Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Udrensning i OB - to spillere stopper og flere på vej

Tom Trybull og Filip Helander er fortid i OB efter nedrykningen til Nordicbet Liga. 

Det oplyser administrerende direktør Enrico Augustinus på et pressemøde mandag i forbindelse med, at Troels Bech er blevet præsenteret som ny sportsdirektør i OB.

Enrico Augustinus fortæller, at OB i dag har taget afsked med to spillere i form af Filip Helander og Tom Trybull. Han fortæller også, at der endnu er flere spillere, hvis fremtid er uafklaret. Det skal en række møder tirsdag være med til at afklare.

Tyskeren Tom Trybull kom til OB fra engelske Blackpool F.C. i september sidste år, og svenske Filip Helander kom til OB efter hans kontrakt med Rangers FC udløb sidste år.

Tom Trybull fik 20 kampe for OB, mens Filip Helander var i aktion 22 gange for OB. Filip Helander nåede at bære anførerbindet i forårssæsonen, men det blev taget fra ham af cheftræner Søren Krogh.