Viktor Axelsen genforenet med familien:
- Jeg har savnet Vega og Natalia helt vildt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske badmintonspiller Viktor Axelsen ankom fredag eftermiddag til Danmark med sin OL-guldmedalje om halsen. Han blev modtaget af familien, og var rørt over, at kunne holde sin lille datter igen.
Den fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen ankom fredag eftermiddag til Københavns Lufthavn.
Her blev han sammen med sejleren Anne-Marie Rindom, som også har vundet guld i Tokyo, modtaget foran lufthavnsbygningen af en større mængde mennesker.
Lasse Norman jubler over kærestens OL-sølv:
- Det er kæmpe stort
Den fynske banespecialist Lasse Norman Hansen og kæresten Julie Leth danner par. Julie Leth vandt fredag OL-sølv i parløb. Norman stiller også op i disciplinen.
- Det er kæmpestort for mig.
Fynske Lasse Norman Hansen, der i sin glorværdige banekarriere har vundet både guld, sølv og bronze ved OL, lægger ikke skjul på sin glæde over Danmarks seneste OL-medalje.
Den hænger nemlig om halsen på hans kæreste, Julie Leth.
Sammen med Amalie Dideriksen vandt Julie Leth sølv i parløb fredag formiddag, og det betyder meget for Norman, der selv stiller på i disciplinen hos herrerne.
- Julie og jeg bor sammen, og jeg har set hendes arbejdsindsats hver eneste dag.
- Jeg ved, hvad hun har lagt i det, hvordan hun har forberedt sig og hvor meget, det betyder for hende. Derfor betyder hendes sølvmedalje virkelig, virkelig meget for mig. Den har hun virkelig, virkelig fortjent, siger Lasse Norman til TV 2 Sport.
Lørdag skal Norman selv køre parløb sammen med Michael Mørkøv. De er regerende verdensmestre, og derfor er målet at vinde guld i Tokyo.
To gange EM-guld
Skulle det blive til endnu en dansk medalje i parløb, vil det være første gang i OL-historien.
Det vil dog ikke være første gang, Lasse Norman Hansen og Julie Leth har fejret store resultater ved de samme stævner. I 2019 vandt de begge EM-guld.
Blandt modtagerne var Viktor Axelsens familie og ikke mindst hans kæreste, Natalia Koch Rohde, og deres ti måneder gamle datter Vega.
Og for Axelsen var det rørende igen at være hjemme.
- Det er fantastisk. Det er svært at sætte ord på selvfølgelig, og det er dybt rørende at se, hvor mange mennesker, der er mødt op.
- Det er selvfølgelig specielt fedt at se min familie, vores datter og Natalia igen. Det har jeg glædet mig rigtig meget til, sagde Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Viktor Axelsen var ekstra rørt, da han igen fik mulighed for at holde datteren Vega:
- Selvfølgelig bliver man dybt rørt. Det er klart, at der er et helt andet savn, når man rejser. Men det er dejligt, det er gået så godt.
- Men det er klart, at man savner Vega og Natalia helt vildt, når man er ude at rejse, sagde Viktor Axelsen.
Hyldest på hyldest
Modtagelsen i lufthavnen er den første fejring på dansk jord, siden Viktor Axelsen mandag i sikker stil vandt OL-finalen over kineseren Chen Long i to sæt med cifrene 21-15, 21-12.
27-årige Viktor Axelsen er født i Odense, og det var her han fik færten af badminton.
Med guldet i Japan har han ikke kun vundet alle de store turneringer, men også vekslet en OL-bronze fra Rio de Janeiro i 2016 til det ædleste metal.
På mandag vil Viktor Axelsen blive hyldet på Odense Rådhus, hvor der er plads til 200 personer (der er krav om coronapas, red.), og hvor blandt andre borgmester Peter Rahbæk Juel og Viktor Axelsen vil holde en tale.
Arrangementet begynder klokken 11.00 og der er ikke tilmelding.
Men inden turen går til rådhuset i barndomsbyen, står der en rolig aften på programmet.
- Vi skal have lidt god mad i aften, og så skal jeg nok sove tidligt. Så har vi en fejring i morgen, hvilket jeg også glæder mig rigtig meget til, sagde Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen: