Mens debatten om Fjernvarme Fyn raser: Hænger løsningen på Jans hus?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynsværket vil ikke længere fyre med kul, men hvad skal alternativet være? Debatten handler om præcis de samme valg, som mange private husejere står med.
- Jeg tænker, at vi er nødt til at gøre noget alle sammen. For vores børn og børnebørns skyld.
Jan Mathiesen står ved siden af sin nye varmepumpe, der er hængt op på ydersiden af det skråtækte hus i Vester Skerninge. Her har den hængt i 14 dage.
- Det fungerer bare, og så larmer det ikke nær så meget som før, siger han.
Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket:
- Biomasse er ikke den rigtige vej at gå
Udledningen af CO2 fra Fynsværket skal begrænses i 2022, og det betyder et stop for at fyre med kul. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vilde med alternativet.
“Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i den bæredygtige biomasse.”
Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.
En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.
Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.
- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.
Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.
Alternativerne til kulfyret på Fynsværket
Når Fynsværket udfaser kulfyret i 2022, skal der findes alternative varmekilder. De alternativer, Fynsværket forventer at satse på, er følgende:
- Varmepumper
- De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
- Forventes at producere cirka 100 MW varme årligt.
- Elkedler
- Elkedlerne er ligesom varmepumperne drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller.
- Forventes at producere mellem 50-100 MW varme årligt.
- Damvarmelager
- Affaldsforbrænding
- Fynsk dagrenovation står for en stor del af denne varmegenerering. Der suppleres dog med noget forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
- Forventes at producere cirka 110 MW varme årligt.
- Halm
- Halm er ifølge Fjernvarme Fyn et bæredygtigt brændsel, da det typisk er et restprodukt fra landbruget. Jorden bliver ikke udpint af halmproduktion, og hvis man lod halmen ligge på markerne, vil 85% af kulstoffet alligevel sive ud i atmosfæren i løbet af et par år.
- Forventes at bidrage med cirka 120 MW varme årligt.
- Træflis og biomasse
- Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller
- Det er ikke oplyst, hvor meget varme biomassen forventes at producere.
- Naturgas
- Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.
Kilde: Fjernvarme Fyn
Fynsk flis
Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.
- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.
Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.
- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.
Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.
- Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.
Potentiale i de fynske skove
Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.
Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.
- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.
I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.
Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.
“Vi vil tage nye tekonologier ind efterhånden, som de er klar til brug”
Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.
- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.
- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.
Mere grønne løsninger
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.
- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.
Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.
Ny teknologi i løbet af ti år
Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.
- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.
Hvorfor så ikke vente på det?
- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.
Over hele landet er privatpersoner, virksomheder og myndigheder i gang med en grøn omstilling. Men hvilket alternativ er det bedste, når olie og kul skal droppes?
Den debat blev der sat gang i på Fynsværket, efter Fjernvarme Fyn annoncerede, at det ikke længere skulle fyre med kul.
Fjernvarme Fyn vil i stedet bruge biomasse af træflis, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det en dårlig idé.
De mener, at det er meget svært at finde bæredygtig biomasse, og at træflisen for det meste ender med at blive fragtet hele vejen fra Brasilien.
Fyn går glip af landets første fabrik til grønt flybrændstof
Idéen om at bygge en stor jetbrændstoffabrik ved Fynsværket er droppet. Fabrikken, der vil blive en af verdens største af sin slags, placeres i København.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggjorde i oktober 2019 en rapport om, hvordan man kunne producere mere miljøvenligt brændstof til fly, og her blev det nævnt, at sådan en jetbrændstoffabrik kunne placeres ved Fynsværket nordøst for Odense.
Sådan bliver det dog ikke.
Planerne om at bygge en stor brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, bliver efter planen realiseret i København. Det skriver Berlingske.
Lufthavn med afgørende betydning
Ifølge avisen går en række af Danmarks største virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, sammen om at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer. Fabrikken forventes at stå endeligt klar i 2030.
Ud over Ørsted, Mærsk og DSV deltager Københavns Lufthavn og SAS i projektet, og det er netop en af grundene til, at fabrikken placeres i København og ikke på Fyn.
- Vi har talt om Avedøre Holme og Amager som de steder, der er mest oplagte. Det er det både i forhold til at føre store mængder elektricitet i land og i forhold til at kunne shippe brændstoffer videre til andre destinationer. Derudover er det klart, at Københavns Lufthavn bliver en væsentlig aftager, og derfor er det en idé at placere det tæt på lufthavnen, siger topchef i Ørsted Henrik Poulsen til Berlingske.
Derfor var Fynsværket oplagt
I oktober 2019 var Fyn ellers i spil. Dengang forklarede Henrik Wenzel, der stod i spidsen for forskerholdet på Syddansk Universitet, hvorfor Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn, var en oplagt placering.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde, som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på, passer rigtigt godt til det her, lød det fra Henrik Wenzel til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal udfase produktionen af el og fjernvarme ved hjælp af kul inden for de næste år, og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, sagde direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig dengang til Politiken.
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
Samarbejdet om flybrændstoffabrik, der formentlig placeres på Benzinøen i København, skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030 - samme år som fabrikken vil være fuldt udbygget.
På den måde har Fjernvarme Fyn og Jan Mathiesen fra Vester Skerninge gjort sig nogle af de samme overvejelser. Noget tyder dog på, at Jan Mathiesen er nået et skridt længere end folkene bag Fynsværket.
Erstatter oliefyr fra '95
Indenfor viser Jan Mathiesen det tomme hjørne, der før var skjult af et oliefyr fra 1995. Sammen med en olietank fra 1971 måtte fyret flytte ud, da varmepumpen rykkede ind.
Fjernvarmestrid: Konservative føler sig smidt ud af forhandlinger
Det Konservative Folkeparti i Odense forlader budgetforliget, da de ikke vil lægge sig fast på en bestemt køber af Fjernvarme Fyn.
I oktober besluttede partierne bag Odense Kommunes budgetforlig at undersøge, om et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn var muligt.
Dengang var det afgørende for forligspartierne, at køberen skulle være det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Dermed ville Fjernvarme Fyn blive på de fynske forbrugeres hænder.
“Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder”
Men den beslutning får nu Det Konservative Folkeparti til at forlade budgetforhandlingerne for 2020. De vil nemlig ikke lægge sig fast på en køber.
- Man er ved, henover hovedet på odenseanerne, at sælge fjernvarmen. Det synes vi godt, vi kunne have en snak om, siger Søren Windell til TV 2/Fyn.
Efter budgetforliget har flere kommercielle aktører henvendt sig, der alle er blevet afvist. Ifølge Søren Windell burde der være dialog omkring det.
- Vi synes jo, det er interessant at se, hvilke løsninger de andre har, siger han.
Brud på forliget
Det Konservative Folkeparti har flere gange i pressen udtalt, at de ikke vil lægge sig fast på en køber. Det fastholder de fredag, og dermed mener forligspartierne, at de må melde sig ud.
Den udmelding er Søren Windell ikke enig i.
- Vi mener ikke, vi har brudt et forlig, siger han.
Det er vigtigt for Konservative at sikre grøn omstilling og en lav fjernvarmepris. Derfor vil de gerne have debatten.
- Det kunne være, at vi kun solgte produktionsanlægget og beholdte hele rørsystemet. De snakke har vi aldrig haft, siger Søren Windell og fortsætter:
- Vi har på onsdagens byrådsmøde bedt om, at have en debat om det i byrådet. At vi i byrådet kan snakke om det. Det er der heller ikke stemning for. Det er den lukkethed, vi er meget imod.
Overraskende udmelding
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense Cæcilie Crawley er ærgerlig over situationen, og kan ikke genkende billedet, af at Det Konservative Folkeparti skulle være smidt ud.
- Jeg havde faktisk ikke set det komme, siger hun til TV 2/Fyn.
For Socialdemokratiet er køberen af Fjernvarme Fyn ikke til debat.
- Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder, siger Cæcilie Crawley og fortsætter:
- Det var desuden en af betingelserne i budgetforliget fra 2019, og det står klokkeklart deri, at Fjernvarme Fyn kun må sælges til Energi Fyn. Det ville de konservative gerne bakke op om, men samtidig sagde de, at de vil have andre købere i tale. Og det er som at blæse og have mel i munden.
Hun mener desuden ikke, der har manglet debat.
- De konservative har haft mange lejligheder til at sige fra, og vi har også spurgt dem mange gange, om det virkelig var så vigtigt for dem at undersøge, om der potentielt kunne være andre købere af Fjernvarme Fyn, og det har de så endeligt meldt ud i dag, siger Cæcilie Crawley.
Dog vil hun gerne åbne for en diskussion, når købstilbuddet fra Energi Fyn kommer.
- Derfra glæder vi os til at få en masse input til, hvad odenseanerne synes, pengene skal gå til. Men vi sælger ikke, hvis ikke tilbuddet er godt nok, siger hun.
Ikke nødvendigvis et salg
Det kan de to parter blive enige om. Søren Windell sår tvivl om, et salg er den rigtige løsning.
- Det er ikke sikkert, det er en god idé at det skal sælges. Det ved vi ikke endnu. Når der kun er en der kan få lov til at byde på det, så er det heller ikke sikkert at prisen er interessant. Der er vi slet ikke nået til endnu. Vi savner debatten om det, siger han.
Søren Windell frygter prisstigninger.
- Vores fjernvarmepriser er så lave i Odense, det skal vi simpelthen sikre. Det er så vigtigt for os, siger det konservative byrådsmedlem og fortsætter:
- Vi skal virkelig tænke os godt om. Og det er derfor, vi gerne vil have en åben snak om det. Det kan vi ikke få lov til.
TV 2/Fyn ville gerne have interviewt Peter Rahbæk Juel, men han henviser til Cæcilie Crawley.
- Jeg ville gerne væk fra olien, fordi vi kan høre på regeringen, at de gerne vil have, vi skifter det ud. Da så varmtvandsbeholderen på loftet blev utæt og skulle skiftes, så valgte vi, at nu er det nu, fortæller Jan Mathiesen.
Hvad nu hvis regeringen ikke havde spillet en rolle?
- Så havde vi gjort det alligevel, for vi fik et godt tilbud. Jeg vægter klimaet højt, men økonomien spiller også ind. Og nu ved vi, at vi ikke kører med et oliefyr, der udleder en masse CO2, svarer Jan Mathiesen.
Salg af varmepumper boomer
Generelt bliver der sat flere og flere varmepumper op i danske hjem.
Bygningsopgørelsen for 2020 viser, at der samlet var 21 millioner kvadratmeter ud af samlet 527 millioner danske kvadratmeter, der blev opvarmet med varmepumper den 1. januar i år.
- Det koster ingen penge, det går aldrig i stå, og det er nemt og hurtigt, siger ejendomsmægler Gert Nørgaard Andersen fra Estate Andersen & Thomsen i Svendborg.
Debat om fjernvarmesalg fortsætter:
- Det er uansvarligt ikke at se på andre muligheder
Debatten om det potentielle salg af Fjernvarme Fyn fortsætter mellem De Konservative og Socialdemokratiet i Odense. Tommy Hummelmose (K) mener, at firmaets budget giver anledning til at se på andre købere.
Den efterhånden noget ophedede debat om det potentielle salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn er endnu en gang blusset op.
Det kommer sig af, at fjernvarmeselskabet tirsdag kunne præsentere sit bedste regnskab i flere år, og det gav ifølge Tommy Hummelmose (K), byrådsmedlem i Odense Kommune, anledning til igen at sætte spørgsmålstegn ved salgsplanerne.
Sådan skrev han tidligere på Facebook.
- Situationen omkring salget af Fjernvarme Fyn er ret kompliceret. Peter Rahbæk Juel (S) (Odenses borgmester, red.) vil kun se på én potentiel køber, altså Energi Fyn, hvor vi fra De Konservative mener, at der er andre interessante købere, der tilbyder andre løsninger. Vi synes, at det er uansvarligt kun at se på den løsning, Energi Fyn kan tilbyde, uddyber Tommy Hummelmose overfor TV 2/Fyn.
Vi ikke sælge til en kapitalfond
Fjernvarme Fyns overskud ligger på i alt 156 millioner kroner, og det mener byrådsmedlemmet er et udtryk for, at firmaet klarer sig godt.
Derfor er det også vigtigt for ham, at alle muligheder for salg undersøges, så man kan få den bedste pris og derefter bruge pengene til at investere i en grøn omstilling.
“De Konservative har længe følt, at Peter Rahbæk Juel (S) ikke lytter til dem og bruger derfor sagen til at udstille det”
- Jeg synes, at det ville være interessant at se på, om vi kan udlodde overskuddet til den grønnere omstilling. Det er ikke vigtigt for mig, at det ikke bliver Energi Fyn, det er bare vigtigt, at alle muligheder bliver undersøgt, så vi kan træffe en beslutning på et veloplyst grundlag, siger Tommy Hummelmose.
Socialdemokratiet holder derimod fast i, at hvis der skal sælges, så skal det være til Energi Fyn.
- Vores holdning er, som den hele tiden har været. Hvis vi skal sælge noget så dyrebart som Fjernvarme Fyn, er det vigtigt for os, at det sker til noget fynsk, lokalt og forbrugerejet, og det er Energi Fyn de eneste, der er, og derfor holder vi fast, siger Cæcilie Crawley (S) til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi er ikke interesserede i den højeste pris, hvis det er en kapitalfond, der køber den. Vi er ikke interesserede i, at der kommer nogle og tømmer vores fjernvarme for alle dens værdier og sælger den videre, siger hun.
En måde at positionere sig
TV 2/Fyns politiske reporter Allan Spangsberg vurderer, at der ligger mere bag den opblussede debat end blot politisk uenighed.
- Der er selvføgelig en reel politisk uenighed om, hvorvidt man skal ud og sondere markedet efter flere potentielle købere, men der ligger også en konflikt mellem De Konservative og socialdemokraterne. De Konservative har længe følt, at Peter Rahbæk Juel ikke lytter til dem og bruger derfor sagen til at udstille det, siger Allan Spangsberg.
Desuden vurderer han, at De Konservative ligeledes bruger debatten til at positionere sig i det politiske spil, så de for alvor står som et reelt oppositionsparti til Socialdemokratiet.
- Spørgsmålet er så bare, om det er godt at stå udenfor, hvis salget går igennem, og pengene bliver brugt til renovering af skoler med mere, siger Allan Spangsberg.
Den opblussede debat kan dog i sidste ende betyde, at salget ikke gennemføres alligevel, hvis det møder generel modstand fra odenseanerne, vurderer han.
Ifølge ham er de fynske boligkøbere på jagt efter bæredygtig varme, og de bliver ikke glade, hvis de ser et oliefyr.
- De tænker, at det er en omkostning, at der er et oliefyr, for det kan man kun have i en ganske kort årrække. De fleste vil have det udskiftet straks i forbindelse med handlen, siger han.
I stedet er det mest varmepumpen, der trækker. Ifølge Gert Nørgaard Andersen er det en vedligeholdelsesfri løsning, mens pillefyrerne asker til.
- Energieffektiviteten er også blevet meget, meget høj, så investeringen er hurtigt tilbagebetalt, siger han.
Hvorfor er et træpillefyr ikke attraktivt mere?
- Det handler om, at vi er blevet mere magelige. Der er mange gode, men man kommer ikke udenom, at træpillerne skal ind i fyret, og der vil være noget aske, der skal fjernes.
Fjernvarme Fyn insisterer på biomasse
Tilbage står Fjernvarme Fyn og deres planer om at udfase forbrænding af kul i 2022.
Mens Danmarks Naturfredningsforening helst så, at Fynsværket i fremtiden brugte biogas, spildvarme eller geotermisk energi, så holder Fjernvarme Fyn fast på planerne om at bruge biomasse.
Fjernvarme Fyn præsenterer stort millionoverskud
Et overskud på 156,6 millioner kroner før skat blev resultatet for Fjernvarme Fyn i 2019.
2019 endte som et godt år for Fjernvarme Fyn.
Således viser den nyligt offentliggjorte årsrapport, at forsyningsvirksomheden kom ud af året med et overskud på 156,6 millioner kroner før skat. Omsætningen var på 1,4 milliarder kroner.
Dermed har virksomheden det største overskud siden 2015.
- Det er lykkes os at fortsætte de gode takter med både konsolidering, udvikling og effektivisering. Og med årets forskellige tiltag i omstillingens navn viser vi, at det ikke er tilfældigt, når vi fremhæver FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi som vores primære fokus, lyder det fra direktør Jan Strømvig i en pressemeddelelse.
Ifølge selskabet er resultatet bedre end forventet og skal blandt andet ses i lyset af en række engangsindtæger, som er specifikke for 2019.
Fjernvarme Fyn er ejet af Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Odense ejer 97 procent, mens Nordfyns ejer de sidste 3 procent.
Det kan dog ændre sig i fremtiden. De seks partier bag budgetforliget i Odense Kommune blev nemlig sidste år enige om, at man vil undersøge muligheden for et salg af Fjernvarme Fyn. Betingelsen var dog, at virksomheden kunne lande hos et forbrugerejet selskab, som for eksempel Energi Fyn.
Det mulige salg bliver dog ikke nævnt i årsberetningen.
Nye kunder trods frit valg
Ifølge Fjernvarme Fyn gik det også fremad på kundefronten.
Selskabet fik 650 nye kunder i 2019. En bedrift man værdsætter særligt højt, da den såkaldte tilslutningspligt bortfaldt 1. januar 2019.
Med de nye kunder har man nu rundet 66.500 kunder, skriver Fjernvarme Fyn på sin hjemmeside.
Det sagde direktør Jan Strømvig i et interview med TV 2/Fyn onsdag.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt, uddyber han.
Imens fortsætter Jan Mathiesens nye varmepumpe med at opvarme alt vand og alle radiatorer i huset.
- Jeg tror, der er mange, der vil fortryde, at de fik sig et pillefyr, siger han.
- Det er varmepumper, der kommer til at fungere fremover.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.