Nye testcentre på Fyn: Vil coronateste syge samme sted som raske
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Region Syddanmark vil sende symptomfri borgere og folk med milde sygdomstegn til test samme sted.
Folk med snue og feber kan fra senere i år få taget en coronatest ved siden af personer uden tegn på covid-19.
Region Syddanmark vil sende personer, der har milde symptomer på smitte, og symptomfri borgere til test samme sted.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse, hvor regionen oplyser om sin nye plan, der har til formål at sikre lettere adgang til test.
I dag får symptomfri borgere taget en test i de hvide telte. Prøvetiden kan de selv bestille på hjemmesiden coronaprover.dk.
Har man feber, snue eller det, der er værre, skal man i dag testes ved akutsygehuse, og det kræver en henvisning fra egen læge.
Lose: Forsvarligt
Selv om der åbnes for at teste symptomfrie og syge samme sted fremover, skal de, der har milde symptomer, stadig visiteres via egen læge.
Det er sundhedsmæssigt forsvarligt at teste syge og symptomfri samme sted, vurderer regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
- Ja, det mener vi fuldt ud, det er. Vi vil selvfølgelig spørge, når folk kommer, om de har symptomer, så de kan komme i den rigtige kø, siger hun.
Sløje børn sendes hjem: Virksomheder frygter enormt fravær
Dansk Industri ser ind i et efterår med højt fravær og mener, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer er for restriktive, når børn skal være symptomfri minimum 48 timer efter sygdom.
Efteråret venter lige om hjørnet, og den ru hals og snottede næse truer.
Med faren for coronasmitte oveni, og børn, der derfor tidligst må komme i daginstitution efter 48 timer uden sygdomssymptomer, bliver det en årstid med mange udfordringer og højt forældrefravær i virksomhederne.
Det forudser medlemsdirektør i Dansk Industri (DI) Lars Frelle-Petersen, der derfor ønsker opdaterede retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
- Vi er nervøse for, hvordan efteråret kommer til at se ud, når vi ser et stigende antal børn, der naturligt får forkølelse og andet, blive hjemsendt - også unødigt hjemsendt, siger medlemsdirektøren til TV 2 Fyn.
Foreslår nye retningslinjer
Får de mindste feber, hovedpine, ondt i halsen eller hoste i daginstitutionerne, bliver forældrene kontaktet og barnet hjemsendt. Ifølge sundhedsmyndighedernes retningslinjer må barnet først komme tilbage, når det ikke har haft symptomer i mindst 48 timer.
Hos DI ønsker man at drøfte retningslinjerne om, hvor hurtigt man skal sende hjem, og hvor længe man skal være hjemsendt. Blandt andet foreslår medlemsdirektøren, at hjemsendelsensperioden er afhængig af, hvilke symptomer barnet har.
- Vi bliver nødt til at diskutere med hinanden, hvor grænsen skal gå. Skal man for eksempel sendes hjem på grund af hovedpine? Det vil vi rigtig gerne drøfte med sundhedsmyndighederne, nu hvor vi går ind i et efterår og en vinterperiode, hvor der naturligt vil være flere forkølelser, fortæller Lars Frelle-Petersen.
Fravær får stor betydning
Flere af DI's 11.700 medlemmer, der beskæftiger knap en halv million medarbejdere, har gjort sig erfaringer med hjemsendelse og hjemmearbejde i løbet af foråret, hvor coronapandemien lukkede landet ned i marts.
Alligevel er medlemsvirksomhederne nervøse for efteråret, der i værste fald kan betyde produktionstab.
- Man bliver hurtigt sendt hjem i dag, og det er klart, at det både for store og små virksomheder har betydning for fraværet. Det kan være mange medarbejdere, det berør, siger Lars Frelle-Petersen.
Opretholdes retningslinjerne, som de er i dag, håber Lars Frelle-Petersen, at man som minimum vil skrue op for testkapaciteten af børn for at imødekomme virkomhederne, der står med fraværet.
Hun siger, at når man kan være rask smittebærer, så kan opdelingen af folk til tider virke kunstig.
- Vi tager selvfølgelig højde for symptomer, men det giver folk et nemmere og mere let tilgængeligt tilbud, at alle testlokaliteter er samlet samme sted i byen, siger regionsrådsformanden.
Spørgsmål: Kan du forstå, hvis nogle af de symptomfri mener, det kan virke utrygt at skulle testes for corona, hvis sidemanden samtidig snøfter og ser sløj ud?
- Nej. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får taget forholdsregler med for eksempel afstand og mundbind, hvor det er påkrævet, og at vi spørger ind til symptomer. Og så er jeg sikker på, at vi nok skal finde gode løsninger på det, siger Stephanie Lose.
Nye fynske testcentre
Regionen lægger med den nye testplan op til at oprette faste teststeder i yderligere seks byer. Desuden skal antallet af mobile testenheder øges fra 6 til 14, fremgår det.
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst forklarer i et skriftligt svar, at en del af beslutningen beror på, at man ikke ønsker at forvirre folk, der kan have svært ved at finde ud af, hvor de skal testes.
- Vi er opmærksomme på, at der er borgere, som synes, at det er svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for at blive testet.
- Derfor kan det give god mening, at der kun er ét sted man skal henvende sig, skriver hun.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hun mener, at smitterisikoen kan holdes nede, hvis folk på testcentrene ellers følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
De nye testcentre skal efter planen ligge i Odense, Svendborg, Kolding, Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Sønderborg.
Der lægges også op til, at forældre til børn mellem 2 og 12 år, der ikke har symptomer på coronasmitte, kan booke en tid til test over nettet. Dermed slipper de for at skulle forbi egen læge først.
Tiltagene forventes implementeret løbende - dog skal det efter planen senest være klar i midten af november i år.