- Vi har fået nok.

Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på OUH, hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.

- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt gennem dels ubetalte lønudgifter og vinterpakken. Og nu også januarpakken, der er vi blevet forbigået.

- Ikke at det nødvendigvis er penge vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.

- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.

Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.

Flere opgaver, ikke flere kolleger

Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.

- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.

Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.

- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.

Opråb til ledelse og politikere

Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.

- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.

Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ikke er vejen frem.

- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.

Lise Bergstrand ser, at en løsning kan være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene når igennem den svære periode.

- Vi står jo også og ser ind i, og det får vi tit at vide, at der snart kommer ekstern kontrol på rengøringen, og som sagt; vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid.

- Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.

Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.

Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.

- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.

Eksempler på dårlig ledelse

Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger, siger direktøren.

- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes.

Direktøren har tidligere på ugen haft et møde med flere tillidsrepræsentanter. Her blev der udover arbejdspresset også sat fokus på episoder med dårlig ledelse.

- På mødet blev der givet eksempler på mindre heldig dialog, der ikke lever op til vores standarder og det, vi står for. Men vi er nødt til at komme bedre ind i problemstillingen, inden jeg kan sige, hvad der skal gøres, siger han. 

Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus. Sådan lyder mottoet og bevæggrunden for det projekt, som Svendborg Sygehus har arbejdet på de seneste par år.

I 2017 modtog geriatrisk afdeling, der beskæftiger sig med sygdomme hos ældre, på sygehuset i Svendborg nemlig 7,2 millioner kroner. De skulle bruges til at styrke viden og kompetencer hos medarbejderne, så sygehuset kunne blive mere demensvenligt.

Det er nemlig ikke helt nemt at være indlagt på et hospital, når man samtidig har demens.

- Jeg plejer at sige, at sygehuse jo ikke er bygget til patienter - det er behandlingssteder. Det kan være rigtig svært at finde rundt sådan et sted, og når man har demens, så er det endnu sværere, siger Mette Foldager, der er Projekt- og programleder på Svendborg Sygehus.

Derfor har Svendborg Sygehus siden projektets begyndelse i 2017 undervist næsten 1.500 medarbejdere i, hvordan man bedst muligt håndterer patienter med demens.

Og det er alt fra læger, sygeplejersker og andet plejepersonale til sygehusets gartnere, der har været en tur på skolebænken.

Mennesket bag sygdommen

Nu skal Svendborg Sygehus og Mette Foldager så i gang med at dele ud af den viden, de har opsamlet de seneste par år.

Sammen med resten af Svendborg-teamet og Nationalt Videnscenter for Demens, skal personalet på OUHs andre afdelinger i Odense, Nyborg og Ærø nemlig have samme slags undervisning, som den medarbejderne i Svendborg har modtaget.

Her vil de blandt andet få undervisning i, hvordan man skaber mere personcentreret omsorg for patienterne.

- Jo bedre vi kender mennesket bag sygdommen, jo bedre kan vi tilrettelægge behandlingen.

- Vi kan ikke lave om på patienten, men vi kan lave om på, hvordan vi tilgår patienten, siger Mette Foldager.

Projektlederen fortæller, at man har oplevet, at der går information tabt, når man flytter en patient med demens fra én afdeling til en anden. Det kan blandt andet betyde, at den nye afdeling ikke er klar over, at en patient har demens, og det kan skabe konflikt, hvis man behandler en patient med demens på en måde, som de ikke er vant til.

Derudover sker det også, at sygehuset mangler viden om, at en patient har demens, når den praktiserende læge sender en henvisning til sygehuset, og det er problematisk.

- Jo mere kendskab vi har til patientens præferencer, jo bedre kan vi tilgå dem, og det vil også gøre patienten og de pårørende mere trygge, siger Mette Foldager.

Hun understreger, at det i høj grad handler om tryghed, når man laver et demensvenligt sygehus.

Kan få forkert behandling

Op mod 86 procent af de indlagte patienter med demens har for eksempel risiko for at få delir. En akut opstået tilstand, der er kendetegnet ved forstyrrelser i blandt andet bevidstheden og opmærksomheden, og som i værste tilfælde kan være livstruende.

Dette kan ifølge Mette Foldager undgås, hvis patienterne får en bedre behandling, hvor personalet er klar over, at de har med en demenspatient at gøre og derfor kan sætte bedre tid af.

Et andet tiltag man har sat i gang på Svendborg Sygehus, er at have øget fokus på at tage kontakt til kommunen, når en patient med demens bliver indlagt.

- En del af de patienter, der bliver indlagt, får ikke den rigtige behandling, fordi de ikke kan sætte ord på, hvor det er, det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at vi får historikken op til indlæggelsen, fortæller Mette Foldager.

På den måde kan lægerne efterfølgende bedre finde ud af, hvad patienterne rent faktisk fejler.

Mette Foldager forventer, at arbejdet med at udbrede viden omkring et demensvenligt hospital til de andre afdelinger på OUH går i gang i løbet af foråret. Første skridt i projektet er at få uddannet nøglepersoner på de afdelinger, der har mange demenspatienter.