Nyt pesticid også fundet i drikkevandet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Pesticid-resten dimethylsulfamid er blevet fundet i vandprøver fra to af fem boringer hos Dalumværket. I begge tilfælde er mængden under grænseværdien.
Der er blevet skruet op for kontrollen af drikkevandet på vandværker landet over, efter vandprøver fra otte ud af 14 af vandværkerne i Hovedstadens Forsyning, HOFOR, tidligere på ugen afslørede spor af pesticidresten dimethylsulfamid.
Også hos de fynske vandværker er der fokus på pesticider generelt og dimethylsulfamid i særdeleshed.
VandCenter Syd har allerede i august 2017 testet for stoffet på flere værker.
“Vi vil selvfølgelig helst ikke se pesticidrester i drikkevandet overhovedet”
På Dalumværket var der to fund af dimethylsulfamid, som dog begge lå under grænseværdien. Efterfølgende VandCenter Syd derfor foretaget yderligere undersøgelser, senest på samtlige vandværker i januar 2018.
Også januarprøverne viste, at Dalumværket er det eneste værk, hvor der er fundet spor af dimethylsulfamid. Pesiticidresten blev fundet på to af fem boringer.
På begge boringer er der dog tale om fund under den tilladte grænseværdi af stoffet, som hidtil ikke har været på den liste over pesticider, som vandværkerne skal teste for.
Miljøstyrelsen har meddelt, at stoffet fremover kommer på listen over stoffer, som vandværker i Danmark skal undersøge drikkevandet for. VandCenter Syd vil derudover have en særlig opmærksomhed på stoffet.
- Vi vil selvfølgelig helst ikke se pesticidrester i drikkevandet overhovedet. Når det er sagt, så ligger vi under grænseværdien, så jeg er ikke umiddelbart bekymret, siger Andreas Bassett, der er driftschef i VandCenter Syd, til deres hjemmeside.
Fakta: Det ved vi om pesticider i drikkevandet
Der er fundet rester efter sprøjtemidlet Desphenyl-chloridazon i ti fynske vandværker. Men det stopper næppe der ...
24. august blev vandværket i Dalum taget ud af drift. Der var fundet rester af sprøjtegiften Desphenyl-chloridazon.
Siden er i alt ti fynske vandværker lukket, og der er fundet rester af sprøjtemidlet flere steder i Danmark og Tyskland - i stor udstrækning, hvor man gennem tiderne har dyrket roer.
Siden 2012 er drikkevand fra danske vandværker 87 gange blevet afsløret i at indeholde pesticider i koncentrationer over grænseværdien, skriver Ingeniøren på baggrund af en opgørelse, som forskningsinstitutionen Geus har udarbejdet for Miljøministeriet.
Vi har herunder samlet, hvad vi foreløbig ved om sagen.
Her er der fundet Desphenyl-chloridazon på Fyn
Følgende vandværker på Fyn er der fundet Desphenyl-chloridazon:
- Staurbyskov Vandværk
- Kerteminde Forsyning
- Kildebakken Vandværk
- Mariendal Vandværk
- Hovedværket i Odense
- Fraugde-Over Holluf Vandværk
- Dalumværket
- Lindved Vandværk
- Højby Vandværk
- Fangel Vandværk
“Vi frygter, at det her er et ret omfattende problem, som kan være over hele landet”
Det ved vi:
- Grænseværdien for Desphenyl-chloridazon i drikkevand er 0,1 mikrogram per liter.
- Det højeste niveau af stoffet, der er blevet målt på et fynsk vandværk er 2,6 mikrogram per liter.
“Jeg frygter, at når man begynder at analysere på det her stof, så vil vi finde det i stor udstrækning, hvor man har dyrket roer. Det er hele det sydlige Danmark”
“De her stoffer er simpelthen ikke undersøgt til bunds. Vi ved ikke, om de er hormonforstyrrende, vi aner ikke, om de kan skade hjernens udvikling hos børn. Derfor er der faktisk ingen inden for det her fagområde, der er i stand til at sætte en troværdig grænseværdi.”
- Miljøministeriets grænse for acceptabelt dagligt indtag er på 240 mikrogram per liter, hvis man drikker to liter vand om dagen.
- Desphenyl chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.
- Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
- Pesticider er en fællesbetegnelse for en lang række kemiske bekæmpelsesmidler, der anvendes mod skadelige organismer i plantekulturer.
- Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der ingen grund til at gå i panik. Koncentrationen af stoffet er langt under de sundhedsskadelige niveauer.
- Andre steder har man kunnet omdirigere vandet, så det bliver fortyndet, og indholdet af pesticid kommer under grænseværdien, oplyser Danva.
- Pesticidresterne stammer fra sprøjtegiften desphenyl-chloridazon. Stoffet har ikke hidtil været blandt de stoffer, som vandværker skal tjekke for.
- Det stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark. Fra 1960'erne og indtil 1996 har det dog været anvendt i forbindelse med produktionen af roer, rødbeder og løg.
- Grundvand er normalt mellem 20 og 300 år gammelt, når det bliver pumpet op, og derfor giver stoffet problemer nu.
- Hos vandselskabernes brancheorganisation, Danva, frygter man, at problemet ikke begrænser sig til enkelte vandværker, men at det kan være et landsdækkende problem.
- I den tyske delstat Baden-Württemberg er stoffet ifølge Danva fundet i over 80 procent af prøver de steder, hvor man har kigget efter det.
Kilder: Danva, Niras, Styrelsen for Patientsikkerhed og Gyldendals Store Danske.
Massive fund af sprøjtemidler
I løbet af sommeren og efteråret 2017 blev en række fynske vandværker lukket midlertidigt efter en stribe fund af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon i vandet.
Desphenyl-chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964 til 1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.
Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
Og nu er der altså dukket endnu et stof op, som vandværkerne skal teste vandet for. Andreas Bassett ærgrer sig over det seneste års fund af stoffer, man ikke tidligere har været opmærksom på.
- Det taler for, at vi skal styrke forebyggelsen med skovrejsning og boringsnære beskyttelsesområder, der beskytter vores grundvandsressource og mulighed for at kunne levere rent drikkevand, siger Andreas Bassett.
Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand
Assens Kommune har nu bedt Ebberup Vandværk teste vandet for det gamle roe-sprøjtemiddel desphenyl-chloridazon. Det oplyser kommunens Miljø- og naturchef. Nu vil vandværket teste sit vand.
Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk.
Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen.
Men nu er Assens Kommune gået ind i sagen.
“Forvaltningens indstilling er, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand og beder dem få det gjort.”
- Vi havde kontakt til Ebberup Vandværk i går, hvor vi bad dem teste vandet for desphenyl-chloridazon, siger Annette Bæk, Miljø- og naturchef i Assens Kommune.
Hvad sagde de til det?
- De sagde, de ville tænke over det. Jeg talte ikke personligt med dem, men det er mit indtryk, at de vil drøfte det i bestyrelsen, siger Annette Bæk.
Siden er det kommet frem, at Ebberup Vandværks bestyrelse onsdag har oplyst Assens Kommune, at de nu vil teste vandet for desphenyl-chloridazon.
Hvorfor har I ikke allerede - ligesom Middelfart, Odense og Nordfyns Kommune - bedt jeres vandværker teste vandet?
- Nu er sagen stadig meget ny her i kommunen. Det var først i sidste uge, vi fandt desphenyl-chloridazon i to af vores vandværker. Så det er altså ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Vi har fulgt tæt, hvor mange af vores vandværker, som tester deres vand. Og vi har konstateret, at mange af dem har valgt at teste helt af sig selv.
Sag bliver behandles politisk
Men altså ikke alle.
Derfor oplyser miljø- og naturchefen også, at sagen nu vil blive taget med til kommunens politikere.
- Vi tager det med til politisk drøftelse på næste møde i Miljø- og Teknikudvalget. Her vil det være forvaltningens indstilling, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand for desphenyl-chloridazon, og beder dem få det gjort, siger Annette Bæk og tilføjer:
- Det er vigtigt for os alle hurtigst muligt at få et billede af, hvor omfangsrig problemstillingen er. Og det er altid bedre at agere på et oplyst grundlag.
Næste møde i Miljø- og Teknikudvalget er første tirsdag i oktober.
Udvalgsformand glæder sig
Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Hans Bjergegaard (DF), er klar til at tage debatten på næstkommende møde.
Men i dag glæder han sig over, at Ebberup Vandværk alligevel har besluttet at teste sit vand for det gamle roesprøjtemiddel.
Det burde de have gjort fra starten, mener han.
- Det kan ikke være et spørgsmål om, hvad formanden for vandværket mener, men hvad forbrugerne mener. Hvis forbrugerne er usikre og bange, så skal der selvfølgelig tages en prøve. Den kan så enten bekræfte dem i deres angst, og så kan vi agere ud fra det. Eller også kan de blive overbevidst om, at der ikke foreligger nogen forurening, siger Hans Bjergegaard.
TV 2/Fyn har i dag været i kontakt med formanden for Ebberup Vandværk, Tage Dan Rasmussen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her