Velfærdsløft i Odense: Milliarder til børn, skoler og ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense vil frem mod 2030 forbedre og renovere daginstitutioner, skoler og ældrepleje med den største anlægsinvestering nogensinde for i alt 1,8 milliarder kroner. Finansieringen af velfærdsplanen udestår dog.
Et enigt Odense Byråd afsætter nu 1,8 milliarder kroner til at renovere og forbedre velfærdsinstitutioner i kommunen.
Aftalen, som byrådets syv partier står bag, hedder "Et trygt fundament for vores fælles velfærd", og er ifølge politikerne den største enkeltstående anlægsinvestering i velfærden nogensinde.
Der bliver delt penge ud til både vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, plejecentre, plejeboliger og handicaptilbud, men hvor pengene skal komme fra er endnu ikke afklaret.
Mens debatten om Fjernvarme Fyn raser: Hænger løsningen på Jans hus?
Fynsværket vil ikke længere fyre med kul, men hvad skal alternativet være? Debatten handler om præcis de samme valg, som mange private husejere står med.
- Jeg tænker, at vi er nødt til at gøre noget alle sammen. For vores børn og børnebørns skyld.
Jan Mathiesen står ved siden af sin nye varmepumpe, der er hængt op på ydersiden af det skråtækte hus i Vester Skerninge. Her har den hængt i 14 dage.
- Det fungerer bare, og så larmer det ikke nær så meget som før, siger han.
Over hele landet er privatpersoner, virksomheder og myndigheder i gang med en grøn omstilling. Men hvilket alternativ er det bedste, når olie og kul skal droppes?
Den debat blev der sat gang i på Fynsværket, efter Fjernvarme Fyn annoncerede, at det ikke længere skulle fyre med kul.
Fjernvarme Fyn vil i stedet bruge biomasse af træflis, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det en dårlig idé.
De mener, at det er meget svært at finde bæredygtig biomasse, og at træflisen for det meste ender med at blive fragtet hele vejen fra Brasilien.
På den måde har Fjernvarme Fyn og Jan Mathiesen fra Vester Skerninge gjort sig nogle af de samme overvejelser. Noget tyder dog på, at Jan Mathiesen er nået et skridt længere end folkene bag Fynsværket.
Erstatter oliefyr fra '95
Indenfor viser Jan Mathiesen det tomme hjørne, der før var skjult af et oliefyr fra 1995. Sammen med en olietank fra 1971 måtte fyret flytte ud, da varmepumpen rykkede ind.
- Jeg ville gerne væk fra olien, fordi vi kan høre på regeringen, at de gerne vil have, vi skifter det ud. Da så varmtvandsbeholderen på loftet blev utæt og skulle skiftes, så valgte vi, at nu er det nu, fortæller Jan Mathiesen.
Hvad nu hvis regeringen ikke havde spillet en rolle?
- Så havde vi gjort det alligevel, for vi fik et godt tilbud. Jeg vægter klimaet højt, men økonomien spiller også ind. Og nu ved vi, at vi ikke kører med et oliefyr, der udleder en masse CO2, svarer Jan Mathiesen.
Salg af varmepumper boomer
Generelt bliver der sat flere og flere varmepumper op i danske hjem.
Bygningsopgørelsen for 2020 viser, at der samlet var 21 millioner kvadratmeter ud af samlet 527 millioner danske kvadratmeter, der blev opvarmet med varmepumper den 1. januar i år.
- Det koster ingen penge, det går aldrig i stå, og det er nemt og hurtigt, siger ejendomsmægler Gert Nørgaard Andersen fra Estate Andersen & Thomsen i Svendborg.
Ifølge ham er de fynske boligkøbere på jagt efter bæredygtig varme, og de bliver ikke glade, hvis de ser et oliefyr.
- De tænker, at det er en omkostning, at der er et oliefyr, for det kan man kun have i en ganske kort årrække. De fleste vil have det udskiftet straks i forbindelse med handlen, siger han.
I stedet er det mest varmepumpen, der trækker. Ifølge Gert Nørgaard Andersen er det en vedligeholdelsesfri løsning, mens pillefyrerne asker til.
- Energieffektiviteten er også blevet meget, meget høj, så investeringen er hurtigt tilbagebetalt, siger han.
Hvorfor er et træpillefyr ikke attraktivt mere?
- Det handler om, at vi er blevet mere magelige. Der er mange gode, men man kommer ikke udenom, at træpillerne skal ind i fyret, og der vil være noget aske, der skal fjernes.
Fjernvarme Fyn insisterer på biomasse
Tilbage står Fjernvarme Fyn og deres planer om at udfase forbrænding af kul i 2022.
Mens Danmarks Naturfredningsforening helst så, at Fynsværket i fremtiden brugte biogas, spildvarme eller geotermisk energi, så holder Fjernvarme Fyn fast på planerne om at bruge biomasse.
Det sagde direktør Jan Strømvig i et interview med TV 2/Fyn onsdag.
- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt, uddyber han.
Imens fortsætter Jan Mathiesens nye varmepumpe med at opvarme alt vand og alle radiatorer i huset.
- Jeg tror, der er mange, der vil fortryde, at de fik sig et pillefyr, siger han.
- Det er varmepumper, der kommer til at fungere fremover.
- Aftalen er ikke finansieret endnu. Den har status som rammeaftale. Men den forpligter partierne sig til at finde penge til velfærdsplanen. I første omgang skal de findes inden for de næste fire år, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Finansieringen må vi se, om vi kan blive enige om, men i første omgang er vi glade for, vi er enige om aftalen, siger den konservative rådmand Søren Windell.
Kæmpe løft til skolerne
Især byens mindste og skolerne får flere penge de kommende år. Målet er, at eleverne bliver engagerede samfundsborgere, der er parate til at bidrage til udviklingen i samfundet.
- Børnene i Odense skal også være frie. Det gælder både frihed fra negativ social kontrol, radikalisering og falske nyheder spredt på især sociale medier. Men det gælder også evnen til at bruge friheden fornuftigt ved at deltage i lokal-samfundet, foreningslivet og demokratiske samtaler, der binder os mennesker sammen i levende og forpligtigende fællesskaber, står der i aftalen.
En milliard til børn
Aftalen indebærer, at der bliver afsat en halv milliard, der skal forbedre forholdene for de mindste børn. Frem mod 2030 forventer kommunen, at der kommer 2.400 flere børn end i dag. De 550 millioner skal bruges til at bygge flere børnehuse, så der skabes omkring 800 nye pladser i daginstitutionerne.
Nye børnehuse på vej:
- Vollsmose skal have en ny start
Odense afsætter nu 109 millioner kroner til blandt andet fire nye børnehuse. Tre af dem skal ligge i Vollsmose.
Der kommer flere børn i Odense de kommende år. Derfor vil kommunen nu etablere fire børnehuse og skabe flere vuggestuepladser.
Det besluttede partierne onsdag aften, hvor de afsætter 109 millioner kroner til projektet.
- Det er dejligt, og jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger Odenses Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (RV).
“Medarbejdere og forældre skal være med til at udvikle dem”
Tre ud af fire på samme adresse i Vollsmose
I Vollsmose lukker man seks ud af de syv daginstitutioner og bygger tre nye. De skal bygges på den gamle H.C. Andersen Skole.
- Det er en nødvendighed, fordi vi har nogle børnehuse, som er helt udtjente. Det er på tide, at man ser nogle fysiske tegn på, at Vollsmose skal have en ny start, siger Odenses Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley.
Det skal være tre selvstændige institutioner med egen indgang og legeplads. Det er endnu uvist, om der skal være fælles køkken.
- Vi bygger dem samme sted, fordi det er en fordel for de voksne at være sammen, når der for eksempel er sygdom. Men også fordi det er en god mulighed at bruge den gamle H.C. Andersen skole, som ligger rigtig godt, siger Susanne Crawley.
Medarbejdere og forældre skal involveres
Den sidste daginstitution skal bygges i det sydvestlige Odense. I de nye byggerier skal der være fokus på bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, som også vil blive inddraget i byggeprocessen.
- Medarbejdere og forældre skal være med til at udvikle de nye børnehuse. Jeg forestiller mig, at man kan lave forskellige profiler. For eksempel kan man lave en musikbørnehave eller en naturbørnehave, siger Susanne Crawley (RV).
Udover de fire dagtilbud vil kommunen også opgradere med flere vuggestuepladser og bygge nye gæstehuse og legestuer i dagplejen.
Byens folkeskoler skal forbedres for 500 millioner kroner. Blandt andet skal skolerne renoveres og vedligeholdes for et par hundrede millioner kroner. Samtidig skal skolerne omdannes, så de bliver et omdrejningspunkt for bevægelse og sport, står der i aftalen.
- Det er en stor sejr for os. Vi kigger ind i et generelt løft af bygningerne. Det er noget vi har underpriortiet i for mange år. Det er for slidt mange steder, siger byrådsmedlem Christoffer Lilleholt (V).
IT og teknologi styrkes
Også undervisning i IT og teknologi skal have et særligt løft.
Noget særligt for Odenses folkeskoler skal også være deres rum for undervisning i IT og teknologi. Her skal piger og drenge både praktisk nørkle med elektronik og robotter og samtidig styrkes i kritisk tænkning, der sætter vores børn i stand til at navigere i falske nyheder og forkvaklede idealer, der fremmes af sociale medier, står der i aftaleteksten.
Indsats for ældre og demente
Forligspartierne afsætter 300 millioner kroner til ældreområdet. Pengene skal gøre byen i stand til at håndtere det stigende antal ældre ved at øge antallet af plejehjemspladser og vedligeholde eksisterende pladser. Halvdelen af pengene bliver afsat til at skabe flere pladser til demente odenseanere.
Styrkele af lokalområder
Aftalen betyder også, at der bliver afsat 125 millioner kroner til en styrkelse af de mange lokalområder i Odense Kommune. Præcis hvordan pengene skal komme borgerne og lokalsamfundene til gode, skal kommunen og borgerne nu i fællesskab finde ud af.
Sådan fordeler pengene sig
- Mindste børn: 550 millioner kroner
- Skolebørn: 550 millioner kroner
- De ældste odenseanere: 300 millioner kroner
- Det specialiserede område: 150 millioner kroner
- Lokalområder: 125 millioner kroner
- Aktivt fritidsliv: 95 millioner kroner
- Seniorlivet i Odense: 50 millioner kroner
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.