OUH: Kirurger vagtsat 42 timer på en weekend
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I mindst et år har kirurger på Odense Universitetshospital haft vagter på 42 timer fra fredag eftermiddag til tidligt mandag morgen.
Trods advarsler fra tillidsfolk fortsatte en praksis med at vagtsætte kirurger i 42 timer henover weekender i mindst et år.
Det viser oversigter over vagtplaner på Kirurgisk Afdeling A, som Metroxpress er kommet i besiddelse af.
Kirurgerne skulle blandt andet operere hasteindlagte akutpatienter efter ulykker eller andre livstruende tilfælde.
Det selvom kirurgen havde været vågen i over et døgn og arbejdet mere end 24 timer i træk.
Tusindvis af læger støtter tiltalt Svendborg-kollega
På Facebook har flere end 2.000 læger samlet sig i en støttegruppe for en kvindelig læge fra Svendborg, der er tiltalt i en sag, hvor en patient efterfølgende døde.
Faktisk kender Lotte Møller Smedegaard ikke engang den tiltalte læge fra Svendborg.
Men da hun så sagen omtalt i medierne, ramte det hende med det samme, at det lige så godt kunne have været hende selv, der uforvarende var endt i samme sag. Derfor lavede hun i fredags en gruppe på Facebook, der skal støtte den yngre, kvindelige læge, der er tiltalt for grov pligtforsømmelse.
- Jeg tænkte med det samme, at det kunne have været mig. Det kunne have været os alle sammen på en travl vagt på en akutmodtagelse. Og selv om de sædvanlige argumenter med et travlt børnefamilieliv og en travl hverdag dukkede op mit hoved, besluttede jeg mig for at gøre noget, siger Lotte Møller Smedegaard til ugeskriftet.dk, der er den digitale version af Ugeskrift for læger.
Facebook-gruppen har nu flere end 2.000 medlemmer, der alle er læger eller medicinstuderende.
Sagen kort:
Sagen fra Svendborg handler om en yngre, kvindelig læge og en mandlig bagvagt, der begge er tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelsen på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.
Patienten var en mand med diabetes, og derfor bad den kvindelige læge mundtligt en sygeplejerske om at få hans blodsukker målt. Men målingen skete aldrig, fordi sygeplejersken ifølge Fyens Stiftstidende i retten sagde, at han ikke erindrede ordren.
Samtidig fik patienten stadig insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten. Heller ikke den anklagede bagvagt reagerede på, at patienten ikke havde fået målt sit blodsukker, og den 1. september, knap en måned efter indlæggelsen, døde patienten.
Sammenhængen mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu ikke slået fast.
Kilde: Ugeskriftet.dk
Lotte Møller Smedegaard, der til hverdag er reservelæge på Rigshospitalet, har derudover også startet en indsamling for den tiltalte læge. Ifølge ugeskriftet.dk er der allerede indsamlet mere end 37.000 kroner.
Reservelægen kender ikke den tiltalte fynske læge - men det betyder heller ikke så meget.
- Men det er heller ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste er, at hun ikke er alene. Og selvom hun hverken er dømt eller frikendt, tillader jeg mig at have sympati med hende, fordi sagen ikke handler om den konkrete sag, men om pressede og stressede arbejdsforhold. Når så mange læger på så kort tid støtter op om hende, er det et udtryk for, at alle kan se sig selv i situationen. Vi kæmper, det bedste vi kan, under de givne forhold, og så bliver vi alligevel slæbt i retten. Jeg tror desværre, at denne sag betyder, at mange læger vil frygte at ende i retten, fordi vi i en presset situation glemmer en ting. Det er endnu en stressfaktor i et i forvejen presset arbejdsmiljø, siger Lotte Møller Smedegaard til ugeskriftet.
Obduktionsrapporten bliver fremlagt på næste og sidste retsmøde, der afholdes den 27. april. Dommen forventes at falde kort efter, og begge de tiltalte læger risikerer bødestraf, skriver ugeskriftet.dk.
Tidligere tillidsmand for de yngre læger på Kirurgisk Afdeling A, Mikkel Holm, bekræfter den praksis overfor Metroexpress. Han protesterede som tillidsmand overfor ledelsen over forholdene, fordi han mente, de var overenskomstridige og potentielt farlige for patienterne.
“Alle er vel enige om, at man ikke kan tilsidesætte grundlæggende regler for arbejdstiden uden samtidig at gå på kompromis med patientsikkerheden.”
- Alle er vel enige om, at man ikke kan tilsidesætte grundlæggende regler for arbejdstiden uden samtidig at gå på kompromis med patientsikkerheden. Jeg har ikke oplevet, at kollegaer har ageret uansvarligt på disse vagter, men hvis man har været på vagt i 22 timer i træk, så har man en markant nedsat koncentrationsevne, siger Mikkel Holm til Metroxpress.
Alligevel fortsatte praksis frem et år frem til februar 2017.
Kirurgisk Afdeling A hører under samme ledelse som den afdeling på sygehuset i Svendborg, hvor en læge blev dømt for grov pligtforsømmelse i forbindelse med en patients død i 2013.
Ledende overlæge: Praksis er ændret
Ledende overlæge på afdelingen, Claus Vinther, forklarer i en mail til avisen, at praksis med vagter på 42 timer i løbet af weekend blev stoppet i februar 2017.
- Der er tale om såkaldte bagvagter, hvor der er indregnet mulighed for søvn og hvile i den tid, man er på vagt. Praksis med sove- og hviletid under vagt er en fast etableret del af vagtberedskabet i sundhedsvæsenet, og rammerne for dette er reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, siger Claus Christian Vinther.
- Dog gik afdelingsledelsen konkret i dialog med speciallægerne på afdelingen omkring en opdeling af vagten, og man valgte på den baggrund at opdele søndagsvagten i to vagter per 1. februar 2017, indtil en planlagt vagtbelastningsopgørelse, som udarbejdes i samarbejde med Fagforeningen Yngre Læger, er gennemført.
Kvindelig læge dømt i retten: Lægeforeningen vil have sagen for højesteret
Lægeforeningen bakker op om læge fra Svendborg, som for nylig blev dømt ved Østre Landsret i den såkaldte Svendborg-sag.
Først blev begge de anklagede læger fra Svendborg Sygehus frikendt ved byretten.
Men i slutningen af august måned omstødte landsretten dommen over den ene læge, der var tiltalt for grovere eller gentagen forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en mandlig diabetespatient
“Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske”
Patienten blev indlagt på akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus og døde efterfølgende.
Den nu 40-årige kvindelige var ansat i en uddannelsesstilling på Svendborg Sygehus, og landsretten fastslog hendes skyld i sagen. Dommen lød på en bøde på 5.000 kroner og en regning for alle sagens omkostninger.
Da sagen tidligere på året kørte ved byretten i Svendborg, blev både den 40-årige kvinde og en 54-årig mandlig læge begge frikendt. Herefter ankede statsadvokaten sagen, og landsretten dømte kvinden, hvorimod den mandlige læge fik bekræftet sin uskyld i sagen.
SAGEN KORT
Sagen fra Svendborg handler om en yngre, kvindelig læge og en mandlig bagvagt, der begge er tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelsen på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.
Patienten var en mand med diabetes, og derfor bad den kvindelige læge mundtligt en sygeplejerske om at få hans blodsukker målt. Men målingen skete aldrig, fordi sygeplejersken ifølge Fyens Stiftstidende i retten sagde, at han ikke erindrede ordren.
Samtidig fik patienten stadig insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten. Heller ikke den anklagede bagvagt reagerede på, at patienten ikke havde fået målt sit blodsukker, og den 1. september, knap en måned efter indlæggelsen, døde patienten.
Sammenhængen mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu ikke slået fast.
Kilde: Ugeskriftet.dk
Bør prøves i Højesteret
Nu vil Lægeforeningen have sagen til at fortsætte i Højestret. Foreningen har derfor opfordret den kvindelige læge til at søge om at få sin sag prøvet ved Højesteret.
- Der er tale om en dybt ulykkelig sag. Først og fremmest for patienterne og de pårørende, naturligvis. Der er sket fejl, men det er efter Lægeforeningens vurdering ude af proportion at dømme hende for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, til laeger.dk.
Han peger på, at sagen også rejser spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, når det går galt i sager som disse.
- Her lægger retten hele ansvaret over på den unge læge, som tager imod patienten, mens ledelsens ansvar for klare instrukser og for, at alle kender dem, fortoner sig fuldstændigt. I stedet gøres systemfejl, som mangelfuld kommunikation og uklarhed om ansvar på en arbejdsplads, hvor der skal tages mange hurtige afgørelser, til en sag om én læges handlinger, siger Andreas Rudkjøbing.
Forudsætningen for, at en sag kan føres for Højesteret, er, at Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det. Lægeforeningen støtter lægen med advokatbistand under hele processen.
Formanden for Yngre Læger, Camilla Ratchke, vil ikke udtale sig forholdene på Kirurgisk Afdeling A på OUH.
Hun siger dog, at det efterhånden er blevet svært at overholde de gældende regler.
- I dag har vi kæmpestore afdelinger, der modtager rigtigt mange patienter. Lægerne må kun arbejde i de 13 timer af en 24 timers vagt, men i praksis er det meget få steder i landet, hvor det efterhånden kan lade sig gøre. Derfor er det også vigtigt, at tillidsfolk siger fra, siger hun, og tilføjer:
“Jeg kan godt forstå, at man som patient kan blive bekymret.”
Jeg kan godt forstå, at man som patient kan blive bekymret. Talrige undersøgelser viser, at jo mere man arbejder, jo større er risikoen for at der begås fejl
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.