Mens coronasmitten stiger i Danmark, vokser behovet for at blive testet. Og ikke mindst behovet for et hurtigt svar på testen.

Det får man ikke i øjeblikket, hvor svartiden i myndighedernes testcentre er op til 72 timer.

Mange virksomheder er derfor nu begyndt at tilbyde deres medarbejdere hurtigere forløb.

Det kan være en såkaldt antigen-test, som giver et svar efter 15 minutter, eller det kan være den samme test, som den man benytter i testcentrene, men med en svartid på fire timer.

Netop hastighed efterspørges af de personer, som TV 2 mødte søndag i køen til den mobile testklinik i Odense.

- Jeg gad godt, at det kunne gå lidt stærkere. Ens verden bliver jo sat lidt i stå. Når man har børn i skole, ved man ikke, om de må komme afsted, inden vi har et svar, siger Janne Wingaard.

100 prøver i timen

En af de virksomheder, der kan levere svar på blot fire timer, er biotekvirksomheden Pentabase i Odense.

Den har allerede testet flere tusinde medarbejdere for forskellige virksomheder, siger direktør Ulf Bech Christensen.

- Vi har alle de maskiner, vi skal bruge, og vi har egen produktion af alle reagenserne (kemiske stoffer, der bruges til påvisning af et andet stof, red.) der skal bruges i disse maskiner.

Virksomhedens maskiner kan analysere 100 prøver i timen, og analysemetoden er den samme, som i det offentlige, den såkaldte PCR-test.

Ulf Bech Christensen understreger, at virksomhedens test er lige så sikre som myndighedernes.

- For det første har vi sammenlignet vores test med andre virksomheders. Og for det andet har vi en overlegen DNA-teknologi, siger han.

Svartid på 15 minutter

Endnu hurtigere kan virksomheden Medkoncept i Charlottenlund gøre det.

Her bruger man en såkaldt antigen-test uden brug af maskiner og kan levere svar på 15 minutter.

- Eksempelvis kan vi få et svar med ret stor træfsikkerhed ved indtjekning inden en flyafgang, siger Preben Joffe, der er lægefaglig direktør i virksomheden.

Testen viser det korrekte negative svar i 89 procent af tilfældene.

Antigen-testen møder dog kritik. Den er for usikker, mener Uffe Vest Schneider, der er læge ved Klinisk Mikrobiologisk Klinik på Hvidovre Hospital

- Der står i deres produktresumé, at man kan nøjes med at teste tre centimeter ind i næsen. Derfor vil man alt andet lige få meget mindre virus med, og derfor vil den reelle følsomhed på denne test ikke være på 89 procent.

Preben Joffe afviser kritikken ved at henvise til, at ingen tests er 100 procent sikre.

- Der er ingen test i verden inden for noget, der er 100 procent sikker. Det gælder graviditetstest, alle virustests, og det gælder også denne test.

Børnehuset Søstjernen i Føns har et solcelleanlæg, der ikke længere bliver brugt, selvom anlægget kan producere strøm nok til at dække institutionens behov.

- Vi er enormt frustrerede og enormt ærgerlige over det, for vi har brug for, at der kommer et godt mix fra solceller i det samlede energisystem. Vi har også brug for at markere os og gøre en forskel i kommunerne på det her område, siger Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune.

Middelfart Kommune er kommet i klemme, fordi de lavede anlægget i 2012, da solcelleanlæg boomede overalt i landet. Men fordi staten frygtede et stort provenutab fra de mange solcelleanlæg, blev kommunerne pålagt at danne selskaber, de så skulle købe strømmen fra. Men Morten Westergaard har svært ved at se, hvorfor man skal lave et selskab til et anlæg, der ikke generer noget overskud.

- Det er overadministration, det er overbureaukrati. Det her anlæg producerede for 16 kroner i november. At vi skal til at lave selskaber, det giver ingen mening. Samtidig ser vi, at for eksempel regionerne kan plastre solceller til uden at være omfattet af de samme ordninger. Hvorfor skal der være den her forskel?, spørger Morten Westergaard.

Staten sparer, kommunen betaler

Ligesom Middelfart Kommune har 12 andre kommuner også gjort noget for den grønne omstilling og opstillet solcelleanlæg. Men 27 anlæg for cirka 25 millioner kroner skal landet over pilles ned, hvis ikke der findes en løsning på problemet. Solcelleanlæggene er opstillet i god tro, men de er nu ulovlige. Og det handler om teknikaliteter.

- Kommunerne må ikke drive forsyningsvirksomhed, og omkring årsskiftet 2012/2013 begyndte Energistyrelsen at definere solcelleanlæg som forsyningsvirksomhed. Det betød at kommunerne skulle danne selvstændige selskaber for deres solceller, og at de ikke kunne bruge den strøm solcellerne producerede direkte men skulle købe den, med afgifter, fra det selvstændige selskab, forklarer Dorte Nørregaard Larsen, der er sekretariatsleder i Energiforum Danmark.

Denne tolkning af elforsyningsloven sparer staten for et provenutab, men ødelægger økonomien i solcelleanlæggene for kommunerne.

- Sat på spidsen kan man sige, at staten beder 13 kommuner skrotte investeringer for 25 millioner kroner, for at statskassen undgår et provenutab på 1 million kroner om året, forklarer Dorte Nørregaard Larsen.

Tilfældige kommuner ramt af loven

Da man skærpede lovgivningen i 2013, lavede regeringen en dispensationspulje, som kommuner kunne søge. Problemet er, at der ikke var plads til de sidste 27 anlæg i denne pulje, og det har efterladt 13 kommuner med ulovlige anlæg.

Det er tilfældigt, at det er lige netop de 27 anlæg, der ikke er en del af puljen. Trykket på puljen var så stort, at den var brugt op allerede første dag. Anlæggene har stået på venteliste i årevis i håb om, at nogen alligevel ikke brugte deres del af puljen.