Valgnatten om igen: Borgmester inviterer til ny konstitueringsforhandlinger med Venstre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter en dramatisk søndag, hvor Enhedslisten er sprunget fra den indgået konstitueringsaftale, så har borgmester Peter Rahbæk Juel nu inviteret til nye konstitureringsforhandlinger.
"Vi er blevet en cirkusby" og "dette er politisk selvmord." Sådan åbnede en nyligt afholdt pressemøde fra Flakhaven i Odense.
Tidligere i dag kunne vi fortælle, hvordan Enhedslisten har indgået en aftale med Venstre i håb om, at de kunne få sig en rådmandspost. Dette har affødt nogle hårde reaktioner fra de andre partier i konstitueringsaftalen.
- Enhedslistens underskrift er jo ikke noget værd.
Det var meldingen fra Ældre- og handicaprådmand Søren Windell fra de Konservative.
Enhedslisten springer fra aftale: Går efter rådmandspost
Enhedslisten og Venstre i Odense har lavet en ny teknisk konstitueringsaftale, som vender op og ned på fordelingen af rådmandsposter.
Enhedslisten og Venstre i Odense har lavet en ny teknisk konstitueringsaftale. Det betyder, at der nu bliver lavet om på, hvem der får hvilke rådmandsposter.
Det bekræfter Reza Javid fra Enhedslisten overfor TV 2 Fyn.
- Med den her aftale kan vi få en rådmandspost, det kunne vi ikke få før. Før kunne vi få viceborgmesterposten, som er betalt og samtidig også en udvalgspost, siger Reza Javid.
- Vi vil ikke bytte politisk indflydelse med betalte udvalgsposter. Det var for stor en kamel at sluge.
Med den nye tekniske konstituering får Venstre tredjevalget i forhold til rådmandsposter. Før havde de fjerdevalget, som betød, at de valgte posten som Beskæftigelses- og socialrådmand.
Enhedslisten får med den nye aftale det syvende valg, hvilket betyder at partiet vælger den sjette rådmandspost. Før havde de posten som 1. viceborgmester.
Det skriver begge partier i en fælles pressemeddelelse.
Enhedslisten indgik ellers en konstitueringsaftale på valgnatten med alle partier i det nye byråd - pånær Venstre.
Men den er de nu sprunget fra.
- Vi kan godt forstå, hvis de ikke er glade, og vi er kede af, at det er endt sådan her. Men vi havde svært ved at se, at vi skulle stå uden for indflydelse, forklarer Reza Javid.
Borgerlig borgmester på vej?
Derudover kunne Reza Javid heller ikke se sig selv i en konstitueringsaftale med Nye Borgerlige.
- Vores vælgere kan bedre forstå en teknisk konstitueringsaftale med Venstre i stedet for konstituering med Nye Borgerlige, siger Reza Javid.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger, går manøvren fra Ventre ud på at fratage Susanne Crawley børn- og ungerådmandsposten, som Venstre i givet fald selv vil tage med tredjevalget.
Venstre vil på den måde forsøge at lægge pres på de Radikale til at skifte side i en helt ny borgerlig konstituering.
Den ubekendte er hvordan Konservative forholder sig til den nye situation.
TV 2 Fyn har været i kontakt med en lang række politikere, som ikke vil lade sig interviewe.
TV2 Fyns reporter ved rådhuset i Odense fortæller, at Tim Vermund er set forlade rådhuset. Tim Vermund blev dagen efter kommunalvalget udnævnt som ny klimarådmand. Det gjorde han efter, at man oprettede to nye forvaltninger i forbindelse med konstitueringsaftalen.
Reza Javid fra Enhedslisten er ked af reaktionerne.
- Jeg er selvfølgelig ked af at høre de reaktioner, men en konstituering er først en konstituering, når det er besluttet i byrådet, og det er ikke første gang man ændrer på en konstituering.
Nye forhandlinger
Til pressemødet fortalte Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, at han har inviteret til nye konstitueringsforhandlinger. Venstre er også inviteret.
- Vi kan se, at Venstre kan se sig i et scenarie, hvor der skal være syv udvalg, og dermed en borgmester og seks rådmænd. Det finder vi nyt og interessant, så nu vil vi invitere Venstre til samtaler og forhandlinger.
Christoffer Lilleholt skriver på sin Facebook, at han gerne vil deltage i forhandlingerne, men han vil ikke på rådhuset. Han inviterer dog partierne til at deltage i forhandlinger i By- og kulturforvanlingen.
Opdateres....