Da skruerne stak ud af huden efter operation, startede Arnes mareridt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere end tre ud af fire danskere får afslag på patienterstatning - en af dem er Arne Dencker, der er gået fra 4.675 kroner i erstatning til nul.
På sit skrivebord hjemme i Aarup har han samlet over 1.100 sider. De fleste omhyggeligt kategoriseret i tykke ringbind. Andre stablet i millimeterlige bunker.
Fælles for dem alle er de neongule overstregninger og kursive kuglepensnotater. Hver og en vidner de om Arne Denckers forsøg på at forstå de sidste otte år af sit liv.
Forstå, hvorfor én operation pludselig blev til 11. Og hvorfor han ikke længere kan gå mere end ti meter ad gangen, efter den 65-årige fynbo i sensommeren 2016 faldt ned fra sin trailer.
Alt virkede ellers til at være gået efter planen, da Arne Dencker for otte år siden blev rullet ud fra operationsstuen.
Få dage forinden havde han stået og malet på sin trailer, idet han faldt ud over kanten.
- Og så var jeg så uheldig at lande ned på min venstre hofte. Og det gjorde bare ondt.
Røntgenbilledet på Kolding Sygehus efterlod ingen tvivl om, at den øverste del af lårbensknoglen var brækket. Arne Dencker skulle opereres og have indsat to skruer i låret.
Så det fik han - og ved udskrivelsen fik han at vide, at operationen var forløbet ganske godt.
“Det var det eneste, der gjorde, at jeg i de fem år kunne holde ud at være levende.”
Men der gik kun halvanden uge, før Arne Dencker igen måtte tage på sygehuset.
Med sig havde han store smerter og en uventet opdagelse: Skruerne stak ud af huden.
På sygehuset konstaterede lægerne, at bruddet var skredet, og at skruerne havde flyttet sig så meget, at de havde gennemboret hofteleddet. En ikke sjælden hændelse der ikke desto mindre krævede en ny operation.
Lægerne så ikke andre udveje end at give ham en kunstig hofte med cement. Arne Dencker accepterede de risici, der ville være.
- I mine øjne havde jeg ikke så mange andre valg, siger han.
Så 15. september 2016 på Vejle Sygehus fik han den.
Er det her normalt?
Men endnu en gang var glæden kortvarig. Blot en uge inde i genoptræningen tog smerterne kraftigt til, og til kontroltjek i november blev han beskrevet som stærkt smerteforpint.
Lægerne sagde, at smerten var normal og først burde forventes ovre om et år.
Så Arne Dencker ventede et år. Og derefter endnu et. Indtil der til sidst var gået knap fem år.
- Og i al den tid havde jeg næsten konstante smerter fra hoften, som tvang mig på morfin fire gange om dagen, adskillige blokadesprøjtninger med blokader og flere indlæggelser, end jeg kan tælle. Men det var det eneste, der gjorde, at jeg i de fem år kunne holde ud at være levende.
“4.675 kroner for at skulle igennem det mareridt. Og det synes jeg, var fuldstændig latterligt.”
Så han var næsten lettet, da en læge fra OUH i oktober 2021 opdagede årsagen til smerterne: Den nye hofteprotese havde i fem år siddet løst.
Lægerne gav ham endnu en ny hofte - men blot en måned efter operationen havde han været på operationsbordet yderligere syv gange for at rette den nye hofte op.
Det duede stadig ikke. Og således fik Arne Dencker i november 2021 sin tredje kunstige hofte.
Nærmest en hån
Tre år senere sidder den nu 65-årige fynbo hjemme i Aarup og bladrer erstatningssagen igennem med én stor undren.
For med et behandlingsforløb, der har krævet adskillige re-operationer, har Arne Denckers arbejdsliv været sat på hård prøve.
Som audiolog kunne Arne Dencker ellers langt hen ad vejen skåne hoften, når han var på arbejde - men sidste år nåede smerterne til et punkt, hvor han ikke længere kunne holde til at gå ud i venteværelset og tage imod patienterne.
Og så vidste han godt, hvad klokken havde slået:
- Jeg kunne godt se, at jeg var nødt til at gå på førtidspension - men det betød jo også, at jeg gik fra et job med god løn til at få udbetalt under det halve. Vel at mærke mens jeg stadig havde de samme udgifter til behandling og genoptræning efter alle operationerne.
Derfor blev den nu førtidspensionerede audiolog også lettet, da Patienterstatningen i oktober 2023 vurderede, at han var berettiget til en økonomisk kompensation.
Men beløbet lød blot på 4.675 kroner.
- Det synes jeg, var fuldstændig latterligt.
Årsagen til det lave beløb skyldtes ifølge Patienterstatningen, at der rent lægefagligt ikke havde været en finger at sætte på nogen af operationerne. Derfor var der efter specialistreglen ikke noget at nogen erstatning at komme efter; Arne Dencker var blot ualmindeligt uheldig at blive ramt af så komplikationsfyldt et forløb.
Patienterstatning ud fra specialistreglen
Patienterstatningen vurderer alle sager efter fire regler - en af dem er specialistreglen.
Her ser Patienterstatningen på, om en erfaren specialist ville have behandlet patienten på en anden måde.
Hvis en erfaren specialist ville have gjort noget andet, så man havde undgået din behandlingsskade, kan man have ret til erstatning.
Kilde: Patienterstatningen.
Patienterstatningen ville dog kompensere for ugerne i 2021, hvor Arne Dencker blev re-opereret syv gange som følge af hofteoperation nummer to. Og her endte erstatningen altså på knap 5.000 kroner.
Et beløb, som ifølge formanden for Patientforeningen, Niels Jørgen Langkilde, er helt skævt sat:
- Hvis livskvaliteten er permanent ødelagt, så er 5.000 kroner jo nærmest en hån. Selvfølgelig kan det hjælpe lidt, men det er jo ingenting i forhold til at blive invalideret på livstid, mener formanden.
Arne Dencker havde ikke tænkt sig at give op, og ankede derfor sagen.
Rimelighedsreglen
Men anken endte ikke, som han havde håbet.
For ifølge Ankenævnet skulle den 65-årige slet ikke have haft de 4.675 kroner, og erstatningen blev nedskrevet til nul kroner, idet de kaldte hofteoperationen i oktober 2021 for "unødvendig".
Dét til trods for, at Arne Denckers journal viser, at lægerne selv tog initiativ til operationen.
Men hvad gør man så, når lægerne ikke har sat en fod forkert, men der alligevel er opstået komplikationer?
Det er her, rimelighedsreglen kommer ind i billedet.
En regel, der ifølge Patienterstatningen er skabt til de situationer, hvor hospitalet ikke har gjort noget galt, men hvor der alligevel er større komplikationer, end patienten med rimelighed må tåle.
Sidste år endte 6,4 procent af de knap 12.000 sager om det fysiske helbred i Patienterstatningen med en erstatning på grund af rimelighedsreglen.
Patienterstatning ud fra rimelighedsreglen
En anden af de fire regler, Patienterstatningen altid vurderer sagerne efter, er rimelighedsreglen.
Rimelighedsreglen giver ret til erstatning, selvom behandlingen har været korrekt.
Det kan være, hvis en operation er udført korrekt, men der alligevel er opstået en sjælden eller alvorlig komplikation.
En skade er sjælden, hvis den sker hos færre end to procent af dem, som får samme behandling.
En skades alvorlighed bliver målt i forhold til den sygdom, du blev behandlet for i første omgang.
Hvis man for eksempel var alvorligt syg, da man kom på sygehuset, skal ens komplikationer ved behandlingen være tilsvarende alvorlige for at kunne få erstatning.
Kilde: Patienterstatningen.
Og netop denne regel giver flere steder genklang i Arne Denckers journal.
Blandt andet i et notat fra en af de overlæger, der senest har tilset den 65-årige. Her har overlægen noteret, at den oprindelige lårbensoperation i 2016 ikke var optimal, og at den "har kostet patienten hans job og livskvalitet."
Overlægen skriver endvidere, at "forløbet har påvirket ham psykisk og fysisk i høj grad".
Men fordi alvorsgraden ifølge rimelighedsreglen skal måles efter, hvor slemt patienten havde det inden operationen, har Ankenævnet vurderet, at forværringen af Arne Denckers tilstand ikke er alvorlig nok.
I afgørelsen skriver de, at "de gener, den tilskyndede har, skyldes hans grundlidelse".
“Vi ser gang på gang, at det er, som om myndighedernes vidneudsagn tæller dobbelt så meget i retten som patientens”
Og ifølge Patientforeningen siger det alt om, hvor svært det er at få medhold i en forespørgsel om patienterstatning:
- Vi ser gang på gang, at det er, som om myndighedernes vidneudsagn tæller dobbelt så meget i retten som patientens. Det er ulige vilkår, siger Niels Jørgen Langkilde.
- Derfor oplever vi ofte, at patienterne må indsamle en enorm bevisbyrde, hvilket kan være rigtig tungt at bære, når man i forvejen er mærket af komplikationer efter en operation. Mange bruger jo alle deres ressourcer på at få en erstatning, der aldrig dukker op - og det er jo tragisk.
Sidste år blev tre ud af fire erstatningssager om fysisk helbred afvist.
Sundhedsministeren kan fastsætte, hvilke skader der er omfattet af rimelighedsreglen. TV 2 Fyn ville derfor gerne have spurgt sundhedsminister Sophie Løhde (V), om flere skader bør indbefattes.
Det har ikke være muligt at få et interview med Sophie Løhde. I et skriftligt svar afviser Indenrigs- og Sundhedsministeriet at gå ind i den konkrete sag, men skriver:
- De danske regler om erstatning på sundhedsområdet er ganske lempelige sammenlignet med flere andre lande. I 2023 tildelte Patienterstatningen mere end 885 millioner kroner i erstatning. For at få erstatning er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. En af disse betingelser kan være rimelighedsreglen. Her er det op til Patienterstatningen at afgøre de konkrete tilfælde.
Hjemme i Aarup er håbet om erstatning også så småt ved at svinde ind for Arne Dencker, der nu har anket sagen de maksimale tre gange uden held.
Men den 65-årige har tænkt sig at kæmpe videre:
- For alternativet, det ved jeg slet ikke. Allerede nu klarer jeg mig kun lige gennem hverdagen, så fremtiden er på ingen måde rar at tænke på.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.