Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket:
- Biomasse er ikke den rigtige vej at gå
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Udledningen af CO2 fra Fynsværket skal begrænses i 2022, og det betyder et stop for at fyre med kul. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vilde med alternativet.
“Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i den bæredygtige biomasse.”
Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.
En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.
Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.
Kulstop i 2022:
- Alle fynske tomater bliver grønne
Om 26 måneder fyrer Fynsværket ikke længere med kul, og de fynske gartnerier producerer bæredygtigt.
- Der er ikke mange erhverv der har en stabilitet på så vigtig en omkostning i så mange år, som den her aftale giver gartnerierne.
Sådan siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i forbindelse med tirsdagens pressemøde. Her blev Fynsværket blev præsenteret som et kommende grønt fjernvarmeværk.
Ud over at skære hele Danmarks CO2-udslip ned med knap én procent, vil den varme, som sendes ud til borgere og erhverv fra Fynsværket, være så grøn, som det er muligt i 2022.
“... de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden”
Den grønne varme betyder, at de fynske gartnerier, som beskæftiger i omegnen af 5.000 medarbejdere, om 26 måneder kan sætte et grønt stempel på deres produktion. Et stempel de således er garanteret i ti år.
Det kommer til at koste gartnerierne en moderat stigning i varmeregningen, men den omkostning accepterede gartnerierne så sent som mandag aften, hvor en aftale med Fjernvarme Fyn, som ejer kraftvarmeværket i Skibhusene ved Odense Kanal, blev underskrevet.
- De har skrevet under på en aftale, fordi de synes den er god, siger Peter Rahbæk Juel.
- De får også muligheden for at sige, at de fra 2022 er de ude af kullene. Det vil sige, at alle fynske tomater, blomster og andre planter, der bliver solgt i hele verden, der kan de sætte et grønt stempel på, og sige at det er på bæredygtig produktion. Det har ikke været muligt, fordi kul har fyldt så meget i produktionen.
- Så det er en god aftale for erhvervene, og så gælder den i ti år, siger borgmesteren.
Hvor svært har det været at få den landet og få en aftale med gartnerierne?
- Vi har givet os god tid, fordi det har været ret vigtigt for os som by, at når vi laver en grøn omstilling, og vi arbejder med fjernvarme, som vi ved betyder alt for mange gartneriers produktion, så skal vi gøre det i et bredt partnerskab, siger borgmesteren og fortsætter:
- Derfor har vi givet os tid til at få lavet en god aftale med gartnerierne. Den faldt på plads i aftes, det var den sidste brik, så vi kan sige kulstop allerede i 2022, siger Peter Rahbæk Juel.
Rimelig pris for grøn omstilling
Den grønne varme koster ikke kun gartnerierne ekstra. Også borgerne kan se frem til, at skulle finansiere omstillingen fra kul til grøn varme.
For private kunder vil omstillingen nemlig betyde en forventet maksimal prisstigning på 25 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand.
- Jeg tror mange synes, at det er en rimelig pris i forhold til, at skulle lave en så stor grøn omstilling og fjerne så meget CO2-udledning, og give vore gartnerierhverv og 5.000 arbejdspladser så stærkt et rygstød, siger Peter Rahbæk Juel.
Ministeren: Verden kigger med
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) var mere end begejstret for Odenses initiativ. Han havde ikke en pose penge med til Odense fra staten, men kaldte indtil flere gange projektet for "fantastisk".
- Det her har vist sig at kunne klares uden støtte fra staten, på en måde, så priserne stadigvæk er lave. Det er jo helt fantastisk.
Men hvorfor har du ikke penge med til at støtte projektet?
- Det er jo et så fantastisk projekt, at man, uden at skulle ind over alle mulige EU-statsstøtte-regler, uden at skulle forsinke processerne, uden måske at skulle finde dyre løsninger, fordi det lige var dem der kunne få støtte i henhold til EU's regler, har fundet de løsninger der skal til.
- Så når man kan lave et projekt, som det her, der hviler i sig selv, som sikrer ordentlige fornuftige priser, som faktisk sikrer nogle af de stadig billigste priser i Danmark, så er det helt fantastisk, sagde ministeren, og tilføjede:
- Nu må man bare sige, Odense har taget handsken. De er gået forrest og har selv fundet løsninger, hvor de kan klare det uden støtte.
- Det er jo sådan set rigtig godt for skatteborgerne, og først og fremmest rigtig godt for klimaet, for de fantasifulde, kreative, dygtige løsninger man har fundet, de gør altså Odense og Fynsværket til et eksempel man vil kigge på, ikke bare i resten af Danmark, men også ude i verden.
Da planen om at udfase kul på Fynsværket så dagens lys i 2018 var målet en udfasning senest i 2030, siden blev det til 2025, men nu står der altså 2022.
På den måde kan Danmark allerede om godt to år begrænse CO2-udledningen med 375.000 ton årligt - eller sænke udledningen med knap én procent.
- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.
Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.
Alternativerne til kulfyret på Fynsværket
Når Fynsværket udfaser kulfyret i 2022, skal der findes alternative varmekilder. De alternativer, Fynsværket forventer at satse på, er følgende:
- Varmepumper
- De nye varmepumper bliver drevet af el og baserer sig på et bredt spektrum af energikilder, der bliver opgraderet til fjernvarme.
- Forventes at producere cirka 100 MW varme årligt.
- Elkedler
- Elkedlerne er ligesom varmepumperne drevet af strøm fra elnettet, som i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller.
- Forventes at producere mellem 50-100 MW varme årligt.
- Damvarmelager
- Affaldsforbrænding
- Fynsk dagrenovation står for en stor del af denne varmegenerering. Der suppleres dog med noget forbrændingsegnet sorteret affald. Det består primært af papir, plast, træ, tekstil og biomasse.
- Forventes at producere cirka 110 MW varme årligt.
- Halm
- Halm er ifølge Fjernvarme Fyn et bæredygtigt brændsel, da det typisk er et restprodukt fra landbruget. Jorden bliver ikke udpint af halmproduktion, og hvis man lod halmen ligge på markerne, vil 85% af kulstoffet alligevel sive ud i atmosfæren i løbet af et par år.
- Forventes at bidrage med cirka 120 MW varme årligt.
- Træflis og biomasse
- Det nye anlæg kommer til at bruge 150-200.000 tons biomasse. Hovedparten af biomassen vil være bæredygtig flis fra fynske skove, mens op mod 20-25 % vil bestå af andre biomasserestprodukter som for eksempel olivenpiller
- Det er ikke oplyst, hvor meget varme biomassen forventes at producere.
- Naturgas
- Naturgas er en midlertidig løsning frem til 2030. Den skal give et nødvendigt supplement til varmeproduktionen på de få dage om året, hvor der er brug for mere varme, end de øvrige anlæg kan producere, når kullet er væk.
Kilde: Fjernvarme Fyn
Fynsk flis
Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.
- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal stoppe med at fyre kul af i 2022
Tre år tidligere end ventet skal Fynsværket i Odense stoppe med afbrænding af kul. Varmeregningen kommer til at stige for private kunder i varmeselskabet.
Fynsværket skal stoppe med at fyre med kul i 2022 - tre år tidligere end ventet. Det blev offentliggjort på et pressemøde tirsdag klokken 11 på Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn.
Oprindeligt var det planen, at kullene først skulle udfases i 2030, og siden er det blevet til 2025, men nu fremskynder man endnu en gang udfasningen.
På den måde kan Danmark begrænse CO2-udledningen med 375.000 ton årligt. Derved sænkes den danske udledning med knap én procent.
- Vi har en ambition om at gøre Odense CO2-neutral, og når vi nu skovler kullene væk, sparer vi klimaet for hundredtusindvis ton CO2. Det er et væsentligt skridt lokalt og kan tydeligt aflæses i det nationale CO2-regnskab. Det viser, at Odense vil gå forrest i kampen for et bedre klima, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), i en pressemeddelelse.
Også klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er glad for beslutningen.
- Det viser et enormt visionært engagement i den grønne omstilling. Kul er noget af det værste for klimaet, så det er beslutninger som denne, der gør en forskel. Regeringen har løbende været i tæt dialog med Odense Kommune om beslutningen og bakker fuldt ud op om resultatet af det store arbejde, siger Dan Jørgensen, der dog via sit ministerium ikke har nogen penge med til projektet.
For private kunder vil omstillingen betyde en forventet maksimal prisstigning på 25 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand.
Salg af Fjernvarme Fyn på vej
Fjernvarme Fyn er Danmarks tredjestørste fjernvarmeselskab. Varmeselskabet er primært ejet af Odense Kommune, der ejer 97 procent. Nordfyns Kommune ejer de sidste 3 procent. Politikerne er i gang med at undersøge mulighederne for at sælge den fynske fjernvarmevirksomhed.
Det er i dag under en tredjedel af varmen til Fjernvarme Fyns kunder, som kommer fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas.
Langt størstedelen af varmeproduktionen er i stedet baseret på miljøvenlige brændsler som halm, affald og træflis.
Fjernvarme Fyns plan fremrykker udfasning af kul fra 2025 til sommeren 2022, og det betyder, at klimaet spares for i alt cirka 900.000 ton CO2, som ellers ville være udledt de tre år. Den årlige reduktion svarer til, at 200.000 benzin- og dieselbiler i den danske bilpark blev udskiftet med elbiler.
Udfasningen af kul i 2022 sker med en investering på omtrent 875 millioner kroner ud af en samlet investering på knap to milliarder kroner. Staten har dog ikke støttet projektet med penge.
Fakta om Fynsværket
- Fynsværket blev bygget i 1953.
- I 2015 blev værket overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt.
- Fynsværket dækker langt størstedelen af varmebehovet til Fjernvarme Fyns kunder.
- Varmen produceres på tre store anlæg, hvor der afbrændes affald, halm og kul.
- Fynsværket afbrænder cirka 280.000 ton affald om året, hvilket dækker cirka 31.300 husstandes årlige varmeforbrug.
- Fynsværkets halmfyrede anlæg afbrænder årligt mere end 200.000 ton halm. Det svarer til mere end 400.000 halmballer og dækker cirka 36.000 husstandes årlige varmeforbrug. Cirka 70 lastbiler læsser dagligt halm af (undtagen søndag).
- Cirka 38.000 husstande forsynes årligt med varme fra Fynsværkets kulfyrede anlæg.
Kilde: Fynsværket
Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.
- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.
Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.
- Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.
Potentiale i de fynske skove
Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.
Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.
- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.
Fyn går glip af landets første fabrik til grønt flybrændstof
Idéen om at bygge en stor jetbrændstoffabrik ved Fynsværket er droppet. Fabrikken, der vil blive en af verdens største af sin slags, placeres i København.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggjorde i oktober 2019 en rapport om, hvordan man kunne producere mere miljøvenligt brændstof til fly, og her blev det nævnt, at sådan en jetbrændstoffabrik kunne placeres ved Fynsværket nordøst for Odense.
Sådan bliver det dog ikke.
Planerne om at bygge en stor brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi, bliver efter planen realiseret i København. Det skriver Berlingske.
Lufthavn med afgørende betydning
Ifølge avisen går en række af Danmarks største virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, sammen om at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer. Fabrikken forventes at stå endeligt klar i 2030.
Ud over Ørsted, Mærsk og DSV deltager Københavns Lufthavn og SAS i projektet, og det er netop en af grundene til, at fabrikken placeres i København og ikke på Fyn.
- Vi har talt om Avedøre Holme og Amager som de steder, der er mest oplagte. Det er det både i forhold til at føre store mængder elektricitet i land og i forhold til at kunne shippe brændstoffer videre til andre destinationer. Derudover er det klart, at Københavns Lufthavn bliver en væsentlig aftager, og derfor er det en idé at placere det tæt på lufthavnen, siger topchef i Ørsted Henrik Poulsen til Berlingske.
Derfor var Fynsværket oplagt
I oktober 2019 var Fyn ellers i spil. Dengang forklarede Henrik Wenzel, der stod i spidsen for forskerholdet på Syddansk Universitet, hvorfor Fynsværket, der ejes af Fjernvarme Fyn, var en oplagt placering.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde, som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på, passer rigtigt godt til det her, lød det fra Henrik Wenzel til TV 2/Fyn.
Fynsværket skal udfase produktionen af el og fjernvarme ved hjælp af kul inden for de næste år, og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, sagde direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig dengang til Politiken.
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
Samarbejdet om flybrændstoffabrik, der formentlig placeres på Benzinøen i København, skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030 - samme år som fabrikken vil være fuldt udbygget.
I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.
Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.
“Vi vil tage nye tekonologier ind efterhånden, som de er klar til brug”
Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.
- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.
- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.
Mere grønne løsninger
Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.
- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.
Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.
Ny teknologi i løbet af ti år
Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.
- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.
Udspil til ny klimaplan: Fyn er flyveklar
Den socialdemokratiske regerings udspil til en klimaplan indeholder muligheder for vækst og nye fynske arbejdspladser.
Den socialdemokratiske regerings udspil til en ny klimaplan indeholder tydelige fynske aftryk.
Blandt andet afsætter regeringen 325 millioner kroner til biogasanlæg, og her står fynske Nature Energy klar med en udbygningsplan.
“Det er dejligt at konstatere, at de rent faktisk har både hørt og læst og forstået vores anbefalinger”
Desuden skal biomasse være bæredygtigt. Det er en fordel for Fyn, og så skal der satses på den nye teknologi, Power-to-X, som kan bane vejen til grøn flybrændstof.
Sådan et produktionsanlæg står allerede klar på Lindø.
Planen indeholder således muligheder for vækst og nye fynske arbejdspladser, lyder det blandt andet fra Strøjer Tegl ved Assens.
- Vi er ikke tilhængere af at sidde nede på de bageste rækker og pege fingre ad de løsninger, de andre enten har lavet eller ikke har lavet.
- Vi vil gerne frem og påvirke de beslutninger, der bliver taget. Og vi vil rigtig gerne være med til at tage ansvar, siger Kasper Damsø, direktør hos Strøjer Tegl.
Strøjer Tegl har næstformandsposten i regeringens klimapartnerskab for den energitunge industri i Danmark. Derfor har den fynske virksomhed været med til at anbefale nye klimaløsninger.
- Jeg synes, det er ret tydeligt, at regeringen har lyttet til de anbefalinger, som vi er kommet frem med i klimapartnerskabet.
- Det er vi selvfølgelig meget glade for, og vi synes også, det er vældigt fornuftigt, at regeringen vælger at kigge på industrien, fordi de forslag, vi er kommet med, er nogle, vi umiddelbart selv kan gå ud og implementere bagefter.
Fly uden CO2-udledning
Den nye klimaplan lægger op til brug af mere biogas. Det kan sikre en mere bæredygtig produktion på fabrikker med stort CO2-udslip - som for eksempel Strøjer Tegl.
Og så er det fynske biogasselskab Nature Energy klar til med ny teknologi, der kan omdanne biomasse til flybrændstof.
- Det passer ind i den infrastruktur, vi har i forvejen, så vi kan få de grønne kulbrinter ind i flyindustrien, så de kan flyve uden CO2-udledning, sagde Ole Hvelplund, direktør hos Nature Energy, allerede i efteråret til TV 2/Fyn.
Under overskriften Power-to-X lægger regeringen op til at investere i alternative brændstoffer til skibe, lastbiler og fly.
- Hvis luftfartselskaberne ville, så kunne vi producere i dag, fordi teknikken er der til det, siger Ole Hvelplund, mens Kasper Damsø tilføjer:
- Der er heller ingen tvivl om, at vi som projektindustri også har en stor udledning af CO2. Derfor har vi været meget interesseret i at få lov til budskaber frem eller få mulighed for at blive hørt.
- Og det er så dejligt at konstatere, at de rent faktisk har både hørt og læst og forstået vores anbefalinger, siger Kasper Damsø.
Forhandlinger inden sommer
Regeringens klimaplan er dog ikke kun lutter grønne skove.
Mens man visse steder på Fyn er tilfreds med udspillet, klandres klimaplanen blandt andet for ikke have en indsats for transport- og landbrugsområdet og i forhold til borgernes adfærd.
Statsminister Mette Frederiksen har lovet Folketingets partier, at der skal forhandles om klima inden sommer.
Hvorfor så ikke vente på det?
- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her