8. mar. 2019 kl. 2:22
Marie Louise Florival
/

Tredje vinder af Tinderbox Band Battle: Trouble Is holdt en kæmpe fest og løb med sejren

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De tre vindere af dette års Tinderbox Band Battle er nu på plads, efter Troubnle Is torsdag løb med den sidste koncert til dette års Tinderbox festival.

“Det er totalt et drømmescenarie. ”

— Trouble Is.

Studenterhus Odense var tætpakket torsdag aften, da sidste udgave af dette års Tinderbox Band Battle blev afviklet. Den endelige vinder efter fem koncerter fra fem forskellige bands blev Trouble Is.

- Det er fuldstændig sindssygt, siger Mathias og Poul fra Trouble Is, som var meget begejstret for de mange publikummer i salen:

- Publikum var så fede, de dansede og sang med og havde en fest sammen med os.

 

En jury bestående af repræsentanter fra Tinderbox, TV 2/Fyn og Kansas City udnævnte bandet som vindere, fordi de holdt en fest, spillede god musik og fik hele salen med til dans og sang.

- Det er totalt et drømmescenarie.

HVAD ER TINDERBOX BAND BATTLE?

Tinderbox Band Battle giver tre upcoming bands med relation til Fyn mulighed for at give koncert på Tinderbox Festivalen 2019.

I første fase kunne alle interesserede bands og kunstnere tilmelde sig.

Derefter udvalgte de tre finale-spillesteder hver deres kandidater til en afstemning.

Afstemningen resulterer i det endelige finalefelt af femten bands, der i hold af tre skal konkurrere til de tre finaleaftenener.

Finalerne afholdes den 5. marts klokken 20.00 på Musikhuset Posten, den 6. marts klokken 20.00 på Kansas City og den 7. marts på Studenterhus Odense.

En jury udvælger hver aften én vinder, der får lov at optræde på Tinderbox Festivalen 2019.

TV 2/Fyn og Bemærk livestreamer alle tre Band Battle-finaler direkte på Facebook og tv2fyn.dk.

Vinderne skal åbne Tinderbox

Det er tredje år i træk, at fynske musiktalenter får mulighed for at åbne den store fynske musikfestival i Tusindårsskoven. Festivalen går fra torsdag den 27. juni til lørdag den 29. juni, og alle tre dage skal festivalen åbnes med en koncert af vinderne af Tinderbox Band Battle.

- Publikum kan forvente energi, energi og energi ud over sengekanten til Tinderbox. Det bliver fuld drøn på hele vejen igennem, siger Mathias fra bandet.

 
Læs også: Fuld eller ærlig: Heavymetalfan vil ikke tage imod gratis Tinderbox-billetter
Gå tilbage Del
7. mar. 2019 kl. 19:01

Fuld eller ærlig: Heavymetalfan vil ikke tage imod gratis Tinderbox-billetter

Det er de færreste mennesker, der ikke siger ja til gratis festivalbilletter lige med det samme. Ikke desto mindre skete det for en meget ærlig koncertgæst på Kansas City i Odense onsdag aften.

Onsdag aften var det anden aften i konkurrencen Tinderbox Band Battle 2019. Denne gang stod det på fem bands i en lidt hårdere genre, end dagen forinden hvor Karenina vandt den eftertragtede præmie - at få lov til at spille på Tinderbox 2019.

Musikkens metal-genre var stærkt repræsenteret, og publikum og musikere såvel som journalister på arbejde, fik stærkt brug for ørepropperne i løbet af aftenens arrangement.

En anden ting, som publikum også ivrigt benyttede sig af var de kolde drikkevarer i baren.

Det kom særligt til udtryk, da aftenens Tinderbox partoutbilletter skulle foræres væk til en heldig gæst blandt publikum. Journalist Malte Jørstad efterfulgt af kameramand bevægede sig rundt i publikum, og ledte efter en koncertgæst med mange tattoveringer.

Det lykkedes at udpege Nicolai Eugen Lucas som den heldige vinder af to gratis Tinderbox billetter. Han var den første som journalisten kunne finde med en enkelt tattovering.

- Skal du på Tinderbox, spurgte Malte Jørstad den heldige gæst.

- Kun hvis Crown the Beast kommer, svarede Nicolai Eugen Lucas.

Men eftersom han kun havde en tattovering, mente han altså ikke, at han selv kvalificerede sig til at vinde billetterne.

- Du vil altså ikke have billetterne, sagde Malte Jørstad.

- Jeg vil hellere vinde dem ærligt, sagde Nicolai Eugen Lucas.

Det tager lidt tid inden Malte Jørstad bliver overbevist om, at Nicolai Eugen Lucas altså helt oprigtigt mener, at billetterne skal sendes videre.

Men det lykkedes til sidst, og det så ud som om, at Nicolai Eugen Lucas var helt tilfreds.

Det er publikum, der har udvalgt de femten finalebands, der i grupper på tre duellerer på riffs og rytmer i de tre Tinderbox Band Battle-finaler. Når den endelige vinder skal findes på alle spillesteder, er det dog en kompetent jury, der står bag den endelige beslutning.

TINDERBOX BAND BATTLE 2019

Finale 1: Musikhuset Posten

  • Power Regression
  • Karenina
  • Pet The Camel
  • Juna
  • NORD

Finale 2: Kansas City

  • Crown The Beast
  • Awake The Lights
  • Insign
  • Kalaset
  • Kill Trip

Finale 3: Studenterhus Odense

  • Trine Therkelsen
  • Divided by X
  • Trouble Is
  • Lara
  • Hvid Røg

 

Det er gratis at være publikummer til Tinderbox Band Battle. Dørene åbner klokken 19 hver aften.

De tre vindere af dette års Tinderbox Band Battle er dermed Karenina, Crown The Beast og Trouble Is. Udover vinderne af konkurrencen skal blandt andre Swedish House Mafia, The Minds of 99, Benal og Lana Del Rey spille på sommerens Tinderbox festival.

Tirsdag offentliggjorde Tinderbox yderligere en håndfuld nye navne, som skal sikre en god start på sommeren for publikum. Det største navn blandt de nyest offentliggjorte er det legendariske band Duran Duran.

Dette års udgave af Tinderbox finder sted den 27.-29. juni i Tusindårsskoven i Odense.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her