Rød status: Sygefravær stiger hos Ambulance Syd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sygefraværet blandt ansatte i Region Syddanmark stiger generelt. Ambulance Syd har det sygefravær, som ligger længst fra ambitionerne - det har udløst en en rød status. Men de tager kampen op mod udbrændthed og traumatisk stress.
Sygefraværet blandt de ansatte hos Ambulance Syd går i den forkerte vej.
Men Steen Schougaard, direktør i Ambulance Syd, påpeger, at ambulancereddere skal være ekstra forsigtige, når det kommer til sygdom.
- Du og jeg kan jo godt gå på arbejde med forkølet næse, men det kan ambulanceredderne ikke. De arbejder hver dag med udsatte og sårbare mennesker, siger han.
Byrådskandidat udelukket på grund af kæresten:
- Jeg er rigtig ked af sagen, siger museumsformand
Formanden for Øhavsmuseets bestyrelse, Jakob Holm, har indkaldt til kaffemøde i sagen om Konservativ byrådskandidat, som blev udelukket fra vælgermøde på grund af kæresten.
- Jeg er rigtig ked af sagen omkring Thomas Ingemansen, lyder det fra formanden for Øhavsmuseet, Jakob Holm, som nu har indkaldt de Konservative til et dialogmøde med det formål at finde en løsning.
Bestyrelsesformanden er kommet i modvind, fordi han i en mail har erklæret den konservative byrådskandidat, Thomas Ingemansen, for uønsket som deltager i en stor kulturpolitisk debat på Øhavsmuseet 1. november.
Udelukkelsen blev begrundet med, at Thomas Ingemansens kæreste havde skrevet et "ubehøvlet" indlæg om museumsdirektørens ansvar i forbindelse med lukningen af Hjemstavnsmuseet Den Gamle Gaard i Faaborg.
- På mødet vil jeg komme med min side af sagen. Mit ærinde har været at undgå, at de ansatte på Øhavsmuseet bliver en del af vælgermødet. Det har jeg fået kommunikeret dårligt, hvilket jeg beklager, skriver Jakob Holm til TV 2 Fyn.
- Jeg tror, at vi sammen kan finde en løsning. Det vil jeg i hvert fald arbejde for. Selvfølgelig vil Øhavsmuseet ikke stå for et vælgermøde, hvor partier ikke er velkomne.
Konservativ glæde
Formanden for den Konservative Vælgerforening, Kirsten Birkelund, er glad for, at parterne nu skal mødes.
- Jeg ser det som en fremstrakt hånd, og jeg kommer til mødet med den forventning, at Thomas Ingemansen får en plads i panelet og får lov at diskutere kulturpolitik med de andre kandidater, siger hun.
Samme toner lyder fra flere politikere i kommunalbestyrelsen:
- Jeg synes, at hele sagen virker mærkelig. Men det glæder mig, at parterne nu skal mødes. Min forventning er, at de finder en løsning, som indebærer en plads til Thomas Ingemansen i panelet, siger Anne Møllegaard Mortensen (DF), som er formand for Kultur- og Landsbysamfundsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.
TV 2 Fyn har spurgt borgmester Hans Stavnsager (S), hvad hans kommentar er til udelukkelsen af Thomas Ingemansen.
Borgmesteren svarer tilbage i en kortfattet sms-besked:
- Jeg ville nok ikke selv have gjort det, men det er museets arrangement og dermed deres afgørelse.
Mødet finder sted fredag.
Det er en ambition at sænke sygefraværet i Region Syddanmark, derfor arbejder de mod en sygefraværsprocent på fire.
Men det er langt fra alle områder i regionen, der kan leve op til målsætningen. Hos Ambulance Syd giver det en rød status i statistikkerne. Det viser nye tal fra Region Syddanmark.
Deres sygefravær ligger på 5,6 procent, hvilket er det område i regionen, som ligger længst fra det ønskede.
Ambitiøst eller urealistisk?
Direktør i Ambulance Syd, Steen Schougaard, mener, at målsætningen er svær at nå.
- Det er klart, at når måltallet er fire procent, så er vi langt fra at være i mål. Men målsætningen har ikke taget højde for coronasituationen. Jeg ser det som mere realistisk med et måltal på fem procent. Fire procent er et meget ambitiøst mål, siger Steen Schougaard.
Jane Kraglund, regionsdirektør i Syddanmark, synes også, at man skal have coronavirussen in mente, når man ser på tallene.
- Målsætningen er god, men vi er ikke der, hvor vi skal være. Men det er vigtigt at sige for 2020 og 2021, at der har været fravær, som skyldtes covid-19, siger Jane Kraglund.
- Uanset om man har et mål på 4 eller 4,5 procent, så skal der være et fokus på sygefravær – jo mere vi kan gøre, jo bedre er det, siger Jane Kraglund.
Mistænker drikkevandet er forurenet: Vandet skal koges på Langeland
Der er mistanke om, at drikkevandet på dele af Langeland er forurenet med bakterier, så derfor skal vandet koges, inden det bruges.
Der er mistanke om, at drikkevandet på Langeland er forurenet med E-colibakterier. Derfor skal vandet koges, inden man drikker det.
Det skriver Langeland Forsyning på sin hjemmeside.
Det er ikke hele Langeland, der er berørt af anbefalingen fra forsyningsselskabet, men dele af øen. Det drejer sig om et område, der strækker sig fra Tranekær i nord til Fuglsbølle i syd. Det vil altså også sige Rudkøbing.
Derudover skal vandet også koges på Strynø og Siø.
Vandprøven blev taget mellem en højdebeholder og en trykforøgerstation i Rudkøbing i forbindelse med en rutinemæssig kontrol tirsdag middag.
- Og så skal den prøve dyrkes et par dage for at få et resultat. Og den prøve har vi fået besked om her til morgen, siger Lars Brik Rasmussen, der er direktør i Langelands Forsyning, til TV 2 Fyn.
I dette tilfælde findes der 1 E-coli per 100 milliliter, hvilket er meget lidt.
- Vi kontakter først kritiske forbrugere som skoler, institutioner og så videre, og så kontakter vi selvfølgelig også vores almindelige forbrugere efterfølgende for at gøre opmærksom på situationen, fortæller Lars Birk Rasmussen.
Svar på typiske spørgsmål:
Hvad kan vandet bruges til?
Personlig hygiejne:
- Tandbørstning: Skal ske med kogt vand
- Bad: Vandet kan godt bruges til bruse- og karbad. Vær opmærksom på ikke at drikke vandet.
- Håndvask: Hænderne kan vaskes som sædvanligt, men før madlavning bør hænderne vaskes i afkølet kogt vand.
Madlavning:
- Vandet må ikke drikkes - kog vandet først
- Vandet kan sagtens bruges til kogning af kartofler m.m., for bakterien dør ved kort tids kogning.
- Vandet må ikke bruges til skylning af salat og andre grønsager, der spises rå. Hertil skal der bruges kogt vand.
Opvask:
- Undgå at bruge opvaskemaskinen i hjemmet, så længe vandet er forurenet. Vask i stedet op i kogt vand.
Tøjvask:
- Vandet kan anvendes til tøjvask.
Rengøring:
- Vandet kan bruges til rengøring.
Hvor lang tid skal vandet koge?
- Vandet skal koge i to minutter
Kan jeg koge vand i en elkedel?
- Ja, men du skal koge vandet op to gange med 2-5 minutters mellemrum.
Må jeg bruge kaffemaskine?
- Nej, du skal ikke bruge kaffemaskine. Ved brug af kaffemaskine opnår vandet ikke en temperatur på de nødvendige 100 grader.
Må jeg drikke varme drikke fra automater?
- Nej. Vandet i disse automater bliver ikke opvarmet tilstrækkeligt længe og ved tilstrækkeligt høje temperaturer til at bakterier bliver slået ihjel.
Kan jeg bruge vandet til at bage med?
- Ja, det kan du godt. Franskbrød, rundstykker, boller osv. opvarmes iflg. embedslægen tilstrækkeligt i ovnen til at dræbe bakterier.
Må jeg bruge vandet til at vande urtehave?
- Ja, det må du gerne. Salat og andre grønsager, der spises rå, skal dog skylles med kogt vand, inden de spises.
Må husdyr drikke vandet?
- Ja
Kan jeg hente rent vand et sted?
- Nej, den bedste løsning er at koge vandet, så derfor vil der ikke blive opstillet tankvogne. Det er sikkert at bruge vandet, så længe du følger de beskrevne forholdsregler.
Hvilke symptomer kan forureningen give?
- Der er kun en meget lille risiko for, at du bliver syg, hvis du har drukket af vandet. Indtil nu er der fundet meget små mængder af bakterier. Men kog vandet fra nu af, før du drikker det.
Kontakt din læge, hvis du føler ubehag.
Hvornår kan jeg drikke vandet igen?
- Det kan vi desværre ikke sige. Vi udtager løbende vandprøver på ledningsnettet for at følge forureningens udvikling og for at få forureningskilden indkredset. Følg med på her på hjemmesiden.
- Du kan også tilmelde dig vores SMS-service her, så du får direkte besked.
Hvor kan jeg følge sagens udvikling?
- Denne hjemmeside vil hele tiden indeholde de seneste oplysninger i sagen.
- Du kan også tilmelde dig vores SMS-service her, så du får direkte besked.
Kan jeg få erstatning for at skulle koge vandet?
- Nej. Som kunde hos Langeland Forsyning kan du naturligvis forvente, at du får leveret rent drikkevand. Men ifølge vandregulativets § 6.3 må enhver kunde, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper og eventuelle udgifter, der måtte opstå i forbindelse med forbigående forringet vandkvalitet, hvor vandet ikke kan bruges som normalt.
- Vi yder derfor ikke erstatning til forbrugere, der er nødt til at koge vandet. Det anbefales erhvervsdrivende at tegne en driftstabsforsikring.
Kilde: Langelands Forsyning
Bestilt nye prøver
Direktøren fortæller, at der nogle gange sker fejl i forbindelse med den prøve, der viser, at drikkevandet er forurenet.
Derfor har Langelands Forsyning allerede bestilt flere omprøver, der skal tages forskellige steder i det berørte område.
- Vi har bestilt flere prøver for at finde ud af, hvor kilden til forureningen er, hvis det viser sig, at vandet rent faktisk er forurenet, siger Lars Birk Rasmussen.
De nye prøver bliver allerede taget torsdag, og så skal de også dyrkes et par dage, inden der er nogle resultater klar. Lars Birk Rasmussen forventer at få svar på prøverne på lørdag.
Steen Schougaard forklarer også, at springet mellem 2020 og 2021 skyldes, at en personalegruppe på 200 ekstra testmedarbejdere indgik i statistikkerne for januar-juli 2021. Sygefraværet for ambulanceredderne lå i samme periode på 5,1 procent.
Til kamp mod traumatisk stress
Hos Ambulance Syd igangsætter man nu et projekt med fokus på psykiske belastninger.
- Vi tror ikke på, at vi kan nedbringe sygefraværet mere i forhold til almindelige sygdomme som influenza og forkølelse. Derfor vil vi nedbringe sygefraværet i forbindelse med udbrændthed og traumatisk stress, siger Steen Schougaard.
Projektet hedder "Du Står Ikke Alene" (DUSA), og er et forskningsprojekt sammen med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
- Vi tager det første skridt her den 11. oktober. Projektet har til formål at lave en psykisk debrief lige efter specifikke traumatiske ture som våben mod ansatte, pludselig uventet død hos børn under to år og hændelser med mere end to dræbte, siger han.
Her vil redderne efterfølgende få tilbudt samtaler og psykologhjælp.
Amar læser højt for demente:
- Vi glemmer den ældre generation
Er vi gode nok til at huske de ældre? Det mener 19-årige Amar Khalil ikke. Så hun tog en bog under armen og lavede projektet 'Vores Fælles Historier'.
- Vi glemmer den ældre generation.
Det mener 19-årige Amar Khalil. Derfor har flere af hendes venner efterhånden en del år på bagen.
Hver anden uge læser hun nemlig højt for demente ældre i Demensfællesskabet Lillebælt i Fredericia.
- Det er lige meget, om der er 60 år mellem mig og de ældre. Det, der betyder noget, er, at vi smiler og forstår hinanden, fortæller hun.
“I stedet for at tage afstand til dem og vende dem ryggen, hvorfor så ikke lytte og tage erfaringen til os?”
Farmor og ensomme ældre satte tanker i gang
Men hvorfor bruger en 19-årig tid på at læse højt for ældre?
Det startede med, at Amar Khalil opdagede, at hendes farmor virkede trist over at føle sig som en byrde. Samtidig så hun i medierne, at der var mange ensomme ældre.
- Jeg kunne da ikke bare sidde og ikke gøre noget ved det, pointerer hun.
Så sidste sommer tog hun en bog under armen og ud på Hvenekilden Plejecenter i Odense, hvor hun læste højt for beboerne.
- Det var fantastisk. Og selvom der var den her kæmpe aldersforskel, betød det ikke noget. Vi havde noget til fælles.
Hvad er 'Vores Fælles Historier'?
"Vores Fælles Historier er et frivilligt projekt, der bestræber sig på at bygge bro mellem den unge og ældre generation. Vores mål er at øge ældres livskvalitet, samt dele fortællinger på tværs af generationer gennem højtlæsning af litteratur."
Kilde: Vores Fælles Historier
Hvorfor glemmer vi de ældre?
Derfra blev hun sikker i sig sag. Hun ville lave et projekt, hvor unge tager ud og læser højt for ældre. Og nu - efter en coronaforsinkelse - er 'Vores Fælles Historier' blevet til virkelighed.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at frivillige unge tager en bog under armen og læser højt for ældre på plejehjem eller demensfællesskaber.
- Vi unge mennesker har så travlt. Vi glemmer, at der er nogle ældre i vores samfund, der har været igennem alt det, vi har været igennem, fortæller hun og fortsætter:
- I stedet for at tage afstand til dem og vende dem ryggen, hvorfor så ikke lytte og tage erfaringen til os?
Gør en forskel
Else Bang, der er frivillig i Demensfællesskabet Lillebælt, kan tydeligt mærke, at Amars højtlæsning gør indtryk på de demente kvinder.
- Man kan se, at de bare er så glade. Det betyder noget, at der kommer et ungt menneske ind, for så kan de lige pludselig huske tilbage på, at de også var unge engang, siger hun.
Men udover grin og samvær sætter højtlæsningen også gang i noget, som demensen tærer på; Minder.
- Nu her i dag har vi hørt noget fra gamle dage. Det kender vi. Og det gør, at alt det, vi har oplevet, kommer op igen, fortæller Maren Christensen, der har demens.
Nu håber Amar Khalil, at 'Vores Fælles Historier' tager fart og får en masse unge ombord. For hun får lige så meget ud af højtlæsningen som de ældre.
- At jeg kan se dem lyse op og tænke på noget, de ikke har tænkt på i mange år. Det er fantastisk. Man går hjem og er bare så lykkelig.
Regionsdirektør i Syddanmark ser positivt på projektet.
- Det er meget fornuftigt, at man på de enkelte enheder har fokus på psykiske belastninger herindunder vold og trusler, siger Jane Kraglund.
Projektet kommer til at løbe over en fire-femårig periode.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her