Fjernvarmestrid: Konservative føler sig smidt ud af forhandlinger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det Konservative Folkeparti i Odense forlader budgetforliget, da de ikke vil lægge sig fast på en bestemt køber af Fjernvarme Fyn.
I oktober besluttede partierne bag Odense Kommunes budgetforlig at undersøge, om et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn var muligt.
Dengang var det afgørende for forligspartierne, at køberen skulle være det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Dermed ville Fjernvarme Fyn blive på de fynske forbrugeres hænder.
“Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder”
Men den beslutning får nu Det Konservative Folkeparti til at forlade budgetforhandlingerne for 2020. De vil nemlig ikke lægge sig fast på en køber.
- Man er ved, henover hovedet på odenseanerne, at sælge fjernvarmen. Det synes vi godt, vi kunne have en snak om, siger Søren Windell til TV 2/Fyn.
Efter budgetforliget har flere kommercielle aktører henvendt sig, der alle er blevet afvist. Ifølge Søren Windell burde der være dialog omkring det.
- Vi synes jo, det er interessant at se, hvilke løsninger de andre har, siger han.
Fynske borgmestre presser på: Det haster med udligningsreform
Regeringen har genoptaget forhandlingerne om en udligningsreform. Og de har travlt, siger de fynske borgmestre.
Efter seks ugers pause er der nu igen kommet gang i forhandlingerne om en udligningsreform, som har til formål at udjævne nogle af de store forskelle mellem rige og fattige kommuner i Danmark.
Regeringen genoptog mandag forhandlingerne, og de ventes at fortsætte langt ind i næste uge.
“Hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i”
Og det er da også ved at være allersidste udkald, hvis der skal indgåes en aftale, som kan nå at træde i kraft til nytår, siger flere af de fynske borgmestre tirsdag til TV 2/Fyn.
- For en kommune som vores er det helt, helt afgørende. Vi er i en situation, hvor vi hvert år skal spare mellem 20 og 30 millioner, fordi vores demografi udvikler sig skævt i forhold til resten af landet. Og det er jo noget af det, som en udligningsreform meget gerne skulle gøre op med, siger borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Når vi så lægger coronakrisen oveni, med de udgifter vi har der, og den usikkerhed, det giver, så må man bare sige, at hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i, siger borgmesteren.
Kommentator: - Det haster
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er de efterhånden også ved at have en smule travlt på Christiansborg, hvis de skal nå i mål inden sommerferien, som Hans Stavnsager efterspørger.
- Fristen er 10. maj. Sådan en reform skal igennem nogle interne processer i Indenrigsministeriet, og så er der lovgivningsprocessen og en økonomiaftale, der også skal på plads, inden man kan melde det her ud til kommunerne 30. juni. Så det haster, mener Jesper Buch.
Selvom der foregår en hel del andre ting på Christiansborg lige nu, så mener Jesper Buch ikke, at det er realistisk at udskyde udligningsreformen til efter sommerferien.
- Ifølge kommunerne er det fuldstændig umuligt. Sidste år ventede man på grund af folketingsvalget med økonomiaftalen med kommunerne, der blev den forhandlet på plads, og det gav en masse bøvl rundt omkring. Vi kommer simpelthen for tæt på budgetlægningen og budgetforligene for næste år. Så det er nu, siger borgmestrene, og det er også derfor, de presser så hårdt på, siger Jesper Buch.
Hvis man spørger de fynske borgmestre, så er de ifølge den politiske kommentator ret sikre på, at der kommer en udligningsreform omkring den 10. maj, fordi det er sidste frist.
- Og så er der også mange, der vurderer, at regeringen kan have en interesse i at komme med det på det tidspunkt, hvor man er i gang med genåbningen af Danmark fase to. Så vil alt bøvlet med de borgmestre, der skal aflevere penge, drukne en del i den presseomtale, der vil være i forbindelse med genåbningen, vurderer Jesper Buch.
Brud på forliget
Det Konservative Folkeparti har flere gange i pressen udtalt, at de ikke vil lægge sig fast på en køber. Det fastholder de fredag, og dermed mener forligspartierne, at de må melde sig ud.
Den udmelding er Søren Windell ikke enig i.
- Vi mener ikke, vi har brudt et forlig, siger han.
Det er vigtigt for Konservative at sikre grøn omstilling og en lav fjernvarmepris. Derfor vil de gerne have debatten.
Borgmester og politi med løftet pegefinger: Fynboerne skal huske at holde afstand
Borgmester Peter Rahbæk Juel og politidirektør Arne Gram mindede fredag om, at coronavirus stadig er på Fyn, og at man stadig skal holde afstand.
Fynboerne er generelt gode til at overholde myndighedernes anbefalinger, men alligevel har Fyns Politi været nødt til at udstede bøder til cirka 40 personer, der ikke har fulgt anvisningerne.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mindede derfor til et pressemøde med politidirektør i Fyns Politi Arne Gram om, at fynboerne fortsat skal overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Corona-fjenden er her stadig, og folk bliver stadig smittet. I den forgangne uge har vi set billeder med for mange samlet på Islands Brygge, og der har tilsvarende været antræk på Fyn, hvor man kunne frygte, at det hele skrider en smule, siger Arne Gram på dagens pressemøde.
Klar til ekstra skridt op af alvorsstigen
Politidirektøren fortæller, at Fyns Politi i øjeblikket er meget synligt til stede på Fyn, og at der er blevet indsat ekstra patruljer.
“Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser”
- Vi er så langt nu, at ingen kan være i tvivl om reglerne, og vi vil derfor tage et par skridt op af alvorsstigen. Vi fortsætter med at give bøder, og vi vil også kunne benytte os af opholdsforbud, hvis folk ikke forstår de sundhedsmæssige konsekvenser af at sidde for tæt, siger Arne Gram.
Særligt Munke Mose i Odense og Christiansminde Strand i Svendborg har lokket folk til at samles, og det fik politidirektøren til at komme med en reprimande til fynboerne.
- Vi ved godt, at folks tålmodighed er slidt tynd, og at mange trænger til social kontakt. Derfor kan man godt finde på at vove sig ud og tage nogle risici, der ikke er nødvendige. Men lad os nu passe på hinanden, siger Arne Gram.
Hjemmeside med alternative muligheder
Peter Rahbæk Juel forstår godt, at odenseanerne gerne vil udenfor, når vejret viser sig fra sin pæne side. Han foreslår i den forbindelse, at man forsøger at være kreativ.
- Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser, siger Peter Rahbæk Juel.
I samarbejde med Fyns Politi har Odense Kommune derfor udarbejdet en liste over steder, hvor man kan tage ud og nyde vejret.
- Hvis man kommer til en park, og der ser trangt ud, så skal man ikke bare prøve at klemme sig ned. Man skal finde sin telefon frem og gå ind på politiets hjemmeside, så man kan finde en anden park, hvor man kan sidde i stedet, siger Peter Rahbæk Juel.
Listen over de alternative grønne områder i og omkring Odense kan findes på: www.politi.dk/hotspotsfyn
- Det kunne være, at vi kun solgte produktionsanlægget og beholdte hele rørsystemet. De snakke har vi aldrig haft, siger Søren Windell og fortsætter:
- Vi har på onsdagens byrådsmøde bedt om, at have en debat om det i byrådet. At vi i byrådet kan snakke om det. Det er der heller ikke stemning for. Det er den lukkethed, vi er meget imod.
Overraskende udmelding
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense Cæcilie Crawley er ærgerlig over situationen, og kan ikke genkende billedet, af at Det Konservative Folkeparti skulle være smidt ud.
- Jeg havde faktisk ikke set det komme, siger hun til TV 2/Fyn.
For Socialdemokratiet er køberen af Fjernvarme Fyn ikke til debat.
- Det er essentielt, at vi sælger til Energi Fyn, så vi stadig har noget kontrol. Vi er slet ikke interesserede i at undersøge andre muligheder, siger Cæcilie Crawley og fortsætter:
- Det var desuden en af betingelserne i budgetforliget fra 2019, og det står klokkeklart deri, at Fjernvarme Fyn kun må sælges til Energi Fyn. Det ville de konservative gerne bakke op om, men samtidig sagde de, at de vil have andre købere i tale. Og det er som at blæse og have mel i munden.
Borgmester efter budgetoverskridelser:
- Få nu lavet den udligningsreform
Uden hjælp fra Christiansborg bliver det "rigtig, rigtig svært" at løse udfordringen med stigende udgifter til det specialiserede velfærdsområde i Odense, mener borgmester.
Voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldte specialiserede velfærdsområde betyder, at budgettet i Odense Kommune er skredet med 100 millioner kroner.
Og skal problemet løses, er man næsten nødt til at få hjælp gennem en udligningsreform. Det mener Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det siger jo sig selv, at svigter modet for partierne på Christiansborg til at lave en udligningsreform. Kan der ikke følge penge med til den lovgivning, vi skal overholde på den specialiserede velfærd, så er der kun os selv til at løse opgaven, og det bliver rigtig, rigtig svært, siger han.
Selvom det vil være svært at løse for kommunen alene, mener han, at det er held i uheld, at man har opdaget den store budgetoverskridelse tidligt på året.
- Det gør faktisk, at vi har lidt til at blive klogere på, hvad det er, det her handler om. Er der noget, vi kan gøre bedre? Vi har også tid til at banke på døre på Christiansborg, tage fat i ministre, tage fat i ordførere i de forskellige partier og sige: få nu lavet den her udligningsreform. Sørg nu for, at der er penge med til den specialiserede velfærd, når I laver en lovgivning, som vi skal overholde, siger han.
Specialiseret velfærd
Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet unge med psykiske problemer, tvangsfjernelser og personer med senhjerneskader.
Udgifterne til specialiserede velfærdsområde er de senere år steget på landsplan. På nogle områder har Odense dog oplevet større stigninger end resten af landet.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Mere genopretning
Da man vedtog budgettet for 2020 lavede man en såkaldt genopretningspakke til det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, fordi man dengang forventede at udgifternve ville stige.
Det gjorde de også, men endnu mere, end man forventede, og det kan betyde besparelser på op til 65 millioner kroner.
Sagen blev taget op på et ekstraordinært møde i økonomiudvalget 29. april. Ifølge borgmesteren kræver det både hårdt arbejde og en hjælpende hånd at løse problemet.
- Det kan ikke kun være det enkelte udvalgs ansvar at finde de her penge, fordi de udgiftstigninger, der er, de er ret store, og nogle steder kan det få fatale konsekvenser for ældreplejen eller for skoler og dagtilbud, siger han og fortsætter:
- Det her er en fælles opgave at løfte. Og når jeg siger en fælles opgave, så handler det om, at når vi skal lægge budget til næste år, så skal vi have lavet en genopretningspakke to, ligesom vi tog fat på sidste år. Og så skal hvert enkelt udvalgsmedlem, hver enkel rådmand, hver enkel forvaltning virkelig holde tand for tunge med udgifterne. Der skal kæmpes benhårdt fra krone til krone hver dag for at undgå, at de her udgifter stiger yderligere.
Underkompenseret i mange år
Derudover er der to områder, hvor borgmesteren mener, at der er behov for hjælp fra Christiansborg.
- Muligheden er at få lavet udligningsreformen færdig. Der har Odense udsigt til at blive kompenseret, fordi vi har været underkompenseret i mange, mange år, og jeg synes også, at når man skal lave en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes budget for 2021, så skal man også ind at kigge på den specialiserede velfærd, for det er alle kommuner i Danmark, der står med den udfordring, vi har i Odense.
Forhandlingerne om en udligningsreform blev genoptaget tirsdag efter seks ugers pause. De forventes at vare langt ind i næste uge. Partiernes deadline er 10. maj.
- Jeg vælger at tro på, at man også vil velfærden på Christiansborg, og at man også vil sikre, at de kommuner, der har svære sociale vilkår de også får de bredeste skuldre til at kunne bære det med en udligningsreform. Så længe der er håb for det, så tror jeg på, det kan lade sig gøre, siger Peter Rahbæk Juel.
Hun mener desuden ikke, der har manglet debat.
- De konservative har haft mange lejligheder til at sige fra, og vi har også spurgt dem mange gange, om det virkelig var så vigtigt for dem at undersøge, om der potentielt kunne være andre købere af Fjernvarme Fyn, og det har de så endeligt meldt ud i dag, siger Cæcilie Crawley.
Dog vil hun gerne åbne for en diskussion, når købstilbuddet fra Energi Fyn kommer.
- Derfra glæder vi os til at få en masse input til, hvad odenseanerne synes, pengene skal gå til. Men vi sælger ikke, hvis ikke tilbuddet er godt nok, siger hun.
Ikke nødvendigvis et salg
Det kan de to parter blive enige om. Søren Windell sår tvivl om, et salg er den rigtige løsning.
- Det er ikke sikkert, det er en god idé at det skal sælges. Det ved vi ikke endnu. Når der kun er en der kan få lov til at byde på det, så er det heller ikke sikkert at prisen er interessant. Der er vi slet ikke nået til endnu. Vi savner debatten om det, siger han.
Søren Windell frygter prisstigninger.
Rådmand var med til at give sig selv en næse
Rådmand Søren Windell (K) fra Odense modtog tirsdag en pænt stor næse for at have sendt en dagsorden ud til pressen, før indholdet var kendt af resten af udvalget
Rådmand Søren Windell (K) erkender, at han var for hurtig, da han tidligere i april sendte en dagsorden ud til TV2/Fyn.
Rådmanden stemte derfor tirsdag sammen med resten af Ældre- og Handicapudvalget for at give sig selv en næse.
Dagsordenen, som blev lækket, indeholdt administrationens forslag til en række besparelser på kernevelfærden for 34 millioner kroner. Materialet blev dog først publiceret i pressen efter, at indholdet var blevet delt med offentligheden på kommunens egen hjemmeside.
Men det var ikke nok til at formilde medlemmerne i Ældre- og Handicapudvalget. Et enigt udvalg godkendte derfor en resolutionstekst, som blev foreslået af det socialdemokratiske flertal.
Her skriver udvalget blandt andet, at man finder det dybt kritisabelt, at rådmanden er gået til pressen med materiale, mens det stadig var fortroligt. Og man finder det også dybt kritisabelt, at rådmanden på et møde den 21. april overfor udvalget afviste, at det var ham, som havde lækket materialet.
Udvalget besluttede samtidig, at forvaltningen senest 12. maj skal besvare en række spørgsmål. Blandt andet om rådmanden tidligere har talt usandt eller delt fortrolige dokumenter.
"Ældre- og handicapudvalget anser rene og klare svar på ovenstående spørgsmål, som det første og absolut nødvendige skridt i forsøget på at genoprette tilliden...", skriver udvalget i resolutionsteksten.
Du kan læse hele resolutionsteksten her:
BESLUTNING
Et enigt udvalgte valgte at behandle sagen.
Socialdemokratiet fremsætter følgende forslag til beslutning:
Rådmand Søren Windell erkender, at han fra sin egen private mail har delt udvalgsdagsordenen (udvalgsmødet til 21. April) til TV2 Fyn på et tidspunkt, hvor dagsordenen var et fortroligt forvaltningsdokument og før, at det ansvarlige udvalg fik adgang til dagsordenen. Endvidere erkender rådmanden, at have talt usandt over for Ældre- og Handicapudvalget, da han på udvalgsmødet den 21. April direkte adspurgt benægtede, at have lækket udvalgsdagsordenen til pressen. Det har skabt en tillidskrise mellem rådmand og udvalg, som det påhviler rådmanden et stort ansvar for at genoprette.
Ældre- og Handicapudvalget finder det dybt kritisabelt:
At rådmanden har lækket en ikke udsendt dagsorden til pressen
At udvalget ikke som de første har modtaget dagsordenen
At rådmanden ved at gå uden om udvalget har givet sig selv en fordelagtig position i pressen
At rådmanden talte usandt over for ældre-/handicapudvalget, da han den 21. April benægtede, at have lækket udvalgsdagsordenen
At der skulle gå næste en uge før rådmanden stoppede med den usande forklaring på den lækkede dagsorden
At rådmandens håndtering af sagen har kompromitteret det tillidsforhold, som ethvert velfungerende samarbejde skal bygge på
Endvidere rejser sagen en række centrale spørgsmål, som Ældre- og Handicapudvalget kræver svar på:
Præcis hvilke aktører har Ældre- og Handicaprådmanden delt den pågældende dagsorden med via sin private mail?
Har Ældre- og Handicaprådmanden tidligere delt andre forvaltningsdokumenter via sin private mail?
Har Ældre- og Handicaprådmanden talt usandt på andre udvalgsmøder?
Har Ældre- og Handicaprådmanden talt usandt i andre officielle sammenhænge?
Har Ældre- og Handicaprådmanden i andre tilfælde tilstræbt at omgås aktindsigtreglerne?
Hvad er rammerne omkring en rådmands brug af privat mail i arbejdsrelaterede anliggende?
Må en rådmand sende officielle forvaltningsdokumemnter fra en privat mail?
Må en rådmand bruge en privat mail for at undgå aktinsigtsreglerne?
Har en rådmand en forpligtigelse til at tale sandt i sit udvalg?
Har en rådmand en forpligtielse til at tale sandt, når han udtaler sig om en sag i offentligheden?
Har forvaltningen kendskab til andre tilfælde, hvor rådmanden har brugt sin private mail til arbejdsrelaterede forhold?
Har forvaltningen kendskab til andre tilfælde, hvor rådmanden har talt usandt i offentligheden?
Har forvaltningen kendskab til andre tilfælde, hvor rådmanden har talt udsandt i udvalget?
Har forvaltningen kendskab til øvrige forhold, som udvalget bør kende, for at kunne danne sig helt dækkende billede af rådmandens adfærd og handlinger i denne sag?
Ældre-og Handicapudvalget anser rene og klare svar på ovenstående spørgsmål, som det første og absolut nødvendige skridt i forsøget på at genoprette tilliden mellem rådmand og udvalg. Ældre- og Handicapforvaltningen og Ældre- og Handicaprådmanden pålægges at give Ældre- og Handicapudvalget skriftligt svar på førstkommende udvalgsmøde.
Såfremt Ældre-/Handicapudvalget får tilfredsstillende svar på ovennævnte spørgsmål, så ser udvalget ingen grund til foreløbigt at gennemføre den undersøgelse, som foreslås i initiativretssagen.
Et enigt udvalg godkendte socialdemokratiets forslag til beslutning.
- Vores fjernvarmepriser er så lave i Odense, det skal vi simpelthen sikre. Det er så vigtigt for os, siger det konservative byrådsmedlem og fortsætter:
- Vi skal virkelig tænke os godt om. Og det er derfor, vi gerne vil have en åben snak om det. Det kan vi ikke få lov til.
TV 2/Fyn ville gerne have interviewt Peter Rahbæk Juel, men han henviser til Cæcilie Crawley.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.