Truede personalet til at lægge sig på gulvet: Nu har 45-årig røver fået sin dom
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En odenseansk mand er tirsdag blevet dømt for to røverier mod en antikvitetsbutik i Odense.
45-årige Lars Storm fra Odense, er tirsdag blevet idømt fire års fængsel for to røverier i Odense.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Røverierne blev begået mod Antik Blå i Vintapperstræde i Odense den 22. marts 2021 og den 13. august 2021.
I retten tilstod Lars Storm røveriet der fandt sted den 13. august 2021, men nægtede at være skyldig i røveriet den 22. marts 2021. Det oplyser senioranklager Jacob Thaarup til Ritzau.
Ifølge Ritzau afgav ofrene forklaring i retten.
- Ud fra krogssprog og stemmeføring var vidnerne ikke i tvivl om, at det var den samme person, siger Jacob Thaarup.
Flygtede på damecykel
Røveren truede under begge røverier personalet med en hammer og en pistollignende genstand. Efter de blev truet til at lægge sig på gulvet, smadrede røveren flere glasmontre, som han efterfølgende tømte for smykker.
Fordobling af røverier i Odense:
- Det lugter lidt af desperat behov for penge
Siden årsskiftet har flere dagligvarebutikker i Odense haft uønsket besøg med en fordobling i antallet af røverier i forhold til sidste år.
I løbet af de sidste tre måneder har der været 11 røverier i supermarkeder i - og omkring Odense.
Det er en fordobling sammenlignet med sidste år, hvor der var fem røverier i løbet af årets første tre måneder.
Under seks af røverierne er de ansatte blevet truet med kniv.
Ingen sammenhæng
10 af de 11 sager er opklaret, og ifølge politikommissær Finn Wegner er der ingen direkte sammenhæng mellem røverierne.
- Vi ser ikke noget mønster udover, at det er yngre mænd, og så lugter det lidt af, at man måske har desperat brug for penge, siger han.
Finn Wegner formoder, at der er tale om unge mænd, der skylder penge og er mere bange for konsekvenserne ved at skylde penge end risikoen for at ende i fængsel.
Røverierne er blandt andet begået mod Meny, Rema 1000 og Coop 365.
Begge gange flygtede manden på en sort damecykel med tyvekosterne i en sportstaske.
Den 45-årige mand blev anholdt den 1. september 2021 i Horsens.