning vil gøre os klogere på, om der var tale om en byggeteknisk fejl, som kunne have været undgået, og om der derved kan placeres et helt eller delvist ansvar på en eller flere af aktørerne.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her