Her er valgets største tabere og vindere til regionsrådsvalget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To partier mister fire mandater, mens et andet parti stormer frem med over 20.000 nye stemmer. Mens vi venter på, at de personlige stemmer bliver optalt, er det tydeligt, hvilke partier, der er valgets vindere og tabere.
Efter en lang nat er alle 660.079 stemmer til regionsrådsvalget talt op. Det står nu klart, hvem der er valgets vindere og tabere i Region Syddanmark.
SF med den fynske kandidat Anette Blynel i spidsen har mistet over halvdelen af sine mandater og går fra seks til to. En af årsager er, at den tidligere spidskandidat Villy Søvndal sagde farvel til regionspolitik for at gå efter borgmesterposten i Kolding, mener hun.
- Jeg er ærgerlig. Vi vidste godt, at vi gik tilbage, fordi vi ikke har Villy Søvndal i spidsen længere. Men vi synes, at vi havde fortjent det trejde mandat, siger Anette Blynel.
Ung kandidat vippede spidskandidat:
- Nu skal det være nemmere at være ung i Middelfart
Gårdagens valgresultat sikrede 18-årige Anna Poulsen Broen fra SF en plads i Middelfarts byråd. Det gør hende til en af Danmarks yngste nye byrådsmedlemmer.
Unge i kommunalpolitik er et sjældent syn. Også i Middelfart, hvor der ikke findes et medlem under 40 år i det nuværende byråd.
Men det ændrer sig nu, efter den unge Anna Poulsen (SF) i går fik nok stemmer til at sikre sig en af de i alt 25 pladser i Middelfarts kommende byråd.
- Jeg ovenud lykkelig og helt vildt rørt, siger hun.
Det nye 18-årige byrådsmedlem overhalede endda spidskandidaten for partiet Morten Thomsen (SF), som ikke formåede at få en plads i den kommende periode, til trods for SF fik to mandater ud af gårdagens valgresultat.
Bliver hun Danmarks yngste?
De sidste resultater tikker stadig ind, og hvem der går med titlen som ”Danmarks yngste byrådsmedlem” vides endnu ikke.
- Jeg håber, at der er rift om titlen. Vi mangler flere unge i landets byråd, siger hun.
Alligevel vil 18-årige Anna Poulsen være stolt, hvis hun går med titlen.
- Det er en fed titel. Det er vanvittigt. Jeg håber, at det motiverer andre unge til at gå ind i kommunalpolitik i fremtiden.
Den unge kandidat vil alt andet lige trække gennemsnitsalderen væsentligt ned i det kommende byråd.
- Der er nogen, som har siddet i byrådet i længere tid, end jeg har levet, siger Anna Poulsen.
Hun kan allerede nu mærke, at der bliver gjort forskel på hende og de andre – mere modne - nyvalgte medlemmer.
- Mange har sagt, at de nok skal passe på mig. Det er rart at vide, men jeg håber stadig, at jeg vil blive taget seriøst.
Vil være de unges stemme
Anna Poulsen (SF), der gik ind til valget som nummer fem ud af syv på listen for SF, ønsker at være de unges stemme i den kommende periode.
- Først og fremmest skal det være nemmere at være unge i Middelfart. Mange unge flygter fra kommunen. Middelfart skal være en kommune, hvor det er fedt at være ung, siger hun.
Hun tror, at opbakningen til hende skyldes, at de unge i kommunen gerne vil blive hørt.
- De vil have et frisk pust og fornyelse i byrådet, siger hun.
Med en gennemsnitsalder på 52 år blandt de fynske kandidater ved kommunalvalget, var Anna Poulsen da også et af de yngste alternativ.
I den kommende periode vil hun kæmpe for klima og miljø, "Respekt og Ansvar" på skoleskemaet og kulturliv for unge.
Det gode valgresultat har da også affødt mod på mere, og den unge kandidat er altså ikke afvisende for at stille op til folketinget i fremtiden.
- Det er spændende at se, hvad der sker. Men altså lige nu ligger mit hjerte i kommunalpolitik, siger Anna Poulsen.
Mette With Hagensen fra Varde og Socialdemokratiet får derimod to ekstra pladser i det kommende regionsråd. Alligevel er alle ambitionerne ikke blevet indfriet.
- Jeg havde drømt om, at det var mig, der ledede forhandlingerne. Det var det, vi gik til valg på. Men på den anden side er jeg stolt over, at vi har fået en fremgang, siger hun.
Håbede på fire mandater
Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti havde håbet på minimum fire mandater. Men ligesom det har været tendensen på landsplan, har partiet blødt stemmer og går fra 72.356 ved seneste valg til 26.754 i år.
Det betyder, at Dansk Folkeparti reduceres fra fem pladser i regionsrådet til ét.
Mandatfordelingen til regionsrådet i Region Syddanmark
Parti | Mandater | + /- |
---|---|---|
Venstre | 17 | +3 |
Socialdemokratiet | 12 | +2 |
De Konservative | 3 | 1 |
SF | 2 | -4 |
Nye Borgerlige | 2 | +2 |
Enhedslisten | 2 | 0 |
De Radikale | 2 | +1 |
Dansk Folkeparti | 1 | -4 |
Det er endnu uvist, hvem der får partiets ene mandat, da kandidaterne er sidestillet på listen. Derfor afventer Carsten Sørensen de personlige stemmer. Selvom han er spidskandidat, er han ikke sikret pladsen.
Mens Dansk Folkeparti er gået kraftigt tilbage, er de andre blå partier gået frem. Nye Borgerlige har mere end tredoblet sine stemmer og ender på lidt over 29.000 stemmer i år. Det betyder, at partiet kan træde ind i regionsrådet med to mandater.
Alle partier samlet på et kontor
Klokken 02.08 i nat inviterede regionsrådsformanden Stephanie Lose til forhandling på sit kontor.
Efter blot 30 minutter sluttede forhandlingerne, og samtlige partier, der er valgt ind i regionsrådet, er gået med i konstitueringsaftalen.
Vælgerfavoritten blev holdt udenfor:
- Det er trist for Ærø
ÆrøPlus' Inga Blom Thomas fik flest personlige stemmer på Ærø, men blev holdt uden for og på intet tidspunkt blev hun inviteret indenfor i forhandlingslokalet.
- Der er ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved, at ÆrøPlus er valgets vinder.
Beskeden er klar fra Inga Blom Thomas dagen efter valget. På valgnatten lykkedes det Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og Ærøs Fremtid at konstituere sig, og derfor bliver Socialdemokratiets Peter Hansted Ærøs næste borgmester.
Men udenfor konstitueringen står Inga Blom Thomas med 599 personlige stemmer - flest af alle. Nærmeste forfølger blev Peter Hansted, der fik 426 personlige stemmer.
Til sammenligning var højdespringeren ved seneste kommunalvalg på Ærø, De Konservatives Anders Retz Johannson, der i 2017 fik 449 personlige stemmer.
Blev holdt udenfor
Men da valgresultatet tikkede ind, var Inga Blom Thomas’ popularitet til at overse på rådhuset i Ærøskøbing.
For mens repræsentanter for de konstituerende partier forsvandt ind i forhandlingslokalet, stod Inga Blom Thomas tilbage på gangene med sine partifæller og nærmeste familie.
- De Konservative har hele vejen igennem valgkampen sagt, at de ville tale med alle. Men i går gik de ind og lukkede døren bag sig. På det tidspunkt sender jeg faktisk en SMS til både Socialdemokratiet og De Konservative, men jeg hører ikke noget fra dem, forklarer Inga Blom Thomas og fortsætter om det fremtidige samarbejde i byrådet
- Som menneske er jeg konsensussøgende. Jeg går til det her samarbejde med en viden om, at de andre partier har haft en ekskluderende og lukket tilgang, og dermed har de jo ligesom lagt stilen. Min hånd vil fortsat være udstrakt, men de øvrige partier skal jo også mene et samarbejde, for at det skal fungere.
Vælgerne sendte et klart signal
Foruden Inga Blom Thomas kommer også Carl Jørgen Heide og Knud Borck til at sidde i byrådet for ÆrøPlus, der med tre mandater går ét mandat frem. Ifølge Inga Blom Thomas har vælgerne med deres stemmer sendt et klart signal, som sender tankerne tilbage til den tidligere borgmester på Ærø, Jørgen Otto Jørgensen.
- Vi skal tilbage til Jørgen Ottos tid, for at finde noget, der ligner det her. Og dengang var det fordi, ærøboerne ville have Jørgen Otto som borgmester. Og man så et lignende billede i går – vælgerne har klart tilkendegivet, at de vil noget andet, end det de har fået de seneste fire år. Det får de ikke nu, siger Inga Blom Thomas og fortsætter.
- Det kan godt være, de øvrige partier siger, at vi i ÆrøPlus ikke har villet et samarbejde, men vi oplever, at vi hver gang vi har villet samarbejde, er blevet lukket ude. Det er så den stil, de ønsker at fortsætte nu. Jeg synes, det er trist for Ærø.
Inga Blom Thomas blev ved seneste kommunalvalg valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet. Sidenhen forlod hun partiet og blev i stedet medlem af ÆrøPlus.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Stephanie Lose (V) kunne med stor tilfredshed fortælle, at hun tager fire år mere som formand for Region Syddanmark.
Derudover besætter Socialdemokratiet næstformandsposten, og Det Konservative Folkeparti får anden næstformandsposten.
Hverken Stephanie Lose (V) eller Mette With Hagensen (S) vil løfte sløret for navnene på næstformandsposterne.
Navnene på formandsposterne til de otte udvalg er også fortsat uvisse. Her er kun farven fastlagt.
- Jeg kan sige, at socialdemokratiet vil besætte posten som sundhedsudvalget. Vi fra venstre side besætter posten som nær-sundhed og psykiatri- og socialudvalget. Derudover vil der være to blå udvalgsformænd og tre røde udvalgsformænd, siger Stephanie Lose.
Mette With Hagensen (S) er også meget tilfreds med forhandlingerne.
- Vi har fået en god aftale. Nu afventer vi de personlige stemmetal, så finder vi vores hold, og derefter fordeler vi udvalgsposterne, siger hun.
Der skal nu laves en fintælling af alle stemmerne og de personlige stemmer, og det endelig resultat forventes sidst på aftenen onsdag.