Velfærdsløft i Odense: Milliarder til børn, skoler og ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense vil frem mod 2030 forbedre og renovere daginstitutioner, skoler og ældrepleje med den største anlægsinvestering nogensinde for i alt 1,8 milliarder kroner. Finansieringen af velfærdsplanen udestår dog.
Et enigt Odense Byråd afsætter nu 1,8 milliarder kroner til at renovere og forbedre velfærdsinstitutioner i kommunen.
Aftalen, som byrådets syv partier står bag, hedder "Et trygt fundament for vores fælles velfærd", og er ifølge politikerne den største enkeltstående anlægsinvestering i velfærden nogensinde.
Der bliver delt penge ud til både vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, plejecentre, plejeboliger og handicaptilbud, men hvor pengene skal komme fra er endnu ikke afklaret.
Mens debatten om Fjernvarme Fyn raser: Hænger løsningen på Jans hus?
Fynsværket vil ikke længere fyre med kul, men hvad skal alternativet være? Debatten handler om præcis de samme valg, som mange private husejere står med.
- Jeg tænker, at vi er nødt til at gøre noget alle sammen. For vores børn og børnebørns skyld.
Jan Mathiesen står ved siden af sin nye varmepumpe, der er hængt op på ydersiden af det skråtækte hus i Vester Skerninge. Her har den hængt i 14 dage.
- Det fungerer bare, og så larmer det ikke nær så meget som før, siger han.
Over hele landet er privatpersoner, virksomheder og myndigheder i gang med en grøn omstilling. Men hvilket alternativ er det bedste, når olie og kul skal droppes?
Den debat blev der sat gang i på Fynsværket, efter Fjernvarme Fyn annoncerede, at det ikke længere skulle fyre med kul.
Fjernvarme Fyn vil i stedet bruge biomasse af træflis, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det en dårlig idé.
De mener, at det er meget svært at finde bæredygtig biomasse, og at træflisen for det meste ender med at blive fragtet hele vejen fra Brasilien.
På den måde har Fjernvarme Fyn og Jan Mathiesen fra Vester Skerninge gjort sig nogle af de samme overvejelser. Noget tyder dog på, at Jan Mathiesen er nået et skridt længere end folkene bag Fynsværket.
Erstatter oliefyr fra '95
Indenfor viser Jan Mathiesen det tomme hjørne, der før var skjult af et oliefyr fra 1995. Sammen med en olietank fra 1971 måtte fyret flytte ud, da varmepumpen rykkede ind.
- Jeg ville gerne væk fra olien, fordi vi kan høre på regeringen, at de gerne vil have, vi skifter det ud. Da så varmtvandsbeholderen på loftet blev utæt og skulle skiftes, så valgte vi, at nu er det nu, fortæller Jan Mathiesen.
Hvad nu hvis regeringen ikke havde spillet en rolle?
- Så havde vi gjort det alligevel, for vi fik et godt tilbud. Jeg vægter klimaet højt, men økonomien spiller også ind. Og nu ved vi, at vi ikke kører med et oliefyr, der udleder en masse CO2, svarer Jan Mathiesen.
Salg af varmepumper boomer
Generelt bliver der sat flere og flere varmepumper op i danske hjem.
Bygningsopgørelsen for 2020 viser, at der samlet var 21 millioner kvadratmeter ud af samlet 527 millioner danske kvadratmeter, der blev opvarmet med varmepumper den 1. januar i år.
- Det koster ingen penge, det går aldrig i stå, og det er nemt og hurtigt, siger ejendomsmægler Gert Nørgaard Andersen fra Estate Andersen & Thomsen i Svendborg.
Ifølge ham er de fynske boligkøbere på jagt efter bæredygtig varme, og de bliver ikke glade, hvis de ser et oliefyr.
- De tænker, at det er en omkostning, at der er et oliefyr, for det kan man kun have i en ganske kort årrække. De fleste vil have det udskiftet straks i forbindelse med handlen, siger han.
I stedet er det mest varmepumpen, der trækker. Ifølge Gert Nørgaard Andersen er det en vedligeholdelsesfri løsning, mens pillefyrerne asker til.
- Energieffektiviteten er også blevet meget, meget høj, så investeringen er hurtigt tilbagebetalt, siger han.
Hvorfor er et træpillefyr ikke attraktivt mere?
- Det handler om, at vi er blevet mere magelige. Der er mange gode, men man kommer ikke udenom, at træpillerne skal ind i fyret, og der vil være noget aske, der skal fjernes.
Fjernvarme Fyn insisterer på biomasse
Tilbage står Fjernvarme Fyn og deres planer om at udfase forbrænding af kul i 2022.
Mens Danmarks Naturfredningsforening helst så, at Fynsværket i fremtiden brugte biogas, spildvarme eller geotermisk energi, så holder Fjernvarme Fyn fast på planerne om at bruge biomasse.
Det sagde direktør Jan Strømvig i et interview med TV 2/Fyn onsdag.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt, uddyber han.
Imens fortsætter Jan Mathiesens nye varmepumpe med at opvarme alt vand og alle radiatorer i huset.
- Jeg tror, der er mange, der vil fortryde, at de fik sig et pillefyr, siger han.
- Det er varmepumper, der kommer til at fungere fremover.
- Aftalen er ikke finansieret endnu. Den har status som rammeaftale. Men den forpligter partierne sig til at finde penge til velfærdsplanen. I første omgang skal de findes inden for de næste fire år, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Finansieringen må vi se, om vi kan blive enige om, men i første omgang er vi glade for, vi er enige om aftalen, siger den konservative rådmand Søren Windell.
Kæmpe løft til skolerne
Især byens mindste og skolerne får flere penge de kommende år. Målet er, at eleverne bliver engagerede samfundsborgere, der er parate til at bidrage til udviklingen i samfundet.
- Børnene i Odense skal også være frie. Det gælder både frihed fra negativ social kontrol, radikalisering og falske nyheder spredt på især sociale medier. Men det gælder også evnen til at bruge friheden fornuftigt ved at deltage i lokal-samfundet, foreningslivet og demokratiske samtaler, der binder os mennesker sammen i levende og forpligtigende fællesskaber, står der i aftalen.
En milliard til børn
Aftalen indebærer, at der bliver afsat en halv milliard, der skal forbedre forholdene for de mindste børn. Frem mod 2030 forventer kommunen, at der kommer 2.400 flere børn end i dag. De 550 millioner skal bruges til at bygge flere børnehuse, så der skabes omkring 800 nye pladser i daginstitutionerne.
Nye børnehuse på vej:
- Vollsmose skal have en ny start
Odense afsætter nu 109 millioner kroner til blandt andet fire nye børnehuse. Tre af dem skal ligge i Vollsmose.
Der kommer flere børn i Odense de kommende år. Derfor vil kommunen nu etablere fire børnehuse og skabe flere vuggestuepladser.
Det besluttede partierne onsdag aften, hvor de afsætter 109 millioner kroner til projektet.
- Det er dejligt, og jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger Odenses Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (RV).
“Medarbejdere og forældre skal være med til at udvikle dem”
Tre ud af fire på samme adresse i Vollsmose
I Vollsmose lukker man seks ud af de syv daginstitutioner og bygger tre nye. De skal bygges på den gamle H.C. Andersen Skole.
- Det er en nødvendighed, fordi vi har nogle børnehuse, som er helt udtjente. Det er på tide, at man ser nogle fysiske tegn på, at Vollsmose skal have en ny start, siger Odenses Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley.
Det skal være tre selvstændige institutioner med egen indgang og legeplads. Det er endnu uvist, om der skal være fælles køkken.
- Vi bygger dem samme sted, fordi det er en fordel for de voksne at være sammen, når der for eksempel er sygdom. Men også fordi det er en god mulighed at bruge den gamle H.C. Andersen skole, som ligger rigtig godt, siger Susanne Crawley.
Medarbejdere og forældre skal involveres
Den sidste daginstitution skal bygges i det sydvestlige Odense. I de nye byggerier skal der være fokus på bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, som også vil blive inddraget i byggeprocessen.
- Medarbejdere og forældre skal være med til at udvikle de nye børnehuse. Jeg forestiller mig, at man kan lave forskellige profiler. For eksempel kan man lave en musikbørnehave eller en naturbørnehave, siger Susanne Crawley (RV).
Udover de fire dagtilbud vil kommunen også opgradere med flere vuggestuepladser og bygge nye gæstehuse og legestuer i dagplejen.
Byens folkeskoler skal forbedres for 500 millioner kroner. Blandt andet skal skolerne renoveres og vedligeholdes for et par hundrede millioner kroner. Samtidig skal skolerne omdannes, så de bliver et omdrejningspunkt for bevægelse og sport, står der i aftalen.
- Det er en stor sejr for os. Vi kigger ind i et generelt løft af bygningerne. Det er noget vi har underpriortiet i for mange år. Det er for slidt mange steder, siger byrådsmedlem Christoffer Lilleholt (V).
IT og teknologi styrkes
Også undervisning i IT og teknologi skal have et særligt løft.
Noget særligt for Odenses folkeskoler skal også være deres rum for undervisning i IT og teknologi. Her skal piger og drenge både praktisk nørkle med elektronik og robotter og samtidig styrkes i kritisk tænkning, der sætter vores børn i stand til at navigere i falske nyheder og forkvaklede idealer, der fremmes af sociale medier, står der i aftaleteksten.
Indsats for ældre og demente
Forligspartierne afsætter 300 millioner kroner til ældreområdet. Pengene skal gøre byen i stand til at håndtere det stigende antal ældre ved at øge antallet af plejehjemspladser og vedligeholde eksisterende pladser. Halvdelen af pengene bliver afsat til at skabe flere pladser til demente odenseanere.
Styrkele af lokalområder
Aftalen betyder også, at der bliver afsat 125 millioner kroner til en styrkelse af de mange lokalområder i Odense Kommune. Præcis hvordan pengene skal komme borgerne og lokalsamfundene til gode, skal kommunen og borgerne nu i fællesskab finde ud af.
Sådan fordeler pengene sig
- Mindste børn: 550 millioner kroner
- Skolebørn: 550 millioner kroner
- De ældste odenseanere: 300 millioner kroner
- Det specialiserede område: 150 millioner kroner
- Lokalområder: 125 millioner kroner
- Aktivt fritidsliv: 95 millioner kroner
- Seniorlivet i Odense: 50 millioner kroner
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.