Tinderbox tavs: Vil ikke afsløre, hvor mange der beholder billet til næste år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Roskilde Festival har allerede solgt alle 80.000 billetter til næste år, men Tinderbox vil ikke afsløre, hvor mange der har beholdt deres billet til festivalen næste år.
I sidste uge kunne arrangørerne bag Roskilde Festival melde ud, at Danmarks største musikfestival allerede er udsolgt i 2021 - mere end et år før musikken går i gang.
Tinderbox afslører første store navn til 2021
I sommeren 2021, når Tinderbox efter planen vender tilbage, vil gendannede Kashmir spille koncert i Tusindårsskoven.
For et par uger blev Tinderbox 2020 aflyst på grund af coronakrisen, men allerede nu ser arrangørerne fremad mod næste års festival, der skal finde sted fra 24. til 26. juni 2021.
Det første navn på plakaten er de danske rocklegender Kashmir, der også skulle have spillet i Tusindårsskoven i år.
- At vi skyder nedtællingen til Tinderbox 2021 i gang med lige præcis Kashmir, er vi enormt glade for. Mange havde set frem til at skulle se Kashmir denne sommer, og at bandet er med på at skubbe deres reunion til 2021, betyder virkeligt meget for os alle, siger festivalchef Brian Nielsen i en pressemeddelelse.
Comeback til rocklegender
Efter flere års pause havde Kashmir planlagt en lang række comebackkoncerter i løbet af 2020, blandt andet på Tinderbox. Koncerterne er dog ikke blevet til noget og udskudt til næste år.
- Kashmir er noget helt specielt, og de spiller kun to festivaler næste år, så det er også meget eksklusivt, at de har valgt Tinderbox som den ene, siger Brian Nielsen.
Det er allerede nu muligt at købe billet til Tinderbox 2021, og hvis du havde købt billet til dette års udgave for at se blandt andre Kashmir, gælder den til 2021.
Kashmir slog igennem i 1990'erne
Kashmir sluttede i 1993 på andenpladsen ved danmarksmesterskabet i rock - efter Dizzy Mizz Lizzy.
Året efter udgav begge bands deres debutplader, slog igennem og blev nogle af dansk rocks vigtigste kunstnere i 1990’erne og frem.
Kashmirs bedst sælgende album er “The Good Life”, der blev udgivet i 1999 og blandt andet indeholder hits som “Mom in Love, Daddy in Space”, “Graceland” og “Lampshade”.
Også bandets fjerde album, “Zitilites”, blev et kommercielt hit, men herefter dalede succesen. I 2013 udgav bandet albummet “E.A.R.”, der blev bandets dårligst sælgende nogensinde, og bandet holdt en pause med andre projekter - en pause, der nu er blevet forlænget som følge af coronaviruspandemien.
Tinderbox tvunget til aflysning
Også Tinderbox holder pause. Festivalen er blevet tvunget til at aflyse sommerens festival som følge af regeringens og sundhedsmyndighederne anbefalinger om ikke at samle flere end 500 mennesker samme sted tidligst før efteråret.
Ifølge Tinderbox er der en del musikglade gæster, der er klar til at købe billet til næste års udgave, i håbet om at festivalen bliver til noget, når coronakrisen forhåbentlig er overstået.
- Vi er meget taknemmelige for den konkrete efterspørgsel på 2021-billetter til Tinderbox. For os er det den ultimative støtte, og det giver os både håb og sikkerhed for, at folk ønsker at tage på festival i 2021 oven på den krise, vi gennemgår lige nu. Det gør vores fremtidige planlægning af festivalen en hel del nemmere, siger Brian Nielsen.
Billetterne, der bliver sat til salg fredag, kan købes til og med 27. juni 2020.
85 procent af deltagerne fra den corona-aflyste 2020-udgave har overført billetten til næste år, afslørede den sjællandske festival.
Fristen for at søge om refundering af billetten til årets aflyste Tinderbox-festival udløb i fredags, men festivalen ønsker ikke at oplyse, hvor mange der har benyttet sig af den mulighed.
- Vi er meget glade og meget tilfredse med andelen af gæster, der har valgt at beholde deres billet til Tinderbox 2021, siger festivalchef Brian Nielsen, der er direktør for Down the Drain, som står bag Tinderbox.
- Jeg ønsker ikke at udtale mig om salgstal. Det har vi aldrig gjort. Men jeg kan sige, at langt den overvejende del af gæsterne har valgt at beholde billetten til festivalen i 2021, siger festivaldirektøren.
Tinderbox sælger flere billetter end sidste år
Tre måneder inden Tinderbox, har festivalen allerede solgt flere billetter end sidste år.
Tinderbox har netop solgt mere end 23.000 billetter til årets festival, og det er flere end hele det samlede billetsalg sidste år.
- Det er et tegn på, at vi gør noget rigtigt, siger en glad og stolt pressetalsmand for Tinderbox, Morten Hopballe, til TV2/FYN.
Dagsbilletterne til torsdag den 23. juni blev allerede udsolgt for 14 dage siden, men der er stadig billetter at få til de andre dage og til hele festivalen, der maksimalt kan rumme 45.000 mennesker.
- Det er selvfølgelig fantastisk, at vi allerede har solgt så mange billetter – det er nærmest overrumplende godt. Det er et stort anerkendende klap på skulderen til både sidste års succes og til det musikprogram, der foreløbig er præsenteret i år, siger Morten Hopballe.
Musikprogrammet i år inkluderer blandt andet Rammstein og Lukas Graham.
- Vi evaluerede efter sidste år og har forsøgt at rette lidt til med nogle stærke artister, som vi er sikre på vil give nogle fantastiske oplevelser i Tusindårsskoven. Programmet er stærkt på rock og EDM, og sidstnævnte hænger også sammen med det ekstra fokus på Magicbox, som vi ønskede at lave efter sidste års festival, fortæller Morten Hopballe.
Tinderbox løber af stablen den 23.-25. juni.
Solgt billetter siden 24. april
Om det er så er omkring 85 procent ligesom på Roskilde Festival, er uvist. Tinderbox har ellers flere gange tidligere til TV 2/Fyn fortalt, hvordan det går med billetsalget.
Billetsalget til 2021-udgaven af Tinderbox har været i gang siden 24. april, hvor det blev afsløret, at det gendannede danske rockband Kashmir, der oprindeligt skulle have spillet i Tusindårsskoven i år, også blev annonceret som første hovednavn.
Både Roskilde Festival og Tinderbox blev tvunget til at aflyse sommerens festivaler som følge af regeringens og sundhedsmyndighederne anbefalinger om ikke at samle flere end 500 mennesker samme sted tidligst før efteråret.
På Roskilde Festival er alle 80.000 partoutbilletter på rekordtid blevet solgt til næste års festival. Foruden de mange, der valgte at beholde billetten til næste år, lykkedes det festivalen at sælge de resterende 12.000 partoutbilletter i løbet af få timer.
De seneste år har omkring 45.000 musikglade gæster besøgt Tusindårsskoven i juni i forbindelse med Tinderbox, der - hvis alt går vel - afvikles fra 24. til 26. juni 2021.