Nu skal læge for retten - kan få otte års fængsel og miste villa
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lægesagen fra Svendborg er ikke enestående, men det er sjældent, at sagerne havner i retten.
Læge Jette Aaen fra Svendborg risikerer både at miste hus og lejlighed, når hun tirsdag skal i retten tiltalt for bedrageri i nærheden af 4,2 millioner kroner.
Anklagemyndigheden har taget straffelovens paragraf 286. stk. 2 i brug, der handler om bedrageri af særlig grov beskaffenhed. I det tilfælde er strafferammen op til otte års fængsel.
Desuden er der krav om, at hun fremadrettet fratages retten til at afregne honorar for sit arbejde.
Sagen kort
Jette Aaen er tiltalt for at have fået udbetalt knap to millioner kroner for 16.540 ydelser, der aldrig har fundet sted, afregnet 529.000 kroner for 4.700 konsultationer fremfor de mindre indtægtsgivende telefonkonsultationer, opkrævet tillægsydelser uberettiget for 596.000 kroner og modtaget 419.000 kroner for ydelser, der ikke var foretaget.
Læge snød med 16.500 falske ydelser - nu vil politiet tage hendes millionvilla
Sag mod 63-årig sydfynsk læge vokset til 4,2 millioner kroner. Anklager vil konfiskere en villa i Svendborg og en lejlighed i København.
Den sydfynske læge Jette Aaen sigtes for at have snydt skatteborgerne for et langt større beløb end hidtil antaget. Det fremgår af en retsmødebegæring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Her fremgår det, at den 63-årige Jette Aaen siden 2016 - indtil en politianmeldelse af Region Syddanmark i 2021 - nåede at snyde for 4,2 millioner kroner.
Et beløb, der angiveligt er vokset kraftigt under politiets efterforskning. Hun er sigtet for bedrageri og databedrageri af særlig grov karaktér.
Allerede i april 2021 blev lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen politianmeldt af Region Syddanmark for bedrageri på "ikke under 1,1 millioner kroner", som der står i politianmeldelsen, med honorar-afregningen. De drev sammen en lægeklinik i Svendborg.
Ole Bjørn Rasmussen er sigtet særskilt i en verserende straffesag i samme sagskompleks, hvor der endnu ikke er udarbejdet anklageskrift, oplyser anklagemyndigheden.
Det økonomiske mellemværende med regionen er tilsyneladende et afsluttet kapitel, da lægerne ifølge regionudvalgsmedlem Carsten Sørensen (DF) har tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen.
Men der er under den kommende retssag ved retten i Svendborg mulighed for at rejse yderligere erstatningskrav.
Vil konfiskere to ejendomme
Inden de to læger blev frataget retten til at drive selvstændig lægevirksomhed, oplyste regionen, at det samlede beløb, der er i spil, var op mod 1,7 millioner kroner.
Sagen kommer ifølge retsmødebegæringen til at køre som tilståelsessag i september og med krav om bøde og konfiskation af to af den fynske læges ejendomme.
- Det er forventningen, at der bliver tale om en tilståelsessag ud fra de forklaringer, som den sigtede har givet til politiet, siger senioranklager Karina Winther Juhlin.
Rent formelt bliver der først tale om en tiltale mod Jette Aaen og en tilståelsessag, hvis og når Jette Aaen erkender sig skyldig efter anklageskriftets indhold under retssagen i september.
Anklagemyndigheden forlanger konfiskation for de 4,2 millioner kroner i friværdien hos Jette Aaens villa på Kogtvedvej i Svendborg til et beløb på tre millioner kroner og en ejerlejlighed på Georgs Marshalls Vej i København til et beløb på en million kroner.
Lægeparret ejer villaen og lejligheden sammen. Der er ifølge BBR-oplysningerne tale om en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter opført i 2003 med tilhørende ridebane og bygning til træning og opstaldning af heste. Huset ligger knap 300 meter fra Svendborgsund.
Lejligheden, der ligger på sjette sal i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, er på 60 kvadratmeter, og ifølge BBR købte lægeparret lejligheden i 2022 for knap 4,3 millioner kroner, altså efter regionens politianmeldelse i april 2021.
Ifølge Karina Winther Juhlin er det ikke et usædvanlig skridt i sager om økonomisk kriminalitet at konfiskere ejendomme. Desuden er kravet, at Jette Aaen indtil videre frakendes retten til at administrere eller på anden måde håndtere afregning af honorar i forbindelse med lægelige ydelser.
Lægerne har tidligere fået inddraget deres ret til at drive egen lægepraksis.
I kølvandet på den beslutningen blev Jette Aaen ansat hos Alles Lægehus i Faaborg, mens Ole Bjørn Rasmussen suspenderede sin bestalling. Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, som DR-programmet Kontant satte fokus på, for at tage betaling for behandlinger, patienterne ikke får.
Efter at Kontant afdækkede uregelmæssigheder i lægehus-kæden Alles Lægehus, har Region Syddanmark siden marts måned foretaget et ekstraordinært tjek af regionens lægeklinikker.
Her har man særligt kikket klinikker efter i sømmene, der har et bemærkelsesværdigt mønster i sin afregning af ydelser.
Alles Lægehus oplyser, at Jette Aaen fortsat er ansat i Alles Lægehus i Faaborg.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at Jette Aaen ikke skal have frataget sin autorisation.
Helt præcist går anklagerne på overtrædelser af straffeloven for at have givet forkerte oplysninger om lægelige ydelser både i almen praksis og i lægevagten.
Jette Aaen er tiltalt for at have fået udbetalt knap to millioner kroner for 16.540 ydelser, der aldrig har fundet sted, afregnet 529.000 kroner for 4.700 konsultationer fremfor de mindre indtægtsgivende telefonkonsultationer, opkrævet tillægsydelser uberettiget for 596.000 kroner og modtaget 419.000 kroner for ydelser, der ikke var foretaget.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn bringer normalt kun navn på en tiltalt, når der er afsagt dom og dommen er på mindst to års ubetinget fængsel.
I denne sag bringer vi navnet på Jette Aaen, inden sagen har været for retten, af flere årsager. Dels er der tale om en sag med stor offentlig og årelang interesse, dels har Jette Aaen stadig sin lægeautorisation og kan dermed stadig arbejde som læge. Vi vurderer, at hensynet til at fremtidige patienter kender til sagen, vægter højere end hensynet til Jette Aaen.
Af anklageskriftet fremgår det desuden, at der er tale om en tilståelsessag, hvor Jette Aaen erkender anklageskriftets indhold.
Efterfølgende forsøgte hun ifølge retsmødebegæringen at dække over dele af bedrageriet ved at tilføje noter i journalerne.
Desuden afregnede hun 1.983 stk. ikke foretagne ydelser til en samlet værdi på 214.000 kroner. Hertil snød hun fra 2018 til 2020 med afregninger for i alt 518.000 kroner i lægevagten.
Andre sager
Det er første gang, Region Syddanmark får en læge i retten for fusk med afregning af ydelser.
I 2019 mente regionen ellers, at man havde en god sag mod en speciallæge, der ifølge regionen uberettiget havde fået udbetalt 750.000 kroner, som regionen ikke mente, der var dækning for.
Men her sagde politiet og siden statsadvokaten nej til at udarbejde anklageskrift i sagen, hvorefter regionen truede med at fratage lægen ydernummeret, da tilliden til lægen var væk.
Strafferammen for forholdene i retsmødebegæringen kan være både bøde og frihedsstraf.
Senioranklager Karina Winther Juhlin ønsker ikke på forhånd at oplyse, hvilken straf anklagemyndigheden vil gå efter.
TV 2 Fyn har været i telefonisk kontakt med både Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men ingen af dem har nogen kommentarer til sagen.
Det er i sig selv enestående, men det er sagens økonomiske omfang ikke.
Som TV 2 Fyn tidligere har afdækket med aktindsigter i Landssamarbejdsudvalget for almen praksis og landsudvalget for speciallæger, at der findes andre sager i samme vægtklasse.
I 2021 kunne TV 2 Fyn oplyse, at i alt 22 praktiserende læger og 42 speciallæger siden 2012 havde været i ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget, fordi læger og regioner ikke kan blive enige om tilbagebetaling af honorarer.
For eksempel måtte en øjenlæge efter et anonymt tip tilbagebetale 7,2 millioner kroner for overtrædelse af overenskomsten, og en speciallæge måtte returnere 3,8 millioner for uretmæssig betaling af screeninger.
Afdød gynækolog efterlod regning til dødsboet på 5,7 millioner kroner
Klagestrøm over lægehonorarer fortsætter. Stigende antal sager, hvor patienter henvender sig til regionerne, viser TV 2 Fyn-aktindsigt. 36 nye sager det seneste år.
Danske patienter henvender sig i stigende grad til regionerne, fordi de ikke kan få oplysningerne på sundhed.dk til at stemme overens med de konsultationer, som lægen har taget penge for.
Og i langt de fleste tilfælde får de ret.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger og speciallæger.
Landssamarbejdsudvalgene fungerer som ankeinstans for regioner og læger i sager vedrørende lægernes honorarer.
Det seneste år har udvalgene behandlet 36 nye sager - 32 af sagerne vedrører praktiserende læger i 12 lægeklinikker - de resterende sager omhandler speciallæger.
Afdød gynækolog
Den mest spektakulære sag vedrører en nu afdød gynækolog, der efterlod en regning til dødsboet på 5,7 millioner kroner.
Hvis ikke lægen var afgået ved døden, var han blevet politianmeldt for systematisk fejlafregning, fremgår det af regionens kommentarer.
Sagen startede, da en borger henvendte sig til regionen og fortalte, at vedkommende aldrig havde været i praksis, men alligevel var blevet faktureret på sundhed.dk.
Sælg lægehuset
En anden spektakulær sag vedrører et lægehus i Charlottenlund, der blev pålagt at afhænde lægehuset inden for tre måneder efter gentagne klager fra borgere, der var blevet faktureret ydelser, de aldrig havde fået.
Desuden havde lægehuset faktureret private ydelser hos tre fodboldklubber hos regionen, og lægehuset beskæftigede ifølge regionen 30 medicinstuderende, som varetog lægekonsultationer uden opsyn.
Mindre beløb
En lang række af afgørelserne drejer sig dog om tilbagebetaling af mindre beløb. 46 kroner er det mindste beløb, som Landssamarbejdsudvalget for Praktiserende læger har taget stilling til.
Mange af sagerne drejer sig fortsat om fortolkning af overenskomsten.
Kun i et enkelt af de 36 tilfælde blev patienten afvist - i de øvrige tilfælde kom lægerne til at betale penge tilbage til regionskasserne.
De nye tal kommer efter, at TV 2 Fyn i maj 2021 kunne fortælle om 22 sager om honorartilbagebetalinger de seneste ti år hos landets praktiserende læger bl.a. den meget omtalte sag fra Svendborg, hvor et lægepar nu er politianmeldt.
Desuden kunne TV 2 Fyn igen i juli 2021 via en aktindsigt fortælle, at landets speciallæger i samme periode havde haft 42 sager.
Den mest iøjenfaldende sag var en københavnsk narkoselæge, der over ti år havde overfaktureret i tre regioner for 7,5 millioner kroner.
Ingen sager på Fyn
TV 2 Fyns nye aktindsigt viser, at sagerne er henhørende i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland.
Region Syddanmark er ikke repræsenteret i aktindsigten, der som nævnt går et år tilbage.
Efter lægesagen fra Svendborg så dagens lys besluttede Region Syddanmark at styrke regionens kontrolindsats med ansættelsen af flere medarbejdere.
Regionens kontrol bygger bl.a. på systematisk overvågning af konsultationsydelser, der skiller sig markant ud fra gennemsnittet og patient- og borger-henvendelser.
Sammenlagt måtte speciallægerne returnere 27 millioner kroner i tiårs-perioden til regionerne.
Store millionbeløb
Året efter kunne TV 2 Fyn fortælle om 36 nye sager.
Her skilte især to sager sig ud: en afdød gynækolog med en regning til regionen på 5,7 millioner og en københavnsk narkoselæge med overfakturering på 7,5 millioner.
Og sidste år kunne TV 2 Fyn så berette om 14 sager i Landssamarbejdsudvalget.
Her var topscorerne dog på beskedne 1,3 millioner kroner - en kvindelig læge, der havde givet ukorrekte oplysninger om laboratorieundersøgelser, e-konsultationer og årskontroller - og en psykolog, der accepterede en bod på 50.000 kroner samt tilbagebetaling af 1,3 millioner.
Honorarsjusk: Myndighed strammer tonen overfor vrangvillige læger
Der er fortsat plads til forbedring med lægernes honorarafregninger. Tre lægeklinikker er blevet lukket ned det seneste år, og flere speciallæger har fået bøder.
Tre lægeklinikker er blevet lukket ned det seneste år af myndighederne.
Det sker efter rod i honorarafregningerne fremgår det af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået i afgørelser fra de såkaldte Landssamarbejdsudvalg, der består af repræsentanter fra regionerne og lægerne inden for både praksissektoren og speciallæger.
Udvalget behandler sager, som man ikke kan blve enige om i regionernes egne samarbejdsudvalg.
I grove tilfælde kan udvalget fratage praktiserende læger og speciallægerne deres ydernummer og mulighed for at drive selvstændig virksomhed.
Det skete sidste år for åben skærm, da Operation X var på besøg hos praktiserende læge i hovedstadsområdet, Jesper Gram, der havde forbavsende mange konsultationer, blodprøver og årskontroller.
Landssamarbejdsudvalget fratog lægen mulighed for at drive sin praksis videre, den blev sat til salg - i øvrigt efter, at lægen og personale var blevet udsat for chikane og trusler, og klinikken ramt af hærværk, fremgår det af lægens korrespondance med udvalget.
Sager i landssamarbejdsudvalgene - ingen fra Fyn
I alt 14 sager har været behandlet i Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger. To af sagerne er endnu ikke færdigbehandlet. Udvalget, der ikke har pligt til at give aktindsigt i sagerne, har givet TV2 Fyn en begrænset aktindsigt, der indebærer, at sagerne er anonymiseret - også på regionalt tilhørsforhold.
Det oplyses dog, at syv af sagerne er hjemmehørende i hovedstadsområde og fem af sagerne er fra Region Midtjylland.
Der er ingen sager fra de øvrige regioner - herunder Region Syddanmark.
Der har været behandlet tre sager i Landssamarbejdsudvalget for speciallæger.
Skal tilbagebetale 1,3 millioner
De øvrige sager har samarbejdsudvalgene anonymiseret herunder også en sag mod en kvindelig læge, der er pålagt at tilbagebetale 1,3 millioner kroner for ukorrekte oplysninger om e-konsultationer, årskontroller og laboratorieundersøgelser.
Hun blev efterfølgende frataget sit ydernummer, selv om hun allerede havde lukket sin praksis, og nu kun kan arbejde som læge i en praksis, hun ikke selv ejer.
Det mener hun selv, var en alt for hård afgørelse, og lægeforeningen PLO er enig.
Regionerne ønsker dog ikke, at læger kan lukke eller afhænde deres praksis under verserende sager og dermed slippe for sanktioner for derefter at søge et nyt ydernummer, når sagen er overstået og åbne igen.
I en tredje sag blev et lægehus pålagt at tilbagebetale 11.744 kroner for 230 ydelser, som en ansat i klinikken tilsyneladende skulle have modtaget. Men hun var slet ikke patient i lægehuset.
Landssamarbejdsudvalget valgte, at man ikke ville straffe lægehuset yderligere, da det allerede var udelukket fra at praktisere og klinikken var solgt.
I alt har de praktiserende lægers landsamarbejdsudvalg behandlet 14 sager det seneste år, og i en lang række tilfælde har udvalget nu skærpet tonen overfor vrangvillige læger, der enten ikke svarer på de spørgsmål, udvalget stiller eller sørger for at fremsende den nødvendige dokumentation.
I et enkelt tilfælde har man givet en advarsel, i andre tilfælde har man indskærpet, at det manglende samarbejde kan få negativ indflydelse på sagens udfald.
Hvem skal betale regningen?
Både hos de praktiserende læger og speciallægerne, der har haft tre sager i udvalget, er der problemer med at finde ud af, hvornår patienterne selv skal betale, og hvornår regningen skal betales af det offentlige.
Et privat alkohol-behandlingscenter sendte regningen for patienter på 600.000 kroner videre til regionen, men det var i strid med overenskomsten, så den regning skal man nu selv betale.
En speciallæge fik både patienten til at betale og sendte derefter regningen videre til regionen, men den går ikke.
Heller ikke selv om lægen i sin redegørelse oplyser, at han har kendskab til andre speciallæger, der gør det samme.
I afgørelsen understreger Specialsamarbejdsudvalget, at man ser alvorligt på sammenblanding af privat og offentlig betaling og fremadrettet vil uddele sanktioner.
Det har udvalget gjort i to andre sager.
En øre-, næse-, halslæge der har brugt forkerte ydelseskoder skal tilbagebetale 700.000 kroner og betale en bod på 10.000 kroner. Det sker efter andre tilfælde bl.a. en episode, hvor lægen ifølge honoraropgørelsen foretog et indgreb, hvor han 89 gange samme dag gennemskar trommehinden hos en patient.
Opdager speciallægernes samarbejdsudvalg nye uregelmæssigheder, vil udvalget påbegynde en sag om udelukkelse af lægen fra overenskomsten, fremgår det
Tilsvarende har en psykolog indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,3 millioner kroner og accepteret en bod på 50.000 kroner. Han blev anmeldt til regionen af en kollega.
I den mildere ende er en sag, der vedrører en regning på 54,72 kroner for en negativ corona-test. Her bemærker landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger, at man gerne ser en bagatelgrænse for, hvilke sager, man skal beskæftige sig med.
Det er ganske få sager, der ender med en indstilling om, at lægen fratages muligheden for at fortsætte sin praksis. Det er dog sket i sagen fra Svendborg, hvor ydernummeret er inddraget, og Jette Aaen er fortsat i Alles Lægehus i Faaborg.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn bringer normalt kun navn på en tiltalt, når der er afsagt dom og dommen er på mindst to års ubetinget fængsel.
I denne sag bringer vi navnet på Jette Aaen, inden sagen har været for retten, af flere årsager. Dels er der tale om en sag med stor offentlig og årelang interesse, dels har Jette Aaen stadig sin lægeautorisation og kan dermed stadig arbejde som læge. Vi vurderer, at hensynet til at fremtidige patienter kender til sagen, vægter højere end hensynet til Jette Aaen.
Af anklageskriftet fremgår det desuden, at der er tale om en tilståelsessag, hvor Jette Aaen erkender anklageskriftets indhold.
Slut med at drive praksis
Og i en spritny aktindsigt for sagerne det seneste år i Landssamarbejdsudvalget, som TV2 Fyn fik i sidste uge, er dét skridt også taget i brug i en ny sag.
Topscoreren det seneste år - en praktiserende læge - havde snydt med afregninger på 2,4 millioner kroner - og er blevet udelukket fra at drive lægepraksis.
Ud over en bøde på 10.000 kroner skal han modregnes for gælden hos regionen i den pris, han får ved salget af sin praksis.
Sagen blev opdaget allerede i 2019, og i 2021 fik lægen en advarsel og bod, inden hammeren faldt i 2023.
Det er dog forsvindende få læger, der havner i retten for deres manglende eller kreative forståelse af overenskomsten, viser TV 2 Fyns aktindsigter. Også selv om de uretmæssigt udbetalte beløb er store.
Nyuddannet bør på kursus
Landssamarbejdsudvalget pålagde to nyuddannede læger med "afvigende" ydelsesmønster på henholdsvis 392.000 kroner og 583.000 kroner at betale pengene tilbage.
Den ene læge fik en advarsel. Den anden en bod og en advarsel samt et kursus til at forstå overenskomsten.
Et gennemgående træk i TV 2 Fyns aktindsigt er, at flere læger ikke svarer på henvendelserne, og at lægerne ikke følger overenskomsten.
For eksempel skulle 32 klinikker betale honorar for planlagte telefonkonsultationer tilbage, fordi de ifølge overenskomsten skal tilbyde patienten at være med på video.
Det havde ingen af klinikkerne gennemført en eneste gang i et helt år. Derimod havde de 600 telefonkonsultationer.
Det kan også være reglen om, at en læge som udgangspunkt kun må gennemføre en konsultation per patient om dagen.
Test uden fremmøde - 800.000 retur
I TV 2 Fyns seneste aktindsigt gøres det også gældende, at en fælles faglig forståelse inden for fagspecialet gælder som argument for at fortolke overenskomsten.
En speciallæge gennemførte såkaldte breath tests for patienter fra andre kollegaer, men uden patientfremmøde.
Regionen krævede derfor 2,9 millioner retur.
Sagen er endt med en tilbagebetaling på 800.000 kroner.
Der er også sager, hvor læger kollektivt under corona-panademien tog honorar for at sende en mail til patienten om, at han eller hun ikke har covid, selv om alle selv gratis kan slå resultatet op i patientjournalen.
Sidste år resulterede det ifølge TV 2 i historiens største tilbagebetalingssag på 15,8 millioner kroner fra 450 lægehuse.
Og så er der de mere specielle og også principielle sager, viser TV 2 Fyns aktindsigt.
For eksempel en læge, der havde solgt sin praksis og var gået på pension og derfor ikke kunne tvinges til at tilbagebetale for meget udbetalt honorar, fordi kravet var fremsat to år efter pensioneringen.
Andre sager er tidligere afgjort efter samme mønster, fordi der ikke er kutyme for, at læger, der har solgt deres praksis skal straffes.
Aktindsigten afslører også, at en læge godt kunne få honorar for ved to lejligheder at sige til patienten, at han ikke vidste noget om patientens kæbe- og om tandsmerter.
Desuden har Landssamarbejdsudvalget besluttet, at en psykolog, der drev en fælles praksis med en kollega, ikke kunne forpligtes til at tilbagebetale 1,9 millioner kroner for kollegaens misbrug af overenskomsten efter, at kollegaen var stoppet.
Andre sager afgjort i Landssamarbejdsudvalget i 2023-2024
Læger kan som udgangspunkt ikke honoreres for fjernelse af flåter - i en række konkrete tilfælde blev det dog godkendt af Landssamarbejdsudvalget.
Tilbagebetaling af honorar for manglende dokumentation og registrering med sundhedskort - såkaldt b-påtegning.
Flere konsultationer samme dag med samme patienter. Tilbagebetaling af honorar.
Regionerne kan selv bestemme, hvilken dokumentation, der skal kræves for at lægerne kan ændre allerede registrerede konsultations-samtaler til samtale-terapiforløb.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
kopieret!
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Fredag byder på perioder med både sol og lokale snebyger
kopieret!
Fredag bliver en løjerlig dag, hvor der både kan kom sol og snebyger hist og pist. Det er særligt den østlige del af Fyn, der kan forvente at se snefnug som dagen skrider frem.
Temperaturen vil svinge mellem frysepunktet og 3 graders varme, og efterhånden vil vinden gå over i en let til frisk vind fra nord og nordvest. Det kan gøre, at det føles koldere, end det reelt er.
I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr de allerfleste steder og nogen eller en del sol, skriver DMI.
Fyns Politi kimet ned i december - så mange fyrværkerisager fik de
kopieret!
2024 var året, hvor en ny fyrværkerilov skulle stå sin prøve. Tilladelsen til at affyre fyrværkeri galt nemlig kun fra 31. December til og med 1. Januar klokken 24.
Men noget kunne tyde på, at det ikke var helt let at overholde loven for alle.
Med forbehold for at der kan være sager, som ikke omhandler affyring af fyrværkeri, så har Fyns Politi i perioden 1. - 30 december 2024 for nu registreret 196 sager om fyrværkeri.
Det svarer til 6,5 henvendelser om dagen i den periode.
Politiet oplyser til TV 2 Fyn, at der blandt registreringerne kan være flere, som relaterer sig til samme episode. Det skyldes, at en anmeldelse ikke nødvendigvis er rettet mod en person eller en adresse, men et område.
Speedwaykongen nægter at bøje sig for alderen - så længe drømmer han om at blive ved
kopieret!
For mange atleter er sporten ikke bare en karriere – den bliver en livsstil, en identitet og en drivkraft.
Men hvad sker der, når alderen presser på, og kroppen siger fra?
For den 47-årige speedwaylegende Nicki Pedersen, der har brækket over 30 knogler, er svaret klart: Han fortsætter. Fordi han kan, og fordi speedway er en del af ham.
Fra farmors marker til verdensscenen
Nicki Pedersens rejse ind i speedwayens verden startede, som mange store eventyr gør: med små skridt.
Han voksede op i en lille by, hvor han og hans storebror brugte timer på motocross og knallertræs på farmors marker.
- Det hele startede jo i 1988. Det er Fjelsted Speedwaybane, hvor man har gjort sine rødder igennem årene. Så det har jo et specielt bånd, ingen tvivl om det, fortæller Nicki Pedersen.
Han husker tydeligt, hvordan hans far og mor støttede ham – på deres egne måder.
- Min far smed mig tit af på den store bane for at køre nogle cylindre til. Min mor satte mig af med en dunk benzin og en cykel og sagde, at jeg skulle køre 100 omgange. Når jeg var færdig, kunne jeg ringe hjem og blive hentet, griner han.
Som 11-årig var han grebet. Og det skulle vise sig at være starten på en spektakulær karriere, der inkluderer syv danske mesterskaber, fire verdensmesterskaber for hold og tre individuelle verdensmesterskaber.
At være verdens bedste
At vinde et verdensmesterskab er enhver sportsudøvers ultimative drøm, og for Nicki Pedersen var det svært at begribe.
- Man håber jo på at blive verdensmester en skønne dag, men det er så stor en bedrift og et livsværk at få ført ud i livet. Det er ikke bare en aften, hvor du kører et godt løb, at du så bliver verdensmester. Vi kører 11 runder fra marts til oktober, hvor du skal være stabil, forklarer han.
Hans første titel i 2003 var en milepæl, men det tog tid at forstå, hvad det egentlig betød.
- Det tog mig nogle år, inden jeg rigtig forstod det der med at være verdensmester. Men når det endelig lykkedes, er du ikke i tvivl. Så er du den bedste, siger han.
Mere end bare en sport
Selvom Nicki Pedersen har vundet alt, hvad der er at vinde, er speedway stadig mere end bare en sport for ham.
- Der er ingen tvivl om, at speedway er i mit dna. Det er den identitet, den har givet mig, siger han.
Men sporten har også haft sin pris. To brækkede nakker og utallige andre skader har sat sine spor.
- Jeg har drejet på ventilknappen alt, hvad jeg overhovedet kunne. Drejet den helt i bund og fået det bedste ud af det i min karriere og min sport, forklarer han.
Alligevel nægter Nicki Pedersen at trække sig tilbage, selvom mange måske ville sige, at han har bevist sig.
- Jeg synes også bare, at det var for nemt at bare trække sig tilbage og sige, “nu har jeg vundet det hele, så nu er det det”. Jeg synes stadigvæk, det er fedt. Så det er derfor, jeg egentlig bare fortsætter, siger han.
Fremtiden banker på
Nicki Pedersen ved godt, at karrieren ikke kan vare evigt, men han tager én dag ad gangen.
- Jeg har jo et eller andet inde i mit lille hoved, der siger, det kunne være sjovt at slutte som 50-årig, men jeg tager en dag ad gangen. Jeg er meget ydmyg over, at jeg stadig kan sidde på cyklen og køre, trods alle de skader jeg har været igennem.
I dag arbejder Nicki Pedersen også som landstræner for det danske speedwayhold, men han ved, at han på sigt skal finde en ny vej.
- Jeg er landstræner til dagligt. Det er sådan et overlap, men det er ikke det, der vil blive min enlige indkomst – der skal jeg jo lave et eller andet, men hvad det er, har jeg ingen anelse om.
Ifølge sportspsykolog Andreas Küttel er det ikke unormalt, at atleter som Nicki Pedersen fortsætter længe i sporten.
- Folk udefra tænker måske, hvorfor gør du det stadigvæk? Hvad er meningen? Du har jo opnået det hele. Men for nogle er sporten en del af deres identitet, og de forbliver ofte en del af sporten i en eller anden rolle, forklarer Andreas Küttel.
Fuldende i Fjelsted
For Nicki Pedersen er Fjelsted Speedwaybane ikke bare stedet, hvor det hele begyndte. Det er også her, han håber, det hele kan slutte en dag.
- Jeg har jo altid sagt, at det kunne være sjovt at slutte sin karriere her. Det er der absolut ingen tvivl om, men jeg har kastet bolden op i luften, så må andre gribe den, siger han.
Indtil da fortsætter Nicki Pedersen med at leve i nuet og nyde det, han stadig kan.
- Jeg lever virkelig i nuet. Jeg er ikke verdens højeste eller verdens flotteste, men jeg får det bedste ud af livet, siger han med et smil.
Se hele serien i TV 2 Fyns app
Se hele serien i TV 2 Fyns app og oplev historierne om dem, der har sat alt på spil for sporten – og dem, der stadig kæmper for at finde sig selv bagefter.
Fagforening afvist af politiet - ingen sag på giftgrund
kopieret!
Det var en stor sag, da medarbejdere på den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg blev syge af at arbejde på den tidligere giftgrund.
Kvalme, hovedpine og ondt i maven var blot nogle af symptomerne.
Sagen havnede hos beskæftigtigelsesministeren, der opfordrede Arbejdstilsynet om at være på dupperne.
Men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod projektfirmaet Innovater eller det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær, har Fyns Politi afgjort.
Ingen ulovligheder
Det var 3F Østfyn, der anmeldte de to projektfirmaer, fordi det haglede ned med påbud fra Arbejdstilsynet over flere firmaer på byggepladsen.
Påbud, som kunne være undgået, mener 3F, hvis de øverst ansvarlige for byggeriet havde sørget for, at de indhyrede firmaer havde været bedre informeret om risikoen for at støde på fenoler og andre ildelugtende giftstoffer under arbejdet.
Det ansvar svigtede Innovater og Arne Elkjær, mener 3F Østfyn.
Fyns Politi skriver i sin afgørelse, at de anmeldte rådgiveres ansvar netop begrænser sig til rådgivning og oplysning, men at de ikke direkte har noget ansvar for arbejdets udførelse.
Byggearbejdere med hovedpine og ondt i maven: Hovedentreprenør meldt til politiet efter stribe af påbud
Projektfirmaet Innovater, der opfører storcenter på giftgrund i Nyborg, har negligeret vigtig viden om voldsom forurening. Det gik ud over betonarbejderne, fastslår Arbejdstilsynet. Nu er Innovater meldt til politiet af 3F.
Artiklen er opdateret med svar fra bygherren Innovater tirsdag den 20. februar klokken 8.30
Der er igen ballade om Lynfrostgrunden i Nyborg, hvor det aarhusianske byggefirma Innovater er i gang med at opføre et nyt storcenter på den forurenede grund. Denne gang er omdrejningspunktet en politianmeldelse af bygherren og deres rådgivende ingeniørfirma, som 3F har sendt.
Byggeriet har været ramt af en byge af påbud. Det viser aktindsigter TV 2 Fyn har fået. Der er givet i alt 16 strakspåbud. De fleste til underleverandører, der ikke har beskyttet medarbejdere mod forureningen af jorden på byggepladsen.
Men nu slår en afgørelse fra Arbejdstilsynet fast, at det er bygherren Innovater, og deres rådgivende ingeniørfirma, der har haft ansvaret for at informere underleverandørerne om "risici med betydning for sundheden". Men det har de ikke gjort.
Det fastslår Arbejdstilsynet i hidtil ikke offentliggjorte kontrolbesøg hos centrets bygherre Innovater og selskabets rådgivende ingeniørfirma Arne Elkær A/S Rådgivende Ingeniører, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to opsigtsvækkende afgørelser fra januar måned afleverer Arbejdstilsynet kritik af de to selskabers håndtering af arbejdsmiljøet, hvor medarbejdere er blevet udsat for sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer, fordi Innovater ikke i det udbudte projektmateriale har oplyst, hvilke særlige risici medarbejderne blev udsat for på Lynfrosten-grunden.
“Flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven,"”
Det gælder for eksempel påvirkning af det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE), som er kræftfremkaldende, fenoler og totalkulbrinter.
"Derfor har der været risiko for, at arbejdet med opførelsen af bygningerne bliver udført på sådan en måde, at de ansatte kan blive udsat for unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer under arbejdets udførelse. En vurdering, der underbygges af, at flere af de ansatte på byggepladsen har haft symptomer på hovedpine og ondt i maven," hedder det.
Hovedpine og ondt i maven
Lige så skarp kritikken er, lige så overraskende er sanktionerne.
Arbejdstilsynet har valgt ikke at give Innovater og ingeniørfirmaet et strakspåbud, selv om tilsynet konkluderer, at arbejdsmiljøloven er overtrådt.
Det skyldes, at byggeprojektet under tilsynsbesøgene den 31. november og 11. december 2023 var nået så langt, at byggeprocessen ikke længere kunne ændres.
Man var færdig med jordarbejdet.
Vidste ikke bedre
Innovater og deres rådgiver, der har haft afgørelserne i høring, har oplyst til Arbejdstilsynet, at man ikke var vidende om sit ansvar for det samlede projekt, herunder angivelsen af hvilke særlige risici, der var forbundet med projektet. Samt at projektet var planlagt, så man ikke regnede med, at der skulle arbejdes i selve jorden under opførelsen af bygningerne – herunder jord-, lednings- samt fundamentsarbejdet.
Men det blev der.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen den 31. november 2023 og den 11. december 2023 konstaterede tilsynet, at der som forarbejde til støbningen af fundamenter blev gravet render i den forurenede jord imellem og langs med piloteringspæle.
Og at jorden i og omkring renderne over en periode var blotlagt cirka én til halvanden time, inden de blev tildækket med knuste byggematerialer.
"I den forbindelse havde de ansatte flere gange oplevet lugtgener, og flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven," noterer Arbejdstilsynet.
Rødt vand med film
Et tilsyn den 30. november 2023 hos struktørfirmaet Runøe og Theil på pladsen, der affødte et strakspåbud, konkluderede tilsvarende, at der var observeret rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.
"Der blev ikke anvendt personlige værnemidler, hverken når de ansatte arbejdede i renderne hvor der var vand, eller når der var risiko for at komme i kontakt med den blotlagte jord. Der blev ikke anvendt detektor som beskrevet i risikovurderingen," skriver Arbejdstilsynet.
Anton Halland Christensen, der er miljøkonsulent hos 3F i København, oplyser, at fagforeningens medlemmer på pladsen har taget jord og vandprøver på pladsen, men at det koster cirka 100.000 kroner at få prøverne analyseret, og at det under alle omstændigheder kan opfattes som et partsindlæg.
Fagforeningen har derfor valgt ikke at bruge penge på analyser. Til gengæld har 3F opfordret medlemmer, der har arbejdet på pladsen, til at besøge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og få et helbredstjek. En forbyggende foranstaltning, der kan komme dem til gode, hvis de i fremtiden bliver syge, og der er mistanke om, at det skyldes en arbejdsskade.
Var advaret
Sammenlagt har Arbejdstilsynet givet 16 strakspåbud og truffet yderligere tre afgørelser uden vejledning i forbindelse med byggeriet i Nyborg.
Det seneste strakspåbud på Lynfrosten-grunden blev givet den 15. januar i år, hvor montagefirmaet PH Montage blev sanktioneret for ikke at have udarbejdet en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse og instrueret medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig i forhold til mulig afdampning af gasser fra jordforureningen.
Når der graves i jorden eller jorden blotlægges, vil der være risiko for store lugtgener fra de stoffer, som findes i jorden, fordi de klorerede opløsningsmidler samt fenoler og klor fenoler, vil blive frigivet til luften, fastslog rådgivningsfirmaet.
"Der er generelt på grunden konstateret kraftig jordforurening af en karakter, der gør at jorden generelt ikke må berøres. I forbindelse med nedrivningen af bygningerne på grunden skal anvendes metoder, hvor der ikke graves i eller flyttes rundt på jorden, samt at fundamenter, kældre terrænbelægninger m.v. i højest mulig grad skal efterlades," hedder det blandt andet.
Når der i strid med Innovaters oprindelige planer blev udført gravearbejde på byggepladsen, var Innovater og deres rådgiver blevet advaret om de faremomenter, det kunne medføre, konkluderer Arbejdstilsynet. Det har boreprøver og rapporter udført for ejeren af grunden af Dansk Miljørådgivning afdækket.
Morten Lykke, CEO i Innovater, har svaret skriftligt på kritikken:
3F i Nyborg melder nu Innovater til politiet for at sætte andre menneskers liv og førlighed på spil, fordi I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvorfor har I ikke informeret om risici?
Projektet er fuldt belyst og alle forundersøgelser, miljørapporter er tilgængelige for alle entreprenører, samt er de del af deres kontrakt. Desuden er der udarbejde retningslinjer for arbejder i og omkring forurening.
Det har resulteret i en række påbud til underleverandører, der som følge af det ikke har klædt deres medarbejdere rigtigt på til opgaven. Hvordan har du det med det?
Vi har fuld tillid til at vores underentreprenører følger de retningslinjer som er når der arbejdes i og omkring forurening.
Arbejdstilsynet har givet 16 strakspåbud til de forskellige firmaer ifm. med byggeriet. Senest har I altså selv fået en ”Afgørelse uden handlepligt”. Den går netop på, at I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvad gør I ved det nu?
Som tidligere nævnt er projektet fuldt belyst og alle underentreprenører har fuldt kendskab til omfanget af forurening, samt retningslinjer for arbejde i og omkring forurening. Påbud omkring forurening skyldes vores underentreprenørens manglende udarbejdelse af risikovurdering. Det har vi selvfølgelig fået fokus på og har indskærpet overfor vores underentreprenører.
Har I optrådt ansvarligt i forbindelse med byggeriet på den forurenede grund?
Ja vi har fra start haft tæt dialog med vores miljørådgiver og Nyborg Kommune, ligesom Arbejdstilsynet afholder tilsyn på byggepladsen ugentligt, så det er sikret, at arbejdet udføres efter og overholder alle gældende regler og retningslinjer.
Ville Innovater gøre noget anderledes i dag ifm. et byggeri som det i Nyborg?
Set i lyset af den store opmærksomhed, projektet har fået, skulle vi nok have været bedre til at informere omkring projektets faser og fremdrift, så det kunne skabe mere tryghed ved naboer og borgere omkring byggepladsen.
Politiets jurister skriver efter at have forhørt sig hos Arbejdstilsynet, at en sag mod Innovater og Arne Elkjær højst kunne tænkes som supplement til en retssag mod en arbejdsgiver på grunden, der har udsat medarbejderne for fare, men ikke ikke som en selvstændig sag.
Klage faldet ned mellem to stole
Arbejdstilsynet har overfor politiet oplyst, at man siden maj 2023 adskillige gange var på byggepladsen, og at man ikke mener, poltiet ved en efterforskning vil kunne afdække ulovligheder.
Politiet traf allerede sin afgørelse i sommerferien 2024, men hos 3F er den faldet ned imellem to stole, ellers ville man have klaget over afgørelsen inden for tidsfristen, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
- Vi er slet ikke tilfredse med afgørelsen, men klagefristen var på fire uger, mens både jeg og næstformanden var på sommerferie, siger Tonny Fejerskov.
Centerbyggeriet, hvor medarbejderne arbejdede, forventes færdig i slutningen af næste måned, hvorefter de 10 boxbutikker åbner for kunderne.
Populær attraktion slår rekord igen, igen
kopieret!
For tredje år i træk kan en af Fyns mest populære attraktioner fejre en rekord.
Odense Zoo har nemlig slået besøgsrekord. I 2024 var over 554.000 gæster forbi dyrene i Dalum, hvilket er 28.500 flere gæster end året forinden.
Og man har i havens 95 år lange historie aldrig haft flere besøgende.
Det er en rekord, der selvfølgelig glæder havens direktør, Bjarne Klausen.
- Det føles fuldstændig fantastisk. Vi havde håbet på det, men ikke regnet med det, siger han til TV 2 Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her