Muligt kræftfremkaldende stof lukker to vandboringer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For første gang på Fyn har man fundet stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i to vandboringer. Boringerne er straks blevet lukket, fordi stoffet muligvis er kræftfremkaldende.
To vandboringer på Nordfyn blev straks lukket, da man opdagede stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i en vandprøve. Begge boringer ligger tæt ved vandværket i den lille by Krogsbølle nær Otterup. Det skriver Fyens Stiftstidende lørdag.
Ved flere vandboringer på Nordfyn har man allerede problemer med en for høj mængde pesticider og andre stoffer i grundvandet. Men boringerne har stadig været i brug, til man får løst problemet, da man ikke har vurderet, at mængden er skadelig.
Fynske vandværker hårdere ramt af pesticider end resten af landet
I forhold til andre landsdele er især nordvestfynske vandboringer hårdt ramt af pesticider, viser ny rapport. Nordfyns Kommune har netop vedtaget sin første vandforsyningsplan. Den skal sikre rent vand i hanerne.
I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.
“Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien.”
- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.
Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.
En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.
- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport.
Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.
- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke.
Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.
Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.
Direktør: Vi har masser af rent vand
På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.
Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?
- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.
Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?
- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.
Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.
Roesprøjtemiddel synder igen
I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.
Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.
Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.
I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.
At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.
- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.
For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.
Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.
Ny plan skal sikre rent vand
I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.
Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand.
Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.
Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.
“Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn, De var bange for det.”
Det sker ved at forbinde kommunens vandværker.
- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.
Men planen er også tiltrængt.
De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.
I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?
- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm
Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.
- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.
Med det nyopdagede stof er det dog en anden sag, idet Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt ud, at en vandboring bør lukkes, hvis der findes bare en smule chlorothalonil-amidsulfonsyre i vandet. Det skyldes, at man har en stærk formodning om, at stoffet er kræftfremkaldende.
- Så snart, vi fik prøverne og analyserne fra instituttet, lukkede vi boringerne med det samme. Også inden vi kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Mette Højby Petersen, der er chef for Natur og Miljø i Nordfyns Kommune.
To boringer er rene
Vandværket i Krogsbølle får sit vand fra i alt fire vandboringer tæt ved vandværket. Det er kun ved to af de fire boringer, man har fundet det kritiske stof. Det kan skyldes, at de to boringer ligger lige op ad en mark, hvor der tidligere er blevet dyrket løg.
Chlorothalonil-amidsulfonsyre stammer nemlig fra svampemiddel, som især blev brugt til løg, kartofler, jordbær, porre og andre afgrøder. Det blev forbudt at bruge stoffet i år 2000 i Danmark, og i 2019 blev et forbud også vedtaget i EU, skriver Fyens Stiftstidende.
Pesticidrester: Én boring lukket på vandværk
Assens Kommune har fundet pesticidresten dimethylsulfamid i en af de boringer, som forsyner Skallebølle Vandværk. Vandværket er nu i gang med at underrette forbrugerne.
Det er ikke første gang, at Skallebølle Vandværk har problemer med pesticidrester i boringerne.
For cirka en måned siden var den også gal.
Nu har Assens Kommune modtaget svar fra prøver, der i sidste uge blev taget på Skallebølle Vandværk, med for høje værdier af pesticidresten DMS (N.N-dimethylsulfamid).
Prøverne viser, at overskridelsen kun gælder den ene af de to boringer, som forsyner vandværket. Den boring tages nu ud af drift. Vandværket vil i stedet blive forsynet med vand fra den anden boring, som overholder grænseværdien.
Vandværket er gået i gang med at underrette de forbrugere, som er tilknyttet vandværket.
Miljøstyrelsen vurderer, at indtag af drikkevand, som indeholder DMS i de koncentrationer, der er fundet indtil nu, ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.
FAKTA
- DMS er en forkortelse for N,N-dimethylsulfamid.
- Stoffet kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007.
- Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel.
- Den tilladte grænseværdi er 0,1 µg/l(mikrogram/l).
- Miljøstyrelsen vurderer, at indtag af drikkevand, som indeholder DMS i de koncentrationer, der er fundet indtil nu, ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.
- Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019.
- Fra 2018 indgår der tre nye stoffer, som vandværker skal teste for. Disse er: DMS, Triazol og desphenyl-chloridazon.
- Grænseværdien for pesticidrester i drikkevandet i Danmark ikke er fastsat ud fra en sundhedsfaglig risikovurdering, men derimod er politisk fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter.
- Grunden til dette er, at man som udgangspunkt ønsker pesticidfrit drikkevand.
Kilde: Assens Kommune
Nu får vandværket i Krogsbølle udelukkende vand fra de to vandboringer, som ligger længere væk fra den tidligere løgmark.
- Vi håber, at det ikke breder sig op til de andre boringer, siger Mogens Stougaard, som i mange år har siddet i vandværkets bestyrelse og selv bor omkring en kilometer fra den lukkede vandboring. Så længe det ikke spreder sig, kan vandværket sagtens nøjes med vand fra de to tilbageværende vandboringer, forklarer han.
Ingen grund til bekymring
Hvis stoffet spreder sig til de to rene vandboringer, vil man være nødt til at lukke dem også, siger Mette Højby Petersen fra Nordfyns Kommune.
- Det vil betyde, at der sker det samme, som man har set i Ledøje, hvor de i dag henter vand i en tankvogn, siger hun.
“Jeg håber ikke, vi finder det andre steder på Fyn, for det er en rigtig træls situation at stå i for vandværkerne og for borgerne”
Hun hentyder til en by på Sjælland, hvor man var nødt til at lukke alle vandboringerne, fordi man havde fundet samme stof. Derfor måtte folk i byen hente vand fra tankvogne. Men det bliver formentlig ikke scenariet på Nordfyn, fortæller hun. Allerede i den kommende uge vil kommunen og vandværket holde et møde om situationen.
Mogens Stougaard frygter heller ikke, at han og naboerne ender uden vand. De har en plan om fortsat at pumpe vand op fra de lukkede boringer, som ikke skal ud til borgerne. Det skal sikre, at stoffet ikke siver over til de åbne boringer, som endnu er fri for stoffet.
Desuden undersøger vandværkets bestyrelse flere muligheder for at sikre alle rent grundvand. Blandt andet overvejer de at investere i et kulfilter til vanværket, der muligvis kan rense vandet, og de er igang med at finde nye steder at bore efter vand.
Resten af Fyn i farezonen
Ingen ved, hvor længe stoffet har været i grundvandet. Det er nemlig kort tid siden, at Miljøstyrelsen har indført kontrol af chlorothalonil-amidsulfonsyre. Men Mette Højby Petersen understreger, at man ikke behøver bekymre sig om stoffet nu.
- Lige nu er stoffet ikke i det vand, som kommer ud af vandhanerne, og det vil det heller ikke være i fremtiden, for hvis det spreder sig til de to andre boringer, så bliver de lukket med det samme, siger hun.
Endnu et vandværk lukker boring efter fund af pesticidrester
Efter fund af pesticidresten dimethylsulfamid har Vand og Affald i Svendborg valgt at tage en vandboring ved Skovmølleværket ud af drift.
Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.
I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.
Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.
- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.
DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.
40 gange grænseværdien
Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.
Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.
I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.
Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.
- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.
Det er første gang, at stoffet bliver fundet på Fyn, men netop fordi det er nyt, at vandværkerne skal være opmærksomme på stoffet, mener Mette Højby Petersen, at det er et tilfælde, det lige blev på Nordfyn, man opdagede det først.
- Alle vandværker er igang med at få foretaget de samme analyser, men jeg håber ikke, vi finder det andre steder på Fyn, for det er en rigtig træls situation at stå i for vandværkerne og for borgerne, siger hun.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.