Din bopæl er afgørende: Så lang er ventetiden hos speciallægen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er stor forskel mellem regionerne på, hvor hurtigt man får tid hos en speciallæge. Børn i Region Syddanmark venter i gennemsnit 17 uger længere på at komme til speciallæge, end landets øvrige børn gør.
Din bopæl afgør i høj grad, hvor længe du skal vente på en psykiater, hudlæge eller anden slags speciallæge.
OUH: Kirurger vagtsat 42 timer på en weekend
I mindst et år har kirurger på Odense Universitetshospital haft vagter på 42 timer fra fredag eftermiddag til tidligt mandag morgen.
Trods advarsler fra tillidsfolk fortsatte en praksis med at vagtsætte kirurger i 42 timer henover weekender i mindst et år.
Det viser oversigter over vagtplaner på Kirurgisk Afdeling A, som Metroxpress er kommet i besiddelse af.
Kirurgerne skulle blandt andet operere hasteindlagte akutpatienter efter ulykker eller andre livstruende tilfælde.
Det selvom kirurgen havde været vågen i over et døgn og arbejdet mere end 24 timer i træk.
Tidligere tillidsmand for de yngre læger på Kirurgisk Afdeling A, Mikkel Holm, bekræfter den praksis overfor Metroexpress. Han protesterede som tillidsmand overfor ledelsen over forholdene, fordi han mente, de var overenskomstridige og potentielt farlige for patienterne.
- Alle er vel enige om, at man ikke kan tilsidesætte grundlæggende regler for arbejdstiden uden samtidig at gå på kompromis med patientsikkerheden. Jeg har ikke oplevet, at kollegaer har ageret uansvarligt på disse vagter, men hvis man har været på vagt i 22 timer i træk, så har man en markant nedsat koncentrationsevne, siger Mikkel Holm til Metroxpress.
Alligevel fortsatte praksis frem et år frem til februar 2017.
Kirurgisk Afdeling A hører under samme ledelse som den afdeling på sygehuset i Svendborg, hvor en læge blev dømt for grov pligtforsømmelse i forbindelse med en patients død i 2013.
Ledende overlæge: Praksis er ændret
Ledende overlæge på afdelingen, Claus Vinther, forklarer i en mail til avisen, at praksis med vagter på 42 timer i løbet af weekend blev stoppet i februar 2017.
- Der er tale om såkaldte bagvagter, hvor der er indregnet mulighed for søvn og hvile i den tid, man er på vagt. Praksis med sove- og hviletid under vagt er en fast etableret del af vagtberedskabet i sundhedsvæsenet, og rammerne for dette er reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, siger Claus Christian Vinther.
- Dog gik afdelingsledelsen konkret i dialog med speciallægerne på afdelingen omkring en opdeling af vagten, og man valgte på den baggrund at opdele søndagsvagten i to vagter per 1. februar 2017, indtil en planlagt vagtbelastningsopgørelse, som udarbejdes i samarbejde med Fagforeningen Yngre Læger, er gennemført.
Formanden for Yngre Læger, Camilla Ratchke, vil ikke udtale sig forholdene på Kirurgisk Afdeling A på OUH.
Hun siger dog, at det efterhånden er blevet svært at overholde de gældende regler.
- I dag har vi kæmpestore afdelinger, der modtager rigtigt mange patienter. Lægerne må kun arbejde i de 13 timer af en 24 timers vagt, men i praksis er det meget få steder i landet, hvor det efterhånden kan lade sig gøre. Derfor er det også vigtigt, at tillidsfolk siger fra, siger hun, og tilføjer:
Jeg kan godt forstå, at man som patient kan blive bekymret. Talrige undersøgelser viser, at jo mere man arbejder, jo større er risikoen for at der begås fejl
I Region Syddanmark venter børn i gennemsnit 21 uger på at komme til speciallæge, mens resten af landets børn venter mellem fire og seks uger.
Til gengæld kan børn og unge i regionen komme til psykiater efter to måneders ventetid. I Region Nordjylland får børn og unge psykiatrisk hjælp efter otte måneders ventetid.
Det skriver Ugebrevet A4, som har udarbejdet en ny opgørelse over ventetider til speciallæger på baggrund af en aktindsigt i Danske Regioner.
17 ugers forskel
Foruden psykiatere og børnespeciallæger er der forskelle på ventetiden til landets hudlæger, gynækologer, kirurger, reumatologer (gigtlæger), øjenspecialister og øre-, næse- og halslæger.
Ventetider (Antal Uger) | Sjælland | Syddanmark | Nordjylland | Hovedstaden | Midtjylland |
---|---|---|---|---|---|
Børne- og Ungdomspsyk. | 17 | 8,0 | 35 | 19,7 | 32,6 |
Dermatologi | 15 | 11 | 23 | 8,5 | 16,4 |
Gynækologi | 6 | 18 | 14 | 7,1 | 9 |
Kirurgi | 3 | 17 | 4,3 | 2,3 | 2,7 |
Ort. Pæd.kirurgi | 3 | 15 | 7,5 | 5,2 | 3,3 |
Psykiatri | 18 | 13 | 38,3 | 13,3 | 37,5 |
Pædiatri | 6 | 21 | 5,8 | 4,2 | 4,2 |
Reumatologi | 8 | 8 | 19,5 | 9,4 | 11,6 |
Øjenspecialet | 22 | 16 | 27 | 17 | 19,3 |
Øre, næse og hals | 7 | 11 | 5,6 | 4,5 | 10,3 |
GENNEMSNIT | 10,5 | 13,8 | 18 | 9,12 | 14,7 |
Kan du ikke se hele grafen? Klik her.
Region Syddanmark har landets længste ventetider på fem ud af ti områder. Det kan således vare længe, fra du får en henvisning fra din praktiserende læge, til du kan få en tid hos speciallægen.
Regionens gynækologer har en ventetid på 18 uger, specialkirurgerne har en 17 uger lang venteliste, og ortopædkirurgerne en venteliste på 15 uger. Børnespeciallægerne har 21 ugers venteliste, mens øre-, næse- og halslægerne har 11 ugers ventetid.
Den længste ventetid sammenholdt med landets øvrige regioner er på børneområdet. Her er der 17 ugers forskel fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor børn kan få hjælp efter i gennemsnit 4,2 uger.
- Dækningen svarer ikke til behovet
Lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet påpeger, at der generelt mangler speciallæger i de områder i landet, hvor flest borgere bliver ramt af sygdomme eller andre lidelser.
Derfor er der nogle steder lange ventetider.
- Det er et problem, når dækningen ikke svarer til behovet. Det ser ud til, at der er steder i landet, hvor behovet ikke bliver dækket i samme grad som andre steder.
- Derfor bliver det ens adresse, der afgør, hvor længe man skal vente på at få behandling for sin sygdom, siger Henrik Brønnum-Hansen til Ugebrevet A4.
Speciallæge: Regionerne har svigtet – drab er forudsigeligt
Regionerne har svigtet deres ansvar på psykiatriområdet, mener speciallæge. Det er vanvittigt farligt og inhumant, siger hun.
Onsdag eftermiddag stak en 48-årig mand sin 74-årige far ned på Klosterplads i Svendborg. Faderen døde kort efter.
Det er ikke første gang på Fyn, at en psykisk syg mand begår drab, og derfor er drabet forudsigeligt, siger Karin Garde, der er speciallæge i psykiatri.
- Selvfølgelig sker det igen, når regionerne ikke vil tage ansvaret for at prioritere de sygeste, siger Karin Garde.
Mere tid og ro til patienter
Speciallægen mener, at regionerne har svigtet og efterspørger mere tid og ro ved længere indlæggelser.
- Jeg ser en systematisk nedlæggelse af adgangen til tilstrækkeligt lange indlæggelser til de allersygeste, og det er helt overvejende mænd, som også ofte har et misbrug, og det bliver det ikke mindre farligt af, forklarer Karin Garde.
- Kriminaliteten stiger, og vi taler ikke om cykeltyverier. Det er drab, drabsforsøg og ildspåsættelse, fordi forbrydelserne udspringer af den syges måde at tænke på, føle sig forfulgt eller være domineret af kommanderende stemmer, fortsætter hun.
Vanvittigt farligt
Den 48-årig drabsmand fra Svendborg var lige blevet udskrevet efter tre dages indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling.
Poul Skaaning, der er formand for foreningen for SIND Fyn, mener ikke, at den 48-årige skulle have været udskrevet så hurtigt, og det er Karin Garde enig i.
I 2014 bevilligede Folketinget 2,2 milliarder til psykiatrien. Ifølge regionernes formand, Bent Hansen, har det aldrig været meningen, at pengene skulle bruges til flere sengepladser og vamrehænder.
- Det er en helt utrolig dumstædighed, fordi det er oplagt, at det er vanvittigt farligt ikke at have plads nok. Det er også noget, der får personalet til at rejse. Det er inhumant, siger Karin Garde.
Regions Syddanmarks regionrådsformand, Stephanie Lose (V), afviser, at Region Syddanmark ikke har fået forbedret psykiatrien for milliardbeløbet.
Herunder kan du se en tidslinje over voldsomme sager på Fyn inden for de seneste år:
Ifølge Ugebreve A4 kan der være helt op til 17 ugers forskel mellem regionerne.
- Ikke acceptabelt
Sundhedsordfører hos Dansk Folkeparti Liselott Blixt mener, at forskellene er et stort problem.
- Det er ikke acceptabelt, at vi har de forskelle, når vi alle sammen siger, at vi skal have lighed i sundhed, siger hun til Ritzau og uddyber:
- Vi har speciallæger, som gerne vil oprette sig på et ydernummer. Men de kan ikke få det, fordi regionerne ikke udbyder de ydernumre.
Også sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ærgrer sig over forskellene. Til Ugebrevet A4 kalder han det for "en fuldstændig urimelig situation".
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser, at der i regionerne mangler penge til at sørge for kortere ventetider til speciallægerne.
- Vi har sat ind med en lang række initiativer til at understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
- På den baggrund virker det lidt nemt bare at affærdige denne vigtige problemstilling med, at der mangler penge, skriver hun til Ugebrevet A4