Udbød lægepraksisser i Vollsmose: Ingen søgte dem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
13 praktiserende læger har søgt en praksis i Odense, men ingen af dem har budt på ydernumrene i Vollsmose.
Vollsmose mangler en praktiserende læge, men ingen har valgt at søge de to ydernumre, Region Syddanmark har udbudt i området.
Til gengæld har 13 læger budt på de øvrige fire ledige lægepraksisser i resten af Odense.
Vollsmose og Nyborg får millioner til læge- og sundhedshuse
Regeringen har fredag uddelt i alt 209,5 millioner kroner til læge- og sundhedshuse i hele landet. Blandt andet Vollsmose og Nyborg får millionbeløb.
Nyborg og Odense får begge del i de i alt 209 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti som en del af sundhedsreformen deler ud til en række sundhedsprojekter landet over.
Nyborg Kommune havde søgt 56 millioner kroner i puljen, men får 16,7 millioner.
Pengene søgte Nyborg Kommune i en ny pulje, som Sundheds- og Ældreministeriet har stillet til rådighed. Fredag har regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjort, hvilke af de i alt 70 projekter, som har søgt puljen, der får del i de i alt 209 millioner.
- Sundhedshuset i Nyborg får penge til det nye sundhedshus, fordi planerne for sundhedshuset stemmer godt overens med, hvad regeringen ønsker for danskerne. Der skal være kortere vej til behandlingen, og flere behandlinger skal kunne klares samme sted. Måske skal man både til læge, fysioterapeut og noget helt tredje – det bliver nu nemmere, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Uden læge i 15 år
Odense-bydelen Vollsmose har været uden egen læge i 15 år. Det fik i starten af april Odense Kommune og Region Syddanmark til at gå sammen om at søge 3,6 millioner kroner til en lægeklinik.
De penge har de fået fredag.
I alt 38 projekter får penge fra puljen. Blandt andet får Odense Kommune alle de ansøgte 3,6 millioner kroner til en lægeklinik i Vollsmose. Det vækker glæder i Odense.
- Det er lækkert. Det er et stort ønske for os at få bedre lægedækning i Vollsmose. Det er så godt for dem, som er dårligt stillet, og det kan hjælpe med at få gjort op med den ulighed på sundhedsområdet, der er i Vollsmose, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
Han fortsætter:
- Nu kan vi få det gjort til virkelighed med flere læger placeret i Vollsmose. Det ved vi er rigtig svært, men nu kommer vi et skridt nærmere vores ambition om at forbedre sundheden i Vollsmose, siger rådmanden.
Pengene skal netop være med til at fastholde flere læger i yderområderne og andre steder i lander, der har problemer med lægedækningen, blandt andet Vollsmose.
- Vollsmose har slet ikke et lægehus i dag – det kommer der nu. For i regeringen mener vi, at alle danskere fortjener en læge tættere på, hvor de bor. Derfor har vi valgt at støtte op om to gode projekter på Fyn og generelt valgt at prioritere flere læge- og sundhedshuse i hele landet, så vi for alvor kan få løst lægedækningsproblemerne, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Flere fynboer fik afslag
Udover Vollsmose og Nyborg søgte Faaborg Kommune om at få 50 millioner kroner til et nyt sundhedshus, ligesom Middelfart Kommune søgte om 38,7 millioner kroner til et nyt sundheds- og frivillighedshus.
Begge de to var dog blandt de 32 ansøgninger, der fik afslag, mens 38 altså har fået penge. 23 af dem får penge til at renovere, og 15 er til etablering af nye læge- og/eller sundhedshuse.
Pengene til Nyborg og Odense glæder Venstres sundhedsordfører, den fynskvalgte Jane Heitmann.
- Vi har på Fyn store udfordringer med lægedækning og det ser kun ud til at blive værre hvis vi ikke handler. Jeg har kæmpet for, at også de fynske kommuner skulle prioriteres med nye sundhedshuse. Derfor er jeg utrolig glad for, at både Nyborg og Odense nu får nye lægehuse. Det har stor betydning for både ældre medicinske patienter og børnefamilier, at have en læge tæt på, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Det ærgrer formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren (V).
- At der kommer mange bud i Odense overrasker mig ikke, men 13 bud i Odense generelt og 0 i bydelen Vollsmose viser meget klart, at lægedækning ikke kun er et spørgsmål om pris på en praksis, men i høj grad et spørgsmål om, at de nyuddannede læger efterspørger gode kolleger og attraktive rammer, både fagligt og fysisk, siger formanden i en pressemeddelelse på regionens hjemmeside.
Millioner til ny lægeklinik
Tidligere i maj forærede regeringen og Dansk Folkeparti 3,6 millioner kroner til en ny lægeklinik i Vollsmose, men det har åbenbart ikke være nok til at tiltrække en praktiserende læge.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ærgerligt, at der er nogle områder, hvor vi ikke har fået bud på de ledige ydernumre. Men vi har mange gode initiativer i gang rundt omkring, der på hver sin måde understøtter arbejdet med at tiltrække læger, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Bo Libergren.
Vollsmose har været uden læge i 15 år - det skal laves om nu
Odense Kommune og Region Syddanmark er gået sammen om at søge 3,7 millioner til en lægeklinik. Der har ikke været læge i bydelen siden 2004.
I 15 år har der ikke været nogen lægeklinikker i Vollsmose. Det arbejder Odense Kommune og Region Syddanmark nu på at lave om. I hvert fald har de søgt 3,7 millioner kroner fra en pulje, Sundheds- og ældreministeriet har stillet til rådighed. Puljen, der er på i alt 207,6 millioner, skal gå til etablering af lægeklinikker og sundhedshuse.
De 3,7 millioner til lægehuset i Vollsmose er et af ti projekter, Region Syddanmark har søgt penge til. Heraf er der fire fynske projekter. Bo Libergren (V) er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen. I en pressemeddelelse udtaler han følgende om projekterne.
- Jeg synes, vi har fundet nogle gode og stærke projekter, som vil styrke lægedækningen og det nære sundhedsvæsen og dermed være i tråd med den tilgang, som vi gennem en årrække har haft i regionen. Nu er det så op til ministeriet at beslutte, hvor mange af projekterne de vil støtte.
To ydernumre
Ifølge mødereferat fra Udvalget for det nære sundhedsvæsen vil de to ydernumre blive udbudt som fire kombinationsstillinger. Lægerne vil være halv tid i lægeklinikken, og så forventer man, de vil være halv tid på Indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.
Finansieringen af de to fuldtidsstillinger skal deles mellem Odense Kommune og Region Syddanmark.
Odense Kommune vil selv skulle bidrage med 300.000 kroner til en konsulentstilling under udviklings- og etableringsfasen af projektet, som varer fra maj 2019 til marts 2020.
Sidste år forsøgte Regionsrådet at få praktiserende læger til at søge mod Vollsmose ved at sende to gratis ydernumre i udbud. Det fik dog ikke nogen læger til at bide til bolle.
Projekter fire steder på Fyn
Region Syddanmark har søgt om penge til projekter fire steder på Fyn. Udover Odense er der tale om Middelfart, Faaborg og Nyborg. Alle fire projekter er søgt i samarbejde med den givne kommune.
Her søger man penge til sundhedshuse
- Nyt sundhedshus i Faaborg - 50 millioner kroner
- Nyt sundheds- og frivillighedshus i Middelfart - 38,7 millioner kroner
- Ny lægeklinik i Vollsmose i Odense - 3,7 millioner kroner
- Nyt sundhedshus i Nyborg – 56 millioner kroner. Nyborg Kommune har selvstændigt ansøgt om penge til sundhedshuset. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har sendt en tilkendegivelse til ministeriet om, at regionen også bakker op om dette projekt.
Der er søgt 38,7 millioner til et sundheds- og frivillighus i Middelfart, 56 millioner til det planlagte sundhedshus i Nyborg og 49,95 millioner til et sundhedshus i Faaborg.
De tre kommuner vil selv skulle bidrage med henholdsvis 69,9 millioner kroner, 23,7 millioner kroner og 3,3 millioner kroner.
Der var ansøgningsfrist for at søge om penge fra ministeriets pulje 20. marts. Det betyder, at ansøgningerne allerede er sendt. Det skal dog stadig godkendes politisk hos regionsrådet 29. april. Udvalget for det nære sundhedsvæsen har allerede takket ja.
Læs punktet fra Udvalget for det nære sundhedsvæsens møde her.
I den sammenhæng understreger han, at Region Syddanmark er den af landets fem regioner, der samlet set har den bedste lægedækning.
16 læger har søgt 12 ydernumre
Region Syddanmark har sat syv lægepraksisser på Fyn til salg i forbindelse med udbuddet. I alt blev 12 ydernumre i hele regionen sat til salg.
Her vil lægerne arbejde
• Odense: 4 ydernumre til salg, 13 bud
• Esbjerg: 1 ydernummer til salg, 1 bud
• Holsted: 1 ydernummer til salg, 1 bud
• Vejen: 1 ydernummer til salg, 1 bud
• Kolding: 2 ydernumre til salg, 0 bud
• Vollsmose: 2 ydernumre til salg, 0 bud
• Nyborg: 1 ydernummer til salg, 0 bud
Fire af dem ligger i Odense, to i Vollsmose og en enkelt i Nyborg.
16 læger har søgt de samlede 12 lægepraksisser - 13 af dem vil arbejde i Odense, mens ingen har ønsket at tage patienter i hverken Vollsmose eller Nyborg.
Den 11. juni beslutter Udvalget for det nære sundhedsvæsen, hvilke læger der får tilbudt en lægepraksis.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede ti medarbejdere igennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses tagkonstruktionen, efter den er kollapset nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidigt beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
kopieret!
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Fredag byder på perioder med både sol og lokale snebyger
kopieret!
Fredag bliver en løjerlig dag, hvor der både kan kom sol og snebyger hist og pist. Det er særligt den østlige del af Fyn, der kan forvente at se snefnug som dagen skrider frem.
Temperaturen vil svinge mellem frysepunktet og 3 graders varme, og efterhånden vil vinden gå over i en let til frisk vind fra nord og nordvest. Det kan gøre, at det føles koldere, end det reelt er.
I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr de allerfleste steder og nogen eller en del sol, skriver DMI.
Fyns Politi kimet ned i december - så mange fyrværkerisager fik de
kopieret!
2024 var året, hvor en ny fyrværkerilov skulle stå sin prøve. Tilladelsen til at affyre fyrværkeri galt nemlig kun fra 31. December til og med 1. Januar klokken 24.
Men noget kunne tyde på, at det ikke var helt let at overholde loven for alle.
Med forbehold for at der kan være sager, som ikke omhandler affyring af fyrværkeri, så har Fyns Politi i perioden 1. - 30 december 2024 for nu registreret 196 sager om fyrværkeri.
Det svarer til 6,5 henvendelser om dagen i den periode.
Politiet oplyser til TV 2 Fyn, at der blandt registreringerne kan være flere, som relaterer sig til samme episode. Det skyldes, at en anmeldelse ikke nødvendigvis er rettet mod en person eller en adresse, men et område.
Speedwaykongen nægter at bøje sig for alderen - så længe drømmer han om at blive ved
kopieret!
For mange atleter er sporten ikke bare en karriere – den bliver en livsstil, en identitet og en drivkraft.
Men hvad sker der, når alderen presser på, og kroppen siger fra?
For den 47-årige speedwaylegende Nicki Pedersen, der har brækket over 30 knogler, er svaret klart: Han fortsætter. Fordi han kan, og fordi speedway er en del af ham.
Fra farmors marker til verdensscenen
Nicki Pedersens rejse ind i speedwayens verden startede, som mange store eventyr gør: med små skridt.
Han voksede op i en lille by, hvor han og hans storebror brugte timer på motocross og knallertræs på farmors marker.
- Det hele startede jo i 1988. Det er Fjelsted Speedwaybane, hvor man har gjort sine rødder igennem årene. Så det har jo et specielt bånd, ingen tvivl om det, fortæller Nicki Pedersen.
Han husker tydeligt, hvordan hans far og mor støttede ham – på deres egne måder.
- Min far smed mig tit af på den store bane for at køre nogle cylindre til. Min mor satte mig af med en dunk benzin og en cykel og sagde, at jeg skulle køre 100 omgange. Når jeg var færdig, kunne jeg ringe hjem og blive hentet, griner han.
Som 11-årig var han grebet. Og det skulle vise sig at være starten på en spektakulær karriere, der inkluderer syv danske mesterskaber, fire verdensmesterskaber for hold og tre individuelle verdensmesterskaber.
At være verdens bedste
At vinde et verdensmesterskab er enhver sportsudøvers ultimative drøm, og for Nicki Pedersen var det svært at begribe.
- Man håber jo på at blive verdensmester en skønne dag, men det er så stor en bedrift og et livsværk at få ført ud i livet. Det er ikke bare en aften, hvor du kører et godt løb, at du så bliver verdensmester. Vi kører 11 runder fra marts til oktober, hvor du skal være stabil, forklarer han.
Hans første titel i 2003 var en milepæl, men det tog tid at forstå, hvad det egentlig betød.
- Det tog mig nogle år, inden jeg rigtig forstod det der med at være verdensmester. Men når det endelig lykkedes, er du ikke i tvivl. Så er du den bedste, siger han.
Mere end bare en sport
Selvom Nicki Pedersen har vundet alt, hvad der er at vinde, er speedway stadig mere end bare en sport for ham.
- Der er ingen tvivl om, at speedway er i mit dna. Det er den identitet, den har givet mig, siger han.
Men sporten har også haft sin pris. To brækkede nakker og utallige andre skader har sat sine spor.
- Jeg har drejet på ventilknappen alt, hvad jeg overhovedet kunne. Drejet den helt i bund og fået det bedste ud af det i min karriere og min sport, forklarer han.
Alligevel nægter Nicki Pedersen at trække sig tilbage, selvom mange måske ville sige, at han har bevist sig.
- Jeg synes også bare, at det var for nemt at bare trække sig tilbage og sige, “nu har jeg vundet det hele, så nu er det det”. Jeg synes stadigvæk, det er fedt. Så det er derfor, jeg egentlig bare fortsætter, siger han.
Fremtiden banker på
Nicki Pedersen ved godt, at karrieren ikke kan vare evigt, men han tager én dag ad gangen.
- Jeg har jo et eller andet inde i mit lille hoved, der siger, det kunne være sjovt at slutte som 50-årig, men jeg tager en dag ad gangen. Jeg er meget ydmyg over, at jeg stadig kan sidde på cyklen og køre, trods alle de skader jeg har været igennem.
I dag arbejder Nicki Pedersen også som landstræner for det danske speedwayhold, men han ved, at han på sigt skal finde en ny vej.
- Jeg er landstræner til dagligt. Det er sådan et overlap, men det er ikke det, der vil blive min enlige indkomst – der skal jeg jo lave et eller andet, men hvad det er, har jeg ingen anelse om.
Ifølge sportspsykolog Andreas Küttel er det ikke unormalt, at atleter som Nicki Pedersen fortsætter længe i sporten.
- Folk udefra tænker måske, hvorfor gør du det stadigvæk? Hvad er meningen? Du har jo opnået det hele. Men for nogle er sporten en del af deres identitet, og de forbliver ofte en del af sporten i en eller anden rolle, forklarer Andreas Küttel.
Fuldende i Fjelsted
For Nicki Pedersen er Fjelsted Speedwaybane ikke bare stedet, hvor det hele begyndte. Det er også her, han håber, det hele kan slutte en dag.
- Jeg har jo altid sagt, at det kunne være sjovt at slutte sin karriere her. Det er der absolut ingen tvivl om, men jeg har kastet bolden op i luften, så må andre gribe den, siger han.
Indtil da fortsætter Nicki Pedersen med at leve i nuet og nyde det, han stadig kan.
- Jeg lever virkelig i nuet. Jeg er ikke verdens højeste eller verdens flotteste, men jeg får det bedste ud af livet, siger han med et smil.
Se hele serien i TV 2 Fyns app
Se hele serien i TV 2 Fyns app og oplev historierne om dem, der har sat alt på spil for sporten – og dem, der stadig kæmper for at finde sig selv bagefter.
Fagforening afvist af politiet - ingen sag på giftgrund
kopieret!
Det var en stor sag, da medarbejdere på den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg blev syge af at arbejde på den tidligere giftgrund.
Kvalme, hovedpine og ondt i maven var blot nogle af symptomerne.
Sagen havnede hos beskæftigtigelsesministeren, der opfordrede Arbejdstilsynet om at være på dupperne.
Men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod projektfirmaet Innovater eller det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær, har Fyns Politi afgjort.
Ingen ulovligheder
Det var 3F Østfyn, der anmeldte de to projektfirmaer, fordi det haglede ned med påbud fra Arbejdstilsynet over flere firmaer på byggepladsen.
Påbud, som kunne være undgået, mener 3F, hvis de øverst ansvarlige for byggeriet havde sørget for, at de indhyrede firmaer havde været bedre informeret om risikoen for at støde på fenoler og andre ildelugtende giftstoffer under arbejdet.
Det ansvar svigtede Innovater og Arne Elkjær, mener 3F Østfyn.
Fyns Politi skriver i sin afgørelse, at de anmeldte rådgiveres ansvar netop begrænser sig til rådgivning og oplysning, men at de ikke direkte har noget ansvar for arbejdets udførelse.
Byggearbejdere med hovedpine og ondt i maven: Hovedentreprenør meldt til politiet efter stribe af påbud
Projektfirmaet Innovater, der opfører storcenter på giftgrund i Nyborg, har negligeret vigtig viden om voldsom forurening. Det gik ud over betonarbejderne, fastslår Arbejdstilsynet. Nu er Innovater meldt til politiet af 3F.
Artiklen er opdateret med svar fra bygherren Innovater tirsdag den 20. februar klokken 8.30
Der er igen ballade om Lynfrostgrunden i Nyborg, hvor det aarhusianske byggefirma Innovater er i gang med at opføre et nyt storcenter på den forurenede grund. Denne gang er omdrejningspunktet en politianmeldelse af bygherren og deres rådgivende ingeniørfirma, som 3F har sendt.
Byggeriet har været ramt af en byge af påbud. Det viser aktindsigter TV 2 Fyn har fået. Der er givet i alt 16 strakspåbud. De fleste til underleverandører, der ikke har beskyttet medarbejdere mod forureningen af jorden på byggepladsen.
Men nu slår en afgørelse fra Arbejdstilsynet fast, at det er bygherren Innovater, og deres rådgivende ingeniørfirma, der har haft ansvaret for at informere underleverandørerne om "risici med betydning for sundheden". Men det har de ikke gjort.
Det fastslår Arbejdstilsynet i hidtil ikke offentliggjorte kontrolbesøg hos centrets bygherre Innovater og selskabets rådgivende ingeniørfirma Arne Elkær A/S Rådgivende Ingeniører, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to opsigtsvækkende afgørelser fra januar måned afleverer Arbejdstilsynet kritik af de to selskabers håndtering af arbejdsmiljøet, hvor medarbejdere er blevet udsat for sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer, fordi Innovater ikke i det udbudte projektmateriale har oplyst, hvilke særlige risici medarbejderne blev udsat for på Lynfrosten-grunden.
“Flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven,"”
Det gælder for eksempel påvirkning af det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE), som er kræftfremkaldende, fenoler og totalkulbrinter.
"Derfor har der været risiko for, at arbejdet med opførelsen af bygningerne bliver udført på sådan en måde, at de ansatte kan blive udsat for unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer under arbejdets udførelse. En vurdering, der underbygges af, at flere af de ansatte på byggepladsen har haft symptomer på hovedpine og ondt i maven," hedder det.
Hovedpine og ondt i maven
Lige så skarp kritikken er, lige så overraskende er sanktionerne.
Arbejdstilsynet har valgt ikke at give Innovater og ingeniørfirmaet et strakspåbud, selv om tilsynet konkluderer, at arbejdsmiljøloven er overtrådt.
Det skyldes, at byggeprojektet under tilsynsbesøgene den 31. november og 11. december 2023 var nået så langt, at byggeprocessen ikke længere kunne ændres.
Man var færdig med jordarbejdet.
Vidste ikke bedre
Innovater og deres rådgiver, der har haft afgørelserne i høring, har oplyst til Arbejdstilsynet, at man ikke var vidende om sit ansvar for det samlede projekt, herunder angivelsen af hvilke særlige risici, der var forbundet med projektet. Samt at projektet var planlagt, så man ikke regnede med, at der skulle arbejdes i selve jorden under opførelsen af bygningerne – herunder jord-, lednings- samt fundamentsarbejdet.
Men det blev der.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen den 31. november 2023 og den 11. december 2023 konstaterede tilsynet, at der som forarbejde til støbningen af fundamenter blev gravet render i den forurenede jord imellem og langs med piloteringspæle.
Og at jorden i og omkring renderne over en periode var blotlagt cirka én til halvanden time, inden de blev tildækket med knuste byggematerialer.
"I den forbindelse havde de ansatte flere gange oplevet lugtgener, og flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven," noterer Arbejdstilsynet.
Rødt vand med film
Et tilsyn den 30. november 2023 hos struktørfirmaet Runøe og Theil på pladsen, der affødte et strakspåbud, konkluderede tilsvarende, at der var observeret rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.
"Der blev ikke anvendt personlige værnemidler, hverken når de ansatte arbejdede i renderne hvor der var vand, eller når der var risiko for at komme i kontakt med den blotlagte jord. Der blev ikke anvendt detektor som beskrevet i risikovurderingen," skriver Arbejdstilsynet.
Anton Halland Christensen, der er miljøkonsulent hos 3F i København, oplyser, at fagforeningens medlemmer på pladsen har taget jord og vandprøver på pladsen, men at det koster cirka 100.000 kroner at få prøverne analyseret, og at det under alle omstændigheder kan opfattes som et partsindlæg.
Fagforeningen har derfor valgt ikke at bruge penge på analyser. Til gengæld har 3F opfordret medlemmer, der har arbejdet på pladsen, til at besøge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og få et helbredstjek. En forbyggende foranstaltning, der kan komme dem til gode, hvis de i fremtiden bliver syge, og der er mistanke om, at det skyldes en arbejdsskade.
Var advaret
Sammenlagt har Arbejdstilsynet givet 16 strakspåbud og truffet yderligere tre afgørelser uden vejledning i forbindelse med byggeriet i Nyborg.
Det seneste strakspåbud på Lynfrosten-grunden blev givet den 15. januar i år, hvor montagefirmaet PH Montage blev sanktioneret for ikke at have udarbejdet en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse og instrueret medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig i forhold til mulig afdampning af gasser fra jordforureningen.
Når der graves i jorden eller jorden blotlægges, vil der være risiko for store lugtgener fra de stoffer, som findes i jorden, fordi de klorerede opløsningsmidler samt fenoler og klor fenoler, vil blive frigivet til luften, fastslog rådgivningsfirmaet.
"Der er generelt på grunden konstateret kraftig jordforurening af en karakter, der gør at jorden generelt ikke må berøres. I forbindelse med nedrivningen af bygningerne på grunden skal anvendes metoder, hvor der ikke graves i eller flyttes rundt på jorden, samt at fundamenter, kældre terrænbelægninger m.v. i højest mulig grad skal efterlades," hedder det blandt andet.
Når der i strid med Innovaters oprindelige planer blev udført gravearbejde på byggepladsen, var Innovater og deres rådgiver blevet advaret om de faremomenter, det kunne medføre, konkluderer Arbejdstilsynet. Det har boreprøver og rapporter udført for ejeren af grunden af Dansk Miljørådgivning afdækket.
Morten Lykke, CEO i Innovater, har svaret skriftligt på kritikken:
3F i Nyborg melder nu Innovater til politiet for at sætte andre menneskers liv og førlighed på spil, fordi I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvorfor har I ikke informeret om risici?
Projektet er fuldt belyst og alle forundersøgelser, miljørapporter er tilgængelige for alle entreprenører, samt er de del af deres kontrakt. Desuden er der udarbejde retningslinjer for arbejder i og omkring forurening.
Det har resulteret i en række påbud til underleverandører, der som følge af det ikke har klædt deres medarbejdere rigtigt på til opgaven. Hvordan har du det med det?
Vi har fuld tillid til at vores underentreprenører følger de retningslinjer som er når der arbejdes i og omkring forurening.
Arbejdstilsynet har givet 16 strakspåbud til de forskellige firmaer ifm. med byggeriet. Senest har I altså selv fået en ”Afgørelse uden handlepligt”. Den går netop på, at I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvad gør I ved det nu?
Som tidligere nævnt er projektet fuldt belyst og alle underentreprenører har fuldt kendskab til omfanget af forurening, samt retningslinjer for arbejde i og omkring forurening. Påbud omkring forurening skyldes vores underentreprenørens manglende udarbejdelse af risikovurdering. Det har vi selvfølgelig fået fokus på og har indskærpet overfor vores underentreprenører.
Har I optrådt ansvarligt i forbindelse med byggeriet på den forurenede grund?
Ja vi har fra start haft tæt dialog med vores miljørådgiver og Nyborg Kommune, ligesom Arbejdstilsynet afholder tilsyn på byggepladsen ugentligt, så det er sikret, at arbejdet udføres efter og overholder alle gældende regler og retningslinjer.
Ville Innovater gøre noget anderledes i dag ifm. et byggeri som det i Nyborg?
Set i lyset af den store opmærksomhed, projektet har fået, skulle vi nok have været bedre til at informere omkring projektets faser og fremdrift, så det kunne skabe mere tryghed ved naboer og borgere omkring byggepladsen.
Politiets jurister skriver efter at have forhørt sig hos Arbejdstilsynet, at en sag mod Innovater og Arne Elkjær højst kunne tænkes som supplement til en retssag mod en arbejdsgiver på grunden, der har udsat medarbejderne for fare, men ikke ikke som en selvstændig sag.
Klage faldet ned mellem to stole
Arbejdstilsynet har overfor politiet oplyst, at man siden maj 2023 adskillige gange var på byggepladsen, og at man ikke mener, poltiet ved en efterforskning vil kunne afdække ulovligheder.
Politiet traf allerede sin afgørelse i sommerferien 2024, men hos 3F er den faldet ned imellem to stole, ellers ville man have klaget over afgørelsen inden for tidsfristen, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
- Vi er slet ikke tilfredse med afgørelsen, men klagefristen var på fire uger, mens både jeg og næstformanden var på sommerferie, siger Tonny Fejerskov.
Centerbyggeriet, hvor medarbejderne arbejdede, forventes færdig i slutningen af næste måned, hvorefter de 10 boxbutikker åbner for kunderne.
Populær attraktion slår rekord igen, igen
kopieret!
For tredje år i træk kan en af Fyns mest populære attraktioner fejre en rekord.
Odense Zoo har nemlig slået besøgsrekord. I 2024 var over 554.000 gæster forbi dyrene i Dalum, hvilket er 28.500 flere gæster end året forinden.
Og man har i havens 95 år lange historie aldrig haft flere besøgende.
Det er en rekord, der selvfølgelig glæder havens direktør, Bjarne Klausen.
- Det føles fuldstændig fantastisk. Vi havde håbet på det, men ikke regnet med det, siger han til TV 2 Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her